2 Kongebok 3:27
Da tok han sin førstefødte sønn, som skulle ha regjert etter ham, og ofret ham som brennoffer på muren. Da kom det stor harme mot Israel, og de dro bort fra ham og vendte tilbake til sitt eget land.
Da tok han sin førstefødte sønn, som skulle ha regjert etter ham, og ofret ham som brennoffer på muren. Da kom det stor harme mot Israel, og de dro bort fra ham og vendte tilbake til sitt eget land.
Da tok han sin førstefødte sønn, den som skulle bli konge etter ham, og ofret ham som brennoffer på muren. Da kom det stor vrede over Israel; de brøt opp fra ham og vendte tilbake til landet.
Da tok han sin førstefødte sønn, den som skulle bli konge etter ham, og ofret ham som brennoffer på muren. Da kom det stor harme over Israel. De brøt opp fra ham og vendte tilbake til sitt land.
Da tok han sin førstefødte sønn, som skulle bli konge etter ham, og ofret ham som brennoffer på muren. Da kom det stor vrede over Israel, og de brøt opp fra ham og vendte tilbake til sitt eget land.
Da Moabs konge så at slaget var tapt, tok han sin førstefødte sønn, som skulle arve ham, og ofret ham som et brennoffer på muren. Det kom en stor vrede over Israel, så de trakk seg tilbake og vendte hjem til sitt eget land.
Så tok han sin eldste sønn, som skulle ha regjert i hans sted, og ofret ham som et brennoffer på muren. Og det ble stor harme mot Israel; og de dro bort fra ham og vendte tilbake til sitt eget land.
Da tok han sin eldste sønn, som skulle ha regjert etter ham, og ofret ham som et brennoffer på muren. Og det ble stor forbannelse mot Israel; og de dro bort fra ham og vendte tilbake til sitt eget land.
Da tok han sin førstefødte sønn, som skulle ha blitt konge i hans sted, og ofret ham som brennoffer på bymuren. Da ble det stor vrede mot Israel, og de forlot ham og vendte tilbake til sitt eget land.
Så tok han sin eldste sønn, som skulle regjere etter ham, og ofret ham som et brennoffer på muren. Det ble stor vrede mot Israel, så de forlot ham og vendte tilbake til sitt eget land.
Da tok han sin eldste sønn, som skulle ha regjert i hans sted, og ofret ham som et brennoffer på muren. Og det ble stor forbitrelse mot Israel. De dro fra ham og vendte tilbake til sitt land.
Da tok han sin eldste sønn, som skulle ha regjert i hans sted, og ofret ham som et brennoffer på bymuren. Stor forargelse reiste seg mot Israel, og de lot ham, før de vendte tilbake til sitt eget land.
Da tok han sin eldste sønn, som skulle ha regjert i hans sted, og ofret ham som et brennoffer på muren. Og det ble stor forbitrelse mot Israel. De dro fra ham og vendte tilbake til sitt land.
Så tok han sin førstefødte sønn som skulle bli konge etter ham, og ofret ham som et brennoffer på muren. En stor vrede kom over Israel, så de trakk seg tilbake fra ham og vendte tilbake til sitt eget land.
Then he took his firstborn son, who was to succeed him as king, and offered him as a burnt sacrifice on the city wall. Great wrath came upon Israel, so they withdrew from him and returned to their own land.
Så tok han sin førstefødte sønn, som skulle bli konge etter ham, og ofret ham som brennoffer på muren. Da kom det stor vrede over Israel, så de dro bort fra ham og vendte tilbake til sitt eget land.
Da tog han sin Søn, den Førstefødte, som skulde bleven Konge i hans Sted, og offrede ham til Brændoffer paa Muren; da blev der en stor Vrede mod Israel, og de droge fra ham og kom tilbage til (deres) Land.
Then he took his eldest son that should have reigned in his stead, and offered him for a burnt offering upon the wall. And there was great indignation against Israel: and they departed from him, and returned to their own land.
Så tok han sin eldste sønn, som skulle ha hersket i hans sted, og ofret ham som et brennoffer på muren. Da ble det stor vrede mot Israel, og de dro bort fra ham og vendte tilbake til sitt eget land.
Then he took his eldest son, who was to reign in his place, and offered him as a burnt offering upon the wall. And there was great wrath against Israel, and they departed from him and returned to their own land.
Da tok han sin eldste sønn, som skulle ha regjert i hans sted, og ofret ham som et brennoffer på muren. Da ble det stor vrede mot Israel; og de dro bort fra ham og vendte tilbake til sitt eget land.
Han tok da sin eldste sønn, som skulle bli konge i hans sted, og ofret ham som brennoffer på muren. Da ble det stor vrede mot Israel, og de dro bort fra ham og vendte tilbake til sitt land.
Så tok han sin eldste sønn, som skulle ha regjert etter ham, og ofret ham som et brennoffer på muren. Og det ble stor vrede mot Israel, og de dro bort fra ham og vendte tilbake til sitt eget land.
Så tok han sin eldste sønn, som skulle blitt konge etter ham, og ofret ham som et brennoffer på muren. Så kom det stor vrede over Israel; og de vendte tilbake fra ham, til sitt eget land.
Then toke he his first sonne, which shulde haue bene kynge in his steade, and offred him for a burntofferynge vpon the wall. Then came there a greate wrath ouer Israel, that they departed from him, and turned agayne into their londe.
Then he tooke his eldest sonne, that should haue reigned in his stead, and offered him for a burnt offring vpon the wall: so that Israel was sore grieued, and they departed from him, and returned to their countrey.
And then he toke his eldest sonne that should haue raigned in his steade, and offered him for a burnt offering vpon the wall: And there was great indigtion against Israel, and they departed from him, and returned to their owne lande.
Then he took his eldest son that should have reigned in his stead, and offered him [for] a burnt offering upon the wall. And there was great indignation against Israel: and they departed from him, and returned to [their own] land.
Then he took his eldest son who would have reigned in his place, and offered him for a burnt offering on the wall. There was great wrath against Israel: and they departed from him, and returned to their own land.
and he taketh his son, the first-born who reigneth in his stead, and causeth him to ascend -- a burnt-offering on the wall, and there is great wrath against Israel, and they journey from off him, and turn back to the land.
Then he took his eldest son that should have reigned in his stead, and offered him for a burnt-offering upon the wall. And there was great wrath against Israel: and they departed from him, and returned to their own land.
Then he took his eldest son that should have reigned in his stead, and offered him for a burnt-offering upon the wall. And there was great wrath against Israel: and they departed from him, and returned to their own land.
Then he took his oldest son, who would have been king after him, offering him as a burned offering on the wall. So there was great wrath against Israel; and they went away from him, back to their country.
Then he took his eldest son who would have reigned in his place, and offered him for a burnt offering on the wall. There was great wrath against Israel: and they departed from him, and returned to their own land.
So he took his firstborn son, who was to succeed him as king, and offered him up as a burnt sacrifice on the wall. There was an outburst of divine anger against Israel, so they broke off the attack and returned to their homeland.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3Dessuten brente han røkelse i Hinnoms sønns dal og brente sine barn i ilden, etter de folkenes avskyelige skikker som Herren hadde drevet bort for israelittene.
4Han ofret også og brente røkelse på de høye offerstedene, på høydene og under hvert grønt tre.
5Derfor overga Herren hans Gud ham i Syrias konges hånd; de slo ham og førte en stor mengde av folket bort som fanger og brakte dem til Damaskus. Han ble også overgitt i Israels konges hånd, som slo ham med stort mannefall.
26Da kongen av Moab så at slaget var for hardt for ham, tok han med seg sju hundre menn som trakk sverd, for å bryte gjennom helt fram til Edoms konge. Men de kunne ikke.
3Men han vandret på Israels kongers vei; ja, han lot til og med sin sønn gå gjennom ilden, etter de avskyelige skikkene hos hedningefolkene som Herren hadde drevet bort foran israelittene.
7Gud mislikte dette, og derfor slo han Israel.
12Da kongen kom tilbake fra Damaskus, så han alteret. Kongen gikk opp til alteret og ofret på det.
13Han brente sitt brennoffer og sitt grødeoffer, helte ut drikkofferet sitt og stenket blodet av sine fredsoffer på alteret.
17De lot sønnene og døtrene sine gå gjennom ilden, drev med spådomskunst og trolldom, og solgte seg til å gjøre det som var ondt i Herrens øyne for å vekke hans vrede.
53For han dyrket Baal og tilba ham og gjorde Herren, Israels Gud, rasende, slik som hans far hadde gjort.
6Han lot sin sønn gå gjennom ilden, han søkte varsler, drev med besvergelser og rådførte seg med dødebesvergere og trollmenn. Han gjorde meget ondt i Herrens øyne og vakte hans vrede.
5Da kongemakten var blitt festet i hans hånd, lot han drepe de tjenerne som hadde drept hans far, kongen.
23om vi har bygd oss et alter for å vende oss bort fra å følge HERREN, eller for å bære fram på det brennoffer eller grødeoffer, eller for å bære fram fredsoffer på det – la da HERREN selv kreve det av oss.
3Da kongedømmet var blitt befestet for ham, drepte han de tjenerne som hadde drept kongen, hans far.
2Han gjorde det som var ondt i Herrens øyne, men ikke som hans far og mor; for han fjernet Baal-statuen som hans far hadde laget.
3Likevel holdt han fast ved Jeroboams, Nebats sønns, synder, som fikk Israel til å synde; han vendte seg ikke fra dem.
4Kong Mesa av Moab drev stort sauehold og betalte kongen i Israel tributt: hundre tusen lam og hundre tusen værer med ulla.
5Men da Akab var død, gjorde kongen av Moab opprør mot Israels konge.
7Da bygde Salomo en offerhaug for Kemosj, moabittenes styggedom, på høyden som ligger rett imot Jerusalem, og for Molek, ammonittenes styggedom.
29Så kokte vi min sønn og spiste ham. Dagen etter sa jeg til henne: Gi sønnen din, så vi kan spise ham. Men hun har gjemt sønnen sin.
30Da kongen hørte kvinnens ord, rev han klærne sine. Mens han gikk forbi på muren, så folket at han bar sekkestrie innenfor, mot huden.
3Da ble HERRENS vrede tent mot Israel, og han overga dem i hendene til Hasael, kongen i Aram, og i hendene til Ben-Hadad, Hasaels sønn, alle deres dager.
7Nå har hele slekten reist seg mot din tjenestekvinne og sier: Utlever ham som slo broren sin, så vi kan drepe ham for hans brors liv som han tok. Slik vil de også utslette arvingen. Da slokker de den siste gnisten jeg har igjen, og de vil ikke la min mann ha verken navn eller etterkommere på jorden.
17Derfor ble de unge mennenes synd meget stor i HERRENS øyne, for folk foraktet HERRENS offer.
6Han lot også sine barn gå gjennom ilden i Hinnoms dal; han drev med varsler og tegntydning, utøvet trolldom, søkte råd hos ånder som taler fra de døde og hos trollmenn. Han gjorde mye ondt i Herrens øyne og vakte hans vrede.
10Han gjorde også Tophet, som ligger i Hinnoms dal, uren, så ingen lenger skulle la sin sønn eller datter gå gjennom ilden til Molok.
33Han bar altså fram offer på alteret han hadde laget i Betel den femtende dagen i den åttende måneden, ja, i den måneden han selv hadde funnet på. Han fastsatte en fest for Israels barn, og han ofret på alteret og brente røkelse.
31da skal det som enn kommer ut gjennom dørene i huset mitt for å møte meg når jeg vender tilbake i fred fra ammonittene, tilhøre Herren, og jeg vil ofre det som et brennoffer.
30Da sa mennene i byen til Joas: Før sønnen din ut, så han kan dø, fordi han har revet ned Ba’als alter og hugget ned Asjera-pålen som sto ved siden av.
9Men der var en Herrens profet ved navn Oded. Han gikk ut for å møte hæren som kom til Samaria, og sa til dem: Se, fordi Herren, deres fedres Gud, var vred på Juda, har han overgitt dem i deres hånd, og dere har slått dem i et raseri som når opp til himmelen.
2Han sa: Ta nå sønnen din, din eneste, Isak, som du elsker, og gå til Moria-landet. Der skal du ofre ham som brennoffer på et av fjellene som jeg skal vise deg.
29Hvorfor forakter dere mitt slaktoffer og min offergave som jeg har påbudt i min bolig? Og hvorfor setter du dine sønner høyere enn meg, så dere gjør dere fete av det beste av alle offergavene fra mitt folk Israel?
6la sju av hans sønner bli utlevert til oss, så vil vi henge dem opp for Herren i Sauls Gibea, han som Herren hadde utvalgt. Da sa kongen: Jeg skal gi dem.
35De bygde offerhaugene for Baal i Hinnoms dal, for å la sine sønner og døtre gå gjennom ilden for Molek – noe jeg ikke befalte dem, og som ikke engang kom opp i mitt sinn – for å få Juda til å synde.
5Også alteret revnet, og asken ble spilt ut fra alteret, i samsvar med tegnet Guds mann hadde gitt ved HERRENS ord.
25Så snart han var ferdig med å ofre brennofferet, sa Jehu til vaktstyrken og til høvedsmennene: Gå inn og drep dem! La ingen slippe ut. De hogg dem ned med sverd, og vaktstyrken og høvedsmennene kastet dem ut og gikk inn til bydelen som hørte til Ba’als hus.
11Der brente de røkelse på alle offerhaugene, slik de folkene gjorde som Herren hadde ført bort for dem. De gjorde onde gjerninger for å vekke Herrens vrede.
16Han satte i stand Herrens alter og ofret på det fredsoffer og takkoffer, og han bød Juda å tjene Herren, Israels Gud.
3Han bygde opp igjen offerhaugene som hans far Hiskia hadde revet ned; han reiste altere for Baal og laget en Asjerapæl, slik Akab, Israels konge, hadde gjort. Han tilba hele himmelens hær og dyrket dem.
25Og i hver eneste by i Juda bygde han høye offersteder for å brenne røkelse for andre guder, og han vakte Herren, sine fedres Gud, til vrede.
33Han la veden til rette, skar oksen i stykker og la den på veden. Så sa han: Fyll fire krukker med vann og hell det over brennofferet og over veden.
26Han gjorde høyst avskyelige ting da han fulgte avgudene, helt i samsvar med alt det amorittene gjorde, dem Herren drev bort for israelittene.
3Så holdt Israel seg til Ba'al-Peor, og Herrens vrede ble opptent mot Israel.
13men har vandret på Israels kongers vei og har fått Juda og Jerusalems innbyggere til å drive hor, slik som Akabs hus gjorde, og også har drept dine brødre i din fars hus, som var bedre enn deg,
4Kongen gikk til Gibeon for å ofre der, for der var den store offerhaugen. På det alteret ofret Salomo tusen brennoffer.
2Han ropte mot alteret ved HERRENS ord og sa: Alter, alter! Så sier HERREN: Se, i Davids hus skal det bli født en sønn, ved navn Josjia; på deg skal han ofre høystedenes prester, de som brenner røkelse på deg, og menneskebein skal brennes på deg.
19Hør nå, jeg ber deg, min herre konge, din tjeners ord. Er det Herren som har egget deg mot meg, så la ham ta imot et offer; men er det mennesker, forbannet være de for Herrens åsyn, for i dag har de drevet meg bort fra å ha del i Herrens arv, idet de sier: Gå og tjen andre guder.
19Etter to år falt innvollene hans ut på grunn av sykdommen, og han døde etter harde plager. Folket hans gjorde ingen brenning for ham, slik de hadde gjort for hans fedre.