Verse 4

Thi din Haand blev Dag og Nat svar paa mig, saa at min Saft blev forvandlet til Sommerens Tørheder. Sela.

Referenced Verses

• Job 33:7 : 7 See, min Rædsel skal ikke forfærde dig, og min Haand skal ikke være svar over dig.
• Sal 22:15 : 15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv.
• 1 Sam 5:11 : 11 Saa sendte de hen og samlede alle Philisternes Fyrster, og de sagde: Sender Israels Guds Ark hen, at den kan komme igjen til sit Sted, at han ikke skal slaae mig og mit Folk ihjel; thi der var en Døds-Forstyrring i al Staden, Guds Haand var der meget svar.
• Sal 102:3-4 : 3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest, bøi dit Øre til mig paa den Dag, jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig. 4 Thi mine Dage ere forgangne som Røg, og mine Been ere brændte som et Brandsted.
• Klag 4:8 : 8 Deres Skikkelse er mørkere end Sorthed, de kjendes ikke paa Gaderne; deres Hud hænger ved deres Been, den er tør som Træ.
• Klag 5:10 : 10 Vor Hud er forbrændt som en Ovn for Hungerens vældige Storm.
• 1 Sam 5:6-7 : 6 Og Herrens Haand blev svar over de Asdoditer og ødelagde dem; og han slog dem i Asdod og dens Landemærker paa hemmelige Steder. 7 Der Folket i Asdod saae, at (det gik) saaledes (til), da sagde de: Israels Guds Ark skal ikke blive hos os; thi hans Haand er haard over os og over Dagon, vor Gud.
• 1 Sam 5:9 : 9 Og det skede, efterat de havde baaret den omkring, da var Herrens Haand mod Staden med en saare stor Forstyrring, og han slog Folket i Staden, baade Smaae og Store; og de hemmelige Steder bleve skjulte paa dem.
• 1 Sam 6:9 : 9 Og I skulle see til: Dersom den farer op paa sit Landemærkes Vei imod Beth-Semes, da har han, han gjort os dette store Onde, og hvis ikke, da vide vi, at hans Haand har ikke rørt os, det har været os en Hændelse.
• Job 16:21 : 21 Ak! kunde en Mand gaae irette med Gud, som et Menneskes Barn med sin Næste!
• Job 30:30 : 30 Min Hud er bleven sort over mig, og mit Been er optændt af Tørhed.
• Sal 38:2-8 : 2 Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig (ikke) i din Grumhed. 3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykkede i mig, og din Haand nedtrykker mig dybt. 4 (Der er) intet Sundt i mit Kjød for din Vrede, (der er) ingen Fred i mine Been for min Synds Skyld. 5 Thi mine Misgjerninger gaae over mit Hoved, de ere blevne mig for svare, som en svar Byrde. 6 Mine Bylder lugte ilde, de ere forfulede for min Daarligheds Skyld. 7 Jeg gaaer kroget, jeg er heel saare nedbøiet; jeg gaaer hver Dag i Sørgeklæder. 8 Thi mine Lænder ere ganske fortørrede, og (der er) intet Sundt i mit Kjød.
• Sal 39:10-11 : 10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det. 11 Borttag din Plage fra mig; (thi) jeg, jeg er (næsten) aldeles udryddet ved din Haands Slag.
• Sal 90:6-7 : 6 Om Morgenen blomstrer det, og det omskiftes; om Aftenen afhugges det og tørres. 7 Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Grumhed.