Verse 15

Men jeg, jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

Referenced Verses

  • Job 24:1 : 1 Hvorfor ere Tiderne ikke skjulte for den Almægtige? og dog de, som ham kjende, de have ikke seet hans Dage.
  • Joh 7:6 : 6 Da sagde Jesus til dem: Min Tid er ikke endnu kommen; men eders Tid er stedse forhaanden.
  • Apg 1:7 : 7 Men han sagde til dem: Det tilkommer ikke eder at vide Tider eller Timer, hvilke Faderen haver sat i sin egen Magt.
  • 2 Sam 7:12 : 12 Naar dine Dage ere opfyldte, og du ligger med dine Fædre, da vil jeg opreise din Sæd efter dig, som skal udkomme af dit Liv, og jeg vil stadfæste hans Rige.
  • 1 Sam 26:10 : 10 Fremdeles sagde David: (Saa vist som) Herren lever, uden saa er, at Herren slaaer ham, eller hans Dag kommer, at han døer, eller han drager ned i Krigen og omkommer,
  • Apg 23:11 : 11 Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: Vær frimodig, Paulus! thi ligesom du haver vidnet om mig i Jerusalem, saaledes bør det dig og at vidne i Rom.
  • Apg 27:24 : 24 Frygt ikke, Paulus! det bør dig at stilles for Keiseren; og see, Gud haver skjenket dig alle dem, som seile med dig.
  • 2 Tim 4:6 : 6 Thi jeg offres allerede, og min Opløsnings Tid er forhaanden.
  • 2 Pet 1:14 : 14 da jeg veed, at mit Pauluns Aflæggelse er snart forhaanden, ligesom og vor Herre Jesus Christus haver aabenbaret mig.
  • Joh 7:30 : 30 Derfor søgte de at gribe ham; dog lagde Ingen Haanden paa ham, thi hans Time var ikke endnu kommen.
  • Joh 12:27 : 27 Nu er min Sjæl forfærdet, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time! dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
  • Joh 13:1 : 1 Men før Paaskehøitiden, der Jesus vidste, at hans Time var kommen, at han skulde gaae ud af Verden til Faderen, da, (som) han havde elsket sine Egne, som vare i Verden, (saa) elskede han dem indtil Enden.
  • Joh 17:1 : 1 Disse Ting talede Jesus, og opløftede sine Øine til Himmelen og sagde: Fader! Timen er kommen; herliggjør din Søn, at og din Søn kan herliggjøre dig;
  • Sal 17:8-9 : 8 Bevar mig som en Øiesteen i Øiet, skjul mig under dine Vingers Skygge, 9 for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.
  • Sal 17:13 : 13 Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
  • Sal 71:10-12 : 10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe, 11 sigende: Gud haver forladt ham; forfølger og griber ham, thi der er Ingen, som frier. 12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig til at hjælpe mig.
  • Sal 116:15 : 15 Det er kosteligt for Herrens Øine, (naar) hans Hellige døe.
  • Sal 142:6 : 6 Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.
  • Sal 143:3 : 3 Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.
  • Sal 143:9 : 9 Herre! fri mig fra mine Fjender; hos dig haver jeg skjult (mig).
  • Sal 143:12 : 12 Og udslet mine Fjender for din Miskundheds Skyld, og fordærv alle dem, som trænge min Sjæl, thi jeg er din Tjener.
  • Fork 3:1-8 : 1 Alting haver en bestemt Tid, og alt (det, som man haver) Lyst til under Himmelen, haver (sin) Tid. 2 Der er Tid at fødes, og Tid at døe, Tid at plante, og Tid at oprykke det Plantede, 3 Tid at ihjelslaae, og Tid at læge, Tid at nedrive, og Tid at opbygge, 4 Tid at græde, og Tid at lee, Tid at hyle, og Tid at springe for Glæde, 5 Tid at bortkaste Stene, og Tid at samle Stene, Tid at tage i Favn, og Tid at holde sig langt fra at tage i Favn, 6 Tid at opsøge, og Tid at tabe, Tid at forvare, og Tid at bortkaste, 7 Tid at sønderrive, og Tid at sye sammen, Tid at tie, og Tid at tale, 8 Tid at elske, og Tid at hade, Tid til Krig, og Tid til Fred.
  • Jer 15:20-21 : 20 Og jeg vil gjøre dig for dette Folk til en Kobbermuur, (som) er fast, og de skulle stride imod dig og ikke faae Overhaand over dig; thi jeg er med dig til at frelse dig og til at redde dig, siger Herren. 21 Og jeg vil redde dig af de Ondes Haand, og forløse dig af Tyranners Haand.
  • Luk 9:51 : 51 Men det begav sig, der de Dage fuldkommedes, at han skulde optages, da vendte han stadelig sit Ansigt at vandre til Jerusalem.