Verse 19

Du siger: See, du haver slaget Edomiterne, og dit Hjerte ophøier sig til at æres; nu, bliv i dit Huus! hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig?

Referenced Verses

  • 2 Krøn 26:16 : 16 Men der han var bleven stærk, ophøiede hans Hjerte sig, indtil han fordærvede (sig), og han forgreb sig imod Herren sin Gud, og gik ind i Herrens Tempel for at gjøre Røgelse paa Røgelsealteret.
  • 2 Krøn 32:25 : 25 Men Ezechias betalte ikke efter den Velgjerning, (som var beviist) paa ham, thi hans Hjerte ophøiede sig; derfor kom en Vrede over ham og over Juda og Jerusalem.
  • 2 Krøn 35:21 : 21 Da sendte han Bud til ham og lod sige: Hvad haver jeg at gjøre med dig, Judæ Konge? (hvad) dig (angaaer, saa kommer jeg) ikke imod dig paa denne Dag, men imod det Huus, som har Krig imod mig, og Gud haver sagt, at jeg skulde haste; hold op, dig (til Bedste), fra Gud, som er med mig, at han ikke fordærver dig.
  • Ordsp 13:10 : 10 Med Hovmodighed foraarsager man ikkun Trætte, men hos dem, som beraade sig, er Viisdom.
  • Ordsp 16:18 : 18 Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand.
  • Ordsp 18:6 : 6 Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
  • Ordsp 20:3 : 3 Det er en Mand en Ære at blive fra Trætte, men hver Daare blander sig derudi.
  • Ordsp 26:17 : 17 Som den, der tager Hunden fat ved Ørene, er den, der gaaer forbi og fortørner sig over en Trætte, der ikke kommer ham ved.
  • Ordsp 28:25 : 25 Den, som haver et stolt Mod, blander sig i Trætte, men den, som forlader sig paa Herren, skal blive fed.
  • Jer 9:23 : 23 Saa sagde Herren: En Viis rose sig ikke af sin Viisdom, og en Stærk rose sig ikke af sin Styrke, en Rig rose sig ikke af sin Rigdom;
  • Dan 5:20-23 : 20 Og der hans Hjerte blev ophøiet, og hans Aand blev stiv til Hovmodighed, blev han nedstødt af sin kongelige Throne, og man tog Æren fra ham. 21 Og han blev udstødt fra Menneskens Børn, og hans Hjerte blev ligesom Dyrenes, og hans Bolig var hos vilde (Dyr); man lod ham smage Urter som Øxne, og hans Legeme vædedes af Himmelens Dug, indtil han kjendte, at den høieste Gud haver Magt over Menneskenes Rige, og opreiser over det, hvem han vil. 22 Og du, Beltsazar, hans Søn, haver ikke fornedret dit Hjerte, alligevel at du vidste dette alt. 23 Men du haver ophøiet dig over Himmelens Herre, og man frembar hans Huses Kar for dig, og du og dine Vældige, dine Hustruer og dine Medhustruer drak Viin af dem, og du prisede Guder af Sølv og Guld, Kobber, Jern, Træ og Steen, som ikke see og ei høre og ei forstaae; men den Gud, i hvis Haand din Aande er, og hos hvilken al din Vei er, haver du ikke æret.
  • Hab 2:4 : 4 See, hans Sjæl formaster sig, den er ikke ret i ham; men en Retfærdig ved sin Tro skal leve.
  • Luk 14:31 : 31 Eller hvilken Konge, som drager i Krig, at stride imod en anden Konge, sidder ikke først og beraader sig, om han er istand til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?
  • 1 Kor 1:29 : 29 paa det at intet Kjød skal rose sig for ham.
  • Jak 4:6 : 6 Derfor siger Skriften: Gud imodstaaer de Hoffærdige, men giver de Ydmyge Naade.
  • 1 Pet 5:5 : 5 Desligeste, I Unge! værer de Ældste underdanige; men værer alle hverandre underdanige og smykker eder med Ydmyghed; thi Gud staaer de Hoffærdige imod, men de Ydmyge giver han Naade.
  • 5 Mos 8:14 : 14 og dit Hjerte skulde ophøies, og du skulde glemme Herren din Gud, som udførte dig af Ægypti Land, af Tjeneres Huus,