Lukas 20:19
De skriftlærde og overprestene forsøkte i samme stund å legge hånd på ham, men de var redde for folket; for de forsto at han hadde talt denne lignelsen mot dem.
De skriftlærde og overprestene forsøkte i samme stund å legge hånd på ham, men de var redde for folket; for de forsto at han hadde talt denne lignelsen mot dem.
I samme stund prøvde yppersteprestene og de skriftlærde å legge hånd på ham, men de fryktet folket; for de skjønte at han hadde sagt denne lignelsen mot dem.
Overprestene og de skriftlærde ville gjerne legge hånd på ham i samme stund, men de var redde for folket; for de forsto at det var mot dem han hadde sagt denne lignelsen.
Overprestene og de skriftlærde ville gripe ham med det samme, for de forsto at det var om dem han hadde fortalt denne lignelsen. Men de var redde for folket.
Og de øverste prestene og skriftlærde søkte i samme time å legge hånd på ham; men de fryktet folket, for de forstod at han hadde talt denne lignelsen mot dem.
Og overprestene og de skriftlærde søkte å legg hendene på ham i den samme timen; men de fryktet folket, for de visste at det var om dem han talte denne lignelsen.
Og overprestene og skriftlærde søkte i samme time å gripe ham; de fryktet folket, for de forsto at han talte denne lignelsen om dem.
Yppersteprestene og de skriftlærde prøvde å legge hånd på ham i timen der, men de fryktet folket, for de forsto at han hadde sagt lignelsen mot dem.
Og yppersteprestene og de skriftlærde prøvde på den samme time å legge hånd på ham; og de fryktet for folket, for de forstod at han hadde talt denne lignelsen mot dem.
Øversteprestene og de skriftlærde ønsket å legge hånd på ham i den samme timen, men de fryktet folket, for de forsto at han hadde talt denne lignelsen mot dem.
De samme timen forsøkte overprestene og de skriftlærde å legge hånd på ham, men de fryktet folket, for de skjønte at han hadde fortalt denne lignelsen mot dem.
Samtidig forsøkte yppersteprestene og de skriftlærde å gripe ham, men de fryktet folket, for de forsto at han hadde fortalt en liknelse imot dem.
I samme stund søkte yppersteprestene og de skriftlærde å legge hånd på ham; men de fryktet folket, for de skjønte at han hadde sagt denne lignelsen mot dem.
I samme stund søkte yppersteprestene og de skriftlærde å legge hånd på ham; men de fryktet folket, for de skjønte at han hadde sagt denne lignelsen mot dem.
Yppersteprestene og de skriftlærde prøvde å gripe ham i den samme timen, for de forsto at han hadde talt denne lignelsen om dem. Men de fryktet folket.
The chief priests and the scribes sought to arrest him right then, but they feared the people because they knew he had spoken this parable against them.
Overprestene og de skriftlærde prøvde å legge hånd på ham med det samme, men de fryktet folket. For de visste at han hadde fortalt denne lignelsen mot dem.
Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han havde sagt denne Lignelse mod dem.
And the chief priests and the scribes the same hour sought to lay hands on him; and they feared the people: for they perceived that he had spoken this parable against them.
Og i samme stund forsøkte øversteprestene og de skriftlærde å legge hånd på ham, men de fryktet folket, for de skjønte at han hadde fortalt denne lignelsen mot dem.
And the chief priests and the scribes tried to lay hands on him at that very hour; and they feared the people: for they perceived that he had spoken this parable against them.
And the chief priests and the scribes the same hour sought to lay hands on him; and they feared the people: for they perceived that he had spoken this parable against them.
Overprestene og de skriftlærde ønsket å legge hånd på ham der og da, men de fryktet folket, for de forsto at han hadde fortalt denne lignelsen mot dem.
Yppersteprestene og de skriftlærde ville straks legge hånd på ham, men de fryktet folket, for de skjønte at han hadde talt denne lignelsen mot dem.
De skriftlærde og overprestene søkte å gripe ham i samme stund, men de fryktet folket, for de forsto at han fortalte denne lignelsen mot dem.
Yppersteprestene og de skriftlærde forsøkte å gripe ham i samme stund, men de fryktet folket, for de visste at han hadde fortalt denne lignelsen mot dem.
And the hye Prestes and the Scribes the same howre went about to laye hondes on him but they feared the people. For they perceaved that he had spoken this similitude agaynst them.
And the hye prestes and scrybes wente aboute to laye handes vpon him the same houre, and they feared the people: for they perceaued, that he had spoke this symilitude agaynst them.
Then the hie Priests, and the Scribes the same houre went about to lay hands on him: (but they feared the people) for they perceiued that he had spoken this parable against them.
And the hye priestes & the scribes, the same houre went about to laye handes on hym: and they feared the people. For they perceaued that he had spoken this similitude agaynst them.
And the chief priests and the scribes the same hour sought to lay hands on him; and they feared the people: for they perceived that he had spoken this parable against them.
The chief priests and the scribes sought to lay hands on Him that very hour, but they feared the people--for they knew He had spoken this parable against them.
And the chief priests and the scribes sought to lay hands on him in that hour, and they feared the people, for they knew that against them he spake this simile.
And the scribes and the chief priests sought to lay hands on him in that very hour; and they feared the people: for they perceived that he spake this parable against them.
And the scribes and the chief priests sought to lay hands on him in that very hour; and they feared the people: for they perceived that he spake this parable against them.
And the chief priests and the scribes made attempts to get their hands on him in that very hour; and they were in fear of the people, for they saw that he had made up this story against them.
The chief priests and the scribes sought to lay hands on him that very hour, but they feared the people--for they knew he had spoken this parable against them.
Then the experts in the law and the chief priests wanted to arrest him that very hour, because they realized he had told this parable against them. But they were afraid of the people.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20De holdt ham under oppsikt og sendte ut noen som skulle utgi seg for å være rettferdige, for å fange ham i ord, så de kunne overgi ham til myndigheten og makten hos landshøvdingen.
12De søkte å gripe ham, men de var redde for folkemengden; for de forsto at det var om dem han hadde sagt denne lignelsen. Så lot de ham være og gikk sin vei.
13De sendte noen av fariseerne og herodianerne til ham for å fange ham i ord.
45Da overprestene og fariseerne hørte lignelsene hans, forsto de at det var om dem han talte.
46De prøvde å gripe ham, men var redde for folkemengden, for den holdt ham for en profet.
2Overprestene og de skriftlærde lette etter hvordan de kunne få ham drept; for de var redde for folket.
18Overprestene og de skriftlærde hørte dette og søkte å få ham drept; for de var redde for ham, fordi hele folkemengden var slått av undring over hans lære.
1Det skjedde en av de dagene: Mens han lærte folket i tempelet og forkynte det gode budskapet, kom overprestene og de skriftlærde sammen med de eldste bort til ham.
2Og de sa til ham: Si oss: Med hvilken myndighet gjør du dette? Eller hvem er det som har gitt deg denne myndigheten?
47Han underviste hver dag i templet. Men overprestene, de skriftlærde og de fremste blant folket søkte å få ham drept,
48men de fant ikke ut hvordan de skulle gjøre det, for hele folket hang ved ham og hørte på ham.
14Men da forpakterne så ham, rådslo de med hverandre og sa: Dette er arvingen. Kom, la oss drepe ham, så blir arven vår.
15De kastet ham ut av vingården og drepte ham. Hva skal da vingårdens herre gjøre med dem?
16Han skal komme og gjøre ende på disse forpakterne og gi vingården til andre. Da de hørte det, sa de: Det må aldri skje!
17Men han så på dem og sa: Hva betyr da dette som står skrevet: Steinen som bygningsmennene forkastet, er blitt hjørnestein?
18Hver den som faller på denne steinen, blir knust; men den som steinen faller på, skal den knuse.
12De hisset opp folket, de eldste og de skriftlærde; de kom brått over ham, grep ham og førte ham til Rådet.
53Mens han sa dette til dem, begynte de skriftlærde og fariseerne å trenge hardt inn på ham og utspørre ham om mange ting,
54de lå på lur etter ham og prøvde å fange ham i noe han sa, for å kunne anklage ham.
57Overprestene og fariseerne hadde også gitt en ordre om at hvis noen visste hvor han var, skulle han melde fra, så de kunne gripe ham.
20Dette talte Jesus ved tempelkisten mens han underviste i templet. Ingen grep ham, for hans time var ennå ikke kommet.
9Så begynte han å fortelle folket denne lignelsen: En mann plantet en vingård, leide den bort til forpaktere og var borte lenge.
15Da gikk fariseerne bort og la planer om å fange ham i ord.
66Da det ble dag, samlet folkets eldsteråd seg, både overprester og skriftlærde, og de førte ham inn for rådet sitt.
27Så kom de igjen til Jerusalem. Mens han gikk omkring på tempelplassen, kom overprestene, de skriftlærde og de eldste bort til ham.
26Men de klarte ikke å fange ham på noe ord foran folket. De undret seg over svaret hans og tidde.
1Om to dager var det påske og de usyrede brøds høytid. Overprestene og de skriftlærde lette etter en måte å gripe ham med list og få ham drept.
2Men de sa: Ikke under høytiden, for at det ikke skal bli uro i folket.
32Fariseerne hørte at folket murret om ham, og både fariseerne og overprestene sendte tjenere for å gripe ham.
46De la hendene på ham og grep ham.
52Jesus sa til overprestene, offiserene ved templet og de eldste som var kommet ut mot ham: Som mot en røver er dere gått ut med sverd og stokker?
38Men da vinbøndene så sønnen, sa de seg imellom: Dette er arvingen. Kom, la oss drepe ham og ta arven hans.
39Så tok de ham, kastet ham ut av vingården og drepte ham.
45Mens alt folket hørte på, sa han til disiplene:
3Da samlet øversteprestene, de skriftlærde og folkets eldste seg i gårdsplassen til øverstepresten, som het Kaifas,
4og de la planer om å gripe Jesus med list og slå ham i hjel.
5Men de sa: Ikke i høytiden, for at det ikke skal bli uro i folket.
7De skriftlærde og fariseerne holdt øye med ham for å se om han ville helbrede på sabbaten, så de kunne finne grunn til å anklage ham.
15Men da overprestene og de skriftlærde så de underfulle ting han gjorde, og barna som ropte i templet: Hosianna, Davids sønn!, ble de harme
55I samme stund sa Jesus til folkemengden: Som mot en røver er dere dratt ut med sverd og kjepper for å arrestere meg? Dag etter dag satt jeg og lærte i tempelet, og dere grep meg ikke.
10Overprestene og de skriftlærde sto der og anklaget ham heftig.
30De prøvde da å gripe ham, men ingen la hånd på ham, for hans time var ennå ikke kommet.
23Da han kom inn i templet, gikk overprestene og folkets eldste bort til ham mens han underviste, og sa: Med hvilken myndighet gjør du dette, og hvem har gitt deg denne myndighet?
1Straks om morgenen holdt overprestene sammen med de eldste og de skriftlærde, hele Rådet, rådslagning; de bandt Jesus, førte ham bort og overgav ham til Pilatus.
44Noen av dem ville gripe ham, men ingen la hånd på ham.
24Da både øverstepresten, kommandanten for tempelvakten og overprestene hørte dette, ble de rådville over dem og undret hva dette kunne bli til.
40Og de våget ikke lenger å spørre ham om noe.
20Men overprestene og de eldste overtalte folkemengdene til å be om Barabbas og få Jesus drept.
14Men fariseerne gikk ut og la planer mot ham for å ta livet av ham.
57De som hadde grepet Jesus, førte ham til øverstepresten Kaifas, hvor de skriftlærde og de eldste hadde samlet seg.