Verse 29

Men dette siger jeg, Brødre! at Tiden herefter er trang, saa at baade de, som have Hustruer, skulle være som de, der ikke have;

Referenced Verses

  • Rom 13:11-12 : 11 Og dette (bør skee), efterdi vi vide Tiden, at Stunden allerede er der, at vi (skulle) opstaae af Søvne; thi vor Frelse er nu nærmere, end da vi bleve troende. 12 Natten er fremgangen og Dagen er kommen nær. Derfor lader os aflægge Mørkets Gjerninger og iføre Lysets Vaaben.
  • 1 Kor 7:31 : 31 og de, der bruge denne Verden, som de, der ikke nyde den; thi denne Verdens Skikkelse forgaaer.
  • Fork 12:13-14 : 13 Enden paa Sagen, naar Alting er hørt, er denne: Frygt Gud og hold hans Bud; thi det (bør) hvert Menneske (at gjøre). 14 Thi Gud skal føre hver Gjerning for Dommen med alt det, som er skjult, enten det er godt eller ondt.
  • Sal 39:4-7 : 4 Mit Hjerte blev hedt inden i mig, i min Betænkning optændtes en Ild; jeg talede med min Tunge: 5 Herre! lad mig kjende min Ende og mine Dages Maal, hvad det er, at jeg kan kjende, hvor (snart) jeg skal lade af (at leve). 6 See, du haver sat mine Dage som en Haandbred, og min Livstid er som Intet for dig; visseligen, hvert Menneske er idel Forfængelighed, (hvor fast han end) staaer. Sela. 7 Visselig, Mennesket gaaer frem (som) i et Billede, visselig, de gjøre sig (megen) Uro forgjæves; man samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det.
  • Jak 4:13-16 : 13 Nu velan I, som sige: Idag eller imorgen ville vi gaae til den eller den Stad og blive der eet Aar, og kjøbslaae og vinde, 14 I, som ikke vide, hvad imorgen skal skee; thi hvad er eders Liv? Det er jo en Damp, som er tilsyne en liden Tid, men derefter forsvinder! 15 I det Sted I skulde sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gjøre dette eller det. 16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.
  • 1 Joh 2:17 : 17 Og Verden forgaaer, og dens Lyst; men hvo, som gjør Guds Villie, bliver til evig Tid.
  • Job 14:1-2 : 1 Et Menneske, født af en Qvinde, (lever) en stakket Tid og mættes af Uro. 2 Han gaaer op som et Blomster og afskjæres, og han flyer som en Skygge og bestaaer ikke.
  • 1 Pet 1:24 : 24 Thi alt Kjød er som Græs, og al Menneskets Herlighed som Græssets Blomster; Græsset visner og Blomsteret derpaa falder af;
  • 1 Pet 4:7 : 7 Men alle Tings Ende nærmer sig. Værer derfor ædrue og aarvaagne til Bønnen.
  • 2 Pet 3:8-9 : 8 Men dette Ene bør I ikke være uvidende om, I Elskelige! at een Dag er for Herren som tusinde Aar, og tusinde Aar som een Dag. 9 Herren forhaler ikke Forjættelsen, — saaledes som Nogle agte det for en Forhaling — men haver Langmodighed med os, idet han ikke vil, at Nogen skal fortabes, men at Alle skulle komme til Omvendelse.
  • Sal 90:5-9 : 5 Du bortskyllede dem, de ere som en Søvn; om Morgenen ere de som Græs, der omskiftes. 6 Om Morgenen blomstrer det, og det omskiftes; om Aftenen afhugges det og tørres. 7 Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Grumhed. 8 Du sætter vore Misgjerninger for dig, vor skjulte (Synd) for dit Ansigts Lys. 9 Thi alle vore Dage vende sig i din Vrede; vi fortære vore Aar som en Tanke. 10 (Anlangende) vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og om (Nogen haver) megen Styrke, ere de fiirsindstyve Aar, og det Stolteste af dem er Møie og Uretfærdighed; thi det afskjæres hasteligen, og vi flyve (derfra).
  • Sal 103:15-16 : 15 (Anlangende) et Menneske, hans Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa skal han blomstre. 16 Naar Veir farer over det, da er det ikke (mere), og dets Sted kjender det ikke mere.
  • Fork 6:12 : 12 Thi hvo veed, hvad Mennesket er godt i dette Liv, i hans Forfængeligheds Livs Dages Tal, hvilke han tilbringer som en Skygge? thi hvo vil kundgjøre et Menneske, hvad der skal skee efter ham under Solen?
  • Fork 9:10 : 10 Alt det, som kommer for din Haand at gjøre, det gjør med din Styrke; thi der er hverken Gjerning eller Fornuftighed eller Kundskab eller Viisdom i Graven, hvor du farer hen.
  • Fork 12:7-8 : 7 og Støvet kommer til Jorden igjen, som det var (før), og Aanden kommer til Gud igjen, som gav den. 8 (Det er) idel Forfængelighed, sagde Prædikeren, (det er) altsammen Forfængelighed.
  • Jes 24:1-2 : 1 See, Herren udtømmer Landet og gjør det øde, og forvender dets Skikkelse og adspreder dets Indbyggere. 2 Og det skal gaae Præsten saasom Folket, Tjeneren saasom hans Herre, Tjenestepigen saasom hendes Frue, den, der kjøber, saasom den, der sælger, den, der udlaaner, saasom den, der laaner, den, der sætter paa Aager, saasom den, der tager paa Aager af ham.
  • Jes 40:6-8 : 6 (Der er hans) Røst, som siger: Raab! og han sagde: Hvad skal jeg raabe? Alt Kjød er Hø, og al dets Fromhed er som et Blomster paa Marken. 7 Høet bliver tørt, Blomstret falder af, naar Herrens Aand blæser derpaa, (ja) Folket er visselig Hø. 8 Høet bliver tørt, Blomstret falder af, (men) vor Guds Ord bestaaer evindeligen.
  • Hebr 13:13-14 : 13 Derfor lader os gaae ud til ham udenfor Leiren, idet vi bære hans Forsmædelse; 14 thi vi have her ikke en blivende Stad, men søge efter den tilkommende.