Verse 6

Mange bede (ydmygeligen) for en Fyrstes Ansigt, og hver er Ven med en gavmild Mand.

Referenced Verses

  • Ordsp 17:8 : 8 Skjenk er en yndig Steen for deres Øine, som eie den; til alt det, man vil vende sig, skal den lykkes.
  • Ordsp 18:16 : 16 Et Menneskes Gave gjør ham Rum og fører ham for store Herrer.
  • Ordsp 29:26 : 26 Mange søge en Regents Ansigt, men en Mands Dom er af Herren.
  • Ordsp 21:14 : 14 En Gave i Løndom stiller Vrede, og en Skjenk i Barmen (stiller) en stærk Hastighed.
  • Matt 2:11 : 11 Og de gik ind i Huset og fandt Barnet med dets Moder Maria, faldt ned og tilbade det, og oplode deres Liggendefæ og offrede det Gaver: Guld og Røgelse og Myrrha.
  • Rom 6:23 : 23 Thi Syndens Sold er Døden, men Guds Naadegave er et evigt Liv i Christo Jesu, vor Herre.
  • Ordsp 19:12 : 12 Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen, men hans Bevaagenhed er som Dug paa Urter.
  • 1 Mos 32:20 : 20 Og I skulle ogsaa sige: See, din Tjener Jakob er bag os; thi han tænkte: Jeg vil forsone hans Ansigt med den Skjenk, den, som gaaer for mig, og siden see hans Ansigt; kanskee han antager min Person.
  • 1 Mos 42:6 : 6 Og Joseph, han var Regent over Landet, han var den, som solgte til alt Folket i Landet; og Josephs Brødre kom, og de faldt ned for ham paa deres Ansigt til Jorden.
  • 1 Mos 43:15 : 15 Da saae Joseph Benjamin med dem og sagde til den, som forestod hans Huus: Før de Mænd til Huset og slagt Slagteqvæg og tilbered; thi de Mænd skulle faae Mad med mig til Middag.
  • 2 Sam 19:19-39 : 19 Og han sagde til Kongen: Min Herre, tilregn mig ikke den Misgjerning, og kom ikke ihu, hvad din Tjener handlede ilde paa den Dag, da min Herre Kongen gik ud af Jerusalem, at Kongen skulde lægge det paa sit Hjerte. 20 Thi din Tjener kjender, at jeg, jeg haver syndet; og see, jeg er idag den Første, som er kommen af alt Josephs Huus at drage ned mod min Herre Kongen. 21 Men Abisai, Zerujas Søn, svarede og sagde: Skulde ikke Simei dødes for denne Sags Skyld? thi han bandede Herrens Salvede. 22 Da sagde David: Hvad har jeg (at skaffe) med eder, I Zerujas Sønner! at I ville idag blive mig til Satan? skulde nogen Mand idag dødes i Israel? thi mon jeg ikke veed, at jeg (er bleven) Konge idag over Israel? 23 Og Kongen sagde til Simei: Du skal ikke døe; og Kongen svoer ham det. 24 Og Mephiboseth, Sauls Søn, kom ned imod Kongen; og han havde ikke tvættet sine Fødder eller redet sit Skjæg, og ei toet sine Klæder fra den Dag, da Kongen var bortgaaen, indtil den Dag, da han kom igjen med Fred. 25 Og det skede, der han i Jerusalem kom imod Kongen, da sagde Kongen til ham: Hvorfor gik du ikke med mig, Mephiboseth? 26 Og han sagde: Min Herre Konge! min Tjener bedrog mig; thi din Tjener sagde: Jeg vil sadle mig Asenet og ride paa det og drage til Kongen, thi din Tjener er lam. 27 Dertilmed bagtalede han din Tjener for min Herre Kongen; men min Herre Kongen er som en Guds Engel, gjør derfor, hvad dig godt synes. 28 Thi alt min Faders Huus haver ikke (andet) været end Dødsens Mænd for min Herre Kongen, dog haver du sat din Tjener iblandt dem, som æde ved dit Bord; hvad Retfærdighed haver jeg da ydermere, og hvad ydermere at raabe om til Kongen? 29 Og Kongen sagde til ham: Hvorfor vil du ydermere tale om dine Sager? jeg haver sagt det: Du og Ziba skulle dele Ageren. 30 Og Mephiboseth sagde til Kongen: Han maa ogsaa tage det altsammen, efterat min Herre Kongen er kommen med Fred til sit Huus. 31 Og Barsillai, den Gileaditer, kom ned fra Roglim og foer med Kongen over Jordanen for at ledsage ham over Jordanen. 32 Og Barsillai var saare gammel, fiirsindstyve Aar gammel, og han forsørgede Kongen, der han opholdt sig i Mahanaim, thi han var en saare mægtig Mand. 33 Og Kongen sagde til Barsillai: Drag du over med mig, saa vil jeg forsørge dig hos mig i Jerusalem. 34 Men Barsillai sagde til Kongen: Hvad er det, jeg endnu haver at leve, at jeg skulde fare op med Kongen til Jerusalem? 35 Jeg er idag fiirsindstyve Aar gammel; mon jeg skulde kjende, hvad Godt eller Ondt er? mon din Tjener kunde smage, hvad jeg æder, eller hvad jeg drikker? mon jeg kan høre ydermere paa Sangeres eller Sangerskers Røst? hvorfor skulde da din Tjener ydermere være min Herre Kongen til Byrde? 36 Din Tjener skal gaae lidet over Jordanen med Kongen; men hvorfor vil Kongen gjøre mig et saadant Vederlag? 37 Kjære, lad din Tjener vende om, at jeg maa døe i min Stad ved min Faders og min Moders Grav; men see, der er din Tjener Chimham, han skal fare over med min Herre Kongen, gjør saa mod ham, hvad dig godt synes. 38 Og Kongen sagde: Chimham skal drage over med mig, og jeg, jeg vil gjøre mod ham, hvad dig godt synes; ja, alt det, som du udvælger hos mig, vil jeg gjøre dig. 39 Og alt Folket var draget over Jordanen, og Kongen var dragen over, og Kongen kyssede Barsillai og velsignede ham, og han vendte tilbage til sit Sted.
  • Job 29:24-25 : 24 Loe jeg til dem, (da) troede de (det) ikke, og de gjorde ikke, at mit Ansigts Lys faldt. 25 (Naar) jeg udvalgte deres Vei, da maatte jeg sidde øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Tropperne, som den, der trøster de Sørgende.
  • Sal 45:12 : 12 Saa skal Kongen faae Lyst til din Deilighed; thi han, han er din Herre, og du skal tilbede ham.
  • Ordsp 16:15 : 15 I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.