| Bibelvers

Verse 6

Udøs din Hastighed paa Hedningerne, som ikke kjende dig, og paa de Riger, som ikke kalde paa dit Navn.

Referenced Verses

Jer 10:25 : 25 Udøs din Grumhed over Hedninger, som ikke kjende dig, og over Slægter, som ikke paakalde dit Navn; thi de have ædet Jakob, ja ædet ham og fortæret ham, og ødelagt hans Bolig.
Sal 14:4 : 4 Kjende de det ikke, alle de, som gjøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kalde ikke paa Herren.
2 Tess 1:8 : 8 med Ilds Lue, naar han bringer Hevn over dem, som ikke kjende Gud, og over dem, som ikke ere vor Herres Jesu Christi Evangelium lydige;
Sal 69:24 : 24 Lad deres Øine formørkes, at de ikke see, og lad deres Lænder altid rave.
Sal 53:4 : 4 Enhver er vendt tilbage, de ere stinkende tillige; (der er) Ingen, som gjør Godt, end ikke Een.
Åp 16:1-9 : 1 Og jeg hørte en stærk Røst fra Templet, som sagde til de syv Engle: Gaaer hen og udgyder Guds Vredes Skaaler paa Jorden. 2 Og den Første gik hen og udgød sin Skaal paa Jorden; og der blev en ond og fordærvelig Byld paa de Mennesker, som havde Dyrets Mærke, og paa dem, som tilbade dets Billede. 3 Og den anden Engel udgød sin Skaal i Havet; og det blev Blod som af en Myrdet, og hver levende Sjæl i Havet døde. 4 Og den tredie Engel udgød sin Skaal i Floderne og Vandkilderne; og de bleve Blod. 5 Og jeg hørte Vandenes Engel sige: Retfærdig er du, Herre, du, som er, og som var, du Hellige, at du haver fældet denne Dom! 6 Fordi de have udøst Helliges og Propheters Blod, haver du og givet dem Blod at drikke; thi de ere det værd. 7 Og jeg hørte en anden, Alterets (Engel), sige: Ja, Herre, Gud, du Almægtige! dine Domme ere sande og retfærdige. 8 Og den fjerde Engel udgød sin Skaal i Solen; og den fik Magt til at brænde Menneskene med Ild. 9 Og Menneskene brændte i stor Hede og bespottede Guds Navn, som haver Magt over disse Plager; og de omvendte sig ikke til at give ham Ære. 10 Og den femte Engel udgød sin Skaal paa Dyrets Throne; og dets Rige blev formørket, og de tyggede deres Tunger af Pine, 11 og de bespottede Himmelens Gud for deres Piner og for deres Bylder, og de omvendte sig ikke fra deres Gjerninger. 12 Og den sjette Engel udgød sin Skaal i den store Flod Euphrates; og dens Vand borttørredes, paa det Veien skulde beredes for Kongerne fra Østen. 13 Og jeg saae af Dragens Mund og af Dyrets Mund og af den falske Prophets Mund (udkomme) tre urene Aander, som lignede Padder. 14 Thi de ere Djævelens Aander, som gjøre Tegn; og de gaae ud til Jordens, ja hele Jorderiges Konger, at samle dem til Krigen paa Guds, den Almægtiges, hiin store Dag. 15 See, jeg kommer som en Tyv. Salig er den, som vaager og bevarer sine Klæder, at han ikke skal gaae nøgen, og de skulle see hans Skam. 16 Og han forsamlede dem til det Sted, som kaldes paa Ebraisk Harmageddon. 17 Og den syvende Engel udgød sin Skaal i Luften; og en stærk Røst udgik fra Templet i Himmelen, fra Thronen, som sagde: Det er skeet! 18 Og der skede Røster og Tordener og Lyn, og der skede et stort Jordskjælv, saadant, som ikke haver været fra den Tid, at Menneskene bleve til paa Jorden, et saadant Jordskjælv saa stort. 19 Og den store Stad blev til tre Dele, og Hedningernes Steder nedstyrtede; og det store Babylon blev ihukommet for Gud, at han vilde skjenke hende med Vinen af sin strenge Vredes Bæger. 20 Og hver Ø flyede, og Bjergene bleve ikke fundne. 21 Og en stor Hagel, centnertung, faldt ned fra Himmelen paa Menneskene; og Menneskene bespottede Gud for Hagelens Plage; thi dens Plage er meget stor.
Sal 145:18 : 18 Herren er nær hos alle dem, som kalde paa ham, hos Alle, som kalde paa ham i Sandhed.
Jes 13:1-9 : 1 En Byrde over Babel, som Esaias, Amoz Søn, saae: 2 Opreiser et Banner paa et høit Bjerg, opløfter Røsten til dem; bevæger Haanden, at de indgaae ad Fyrsternes Døre. 3 Jeg, jeg haver budet mine Helligede, ja kaldet mine Vældige til (at udføre) min Vrede, dem, som ere glade ved min Høihed. 4 (Der er) en Mængdes Røst paa Bjergene, ligesom et stort Folks, et Bulders Røst af forsamlede Hedningers Riger; den Herre Zebaoth mønstrer Krigshær. 5 De komme fra et langt fraliggende Land, fra Himmelens Ende, Herren og hans Vredes Vaaben, til at fordærve det ganske Land. 6 Hyler, thi Herrens Dag er nær, den skal komme som en Ødelæggelse fra den Almægtige. 7 Derfor skulle alle Hænder nedsynke, og alle Menneskers Hjerte smeltes. 8 Og de skulle forfærdes, Veer og Smerter skulle betage dem, de skulle blive bange som den, der føder; de skulle forundre sig, den Ene over den Anden, deres Ansigter (skulle blusse som) Luer. 9 See, Herrens Dag kommer, (den er) grum, og (der er) Fortørnelse og grum Vrede hos til at gjøre Landet til en Ødelæggelse og at udslette deraf Syndere derudi. 10 Thi Stjernerne paa Himmelen og deres Orion skulle ikke lade deres Lys skinne; Solen skal formørkes, naar den opgaaer, og Maanen ikke lade sit Lys skinne. 11 Og jeg vil hjemsøge det Onde over Jorderige, og over de Ugudelige deres Misgjerning, og jeg vil gjøre, at de Hovmodiges Høihed skal høre op, og fornedre Tyranners Hovmodighed. 12 Jeg vil gjøre et Menneske dyrebarere end (fiint) Guld, og et Menneske end (kosteligt) Guld af Ophir. 13 Derfor vil jeg bevæge Himmelen, og Jorden skal bæve fra sit Sted i den Herre Zebaoths Fortørnelse og paa hans grumme Vredes Dag. 14 Og den skal være som en forjagen Raa og som et Faar, hvilket Ingen samler; de skulle vende sig, hver til sit Folk, og flye, hver til sit Land. 15 Hver den, som bliver funden, skal igjennemstikkes, og hvo, som føier sig (til dem), skal falde ved Sværdet. 16 Og deres spæde (Børn) skulle sønderknuses for deres Øine, deres Huse plyndres, og deres Hustruer skjændes. 17 See, jeg vil opvække de Meder over dem, som ikke skulle agte Sølv, ei heller have Lyst til Guld. 18 Men (deres) Buer skulle sønderknuse Drengene, og de skulle ikke forbarme sig over Livsfrugt, deres Øie skal ikke spare Børnene. 19 Og Babel, den deiligste iblandt Rigerne, de Chaldæers herlige Prydelse, skal være, som da Gud omkastede Sodoma og Gomorra. 20 Den skal i Evighed ikke blive til, og den skal fra Slægt til Slægt ikke beboes, og ingen Araber skal udslaae Paulun der, ei heller Hyrder lade (Qvæg) ligge der. 21 Men Zijim skulle ligge der, og deres Huse skulle være fulde af Ohim, og Strudsunger skulle boe der, og lodne (Skovtrolde) springe der. 22 Og Ijim skulle synge mod hverandre i deres forladte (Huse), og Drager i de lystige Paladser, og det er nær, at dens Tid skal komme, og dens Dage skulle ikke forhales.
Jes 21:1-9 : 1 En Byrde over Ørken ved Havet: Ligesom Hvirvelvinde fare frem i Sønden, (saa) kommer det fra Ørken, fra et forfærdeligt Land. 2 (Thi) mig er kundgjort et haardt Syn: Den Troløse handler troløst, og Ødelæggeren ødelægger; drag op, Elam! beleir (dem), Madai! jeg haver gjort, at alt dets Suk skal høre op. 3 Derfor ere mine Lænder fulde af Forfærdelse, Veer have betaget mig, ligesom Veer (betage den), som føder; jeg vred mig for at høre det, jeg blev forfærdet, da jeg saae det. 4 Mit Hjerte blev forvildet, Gruelse haver forfærdet mig, Tusmørket, som jeg havde Lyst til, haver han sat mig til Forfærdelse. 5 Tilbered et Bord, lad Vægteren vare (flittig) paa, æd, drik; gjører eder rede, I Fyrster! smører Skjoldet. 6 Thi saa sagde Herren til mig: Gak, set en Vægter, lad ham kundgjøre det, han seer. 7 Og han saae Vogne med tvende Ryttere (i hver, samt) Vogne, (dragne af) Asener, (og) Vogne, (dragne af) Kameler; og han gav flittig Agt derpaa med stor Agtsomhed. 8 Og han raabte (som) en Løve: Herre! jeg staaer stedse paa Vagt om Dagen, jeg staaer paa min Varetægt alle Nætterne. 9 Og see, der komme Vogne med Folk, med tvende Ryttere (i hver); og En svarede og sagde: Babel er falden, den er falden, og man haver sønderbrudt alle dens Guders Billeder til Jorden. 10 (O) mit Tærskekorn og det Korn, (som er) i min Lade! det, jeg hørte af den Herre Zebaoth, Israels Gud, kundgjorde jeg eder. 11 En Byrde over Duma: Der raaber En til mig af Seir: Vægter, hvad (siger du) om Natten? Vægter, hvad (siger du) om Natten? 12 Vægteren sagde: Morgenen er (vel) kommen, og der er endnu Nat; ville I (derfor) spørge, (saa) spørger (retteligen), omvender eder, (og) kommer (saa). 13 En Byrde over Arabia: I skulle blive Natten over i Skoven i Arabia, I reisende Hobe, (som drage) til Dedanim. 14 Kommer en Tørstig imøde med Vand, I Indbyggere i Themas Land! forekommer den, som flyer, med hans Brød! 15 Thi de flyede for Sværdene, (ja) for et draget Sværd, for en spændt Bue og for en svar Krig. 16 Thi saa sagde Herren til mig: Endnu inden et Aar, som en Daglønners Aar ere, da skal al Kedars Herlighed, faae Ende. 17 Og det overblevne Tal af Bueskyttere, (som ere) de Vældige af Kedars Børn, skal formindskes; thi Herren, Israels Gud, haver talet det.
Jes 23:1-9 : 1 En Byrde over Tyrus: Hyler, I Tharsis-Skibe! thi den er ødelagt, (saa der er) ikke et Huus, (og) Ingen kommer derind; fra Kithims Land aabenbares dette for dem. 2 I Indbyggere paa Øen! tier, (og de Kjøbmænd) af Zidon, som fore over Havet, de, som fyldte dig, 3 og hvis Indkomme var Sæden ved Sichor, den Høst ved Strømmen, (som førtes) over de store Vande; og den var Hedningernes Stabelstad. 4 Skam dig, Zidon! thi Havet siger, (ja) Befæstningen ved Havet, sigende: Jeg er ikke i Fødselsnød, og føder ikke, og opdrager ikke unge Karle, jeg opføder (ikke heller) Jomfruer. 5 Ligesom der Rygtet (kom) om Ægypten, (saa) skal man blive bange, naar (man hører) Rygtet om Tyrus. 6 Farer over til Tharsis, hyler, I Indbyggere paa Øen! 7 Er denne eders glædelige Stad? dens Fødder skulle føre den bort fra dens forrige gamle Tilstand, langt bort, til at være fremmed. 8 Hvo haver raadslaget dette over Tyrus, den, som kronede (Andre), hvis Kjøbmænd vare Fyrster, hvis Kræmmere vare de Herligste i Landet? 9 Den Herre Zebaoth haver raadslaget det for at besmitte al den deiligste Herlighed, for at gjøre de Herlige i Landet ringe. 10 Far igjennem dit Land, som en Strøm, du Tharsis Datter! (der er) intet Bælte ydermere. 11 Han udrakte sin Haand over Havet, bevægede Rigerne; Herren bød over Canaan, at ødelægge dens Befæstninger. 12 Og han sagde: Du skal ikke blive ved ydermere at fryde dig, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! (bort) til Kithim, gjør dig rede, drag hen over, (men) du skal end ikke der have Hvile. 13 See, (anlangende) de Chaldæers Land, (saa) haver dette Folk ikke (længe) været til, Assur haver grundfæstet det af Ørkens Indbyggere; de have opreist Vagttaarne deri, opført Paladser deri, (men) han gjorde det til en forfalden (Steenhob). 14 Hyler, I Tharsis-Skibe! thi eders Befæstning er forstyrret. 15 Og det skal skee paa den samme Dag, da skal Tyrus blive glemt halvfjerdsindstyve Aar, som er een Konges Dage; (men) naar halvfjerdsindstyve Aar ere tilende, skal Tyrus blive ligesom en Horevise. 16 Tag Harpe, gak omkring i Staden, du forglemte Hore! leg vel paa Strængeleg, syng meget, paa det du maa ihukommes (igjen). 17 Thi det skal skee, efterat halvfjerdsindstyve Aar ere tilende, da skal Herren hjemsøge Tyrus, og den skal komme til sin Horeløn igjen, og bedrive Horeri med alle Riger paa Jorden, (som ere) paa Jordens Kreds. 18 Men dens Kjøbmandskab og dens Horeløn skal være Herren hellig, det skal ikke samles til Liggendefæ, ei heller henlægges; thi de, som boe for Herrens Ansigt, skulle have dens Kjøbmandskab, at de maae æde og blive mætte og dækkes varigen.
Jes 42:25 : 25 Derfor udøste han sin Vredes Grumhed og Krigsmagt over ham, og stak Ild paa ham trindt omkring, men han forstod det ikke, og han fortærede ham, men han lagde det ikke paa Hjerte.
Jes 45:4-5 : 4 Ja, for min Tjeners, Jakobs, Skyld, og for Israels, min Udvalgtes, Skyld kaldte jeg dig ved dit Navn; jeg nævnte dig, enddog du kjendte mig ikke. 5 Jeg er Herren, og Ingen ydermere, uden mig er ingen Gud; jeg vil omgjorde dig, enddog du kjender mig ikke;
Jer 25:29 : 29 Thi see, i den Stad, som er kaldet efter mit Navn, haver jeg begyndt at handle ilde (med dem), og skulde I, I aldeles holdes uskyldige? I skulle ikke holdes uskyldige; thi jeg kalder et Sværd over alle Jordens Indbyggere, siger den Herre Zebaoth.
Jer 46:1-9 : 1 Herrens Ord, som skede til Jeremias, Propheten, imod Hedningerne: 2 imod Ægypten, imod Pharao-Nechos, Kongen af Ægyptens, Hær, som var ved den Flod Phrat i Carchemis, (og) som Nebucadnezar, Kongen af Babel, slog i det fjerde Jojakims, Josias Søns, Judæ, Konges, Aar: 3 Tilreder (smaae) Skjolde og (store) Skjolde, og kommer frem til Krigen. 4 Spænder Hestene for og stiger op, I Ryttere! og stiller eder frem med Hjelme paa; polerer Spydene, ifører Pantserne. 5 Hvorfor saae jeg (det)? de ere forskrækkede, de have vendt sig tilbage, og deres Vældige ere sønderknuste og flyede fast og saae ikke tilbage, (der var) Rædsel trindt omkring, siger Herren. 6 Den Lette kan ikke undflye, og den Vældige kan ikke undkomme; de stødte sig og ere faldne imod Norden, ved Siden af den Flod Phrat. 7 Hvo er denne, som drager op som Strømmen, hvis Vande bevæge sig som Floderne? 8 Ægypten drager op som Strømmen, og (hans) Vande bevæge sig som Floderne; og han sagde: Jeg vil drage op, bedække Landet, fordærve Staden og dem, som boe deri. 9 Drager op, I Heste! og farer som de Gale, I Vogne! og lader de Vældige drage ud, Morland og Put, de, som tage fat paa Skjold, og de Lydier, som tage fat paa Buen (og) spænde (den)! 10 Og den samme Dag er Herrens, den Herre Zebaoths, Hevns Dag, at hevne sig paa sine Modstandere, og Sværdet skal fortære (dem) og blive mæt og drukkent af deres Blod; thi det er Herrens, den Herre Zebaoths, Slagtoffer i Nordenland, ved den Flod Phrat. 11 Far op til Gilead og tag Balsam, du Jomfru, Ægypti Datter! du bruger forgjæves megen Lægedom; dig (vederfares dog) ingen Helbredelse. 12 Hedningerne hørte din Skam, og dit Klagemaal fyldte Landet; thi de stødte sig, en Vældig paa en Vældig, de faldt begge tillige. 13 Det Ord, som Herren talede til Jeremias, Propheten, at Nebucadnezar, Kongen af Babel, skulde komme at slaae Ægypti Land: 14 Kundgjører i Ægypten, og lader høre i Migdol, og lader høre i Noph og i Thachpanches; siger: Stil dig frem, lav dig til, thi Sværdet haver fortæret (det, som er) trindt omkring dig. 15 Hvorfor er (hver) af dine Mægtige nedslagen? han kunde ikke staae, fordi Herren omstødte ham. 16 Han gjør, at Mange støde sig; ja, der faldt den Ene paa den Anden, og de sagde: Staa op, og lader os vende tilbage til vort Folk og til vort Fædreneland for Fordærverens Sværd. 17 Der raabte de: Pharao, Kongen af Ægypten, er (kun) et Bulder; han lod den bestemte Tid gaae forbi. 18 (Saa vist som) jeg lever, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth, sandeligen, som Thabor iblandt Bjergene og som Carmel ved Havet skal han komme. 19 Gjør dig Flyttetøi, du Indbyggerske, Ægypti Datter! thi Noph skal blive (aldeles) øde, at Ingen skal boe (derudi). 20 Ægypten er en meget deilig Kalv; Slagteren kommer, han kommer af Norden. 21 Ogsaa dens Daglønnere midt i den ere som fedede Kalve, thi de, de have ogsaa vendt sig, de flyede tillige, de stode ikke; thi deres Fordærvelses Dag kom over dem, deres Hjemsøgelses Tid. 22 Dens Lyd skal fare frem som Slangens; thi de skulle fare frem med en Hær og komme med Øxer til den, som de, der ville afhugge Træer. 23 De skulle udrydde dens Skov, siger Herren, dog den kan ikke randsages; thi de ere flere end Græshopper, og der er ikke Tal paa dem. 24 Ægypti Datter er beskjæmmet, hun er given i Folkets Haand af Norden. 25 Den Herre Zebaoth, Israels Gud, sagde: See, jeg hjemsøger den Mangfoldighed af No og Pharao og Ægypten og dens Guder og dens Konger, ja Pharao og dem, som forlade sig paa ham. 26 Og jeg vil give dem i deres Haand, som søge efter deres Liv, nemlig i Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand og i hans Tjeneres Haand, og derefter skal den beboes ligesom i gamle Dage, siger Herren. 27 Men du, du skal ikke frygte, min Tjener Jakob! og ikke forskrækkes, Israel! thi see, jeg frelser dig fra et langt fraliggende (Land), og din Sæd fra dens Fængsels Land; og Jakob skal komme tilbage og være stille og rolig, og Ingen skal forfærde ham. 28 Du, du skal ikke frygte, min Tjener Jakob! siger Herren, thi jeg er med dig; thi jeg vil (aldeles) gjøre en Ende med alle Hedningerne, hvorhen jeg havde fordrevet dig, men med dig vil jeg ikke gjøre (aldeles) Ende, men tugte dig med Maade, og ikke holde dig aldeles uskyldig.
Sef 3:8 : 8 Derfor, bier efter mig, siger Herren, til den Dag, jeg vil opstaae til Rov; thi (det er) min Dom, at jeg vil sanke Hedningerne, at jeg vil samle Rigerne, at udøse min Fortørnelse over dem, (ja) al min grumme Vrede; thi alt Landet skal fortæres ved min Nidkjærheds Ild.
Joh 16:3 : 3 Og dette skulle de gjøre eder, fordi de hverken kjende Faderen, ei heller mig.
Joh 17:25 : 25 Retfærdige Fader! Verden kjendte dig og ikke, men jeg kjender dig, og disse have erkjendt, at du haver udsendt mig.
Apg 17:23 : 23 thi der jeg gik omkring og betragtede eders Helligdomme, fandt jeg og et Alter, paa hvilket var skrevet: For en ukjendt Gud. Den, som I nu, uden at kjende ham, dyrke, ham forkynder jeg eder.
Rom 1:28 : 28 Og ligesom de ikke holdt (det) for godt at have Guds Kundskab, saa gav Gud dem hen til et Sind, som intet duer, saa at de gjøre det Usømmelige,
Rom 10:12-14 : 12 Thi der er ikke Forskjel paa Jøde eller Græker; thi den Samme er Alles Herre, han, som er rig nok for alle dem, som paakalde ham. 13 Thi hver den, som paakalder Herrens Navn, skal vorde salig. 14 Hvorledes skulle de da paakalde den, paa hvem de ikke have troet? men hvorledes skulle de troe paa den, om hvem de ikke have hørt? men hvorledes skulle de høre, uden der er Nogen, som prædiker?
1 Kor 1:2 : 2 til Guds Menighed, som er i Corinth, de i Christo Jesu Helligede, de kaldte Hellige, tilligemed alle dem, som paakalde vor Herres Jesu Christi Navn paa hvert Sted, baade deres og vort:
Sal 9:16-17 : 16 Hedningerne ere sunkne i Graven, (som) de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte. 17 Herren er kjendt, at han haver gjort Ret; den Ugudelige er besnæret i sine Hænders Gjerning. (Det er) at betænke. Sela.