Verse 96

Jeg haver seet Ende paa alle Ting, (men) dit Bud (strækker sig) saare vidt.

Referenced Verses

  • Hebr 4:12-13 : 12 Thi det Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tveegget Sværd, og trænger igjennem, indtil det adskiller baade Sjæl og Aand, baade Ledemod og Marv, og dømmer over Hjertets Tanker og Raad. 13 Og ingen Skabning er usynlig for hans Aasyn, men alle Ting ere blotte og udspændte for hans Øine, om hvem vi tale.
  • 1 Sam 9:2 : 2 Og han havde en Søn, hvis Navn var Saul, udvalgt og skjøn, og der var Ingen af Israels Børn skjønnere end han; fra sin Skulder og opad var han høiere end alt Folket.
  • 1 Sam 17:8 : 8 Og han stod og raabte til Israels Slagordener, og sagde til dem: Hvorfor droge I ud at ruste eder til Krig? er jeg ikke en Philister, og I Sauls Tjenere? udvælger eder en Mand, at han kommer ned til mig.
  • 1 Sam 17:49-51 : 49 Og David stak sin Haand i Posen og tog en Steen deraf, og slog med Slyngen, og slog Philisteren i hans Pande, saa at Stenen fæstedes dybt i hans Pande, og han faldt paa sit Ansigt til Jorden. 50 Og David blev stærkere end Philisteren, med Slyngen og med Stenen, og slog Philisteren og ihjelslog ham; dog David havde ikke Sværd i sin Haand. 51 Og David løb og stod hos Philisteren, og tog hans Sværd og drog det af sin Balg, og slog ham ihjel og afhug hans Hoved dermed; der Philisterne saae, at deres Vældige var død, da flyede de.
  • 1 Sam 31:4-5 : 4 Da sagde Saul til sin Vaabendrager: Drag dit Sværd ud og stik mig igjennem dermed, at disse med Forhud ikke skulle komme og gjennemstikke mig og handle ilde med mig; men hans Vaabendrager vilde ikke, thi han frygtede saare; da tog Saul Sværdet og faldt derpaa. 5 Der hans Vaabendrager saae, at Saul var død, da faldt han, han ogsaa paa sit Sværd og døde med ham.
  • 2 Sam 14:25 : 25 Og der var ikke saa deilig en Mand i al Israel som Absalom, saa at han blev saare rost; der var ingen Lyde paa ham fra hans Fodsaale og indtil hans Hovedisse.
  • 2 Sam 16:23 : 23 Men Achitophels Raad, som han gav i de Dage, var ligesom man havde adspurgt Gud om en Ting; saa var alt Achitophels Raad baade for David og for Absalom.
  • 2 Sam 17:23 : 23 Og der Achitophel saae, at man ikke havde gjort efter hans Raad, da sadlede han Asenet og gjorde sig rede, og drog til sit Huus, til sin Stad, og beskikkede sit Huus og hængte sig, og han døde og blev begraven i sin Faders Grav.
  • 2 Sam 18:14 : 14 Da sagde Joab: Jeg kan ikke tøve saaledes hos dig; saa tog han tre smaae Spyd i sin Haand og stødte dem i Absaloms Hjerte, da han endnu levede, midt i Egen.
  • 2 Sam 18:17 : 17 Og de toge Absalom og kastede ham i Skoven i en stor Hule, og opreiste en saare stor Dynge Steen paa ham, og al Israel flyede, hver til sine Pauluner.
  • Sal 19:7-8 : 7 Dens Udgang er fra Enden af Himmelen, og dens Omgang (varer) indtil Enden derpaa (igjen), og der bliver Intet skjult for dens Hede. 8 Herrens Lov er fuldkommen, som omvender Sjælen; Herrens Vidnesbyrd er trofast, som gjør den Vankundige viis.
  • Sal 39:5-6 : 5 Herre! lad mig kjende min Ende og mine Dages Maal, hvad det er, at jeg kan kjende, hvor (snart) jeg skal lade af (at leve). 6 See, du haver sat mine Dage som en Haandbred, og min Livstid er som Intet for dig; visseligen, hvert Menneske er idel Forfængelighed, (hvor fast han end) staaer. Sela.
  • Fork 1:2-3 : 2 (Det er) idel Forfængelighed, sagde Prædikeren, idel Forfængelighed, (det er) altsammen Forfængelighed. 3 Hvad Fordeel haver Mennesket i al sin Møie, som det bemøier sig med under Solen?
  • Fork 2:11 : 11 Da saae jeg om til alle mine Gjerninger, som mine Hænder havde gjort, og til det Arbeide, som jeg arbeidende havde gjort, og see, det var alt Forfængelighed og Aandsfortærelse, og der var ingen Fordeel under Solen.
  • Fork 7:20 : 20 Sandelig, der er ikke et Menneske retfærdigt paa Jorden, som gjør Godt og ikke synder.
  • Fork 12:8 : 8 (Det er) idel Forfængelighed, sagde Prædikeren, (det er) altsammen Forfængelighed.
  • Matt 5:18 : 18 Thi sandelig siger jeg eder: Indtil Himmelen og Jorden forgaae, skal end ikke een den mindste Bogstav eller een Tøddel forgaae af Loven, førend de Ting skee allesammen.
  • Matt 5:28 : 28 Men jeg siger eder, at hver den, som seer paa en Qvinde for at begjære hende, haver allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
  • Matt 22:37-40 : 37 Men Jesus sagde til ham: Du skal elske Herren din Gud i dit ganske Hjerte, og i din ganske Sjæl, og i dit ganske Sind. 38 Dette er det første og store Bud. 39 Men det andet er ligesom dette: Du skal elske din Næste som dig selv. 40 Af disse to Bud hænger al Loven og Propheterne.
  • Matt 24:35 : 35 Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.
  • Mark 12:29-34 : 29 Men Jesus svarede ham: Det første Bud af alle er dette: Hør, Israel! Herren, vor Gud, Herren er een. 30 Og du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte, og af din ganske Sjæl, og af dit ganske Sind, og af din ganske Styrke; det er det første Bud. 31 Og det andet, (som er) ligesaadant, er dette: Du skal elske din Næste ligesom dig selv; der er intet andet Bud større end disse. 32 Og den Skriftkloge sagde til ham: Mester! du haver talet vel (og) med Sandhed; thi der er een Gud, og der er ikke en anden foruden ham. 33 Og at elske ham af ganske Hjerte, og af ganske Forstand, og af ganske Sjæl, og af ganske Styrke, og at elske sin Næste ligesom sig selv, er mere end alle Brændoffere og Slagtoffere. 34 Og der Jesus saae, at han svarede forstandigen, sagde han til ham: Du er ikke langt fra Guds Rige. Og der turde Ingen spørge ham ydermere.
  • Rom 7:7-9 : 7 Hvad ville vi da sige? at Loven er Synd? Det være langt fra! men jeg kjendte ikke Synden uden ved Loven; thi end Begjærligheden kjendte jeg ikke, dersom Loven ikke havde sagt: Du skal ikke begjære. 8 Men Synden, som tog Anledning af Budet, virkede al Begjærlighed i mig; thi uden Lov er Synden død. 9 Men jeg levede nogen Tid uden Lov; men der Budet kom, blev Synden levende igjen. 10 Men jeg døde, og det Bud, som var (givet) til Liv, det fandtes at være mig til Død; 11 thi Synden, som tog Anledning af Budet, forførte mig og dræbte mig formedelst det samme. 12 Saa er da Loven hellig, og Budet er helligt og retfærdigt og godt.
  • Rom 7:14 : 14 Thi vi vide, at Loven er aandelig, men jeg kjødelig, solgt under Synden;