Hebreerne 7:27
Han trenger ikke, slik andre yppersteprester, å ofre daglige gaver, først for sine egne synder og deretter for folkets; for dette gjorde han én gang, da han ofret seg selv.
Han trenger ikke, slik andre yppersteprester, å ofre daglige gaver, først for sine egne synder og deretter for folkets; for dette gjorde han én gang, da han ofret seg selv.
Han trenger ikke, slik som de andre yppersteprestene, å bære fram offer dag etter dag, først for egne synder og så for folkets; for dette gjorde han én gang for alle da han ofret seg selv.
Han trenger ikke hver dag, slik som yppersteprestene, først å bære fram offer for sine egne synder og deretter for folkets; for dette gjorde han én gang for alle da han bar fram seg selv.
Han har ikke daglig behov, slik øversteprestene har, for først å bære fram offer for sine egne synder og deretter for folkets; for dette gjorde han én gang for alle da han bar fram seg selv.
Som ikke har behov for daglig, som de overprester, å ofre først for sine egne synder, og deretter for folkets; for dette gjorde han én gang, da han ofret seg selv.
Han som ikke har behov for daglig offer, slik som de øversteprestene, for først å ofre for sine egne synder, så for folkets; for dette har han gjort én gang for alle, da han bar frem seg selv.
Som ikke trenger daglig, som de andre høyprester, å ofre, først for sine egne synder, og deretter for folket; for dette gjorde han én gang, da han ofret seg selv.
som ikke daglig må bringe offer, som de andre yppersteprester, først for sine egne synder, deretter for folkets; for dette gjorde han en gang for alle da han ofret seg selv.
som ikke hver dag har behov, som dem yppersteprester, å ofre opp ofre, først for hans egne synder, og deretter for folkets: for dette gjorde han èn gang for alle, da han ofret opp seg selv.
Han har ikke daglig behov, slik som de menneskelige yppersteprestene, til å bære fram ofre først for sine egne synder og deretter for folkets. Dette gjorde han én gang for alle, da han ofret seg selv.
Som ikke trenger daglig, slik som de andre yppersteprestene, å ofre først for sine egne synder, og deretter for folkets; for dette gjorde han én gang for alle, da han ofret seg selv.
som ikke har behov, slik som andre yppersteprester, for daglig å bære fram ofre, først for sine egne synder og så for folkets synder. For dette gjorde han én gang for alle, da han ofret seg selv.
som ikke har behov, slik som andre yppersteprester, for daglig å bære fram ofre, først for sine egne synder og så for folkets synder. For dette gjorde han én gang for alle, da han ofret seg selv.
Han har ikke daglig behov, som de andre yppersteprestene, for å ofre, først for sine egne synder, deretter for folkets. For dette gjorde han en gang for alle da han ofret seg selv.
He does not need to offer sacrifices every day, as high priests do—first for their own sins and then for the sins of the people. He did this once for all when he offered himself.
Han trenger ikke, som de andre yppersteprestene, daglig å frembære offer, først for sine egne synder og deretter for folkets synder. Dette gjorde han én gang for alle da han ofret seg selv.
som ikke dagligen haver fornøden, som de (andre) Ypperstepræster, at frembære Offer først for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han eengang for alle, der han offrede sig selv.
Who needeth not daily, as those high priests, to offer up sacrifice, first for his own sins, and then for the people's: for this he did once, when he offered up himself.
Som ikke daglig trenger, slik de andre yppersteprestene, å bære fram offer, først for sine egne synder og deretter for folkets, for dette gjorde han én gang for alle da han ofret seg selv.
Who does not need daily, like those high priests, to offer up sacrifices, first for his own sins, and then for the people's: for he did this once, when he offered up himself.
som ikke trenger, som de andre yppersteprestene, å daglig ofre, først for sine egne synder og så for folkets synder. For dette gjorde han én gang for alle da han ofret seg selv.
som ikke hver dag har behov for, som de andre yppersteprestene, å ofre først for sine egne synder og deretter for folkets, for dette gjorde han én gang for alle, ved å ofre seg selv.
som ikke daglig trenger, slik de andre yppersteprestene, å ofre, først for sine egne synder og deretter for folkets; for dette gjorde han en gang for alle da han ofret seg selv.
Han har ikke behov for å ofre for sine egne synder før, og så for folkets, som de andre yppersteprestene, fordi han gjorde dette en gang for alle da han ofret seg selv.
who{G3739} {G2192} needeth{G318} not{G3756} {G2596} daily,{G2250} like{G5618} those high priests,{G749} to offer up{G399} sacrifices,{G2378} first{G4386} for{G5228} his own{G2398} sins,{G266} and then{G1899} for the [sins] of the people:{G2992} for{G1063} this{G5124} he did{G4160} once{G2178} for all, when he offered up{G399} himself.{G1438}
Who{G3739} needeth{G2192}{(G5719)}{G318} not{G3756} daily{G2596}{G2250}, as{G5618} those high priests{G749}, to offer up{G399}{(G5721)} sacrifice{G2378}, first{G4386} for{G5228} his own{G2398} sins{G266}, and then{G1899} for the people's{G2992}: for{G1063} this{G5124} he did{G4160}{(G5656)} once{G2178}, when he offered up{G399}{(G5660)} himself{G1438}.
Which nedeth not dayly (as yonder hie prestes) to offer vp sacrifice fyrst for his awne synnes and then for the peoples synnes. For that did he at once for all when he offered vp him silfe.
which nedeth not daylie ( as yonder hye prestes) to offre vp sacrifice first for his awne synnes, and then for the peoples synnes. For that dyd he once for all, whan he offered vp him selfe.
Which needeth not daily as those hie Priests to offer vp sacrifice, first for his owne sinnes, and then for the peoples: for that did he once, when he offered vp himselfe.
Whiche nedeth not dayly, as those hie priestes, to offer vp sacrifice, first for his owne sinnes, and then for the peoples: for that dyd he once, when he offered vp hym selfe.
Who needeth not daily, as those high priests, to offer up sacrifice, first for his own sins, and then for the people's: for this he did once, when he offered up himself.
who doesn't need, like those high priests, to daily offer up sacrifices, first for his own sins, and then for the sins of the people. For this he did once for all, when he offered up himself.
who hath no necessity daily, as the chief priests, first for his own sins to offer up sacrifice, then for those of the people; for this he did once, having offered up himself;
who needeth not daily, like those high priests, to offer up sacrifices, first for his own sins, and then for the `sins' of the people: for this he did once for all, when he offered up himself.
who needeth not daily, like those high priests, to offer up sacrifices, first for his own sins, and then for the [sins] of the people: for this he did once for all, when he offered up himself.
Who has no need to make offerings for sins every day, like those high priests, first for himself, and then for the people; because he did this once and for ever when he made an offering of himself.
who doesn't need, like those high priests, to offer up sacrifices daily, first for his own sins, and then for the sins of the people. For he did this once for all, when he offered up himself.
He has no need to do every day what those priests do, to offer sacrifices first for their own sins and then for the sins of the people, since he did this in offering himself once for all.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23 Derfor måtte himmelens forbildninger renses med disse, men de himmelske ting selv med bedre ofre enn disse.
24 For Kristus har ikke trådt inn i de hellige stedene som er laget med menneskehender, som kun er symboler for det sanne, men han har kommet inn i himmelen selv for å vise seg for oss i Guds nærvær.
25 Han trengte heller ikke å ofre seg gjentatte ganger, slik som ypperstepresten hvert år trår inn i det hellige stedet med andres blod.
26 For da ville han ha måttet lide ofte siden verdens skaping; men nå har han én gang, mot verdens ende, vist seg for å fjerne synd ved sitt eget offer.
6 Etter at disse forskriftene var innstiftet, gikk prestene stadig inn i det første teltet for å utføre Guds tjeneste.
7 Men inn i det andre gikk kun ypperstepresten én gang i året, og han gjorde det ikke uten å ofre blod, som han ofret for seg selv og for folkets overtredelser.
9 Da sa han: 'Se, jeg kommer for å gjøre din vilje, o Gud.' Han fjerner det første for å etablere det andre.
10 Ved dette blir vi helliget gjennom offeret av Jesu Kristi legeme, en gang for alle.
11 Og hver prest står daglig til tjeneste og ofrer gjentatte ganger de samme ofringene, som aldri kan fjerne synder.
12 Men denne mann, etter å ha ofret ett offer for synder for alltid, satte seg ved Guds høyre hånd.
3 Av den grunn bør han, både for folkets skyld og for seg selv, ofre for synder.
24 Men denne mannen, fordi han alltid forblir, har et uforanderlig prestedømme.
25 Derfor er han også i stand til å frelse dem helt som kommer til Gud ved hans mellomkomst, ettersom han evig lever for å gå imellom for dem.
26 For en slik yppersteprest er blitt oss, en som er hellig, sømløs, ubesmittet, skilt fra syndere og opphøyd over himlene;
28 For loven utnevner prester som har svakheter, men edens ord, som kom etter loven, har utpekt Sønnen, som er helliget for evig.
1 Hver yppersteprest, tatt ut blant mennesker, er oppnevnt for menneskenes skyld i det som angår Gud, for at han skal bringe både gaver og ofre for synder.
2 En tjener for helligdommen og det sanne teltet, som Herren har reist, og ikke mennesket.
3 For enhver yppersteprest er utpekt til å bringe ofre og gaver, så det følger med at også denne mann har noe å ofre.
4 For om han var på jorden, ville han ikke være prest, ettersom det finnes prester som bringer ofre etter loven:
11 Men Kristus har kommet som yppersteprest for de gode ting som skal komme, gjennom et større og mer fullkoment helligdom som ikke er laget med menneskehender, altså ikke av denne verden.
12 Han gikk ikke inn med blod fra geiter og kalver, men med sitt eget blod; én gang trådte han inn i det hellige sted etter å ha oppnådd evig forløsning for oss.
1 For loven var bare en skygge av de gode tingene som skulle komme, og ikke selve virkeligheten; og med de ofrene som ble gitt år etter år, kunne man aldri oppnå fullkommenhet.
2 For da ville ofringene ikke lenger vært nødvendig, ettersom tilbederne, når de først ble renset, ikke lenger skulle ha samvittighet over sine synder.
3 Men i disse ofringene blir synder hvert år minnet igjen.
4 For det er umulig at blodet fra okser og geiter kan fjerne synder.
5 Derfor, da han kom til verden, sa han: 'Du ønsket ikke ofre og slaktoffer, men du hadde forberedt en kropp for meg.'
28 Dermed ble Kristus én gang ofret for å bære syndene for mange, og for dem som venter på ham, skal han vise seg en annen gang, uten synd, for frelse.
14 For med ett offer har han gjort de hellige fullkomne for evig.
17 Derfor måtte han i alt bli gjort lik sine brødre, for å kunne være en barmhjertig og trofast overprest i Guds tjeneste, og bringe forsoning for folkets synder.
10 For i hans død døde han én gang for synden, men i det levende liv fører han et liv for Gud.
3 Han er verken født av far eller mor, uten aner, uten begynnelse eller slutt på sin levetid; men gjort lik Guds Sønn, og han forblir prest for alltid.
20 Og ettersom han ble oppnevnt til prest med en ed:
21 For de andre prester ble oppnevnt uten ed, men denne ble edsavlagt av ham som sa til ham: Herren har sverget og vil ikke angre – du er prest for evig etter Melkisedeks orden.
18 Der hvor synder er tilgitt, trengs det ikke lenger et syndoffer.
17 For han vitner: Du er prest for evig, etter Melkisedeks orden.
9 Dette var en forbildning for den tid som var, der både gaver og ofre ble frambrakt; slike tilbud kunne ikke fullkomme den tjenende helt, særlig med hensyn til samvittigheten.
33 Han skal gjøre forsoning for den hellige staden, for forsamlingens telt og for alteret; han skal også gjøre forsoning for prestene og for hele forsamlingens folk.
34 Dette skal være en evig pakt for dere, for at det en gang i året skal gjøres forsoning for Israels barn for alle deres synder. Og han gjorde som Herren hadde befalt Moses.
14 hvor mye mer skal da Kristi blod, som ved den evige Ånd ofret seg selv uten feil for Gud, rense deres samvittighet fra døde gjerninger slik at de kan tjene den levende Gud?
7 Som med syndofferet, slik er overtredelsesofferet; de har samme lov, og presten som gjør soning med det, skal beholde det.
11 For kroppene til de dyr, hvis blod den ypperste prest bringer inn i helligdommen for synd, blir brent utenfor leiren.
12 Derfor utstod også Jesus lidelsen utenfor porten, for at han skulle hellige folket med sitt eget blod.
11 Hvis fullkommenhet hadde kommet med det levittiske prestedømmet (fordi folket mottok loven under det), hvilken grunn var det da til at en annen prest skulle oppstå etter Melkisedeks orden, og ikke bli kalt etter Aarons orden?
15 For vi har ikke en yppersteprest som ikke kan kjenne til våre svakheter, men han ble fristet på alle måter, slik vi også blir, dog uten å synde.
13 For den om hvem disse tingene blir sagt, tilhører en annen stamme, en stamme der ingen har deltatt i tjenesten ved alteret.
15 Deretter førte han folkets offer og tok geiten, som var syndofferet for folket, slo den og ofret den til synd, slik som det var først.
14 Han som gav seg selv for oss, for å løsne oss fri fra all urett og for å rense for seg et eget folk, ivrige etter gode gjerninger.
17 Ingen skal oppholde seg i forsamlingens telt når han går inn for å gjøre forsoning i den hellige staden, før han kommer ut og har gjort forsoning for seg selv, sitt hus og hele Israels forsamling.
27 Og den dag han går inn i helligdommen, i den indre gården, for å tjenestegjøre der, skal han ofre sitt syndoffer, sier Herren, Gud.
28 En geitekid til et syndoffer.