Verse 38

Han skal befæstes som Maanen evindelig, og (som) det Vidne i den øverste Sky (skal han være) bestandig.

Referenced Verses

  • 1 Krøn 28:9 : 9 Og du, Salomo, min Søn! kjend din Faders Gud og tjen ham i et retskaffent Hjerte og i en villig Sjæl, thi Herren randsager alle Hjerter og forstaaer alle Tankers Digt; dersom du søger ham, skal han findes af dig, og dersom du forlader ham, skal han forkaste dig i Evighed.
  • 5 Mos 32:19 : 19 Og Herren saae det og blev vred for sine Sønners og Døttres Fortørnelses Skyld.
  • Sal 89:51 : 51 Herre! kom din Tjeners Forsmædelse ihu, som jeg bærer i min Barm, (af) alle store Folk,
  • Sal 106:40 : 40 Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
  • Jer 12:1 : 1 Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge.
  • Klag 2:7 : 7 Herren haver bortkastet sit Alter gjort sin Helligdom til Intet, overantvordet dens Paladsers Mure i Fjendens Haand, at de udgave (deres) Røst i Herrens Huus som paa en Forsamlingsdag.
  • Klag 4:20 : 20 Herrens Salvede, (som var) vor Næses Aand, blev fangen i deres Grave, han, om hvem vi sagde: Under hans Skygge ville vi leve iblandt Hedningerne.
  • Hos 9:17 : 17 Min Gud skal forkaste dem, thi de høre ham ikke; og de skulle vanke hid og did iblandt Hedningerne.
  • Sak 11:8 : 8 Og jeg udslettede tre Hyrder i een Maaned; thi min Sjæl var bekymret over dem, og deres Sjæl væmmedes ogsaa ved mig.
  • Sak 13:7 : 7 O Sværd! vaagn op over min Hyrde og over den Mand, (som er) min Næste, siger den Herre Zebaoth; slaa Hyrden, og Hjorden skal adspredes, og jeg vil omvende min Haand over de Smaae.
  • 2 Krøn 12:1-9 : 1 Og det skede, der Rhoboam havde stadfæstet Riget, og der han (var bleven) mægtig, forlod han Herrens Lov, og al Israel med ham. 2 Og det skede i det femte Kong Rhoboams Aar, da drog Sisak, Kongen af Ægypten, op mod Jerusalem — thi de havde forgrebet sig imod Herren — 3 med tusinde og to hundrede Vogne og med tredsindstyve tusinde Ryttere; og der var ikke Tal paa det Folk, som kom med ham af Ægypten, Libyer, Suchiter og Morianer. 4 Og han indtog de faste Stæder, som hørte til Juda, og kom til Jerusalem. 5 Da kom Semaja, Propheten, til Rhoboam og til de Øverste i Juda, som havde samlet sig til Jerusalem for Sisaks Skyld, og sagde til dem: Saa sagde Herren: I, I have forladt mig, og jeg, jeg haver ogsaa forladt eder i Sisaks Haand. 6 Da ydmygede de Øverste udi Israel sig, og Kongen, og de sagde: Herren er retfærdig. 7 Og der Herren saae, at de ydmygede sig, (da) skede Herrens Ord til Semaja, og han sagde: De have ydmyget sig, jeg vil ikke fordærve dem, men jeg vil give dem om en liden (Tid) at undkomme, og min Hastighed skal ikke udøses over Jerusalem ved Sisak. 8 Dog skulle de vorde ham til Tjenere, at de kunne fornemme, (hvad det er) at tjene mig og at tjene Riger i Landene. 9 Saa drog Sisak, Kongen af Ægypten, op imod Jerusalem, og han tog Liggendefæet af Herrens Huus og Liggendefæet af Kongens Huus; han tog Alting bort, og han tog de Skjolde af Guld, som Salomo lod gjøre. 10 Og Kong Rhoboam lod gjøre i deres Sted Kobberskjolde og befoel dem under de øverste Drabanters Haand, som forvarede Døren for Kongens Huus. 11 Og det skede, saa tidt Kongen gik ind i Herrens Huus, da kom Drabanterne og bare dem ud, og de bare den: tilbage i Drabanternes Kammer. 12 Og da han ydmygede sig, blev Herrens Vrede vendt af fra ham, thi (han vilde) ikke fordærve (ham) aldeles; thi der vare ogsaa nogle gode Ting i Juda.
  • Sal 44:9-9 : 9 Vi rose os den ganske Dag i Gud, og vi takke dit Navn evindeligen. Sela. 10 Men du haver forkastet (os) og ladet os beskjæmmes, og vil ikke udgaae med vore Hære. 11 Du lader os vende tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have berøvet (os) for sig. 12 Du giver os hen som Faar til Spise, og bortstrøer os iblandt Hedningerne. 13 Du sælger dit Folk, (dog) ikke for Gods, og du sætter ikke stor Priis paa dem. 14 Du gjør os til Skjændsel for vore Naboer, til Bespottelse og Haanhed for dem, (som ere) trindt omkring os. 15 Du gjør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet (ad os) iblandt Folkene. 16 Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og mit Ansigts Skam haver skjult mig, 17 for den Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den Hevngjerriges Skyld. 18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskeligen imod din Pagt. 19 Vort Hjerte vendte ikke tilbage, ei heller bøiede vor Gang sig af fra din Vei, 20 enddog du haver sønderstødt os i Dragers Sted, og skjult os med Dødens Skygge. 21 Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud, 22 skulde Gud (da) ikke undersøge det, efterdi han kjender Hjertets skjulte Ting? 23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar. 24 Vaagn op! hvorfor vil du sove, Herre? vaagn op, forkast ikke evindeligen! 25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt (og) glemme vor Elendighed og vor Trængsel? 26 Thi vor Sjæl er nedbøiet i Støv, vor Bug hænger ved Jorden.
  • Sal 60:1 : 1 Til Sangmesteren; paa Schuschan-Eduth; Davids gyldne (Smykke), til at lære;
  • Sal 60:10 : 10 Moab er min Vaskepotte, jeg vil kaste min Sko over Edom; du Philisters (Land)! raab (for Glæde) over mig.
  • Sal 77:7 : 7 Jeg kom min Strængeleg ihu om Natten, jeg talede i mit Hjerte, og min Aand randsagede.
  • Sal 78:59 : 59 Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.
  • Sal 84:9 : 9 Herre, Gud Zebaoth! hør min Bøn; Jakobs Gud! vend dit Øre dertil. Sela.
  • 2 Sam 1:21 : 21 I Bjerge udi Gilboa, der skal ikke Dug, ei heller Regn (komme) paa eder, eller (være) Agre, (af hvilke) Opløftelsesoffere (komme); thi der er de Vældiges Skjold bortkastet, Sauls Skjold, (som havde han) ikke (været) salvet med Olie.
  • 2 Sam 15:26 : 26 Men dersom han siger saa: Jeg haver ingen Behagelighed i dig, — see, (her er) jeg, han gjøre med mig, efter som det er godt for hans Øine!