Jesaia 63:5
Jeg så meg rundt, men det var ingen som hjalp; jeg undret meg over at ingen støttet. Med min egen arm frelste jeg meg, og min vrede støttet meg.
Jeg så meg rundt, men det var ingen som hjalp; jeg undret meg over at ingen støttet. Med min egen arm frelste jeg meg, og min vrede støttet meg.
Jeg så meg om, men det var ingen som hjalp; jeg undret meg over at ingen støttet. Derfor skaffet min egen arm meg frelse, og min harme, den støttet meg.
Jeg så meg om, men det var ingen som hjalp; jeg var forferdet, og det var ingen som støttet. Da ble min arm meg til frelse, og min vrede var det som støttet meg.
Jeg så meg om, men det var ingen som hjalp; jeg var forferdet, for det var ingen som støttet. Da gav min egen arm meg frelse, og min harme var det som støttet meg.
Jeg så meg omkring, men ingen kom til hjelp; jeg ble fortvilet, men ingen støttet meg. Da kom min egen arm og reddet meg, og min vrede ga meg styrke.
Og jeg så meg omkring, men det var ingen til å hjelpe, og jeg undret meg over at det ikke var noen til å støtte. Derfor brakte min egen arm meg frelse, og min harme, den støttet meg.
Og jeg så, og det var ingen til å hjelpe; jeg undret meg over at ingen støttet meg. Derfor frelste min egen arm meg, og min vrede opprettholdt meg.
Jeg så meg om, men det var ingen som hjalp, og jeg var forferdet, for det var ingen som støttet meg. Så min egen arm frelste meg, og min egen harme støttet meg.
Jeg så meg om, men det var ingen som hjalp. Jeg undret meg, men ingen støttet meg. Så frelset min egen arm meg, og min harme var det som understøttet meg.
Jeg så meg omkring, men det var ingen som hjalp; jeg undret meg over at det ikke var noen som støttet: derfor brakte min egen arm frelse for meg, og min harme opprettholdt meg.
Og jeg så, men det var ingen til å hjelpe; og jeg undret meg over at det ikke var noen til å støtte meg. Derfor var det min egen arm som brakte meg frelse, og min vrede den som løftet meg opp.
Jeg så meg omkring, men det var ingen som hjalp; jeg undret meg over at det ikke var noen som støttet: derfor brakte min egen arm frelse for meg, og min harme opprettholdt meg.
Jeg så meg om, men det var ingen som hjalp, og jeg ble forundret, for det var ingen som støttet. Da hjalp min egen arm meg, og min harme støttet meg.
I looked, but there was no one to help; I was appalled that no one gave support. So my own arm brought me salvation, and my wrath sustained me.
Jeg så meg omkring, men det var ingen hjelper; jeg undret meg, men det var ingen som støttet. Da hjalp min egen arm meg, og min harme støttet meg.
Og jeg saae (mig) om, og der var ingen Hjælper, og jeg var forskrækket, og der var Ingen, som opholdt mig; men min Arm frelste mig, og min Grumhed, den opholdt mig.
And I looked, and there was none to help; and I wondered that there was none to uphold: therefore mine own arm brought salvation unto me; and my fury, it upheld me.
Jeg så, og det var ingen til å hjelpe; jeg undret meg over at det ikke var noen støtte. Derfor brakte min egen arm meg frelse, og min harme opprettholdt meg.
And I looked, and there was no one to help; and I wondered that there was no one to uphold: therefore my own arm brought salvation for me; and my fury, it upheld me.
And I looked, and there was none to help; and I wondered that there was none to uphold: therefore mine own arm brought salvation unto me; and my fury, it upheld me.
Jeg så meg omkring, men det var ingen til å hjelpe, jeg undret meg over at ingen støttet: derfor brakte min egen arm meg frelse, og min vrede, den holdt meg oppe.
Jeg så meg omkring, men det var ingen til å hjelpe; jeg undret meg over at ingen støttet meg. Derfor brakte min egen arm meg frelse, og min harme holdt meg oppe.
Og jeg så at det ikke var noen som hjalp, og jeg undret meg over at ingen ga dem støtte: så min egen arm ga meg frelse, og min harme var min støtte.
And I looked,{H5027} and there was none to help;{H5826} and I wondered{H8074} that there was none to uphold:{H5564} therefore mine own arm{H2220} brought salvation{H3467} unto me; and my wrath,{H2534} it upheld{H5564} me.
And I looked{H5027}{(H8686)}, and there was none to help{H5826}{(H8802)}; and I wondered{H8074}{(H8709)} that there was none to uphold{H5564}{(H8802)}: therefore mine own arm{H2220} brought salvation{H3467}{(H8686)} unto me; and my fury{H2534}, it upheld{H5564}{(H8804)} me.
I loked aboute me, and there was no ma to shewe me eny helpe, I fel downe, and no man helde me vp. The I helde me by myne owne arme, & my feruetnesse susteyned me.
And I looked, and there was none to helpe, and I wondered that there was none to vpholde: therefore mine owne arme helped me, and my wrath it selfe sustained me.
I loked about me, and there was no man to shewe me any helpe, I marueyled that no man helde me vp: Then I helde me by myne owne arme, and my feruentnesse sustayned me.
And I looked, and [there was] none to help; and I wondered that [there was] none to uphold: therefore mine own arm brought salvation unto me; and my fury, it upheld me.
I looked, and there was none to help; and I wondered that there was none to uphold: therefore my own arm brought salvation to me; and my wrath, it upheld me.
And I looked, and there was none to help; and I wondered that there was none to uphold: therefore mine own arm brought salvation unto me; and my wrath, it upheld me.
And I looked, and there was none to help; and I wondered that there was none to uphold: therefore mine own arm brought salvation unto me; and my wrath, it upheld me.
And I saw that there was no helper, and I was wondering that no one gave them support: so my arm did the work of salvation, and my wrath was my support.
I looked, and there was none to help; and I wondered that there was none to uphold: therefore my own arm brought salvation to me; and my wrath, it upheld me.
I looked, but there was no one to help; I was shocked because there was no one offering support. So my right arm accomplished deliverance; my raging anger drove me on.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Og Han ser at det ikke er noen mann, og er forbauset over at det ikke er noen som griper inn, så hans egen arm skaffer ham frelse, og hans rettferdighet støtter ham.
17 Han kler seg i rettferdighet som en brynje, og i frelsens hjelm på sitt hode, han kler seg i hevnens klær, og dekker seg med nidkjærhet som en kappe.
5 Min rettferdighet er nær, min frelse går ut, og mine armer skal dømme folkene. Kystlandene venter på meg, og de venter fullt av håp på mine armer.
3 En vinpresse har jeg tråkket alene, ingen av folket var med meg. Jeg tråkket dem i min vrede og trampet dem i min harme. Deres blod sprutet på mine klær, og jeg har tilsølt hele mitt antrekk.
4 For hevnens dag er i mitt hjerte, og mine utløstes år er kommet.
6 Jeg tråkket ned folkene i min vrede, jeg gjorde dem beruset i min harme, og jeg senket deres styrke til jorden.
42 De roper, men ingen frelser; til Jehova, men han svarer dem ikke.
2 Hvorfor er det at jeg har kommet og ingen er der? Jeg ropte, men det var ingen som svarte. Er min hånd blitt for kort til å forløse? Har jeg ikke kraft til å befri? Se, ved min irettesettelse tørker jeg ut havet, jeg gjør elver til en ørken. Deres fisk stinker, for det er ikke vann, og de dør av tørst.
2 Se, Gud er min frelse, jeg stoler på ham og frykter ikke, for Herren, Herren er min styrke og min sang, og han er blitt min frelse.
4 Ser jeg til høyre og betrakter, så er det ingen som kjenner meg; tilflukten har svunnet fra meg, ingen bryr seg om min sjel.
1 Hvem er denne som kommer fra Edom, med røde klær fra Bosra? Han som er prektig i sitt antrekk, som vandrer i sin mektige styrke? - 'Det er jeg, som taler i rettferdighet og som er mektig til å frelse.'
24 Derfor, sier Herren Gud, hærskarenes Gud, Israels Mektige: Ve, jeg vil hevne meg på mine fiender, og jeg vil ta hevn over mine motstandere.
10 Herren har avdekket sin hellige arm for øynene til alle folkene, og alle jordens ender har sett vår Guds frelse.
4 Se, Gud er min hjelper, Herren er med dem som støtter min sjel.
21 Med hvem min hånd er styrket, min arm også styrker ham.
5 Og jeg vil kjempe mot dere med utrakt hånd og sterk arm, i vrede, i harme og med stor forbitrelse.
5 For at dine elskede skal bli reddet, frels med din høyre hånd og svar oss.
22 Vend dere til meg og bli frelst, alle jordens ender! For jeg er Gud, og det er ingen annen.
13 Jeg har brakt min rettferdighet nær, Den er ikke langt borte, Og min frelse — den drøyer ikke, Og jeg har gitt frelse i Sion, Til Israel, min herlighet!
13 Du presset meg hardt for å få meg til å falle, men Herren hjalp meg.
14 Min styrke og sang er Jah, han er blitt min frelse.
4 Jeg sa: 'Jeg har strevd forgjeves, brukt min kraft til ingen nytte og tomhet. Men min rett er hos Herren, og min belønning hos Gud.'
13 Er ikke min hjelp med meg, og styrken frarøvet meg?
6 For jeg stoler ikke på min bue, og mitt sverd frelser meg ikke.
8 Så sier Herren: 'I nådens tid har jeg svart deg, på frelsens dag har jeg hjulpet deg. Jeg holder deg og gir deg som en pakt for folket, for å gjenopprette jorden og gi de forlatte arvene tilbake.'
12 For jeg reddet den lidende som ropte, og den farløse som ikke hadde noen hjelper.
11 Vær ikke langt borte fra meg, for nød er nær, og det er ingen hjelper.
7 Og Herren Gud gir meg hjelp, derfor er jeg ikke blitt til skamme. Derfor har jeg gjort mitt ansikt hardt som flint, og jeg vet at jeg ikke blir skamfull.
10 Vær ikke redd, for jeg er med deg, se deg ikke omkring, for jeg er din Gud, jeg har styrket deg, ja, jeg har hjulpet deg, ja, jeg holder deg opp med min rettferdighets høyre hånd.
20 Skam har brutt mitt hjerte, og jeg er syk, jeg ser etter noen å sørge med, men det finnes ingen, og etter trøstere, men finner ingen.
26 Hjelp meg, Herre min Gud, frels meg i henhold til Din nåde.
2 Herre, vær nådig mot oss, for vi har ventet på deg. Vær vår styrke hver morgen, vår frelse i nødens tid.
2 Grip skjold og bukler, reis deg til min hjelp.
5 Eller han griper min styrke, han gjør fred med meg, fred gjør han med meg.
4 Uten straff løper de og forbereder seg. Vekk deg for å møte meg, og se.
12 Bryr det dere ikke, alle dere som går forbi? Se og merk om det finnes noen sorg som min sorg, som er blitt lagt på meg, som Herren har påført meg på dagen for sin brennende vrede.
13 Fra høyden har han sendt ild inn i mine bein, og det har beseiret meg. Han har lagt et nett for mine føtter, vendt meg om, gjort meg øde, syk hele dagen.
14 Åket av mine overtredelser er bundet ved hans hånd. De er sammenflettet, de har gått opp på min nakke, han har fått min styrke til å vakle. Herren har gitt meg i hendene til dem jeg ikke kan reise meg fra.
3 Min Gud er min klippe, jeg søker tilflukt hos ham; min skjold og frelse, min høye borg og min tilflukt! Min frelser, du redder meg fra vold!
7 Hos Gud er min frelse og min ære; min styrkes klippe, min tilflukt er hos Gud.
2 Hva? Du har hjulpet den maktesløse og frelst en svak arm!
41 De roper, men det er ingen frelse, til Herren, men Han svarer dem ikke.
13 For jeg, Herren din Gud, styrker din høyre hånd, som sier til deg, 'Frykt ikke, jeg har hjulpet deg.'
15 Se ned fra himmelen og fra din hellige, herlige bolig. Hvor er din iver og din styrke? Ditt hjerte og din barmhjertighet holdes tilbake fra meg.
9 Der forbruker jeg dem som en løvinne, og villdyret på marken sliter dem i stykker.
19 Men du, Herre, vær ikke langt borte, min styrke, skynd deg å hjelpe meg.
39 Se nå at Jeg, Jeg er Han, og det er ingen gud med Meg; Jeg avliver, og Jeg holder i live; Jeg har såret, og Jeg helbreder; og det er ingen som kan frelse fra Min hånd,
2 Han har gjort min munn som et skarpt sverd, i skyggen av sin hånd har Han gjemt meg. Han har gjort meg til en blank pil, skjult meg i sitt kogger.