| Bibelvers

Verse 5

Ligesom du ikke veed, hvad Veirets Vei er, og hvorledes Benene (blive beredte) i en Frugtsommeligs Liv, saaledes kan du ikke vide Guds Gjerning, som gjør det altsammen.

Referenced Verses

Joh 3:8 : 8 Vinden blæser, hvor den vil, og du hører dens Susen, men du veed ikke, hvor fra den kommer, og hvor den farer hen; saaledes (er det med) hver den, som er født af Aanden.
Fork 8:17 : 17 da saae jeg al Guds Gjerning, at et Menneske ikke kan udfinde den Gjerning, som skeer under Solen, som Mennesket arbeider paa at opsøge, men kan ikke finde den, ja og, om den Vise vilde sige sig at forstaae den, kan han dog ikke finde den.
Sal 92:5 : 5 Thi, Herre! du glædede mig ved din Gjerning; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gjerninger.
Sal 104:24 : 24 Herre, hvormange ere dine Gjerninger! du gjorde dem alle viseligen; Jorden er fuld af dine Eiendomme.
Sal 139:13-16 : 13 Thi du, du eiede mine Nyrer, du skjulte mig i min Moders Liv. 14 Jeg vil takke dig, fordi jeg paa underfuld (Maade) er underligen bleven til; underlige ere dine Gjerninger, og min Sjæl kjender det saare (vel). 15 Mine Been vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigen virket nede paa Jorden. 16 Dine Øine saae mig, der jeg endnu var uformet, og disse Ting vare allesammen skrevne i din Bog, de Dage, som bleve dannede, da (der endnu) ikke var een af dem.
Fork 7:24 : 24 Det, som har været, er langt borte og meget dybt; hvo kan finde det?
Job 5:9 : 9 (til ham,) som gjør store Ting, hvilke man ikke kan randsage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa;
Job 26:5-9 : 5 De Døde bæve under Vandene, og de, som boe deri. 6 Helvede er blot for ham, og Fordærvelsen haver intet Skjul. 7 Han udbreder Norden over det Øde, han hænger Jorden paa Intet. 8 Han binder Vandet tilsammen i sine Skyer, dog brister Skyen ikke under dem. 9 Han holder fast for (sin) Throne, han udbreder sin Sky over den. 10 Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende. 11 Himmelens Piller skjælve og forfærdes for hans Trudsel. 12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed. 13 Ved hans Aand ere Himlene deilige, hans Haand haver beredt Stangslangen. 14 See, disse ere de yderste (Parter) af hans Veie, og hvor lidet er det Ord, som vi have hørt om ham? hvo skulde da kunne forstaae sig paa hans Magts Torden?
Job 36:24-33 : 24 Kom ihu, at du ophøier hans Gjerning, hvilken Folk have beskuet, 25 den alle Mennesker see, den et Menneske skuer langt fra. 26 See, Gud er stor, og vi kunne ikke kjende det, og man kan ikke randsage hans Aars Tal. 27 Thi han formindsker Vandets Draaber, de udgyde Regn efter hans Damp, 28 hvilken Skyerne lade nedflyde; de neddryppe saare over Mennesker. 29 Mon ogsaa Nogen forstaaer de tykke (Skyers) Udbredelser (og) hans Pauluns megen Brusen? 30 See, han udbreder sit Lys over dem og skjuler Havets Rødder. 31 Thi ved dem dømmer han Folk, ved dem giver han dem Spise, som ere mange. 32 Han skjuler Lyset (som) med flade Hænder, og byder derover derved, at en (Sky) kommer derimod. 33 Derom forkynder hans Torden; ogsaa Fæet (forkynder) om det, som opstiger (af Jorden).
Job 37:23 : 23 (Han er) den Almægtige, vi finde ham ikke, (han er) stor af Kraft; dog vil han ikke plage med Ret og Retfærdigheds Mangfoldighed.
Job 38:4-39:30 : 4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand! 5 Hvo haver sat dens Maal, efterdi du veed det, eller hvo udstrakte Snoren over den? 6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede, eller hvo lagde dens Hjørnesteen, 7 der Morgenstjerner sang tillige, og alle Guds Børn raabte (for Glæde)? 8 Og (hvo) bedækkede Havet med Døre, der det udbrast og vilde udgaae (som) af (Moders) Liv? 9 der jeg satte Sky til dets Klædning, og Mørkhed til dets Svøb, 10 der jeg gjennembrød for det ved min Skik, og satte Stang og Døre (derfor), 11 og jeg sagde: Hid til skal du komme og ikke (gaae) længere, og her skal den sætte sig imod dine høie Bølger? 12 Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted? 13 indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den, 14 (naar) den forvandles som Leer, (hvori) et Segl (trykkes), og de fremstilles som et Klædebon, 15 og de Ugudeliges Lys skal holdes tilbage fra dem, og en høi Arm skal sønderbrydes. 16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden? 17 Have Dødens Porte aabnet sig for dig, eller kan du see Dødens Skygges Porte? 18 Forstaaer du (Alting) indtil Jordens (yderste) Bredde? forkynd det, dersom du kjender det altsammen. 19 Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted? 20 at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier. 21 Vidste du, at du skulde da fødes, og at dine Dages Tal var stort? 22 Er du kommen til Sneens Forraadskammere, eller kan du see Hagelens Forraadskammere, 23 hvilke jeg haver sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag? 24 Hvor er den Vei, der Lyset deles, (hvor) Østenveir adspreder sig over Jorden? 25 Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden? 26 at lade regne paa det Land, (hvor) Ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er, 27 at det mætter de øde og ødelagte (Stæder), og gjør, at Græsset opvoxer og udkommer. 28 Er der og Regnens Fader til? eller hvo haver født Duggens Draaber? 29 Af hvis Liv er Frost udgangen, og hvo fødte Riimfrost under Himmelen? 30 Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa. 31 Kan du binde den lystelige Syvstjerne, eller opløse Orions Reb? 32 Kan du lade Planeterne komme frem i sin Tid, eller fremføre Arcturus med sine Børn? 33 Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden? 34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig? 35 Kan du udlade Lynene, at de fare hen, og at de sige til dig: See, her ere vi? 36 Hvo lagde Viisdom i inderste (Hjerte), eller hvo gav Forstand i Tanken? 37 Hvo kan tælle de (øverste) Skyer med Viisdom, og hvo kan nedlægge Himmelens Vandfald, 38 naar Støvet bliver støbt til at vorde fast, og Klimperne hænge (ved hverandre)? 1 Kan du jage Rov til en gammel Løve og opfylde de unge Løvers Liv, 2 naar de lægge sig ned i (deres) Boliger (og) blive i Hulen til at lure? 3 Hvo kan berede Ravnen dens Spise, naar dens Unger skrige til Gud, (naar) de fare hid og did, fordi de have Intet at æde? 4 Veed du Tiden, naar Steengjederne føde? haver du taget vare paa, naar Hinderne ville føde? 5 Kan du tælle de Maaneder, som de opfylde, eller veed du Tiden, naar de føde, 6 (naar) de bøie sig, (naar) de føde deres Unger, (og) udlade (det, de have) Smerte af? 7 Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken; de gaae ud og komme ikke tilbage til dem. 8 Hvo haver ladet det vilde Æsel gaae frit, og hvo løste Skovæslets Baand? 9 hvilket jeg haver givet den slette Mark til sit Huus, og et salt (Land) til sine Boliger. 10 Det leer ad Stadens Bulder, det hører ikke Driverens megen Fnysen. 11 Hvad det opsøger paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det Grønne. 12 Mon en Eenhjørning skal ville være din Tjener? mon den skal blive Natten over ved din Krybbe? 13 Kan du binde en Eenhjørning til Furen med dens Reb? mon den skal harve Dalene efter dig? 14 Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor, og kan du lade dit Arbeide ligge paa den? 15 Kan du troe den til, at den skulde føre dig din Sæd hjem og samle (den) i din Lade? 16 (Haver du gjort) Strudsens Vinge, (hvorover) den fryder sig, eller Storkens Vinge og Fjædre? 17 at den forlader sine Æg paa Jorden, og varmer dem i Støvet, 18 og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem (istykker), og et (vildt) Dyr paa Marken søndertræde dem. 19 Den handler haardt med sine Unger, (ligesom de vare) ikke dens; dens Arbeide er forgjæves, (fordi den er) uden Frygt. 20 Thi Gud haver ladet den glemme Viisdom, og haver ikke deelt Forstand med den. 21 Paa den Tid, naar den opsvinger sig i Høiden, da beleer den Hesten og den, der rider paa den. 22 Kan du give Hesten Styrke, eller iføre dens Hals med Vrinsken? 23 Kan du gjøre, at den bevæges som en Græshoppe? dens Næses Magt er heel forfærdelig. 24 (Dens Fødder) grave i Dalen, og den glæder sig ved sin Kraft; den kan udgaae imod den, (som bærer) Rustning. 25 Den leer ad Frygten og forskrækkes ikke, og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld. 26 (Naar) Pilekoggeret klinger over den, ja det blinkende (Jern) paa Spyd og Glavind, 27 da opkaster den Jord med (heftig) Bevægelse og Fnysen, og troer ikke, at det er Trompetens Lyd. 28 Naar Trompeten noksom (lyder), siger den: Hui! og lugter Krigen langtfra, (ja) Fyrsternes Bulder og Skrig. 29 Flyver Spurvehøgen efter din Forstand (og) udbreder sine Vinger mod Sønden? 30 Mon det er efter din Befaling, at Ørnen flyver høit og ophøier sin Rede?
Sal 40:5 : 5 Salig er den Mand, som sætter sin Tillid til Herren, og vender ikke sit Ansigt til de Hovmodige og til dem, som bøie sig til Løgn.
Jes 40:28 : 28 Veed du ikke, eller haver du ikke hørt? Herren, den evige Gud, som skabte Jordens Ender, kan ikke blive træt, ei heller vansmægte, hans Forstand er urandsagelig.
Rom 11:33 : 33 O Rigdoms Dyb baade paa Guds Viisdom og Kundskab! hvor urandsagelige ere hans Domme, og hans Veie usporlige!