Verse 18

Dersom du seer en Tyv, da løber du med ham, og din Deel er med Horkarle.

Referenced Verses

  • Rom 1:32 : 32 hvilke, enddog de kjende Guds retfærdige Dom, — at de, som gjøre saadanne Ting, ere skyldige at døe — dog ikke alene gjøre det, men have endog Velbehag i dem, som det gjøre.
  • 1 Tim 5:22 : 22 Læg ikke snarligen Hænder paa Nogen; gjør dig og ikke deelagtig i fremmede Synder; hold dig selv reen.
  • Hebr 13:4 : 4 Ægteskabet være hæderligt hos Alle, og Ægtesengen ubesmittet; men Skjørlevnere og Horkarle skal Gud dømme.
  • Ef 5:11-13 : 11 Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gjerninger, men overbeviser dem heller. 12 Thi hvad der lønligen bedrives af dem, er skammeligt endog at sige. 13 Men alt det, man overbevises om, aabenbares ved Lyset; thi alt det, som aabenbarer, er Lys.
  • 3 Mos 20:10 : 10 Og en Mand, som bedriver Hor med en Mands Hustru, den, som bedriver Hor med sin Næstes Hustru, den Horkarl og den Horekone skal visseligen dødes.
  • Job 31:9-9 : 9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Qvinde, eller jeg haver luret ved min Næstes Dør, 10 da maa min Hustru male med en Anden, og Andre bøie sig over hende. 11 Thi det er en Skjændsel, og det er en Misgjerning for Dommerne.
  • Ordsp 1:10-19 : 10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke. 11 Om de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville skjule os imod en Uskyldig uden Aarsag, 12 vi ville sluge dem levende, som Graven, ja ganske som dem, der nedfare i Hulen, 13 vi ville finde allehaande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov, 14 du skal kaste din Lod midt iblandt os, vi ville allesammen have een Pose, — 15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti. 16 Thi deres Fødder løbe til det Onde, og de skynde sig til at udøse Blod. 17 Sandelig, det er forgjæves at udsprede Garn for alle Fugles Øine. 18 Og disse lure paa deres (eget) Blod, de skjule sig imod deres (egne) Sjæle. 19 Saa ere hver dens Veie, som er hengiven til Gjerrighed; den skal tage sine (egne) Herrers Liv.
  • Ordsp 2:16-19 : 16 at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte. 17 som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt; 18 thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger; 19 alle de, som gaae ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naae til Livsens Stier;
  • Ordsp 7:19-23 : 19 thi Manden er ikke i sit Huus, han er faren lang Vei bort; 20 han tog Pengeknuden med sig, han skal komme hjem til den bestemte Dag. 21 Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber. 22 Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare; 23 indtil en Piil sønderskjærer hans Lever, ligesom en Fugl skynder sig til en Snare, og veed ikke, at det (gjælder) dens Liv.
  • Jes 5:23 : 23 dem, som for Gaves Skyld dømme en Ugudelig at have Ret, og bortvende de Retfærdiges Ret fra (hver af dem)!
  • Jer 5:8-9 : 8 De stode aarle op som velfodrede Heste, de vrinskede, hver ad sin Næstes Hustru. 9 Skulde jeg ikke hjemsøge for disse Ting? siger Herren, og skulde ikke min Sjæl hevne sig paa saadant Folk, som dette er?
  • Mika 7:3 : 3 Foruden at de gjøre tilgavns Ondt med Hænderne, begjærer Fyrsten (Gaver), og Dommeren (dømmer) for Betaling, og den Mægtige taler (om det, som er) hans Sjæls Skade, han og de sammensnoe det.
  • Matt 23:30 : 30 Havde vi været i vore Fædres Tid, da havde vi ikke været deelagtige med dem i Propheternes Blod.