1 Kongebok 8:66

Original Norsk Bibel 1866

Paa den ottende Dag lod han Folket fare, og de velsignede Kongen, og de gik glade til deres Pauluner og vel (tilmode) i Hjertet over alt det Gode, som Herren havde gjort David, sin Tjener, og Israel, sit Folk.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 12:7 : 7 Og der skulle I æde for Herrens eders Guds Ansigt, og I skulle være glade i alt det, som I udrække eders Haand til, I og eders Huse, i hvilket Herren din Gud haver velsignet dig.
  • 5 Mos 12:12 : 12 Og I skulle være glade for Herrens eders Guds Ansigt, I og eders Sønner og eders Døttre, og eders Tjenere og eders Tjenestepiger, og Leviten, som er i eders Porte, thi han haver ingen Deel eller Arv med eder.
  • 5 Mos 12:18 : 18 Men du skal æde det for Herrens din Guds Ansigt, paa det Sted, som Herren din Gud udvælger, du og din Søn og din Datter, og din Tjener og din Tjenestepige, og Leviten, som er i dine Porte; og du skal være glad for Herrens din Guds Ansigt i alt det, som du udrækker din Haand til.
  • 5 Mos 16:11 : 11 Og du skal være glad for Herrens din Guds Ansigt, du og din Søn og din Datter, og din Tjener og din Tjenestepige, og Leviten, som er inden dine Porte, og den Fremmede og den Faderløse og Enken, som er midt iblandt dig, paa det Sted, som Herren din Gud skal udvælge, at lade sit Navn boe der.
  • 1 Kong 8:1 : 1 Da lod Salomo samle de Ældste af Israel og alle Stammernes Øverster, Fædrenes Fyrster iblandt Israels Børn, til Kong Salomo i Jerusalem, til at opføre Herrens Pagtes Ark af Davids Stad, det er Zion.
  • 1 Kong 8:47 : 47 og de tage det igjen til Hjerte i Landet, hvorudi de ere fangne, og omvende sig og bede til dig om Naade i deres Land, som have taget dem fangne, og sige: Vi have syndet og handlet ilde, vi have været ugudelige,
  • 2 Krøn 7:10 : 10 Men paa den tre og tyvende Dag i den syvende Maaned lod han Folket fare til deres Pauluner, glade og ved et godt Mod over det Gode, som Herren havde gjort David og Salomo og Israel, sit Folk.
  • 2 Krøn 29:36 : 36 Og Ezechias glædede sig, og alt Folket over det, at Gud havde beredet Folket (hertil); thi den Gjerning skede hasteligen.
  • 2 Krøn 30:26-31:1 : 26 Og der var en stor Glæde i Jerusalem; thi fra Salomos, Davids Søns, Israels Konges, Dage af var ikke skeet Saadant i Jerusalem. 27 Da stode Præsterne og Leviterne op og velsignede Folket, og deres Røst blev hørt; thi deres Bøn kom for hans hellige Bolig i Himmelen. 1 Og der alt dette var fuldendt, uddrog al Israel, som fandtes i Judæ Stæder, og de sønderbrøde Støtterne og afhuggede Lundene og nedbrøde Høiene og Alterne af ganske Juda og Benjamin og i Ephraim og Manasse, indtil de havde fuldendt det; siden vendte alle Israels Børn tilbage, hver til sin Eiendom, til deres Stæder.
  • Neh 8:10 : 10 Fremdeles sagde han til dem: Gaaer, æder det Fede og drikker det Søde, og sender den Dele, som Intet haver tilberedt, thi denne Dag er vor Herre hellig; derfor bekymrer eder ikke, thi Herrens Glæde, den er eders Styrke.
  • Sal 95:1-2 : 1 Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Saligheds Klippe. 2 Lader os forekomme hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer.
  • Sal 100:1-2 : 1 En Psalme til Taksigelse. Al Verden raabe med Glæde for Herren. 2 Tjener Herren med Glæde, kommer for hans Ansigt med Frydeskrig.
  • Sal 106:4-5 : 4 Herre! kom mig ihu efter din Velbehagelighed til dit Folk, besøg mig med din Salighed, 5 at jeg maa see paa dine Udvalgtes Gode, (og) glædes med dit Folks Glæde, (og) rose mig med din Arv.
  • Sal 122:6 : 6 Beder om Jerusalems Fred; de skulle have Rolighed, som elske dig.
  • Sal 122:9 : 9 For Herrens vor Guds Huses Skyld vil jeg søge dit Bedste.
  • Jes 61:9-9 : 9 Og man skal kjende deres Sæd iblandt Hedningerne, og deres Afkomme midt iblandt Folkene; Alle, som see dem, skulle kjende dem, at de ere en Sæd, som Herren har velsignet. 10 Jeg vil glæde mig storligen i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud, thi han iførte mig Saligheds Klædebon, han klædte mig med Retfærdigheds Kappe, som en Brudgom ifører sig med præstelig Prydelse, og som en Brud pryder sig med sit Tøi.
  • Jes 66:13-14 : 13 Som En, hvem en Moder trøster, saaledes vil jeg, jeg trøste eder, og I skulle trøstes i Jerusalem. 14 Og I skulle see det, og eders Hjerte skal glædes, og eders Been grønnes som Græsset; og Herrens Haand skal kjendes hos hans Tjenere, og han skal vredes paa sine Fjender.
  • Jer 31:12-14 : 12 Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høie, og fare til Herrens Gode, til Korn og til Most og til Olie, og til unge Faar og Øxne, og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves ydermere. 13 Da skal en Jomfru glædes i Dands, og unge Karle og Gamle tillige; og jeg vil vende deres Sorg til Glæde, og trøste dem og glæde dem efter deres Bedrøvelse. 14 Og jeg vil (overflødeligen) vederqvæge Præsternes Sjæl med det Fede; og mit Folk, de skulle mættes med mit Gode, siger Herren.
  • Sef 3:14 : 14 Syng (med Fryd), Zions Datter! raab (med Glæde), o Israel! vær glad og, fryd dig i (dit) ganske Hjerte, Jerusalems Datter!
  • Sak 9:9 : 9 Fryd dig saare, Zions Datter! raab (med Glæde), Jerusalems Datter! see, din Konge skal komme til dig, han er retfærdig og en Frelser, fattig og ridende paa et Asen og paa en af Asenindernes unge Foler.
  • Sak 9:17 : 17 Thi hvor (stor skal) hans Godhed (være), og hvor stor skal hans Deilighed (være)! Korn skal komme unge Karle, og Most Jomfruer til at bære Frugt.
  • Apg 2:46 : 46 Og de vare hver Dag samdrægtigen varagtige i Templet, og brøde Brødet i Husene og nøde Maaltidet med Fryd og Hjertets Eenfoldighed,
  • Gal 5:22 : 22 Men Aandens Frugt er Kjærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Tro, Sagtmodighed, Afholdenhed.
  • Fil 4:4 : 4 Glæder eder i Herren altid! atter siger jeg: Glæder eder!

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    8 Og Salomo holdt paa den samme Tid en Høitid syv Dage, og al Israel med ham, en saare stor Forsamling, fra man kommer fra Hamath indtil Ægypti Bæk.

    9 Og paa den ottende Dag holdt de en Forbudsdag; thi de holdt Alterets Indvielse syv Dage og Høitiden syv Dage.

    10 Men paa den tre og tyvende Dag i den syvende Maaned lod han Folket fare til deres Pauluner, glade og ved et godt Mod over det Gode, som Herren havde gjort David og Salomo og Israel, sit Folk.

    11 Saa fuldendte Salomo Herrens Huus og Kongens Huus; og alt det, som var kommet i Salomos Hjerte at gjøre i Herrens Huus og i sit Huus, det fik han Lykke til.

  • 65 Og Salomo holdt paa den samme Tid Høitiden, og al Israel med ham, en stor Forsamling, fra der, hvor man kommer fra Hemath, indtil Ægypti Bæk, for Herrens vor Guds Ansigt i syv Dage, og (atter) i syv Dage, (det var) fjorten Dage.

  • 73%

    14 Og Kongen vendte sit Ansigt omkring og velsignede al Israels Forsamling, og al Israels Forsamling stod.

    15 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sin Haand og sagde:

  • 43 Saa drog alt Folket hen, hver til sit Huus, og David vendte om for at velsigne sit Huus.

  • 70%

    55 Og han stod og velsignede al Israels Forsamling med høi Røst og sagde:

    56 Lovet være Herren, som haver givet sit Folk Israel Rolighed efter alt det, som han haver talet; der faldt ikke eet Ord af alt hans det gode Ord, som han talede formedelst Mose, sin Tjener.

  • 8 Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa sin Throne til Konge for Herren din Gud! fordi din Gud elsker Israel, at befæste ham evindelig, derfor satte han dig til Konge over dem til at gjøre Ret og Retfærdighed.

  • 70%

    3 Og Kongen vendte sit Ansigt og velsignede al Israels Menighed, og al Israels Menighed stod.

    4 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:

  • 70%

    62 Og Kongen og al Israel med ham, de offrede Offer for Herrens Ansigt.

    63 Og Salomo offrede Takoffers Offer, som han offrede til Herren, to og tyve tusinde Øxne og hundrede og tyve tusinde Faar; saa indviede de Herrens Huus, Kongen og alle Israels Børn.

  • 70%

    9 Og Folket var glad, at de gave frivilligen, thi de gave Herren af et retskaffent Hjerte, frivilligen; og Kong David glædede sig ogsaa med en stor Glæde.

    10 Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øine, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels, vor Faders, Gud, fra Evighed og til Evighed!

  • 20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.

  • 9 Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til dig, at sætte dig paa Israels Throne; fordi Herren elsker Israel evindeligen, derfor satte han dig til Konge til at gjøre Ret og Retfærdighed.

  • 2 Og der David havde fuldendt at offre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.

  • 16 Der al Israel saae, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen et Svar tilbage og sagde: Hvad Deel have vi hos David? og vi have ingen Arv hos Isai Søn; Israel, (drag) til dine Pauluner! see nu til dit Huus, o David! Saa gik Israel til sine Pauluner.

  • 26 Og der var en stor Glæde i Jerusalem; thi fra Salomos, Davids Søns, Israels Konges, Dage af var ikke skeet Saadant i Jerusalem.

  • 7 Og det skede, der Hiram hørte Salomos Ord, da blev han saare glad, og han sagde: Lovet være Herren idag, som har givet David en viis Søn over dette meget Folk!

  • 69%

    47 Og Kongens Tjenere kom ogsaa for at velsigne vor Herre, Kong David, og sagde: Din Gud gjøre Salomos Navn bedre end dit Navn, og gjøre hans Throne større end din Throne! og Kongen nedbøiede sig paa Sengen.

    48 Ja Kongen sagde ogsaa saaledes: Lovet være Herren, Israels Gud, som haver givet idag den, som sidder paa min Throne, saa mine Øine see (det)!

  • 8 Da stod Kongen op og sad i Porten, og det blev tilkjendegivet for alt Folket og sagt: See, Kongen sidder i Porten; da kom alt Folket for Kongens Ansigt, men Israel var flyet, hver til sine Pauluner.

  • 2 Og alle Israels Mænd samledes til Kong Salomo i Ethanim Maaned paa Høitiden, det er den syvende Maaned.

  • 68%

    18 Der David havde fuldendt at offre Brændofferet og Takofferne, da velsignede han Folket i Herrens Zebaoths Navn.

    19 Og han uddeelte til alt Folket, til al Israels Mangfoldighed, baade Mand og Qvinde, til hver en Brødkage og et godt Stykke (Kjød) og en Flaske (Viin); saa gik alt Folket bort, hver til sit Huus.

  • 39 Og alt Folket var draget over Jordanen, og Kongen var dragen over, og Kongen kyssede Barsillai og velsignede ham, og han vendte tilbage til sit Sted.

  • 22 Og de aade og drak for Herrens Ansigt paa den samme Dag med stor Glæde, og gjorde anden Gang Salomo, Davids Søn, til Konge, og salvede (ham) Herren til en Fyrste, og Zadok til Præst.

    23 Saa sad Salomo paa Herrens Throne til at være Konge i sin Faders Davids Sted, og blev lykkelig, og al Israel var ham lydig.

  • 40 Og alt Folket drog op efter ham, og Folket pibede med Piber og glædede sig med en stor Glæde, saa at Jorden revnede af deres Skrig.

  • 12 Og David fornam, at Herren havde stadfæstet ham til Konge over Israel, og at han havde ophøiet hans Rige for hans Folks Israels Skyld.

  • 15 Saa var David Konge over al Israel, og David gjorde Ret og Retfærdighed for alt sit Folk.

  • 16 Der al Israel saae, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen Svar tilbage og sagde: Hvad Deel have vi hos David? og vi have ingen Arv hos Isai Søn! Israel! hver (af dig drag) til dine Pauluner; see nu til dit Huus, o David! Saa gik al Israel til sine Pauluner.

  • 17 Og Kongen gik ud, og alt Folket efter ham, og de bleve staaende langt borte fra Huset.

  • 23 Da den ganske Forsamling havde raadført sig om at holde andre syv Dage, da holdt de (endnu) syv Dage med Glæde.

  • 16 Men al Israel og Juda elskede David; thi han drog ud og drog ind for deres Ansigt.

  • 4 Og Kongen og alt Folket, de offrede Slagtoffer for Herrens Ansigt.

  • 12 Og det blev Kong David tilkjendegivet, idet der sagdes: Herren har velsignet Obed-Edoms Huus og alt det, han haver, for Guds Arks Skyld; da gik David bort og førte Guds Ark op fra Obed-Edoms Huus til Davids Stad med Glæde.

  • 36 Der alt Folket forstod det, da (syntes) det godt for deres Øine, ligesom Alt, hvad Kongen gjorde, (syntes) godt for alt Folkets Øine.

  • 8 af deres Børn, som vare overblevne efter dem i Landet, som Israels Børn ikke havde udryddet, dem optegnede da Salomo til (at være) skatskyldige indtil denne Dag.

  • 1 Og det skede, der tyve Aar vare tilende, i hvilke Salomo byggede Herrens Huus og sit Huus,

  • 2 Og David fornam, at Herren havde stadfæstet ham til Konge over Israel; thi hans Rige blev overmaade ophøiet for hans Folks Israels Skyld.

  • 11 Ogsaa dem helligede Kong David for Herren tilligemed det Sølv og det Guld, som han helligede af alle de Hedninger, som han undertvang,

  • 8 Og Salomo sagde til Gud: Du, du haver gjort stor Miskundhed imod David, min Fader, og gjort mig til Konge i hans Sted.

  • 28 Og han døde i en god Alder, mæt af Dage, Rigdom og Ære, og Salomo, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

  • 1 Der David var gammel og mæt af Dage, da gjorde han Salomo, sin Søn, til Konge over Israel.

  • 22 Og de holdt de usyrede (Brøds) Høitid i syv Dage med Glæde; thi Herren havde glædet dem og omvendt Kongen af Assyriens Hjerte til dem, til at styrke deres Hænder i Guds, (ja) Israels Guds, Huses Gjerning.