Matteus 23:20
Derfor: Den som sverger ved alteret, sverger ved det og ved alt som ligger på det.
Derfor: Den som sverger ved alteret, sverger ved det og ved alt som ligger på det.
Derfor: Den som sverger ved alteret, sverger ved det og ved alt som ligger på det.
Derfor: Den som sverger ved alteret, sverger både ved det og ved alt som ligger på det.
Den som sverger ved alteret, sverger altså ved det og ved alt som ligger på det.
Derfor, den som sværger ved alteret, sværger ved det, og ved alt det som er derpå.
«Den som sverger ved alteret, sverger ved det og ved alt som er over det.»
Den som derfor sværger ved alteret, sværger ved det og ved alt som er derpå.
Så, den som sverger ved alteret, sverger ved det og ved alt som er på det.
Derfor, den som sverger ved alteret, sverger ved det og ved alt som er på det.
Den som sverger ved alteret, sverger ved det, og ved alt som er på det.
Derfor, den som sverger ved alteret, sverger ved det og ved alt som er på det.
Derfor, den som sverger ved alteret, sverger ved det og ved alt som finnes på det.
Den som derfor sverger ved alteret, sverger ved det og ved alt som ligger på det.
Den som derfor sverger ved alteret, sverger ved det og ved alt som ligger på det.
Den som sverger ved alteret, sverger ved det og ved alt som er på det.
Therefore, whoever swears by the altar swears by it and everything on it.
Den som sverger ved alteret, sverger ved det og ved alt som er på det.
Derfor, hvo, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpaa.
Whoso therefore shall swear by the altar, sweareth by it, and by all things thereon.
Derfor, den som sverger ved alteret, sverger ved det og ved alt som er på det.
Therefore, whoever swears by the altar, swears by it and by all things on it.
Whoso therefore shall swear by the altar, sweareth by it, and by all things thereon.
Den som sverger ved alteret, sverger ved det og ved alt som er på det.
Den som sverger ved alteret, sverger både ved det og ved alt som er på det.
Den som da sverger ved alteret, sverger ved det og alt som er på det.
Så den som sverger ved alteret, sverger ved alteret og alt som ligger på det.
Whosoever therfore sweareth by ye aultre sweareth by it and by all yt there on is.
Therfore who so sweareth by the altare, sweareth by the same, and by all that is theron:
Whosoeuer therefore sweareth by the altar, sweareth by it, and by all things thereon.
Who so therfore sweareth by the aulter, sweareth by it, and by all thynges theron.
‹Whoso therefore shall swear by the altar, sweareth by it, and by all things thereon.›
He therefore who swears by the altar, swears by it, and by everything on it.
`He therefore who did swear by the altar, doth swear by it, and by all things on it;
He therefore that sweareth by the altar, sweareth by it, and by all things thereon.
He therefore that sweareth by the altar, sweareth by it, and by all things thereon.
He, then, who takes an oath by the altar, takes it by the altar and by all things on it.
He therefore who swears by the altar, swears by it, and by everything on it.
So whoever swears by the altar swears by it and by everything on it.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16Ve dere, blinde veiledere! Dere sier: ‘Sverger en ved templet, betyr det ingenting; men sverger en ved guldet i templet, er han forpliktet.’
17Dårer og blinde! Hva er størst: gullet eller templet som helliger gullet?
18Og: ‘Sverger en ved alteret, betyr det ingenting; men sverger en ved gaven som ligger på det, er han forpliktet.’
19Dårer og blinde! Hva er størst: gaven eller alteret som helliger gaven?
21Og den som sverger ved templet, sverger ved det og ved ham som bor i det.
22Og den som sverger ved himmelen, sverger ved Guds trone og ved ham som sitter på den.
22Når en mann synder mot sin neste, og han blir lagt under ed og må sverge, og han kommer med eden fram for ditt alter i dette huset,
31Når en mann synder mot sin neste og han blir pålagt en ed så han må sverge, og eden blir lagt fram for ditt alter i dette huset,
33Igjen har dere hørt det er sagt til de gamle: Du skal ikke sverge falskt, men du skal holde dine eder for Herren.
34Men jeg sier dere: Sverg ikke i det hele tatt, verken ved himmelen, for den er Guds trone,
35eller ved jorden, for den er fotskammelen for hans føtter, eller ved Jerusalem, for det er den store Kongens by.
36Sverg heller ikke ved ditt hode, for du kan ikke gjøre ett eneste hår hvitt eller svart.
37I sju dager skal du gjøre soning for alteret og hellige det. Da skal alteret være høyhellig. Hver den som rører ved alteret, blir hellig.
23Hvis vi har bygget oss et alter for å vende oss bort fra Herren, eller for å ofre på det brennoffer og grødeoffer, eller for å gjøre fredsoffer på det—må Herren selv kreve det av oss.
24Du skal lage et alter av jord for meg og ofre på det dine brennoffer og dine fredsoffer, både småfeet og storfeet ditt. På hvert sted der jeg lar navnet mitt bli minnet, vil jeg komme til deg og velsigne deg.
25Og hvis du lager et alter av stein for meg, skal du ikke bygge det av tilhogde steiner. For bruker du et jernredskap på det, vanhelliger du det.
26Du skal ikke gå opp til mitt alter på trinn, så ikke nakenheten din blir avslørt på det.
10Vi har et alter som de som gjør tjeneste ved teltet, ikke har rett til å spise av.
10Du skal salve brennofferalteret og alt utstyret til det, og du skal hellige alteret, så alteret blir høyhellig.
4Eller når noen sverger tankeløst med leppene, på å gjøre ondt eller å gjøre godt – hva det enn er som et menneske kan uttale tankeløst med en ed – og det er skjult for ham: Når han innser det, er han skyldig i en av disse.
2Moses talte til lederne for Israels stammer og sa: Dette er ordet som Herren har befalt.
27bordet og alt som hører til det, lysestaken og dens utstyr, og røkelsesalteret,
28brennofferalteret med alt dets utstyr, vaskefatet og foten det står på.
29Du skal hellige dem, og de skal være høyhellige. Hver den som rører ved dem, blir hellig.
13Vet dere ikke at de som gjør tjeneste ved de hellige ting, spiser av det som kommer fra templet? De som gjør tjeneste ved alteret, får sin del av det som ofres ved alteret.
28Vi sa: Skulle de i morgen si noe til oss eller til våre etterkommere, skal vi svare: Se kopien av Herrens alter som våre fedre laget—ikke for brennoffer og ikke for slaktoffer—men det er et vitne mellom oss og dere.
16Mennesker sverger jo ved en som er større, og eden er for dem en bekreftelse som gjør slutt på all strid.
12Framfor alt, mine søsken: Sverg ikke, verken ved himmelen eller ved jorden eller med noen annen ed. La deres ja være ja og deres nei være nei, så dere ikke faller under dom.
26Han satte røkelsesalteret av gull i telthelligdommen foran forhenget.
25Det er en snare for et menneske å si i hast: «Hellig!» – og først etterpå tenke over sine løfter.
6Av hele, uhuggede steiner skal du bygge Herren din Guds alter, og du skal ofre på det brennoffer til Herren din Gud.
18Han sa til meg: Menneskesønn, så sier Herren Gud: Dette er forskriftene for alteret den dagen det blir laget, for å bære fram brennoffer på det og for å stenke blod på det.
20Og dette skjedde ikke uten ed –
13Herren din Gud skal du frykte, ham skal du tjene, og ved hans navn skal du sverge.
9brennofferalteret og alt utstyret til det, vaskekaret og foten til det,
24Abraham svarte: «Jeg sverger.»
13For da Gud ga Abraham løfte, sverget han ved seg selv, siden han ikke hadde noen større å sverge ved,
19Alt fettet av den skal han ta bort og brenne det på alteret.
8Det grødeofferet som lages av dette, skal du bære fram for Herren; det skal bringes til presten, og han skal bære det fram til alteret.
22Men sier dere til meg: ‘Vi setter vår lit til Herren, vår Gud’ – var det ikke hans offerhauger og hans altere Hiskia fjernet, da han sa til Juda og Jerusalem: ‘Foran dette alteret skal dere tilbe i Jerusalem’?»
14Men hvis en mann handler med overlegg mot sin neste for å drepe ham med list, skal du ta ham bort fra mitt alter, så han dør.
17Om noen ødelegger Guds tempel, skal Gud ødelegge ham; for Guds tempel er hellig, og det er dere.
4De som sto der, sa: Skjeller du ut Guds øversteprest?
5Også dem som bøyer seg på takene for himmelens hær, og dem som bøyer seg og sverger ved Herren, og dem som sverger ved Milkom.
16Alterildstedet var tolv alen langt og tolv alen bredt, firkantet på alle fire sider.
28Jeg førte dem inn i det landet som jeg hadde løftet min hånd og svoret å gi dem. Der fikk de se hver høy haug og hvert løvrike tre; der ofret de sine slaktofre, der bar de fram sine offer som vekker harme; der lot de duften av sine ofre stige opp, og der østet de ut sine drikkoffer.
26Derfor sa vi: La oss nå bygge oss et alter, ikke for brennoffer og ikke for slaktoffer,
16Den som velsigner seg i landet, skal velsigne seg ved sannhetens Gud, og den som sverger i landet, skal sverge ved sannhetens Gud. For de første trengslene er glemt, de er skjult for mine øyne.
1Da sa David: «Her skal Herren Guds hus være, og her skal brennofferalteret for Israel stå.»
12Dere skal ikke sverge falskt ved mitt navn; da vanhelliger dere deres Guds navn. Jeg er Herren.