| Bibelvers

Verse 12

Ogsaa din Tjener bliver paamindet ved dem; naar man holder dem, da er der stor Løn.

Referenced Verses

Sal 90:8 : 8 Du sætter vore Misgjerninger for dig, vor skjulte (Synd) for dit Ansigts Lys.
Sal 139:23-24 : 23 Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker, 24 og see, om der er en Vei, som (gjør) Smerte i mig, og led mig paa en evig Vei.
Jer 17:9 : 9 Hjertet er bedrageligt, mere end alle Ting, og det er ulægeligt; hvo kan kjende det?
1 Kor 4:4 : 4 thi vel veed jeg Intet med mig selv, men dermed er jeg ikke retfærdiggjort; men Herren er den, som mig dømmer.
1 Joh 1:7 : 7 Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have vi Samfund med hverandre, og Jesu Christi, hans Søns, Blod renser os fra al Synd.
Sal 40:12 : 12 Du, Herre! hold ikke din Barmhjertighed tilbage fra mig; lad din Miskundhed og din Sandhed bevare mig altid.
Sal 51:2 : 2 der Nathan, den Prophet, var kommen til ham, efterat han var indgangen til Bathseba.
Sal 51:5-9 : 5 Thi jeg, jeg kjender mine Overtrædelser, og min Synd er altid for mig. 6 For dig, (ja) for dig alene haver jeg syndet, og gjort det Onde for dine Øine, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være reen, naar du dømmer. 7 See, jeg er født i Misgjerning, og min Moder haver undfanget mig i Synd. 8 See du haver Lyst til Sandhed i inderste (Hjerte), og du lader mig forstaae Viisdom i Løndom. 9 Rens mig af Synd med Isop, saa bliver jeg reen; to mig, saa bliver jeg hvidere end Snee. 10 Lad mig høre Fryd og Glæde, at de Been maae fryde sig, som du haver sønderstødt.
Sal 65:3 : 3 Du, som hører Bønnen, hen til dig skal alt Kjød komme.
Sal 139:2 : 2 (Hvad enten) jeg sidder eller opstaaer, da veed du det, du forstaaer min Tanke langt fra.
Sal 139:6 : 6 Saadant at forstaae er mig (for) underligt, det er for høit, jeg kan ikke (naae) det.
3 Mos 4:2-9 : 2 Tal til Israels Børn og siig: Naar en Person synder af Vanvittighed (imod noget) af alle Herrens Bud, hvilket ikke skulde skee, og gjør (imod noget) af eet af dem — 3 dersom en Præst, som er salvet, synder til Folkets Forargelse, da skal han fremføre for sin Synd, som han haver syndet, en ung Studekalv, som er uden Lyde, for Herren til Syndoffer. 4 Og han skal føre den Stud til Forsamlingens Pauluns Dør for Herrens Ansigt, og lægge sin Haand paa Studens Hoved, og slagte Studen for Herrens Ansigt. 5 Og Præsten, som er salvet, skal tage af Studens Blod, og føre det til Forsamlingens Paulun. 6 Og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet, og stænke af Blodet syv Gange for Herrens Ansigt, lige for Helligdommens Forhæng. 7 Og Præsten skal komme af Blodet paa Hornene af de (vellugtende) Urters Røgelsealter, (som staaer) for Herrens Ansigt i Forsamlingens Paulun; og alt Studens (øvrige) Blod skal han udøse ved Brændofferets Alters Fod, som (staaer) for Forsamlingens Pauluns Dør. 8 Og alt det Fede af Syndofferets Stud skal han opløfte, nemlig det Fede, som skjuler Indvolden, og alt det Fede, som er over Indvolden, 9 og de to Nyrer, og det Fede, som er paa dem, som er over Lænderne; og han skal aftage Hinden over Leveren tilligemed Nyrerne, 10 ligesom det opløftes af Takofferets Offers Oxe; og Præsten skal gjøre et Røgoffer deraf paa Brændofferets Alter. 11 Men Huden af Studen og alt dens Kjød, med dens Hoved og med dens Been, og dens Indvold og dens Møg, 12 ja den ganske Stud skal han udføre udenfor Leiren, til et reent Sted, der, hvor Asken udslaaes, og han skal brænde den paa Veden i Ilden; den skal opbrændes der, hvor Asken udslaaes. 13 Og dersom al Israels Menighed forseer sig, og Gjerningen er skjult for Forsamlingens Øine, og de have gjort Noget (imod noget) af Herrens Bud, som ikke skulde skee, og ere blevne skyldige, 14 og Synden bliver (siden) vitterlig, som de have syndet derimod, da skal Forsamlingen offre en ung Studekalv til Syndoffer, og de skulle fremføre den lige for Forsamlingens Paulun. 15 Og de Ældste af Menigheden skulle lægge deres Hænder paa Studens Hoved for Herrens Ansigt, og man skal slagte Studen for Herrens Ansigt. 16 Og Præsten, som er salvet, skal fremføre af Studens Blod til Forsamlingens Paulun. 17 Og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stænke syv Gange for Herrens Ansigt, lige for Forhænget. 18 Og han skal komme af Blodet paa Hornene af Alteret, som (staaer) for Herrens Ansigt i Forsamlingens Paulun; og alt det (øvrige) Blod skal han udøse ved Foden af Brændofferets Alter, som (staaer) for Forsamlingens Pauluns Dør. 19 Og al dens Fedme skal han opløfte af den, og gjøre et Røgoffer (deraf) paa Alteret. 20 Og han skal gjøre ved Studen, ligesom han gjorde ved Syndofferets Stud, saa skal han gjøre ved den; og Præsten skal gjøre Forligelse for dem, saa bliver det dem forladt. 21 Og man skal udføre Studen udenfor Leiren og opbrænde den, ligesom man opbrændte den første Stud; det skal være Menighedens Syndoffer. 22 (Men) naar en Fyrste synder og gjør Noget (imod noget) af Herrens sin Guds Bud, som ikke skulde skee, af Vanvittighed, og bliver skyldig, 23 om hans Synd bliver ham tilkjendegiven, med hvilken han syndede, da skal han fremføre sit Offer, en Gjedebuk, en Han uden Lyde. 24 Og han skal lægge sin Haand paa Bukkens Hoved, og slagte den paa det Sted, hvor man pleier at slagte Brændoffer for Herrens Ansigt; det er et Syndoffer. 25 Saa skal Præsten tage af Syndofferets Blod paa sin Finger, og komme det paa Hornene af Brændofferets Alter, og udøse dets (øvrige) Blod ved Foden af Brændofferets Alter. 26 Men af al dens Fedme skal han gjøre et Røgoffer paa Alteret, som af Fedmen af Takofferets Offer; og saa skal Præsten gjøre Forligelse for ham, for hans Synd, saa bliver den ham forladt. 27 Men dersom en Person af det menige Folk synder af Vanvittighed, saa han gjør Noget (imod) Herrens Bud, som skulde ikke skee, og bliver skyldig, 28 om hans Synd, som han syndede, bliver ham tilkjendegiven, da skal han fremføre sit Offer, en ung Gjed, en Hun uden Lyde, for sin Synd, som han syndede. 29 Og han skal lægge sin Haand paa Syndofferets Hoved, og slagte Syndofferet paa Brændofferets Sted. 30 Og Præsten skal tage af dets Blod paa sin Finger, og komme det paa Hornene af Brændofferets Alter, og udøse alt det (øvrige) Blod ved Alterets Fod. 31 Men al dets Fedme skal han aftage (deraf), ligesom Fedmen blev aftagen af Takofferets Offer, og Præsten skal gjøre (det) til et Røgoffer paa Alteret, til en behagelig Lugt for Herren; og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, og det skal ham forlades. 32 Men dersom han fører et Lam frem til sit Offer, til Syndoffer, da skal han føre frem en Hun uden Lyde, 33 og lægge sin Haand paa Syndofferets Hoved, og slagte det til Syndoffer paa det Sted, hvor man slagter Brændofferet. 34 Og Præsten skal tage af Syndofferets Blod paa sin Finger og komme paa Hornene af Brændofferets Alter, og han skal udøse alt dets (øvrige) Blod ved Alterets Fod. 35 Men al dets Fedme skal han aftage deraf, ligesom det Fede blev aftaget af Takofferets Offerlam, og Præsten skal gjøre et Røgoffer (deraf) paa Alteret, tilligemed Herrens Ildoffere; og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, for hans Synd, som han syndede, og det skal forlades ham.
Job 6:24 : 24 Lærer mig, og jeg, jeg vil tie, og underviser mig, hvad jeg haver faret vild udi.
Hebr 9:7 : 7 men i det andet gik den Ypperstepræst alene ind eengang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han offrede for sig selv og for Folkets Forseelser;
Jes 64:6 : 6 Og der var Ingen, som kaldte paa dit Navn, som opvakte sig til at tage fat paa dig; thi du skjulte dit Ansigt for os, og smeltede os i vore Misgjerningers Vold.