| Bibelvers

Verse 19

Men du, naar du paaminder en Ugudelig, og han ikke omvender sig fra sin Ugudelighed og fra sin den ugudelige Vei, (da) skal han døe i sin Misgjerning, men du, du friede din Sjæl.

Referenced Verses

Esek 14:14 : 14 Og (dersom) disse tre Mænd, Noe, Daniel og Job, vare midt derudi, (da) skulde de (alene) redde deres Sjæle ved deres Retfærdighed, siger den Herre Herre.
Esek 14:20 : 20 og Noe, Daniel og Job vare midt derudi, (saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, de skulde ikke redde Søn eller Datter, (men) de skulde redde deres (egen) Sjæl ved deres Retfærdighed.
Esek 33:9 : 9 Men du, naar du advarer en Ugudelig om hans Vei, at han skal omvende sig derfra, og han ikke omvender sig fra sin Vei, da skal han døe i sin Misgjerning, og du haver reddet din Sjæl.
Apg 18:5-6 : 5 Men der baade Silas og Timotheus kom fra Macedonien, trængtes Paulus af Aanden til at vidne for Jøderne, at Jesus er Christus. 6 Men der de stode imod og bespottede, afrystede han sine Klæder og sagde til dem: Eders Blod (komme) over eders Hoved! jeg er reen; herefter vil jeg gaae til Hedningerne.
Apg 20:26 : 26 Derfor vidner jeg for eder paa denne Dag, at jeg er reen fra Alles Blod.
1 Tim 4:16 : 16 Giv Agt paa dig selv og paa Lærdommen, bliv ved dermed; thi naar du gjør dette, skal du frelse baade dig selv og dem, som høre dig.
Hebr 2:1-3 : 1 Derfor bør det os desmere at holde fast ved det, vi have hørt, at vi ikke skulle bortrives. 2 Thi blev det Ord, som var talet ved Engle, haandhævet, og fik hver Overtrædelse og Ulydighed sin tilbørlige Løn, 3 hvorledes skulle vi da undflye, dersom vi ikke agte saa stor en Salighed? hvilken, efterat den i Begyndelsen var forkyndt ved Herren, er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham,
Hebr 10:26-27 : 26 Thi synde vi med Villie, efter at have annammet Sandhedens Erkjendelse, er der ikke Offer mere tilbage for Synden, 27 men en frygtelig Forventelse af Dommen og en brændende Nidkjærhed, som skal fortære de Gjenstridige.
Hebr 12:25 : 25 Vogter eder, at I ikke forskyde den, som taler. Thi undflyede de ikke, som forskjøde ham, der talede Guds Ord paa Jorden, da skulle vi meget mindre (undflye), dersom vi ere gjenstridige mod ham fra Himlene,
2 Kor 2:15-17 : 15 Thi vi ere Christi Vellugt for Gud iblandt dem, som frelses, og iblandt dem, som fortabes: 16 for disse vel en Dødsens Lugt til Død, men for hine en Livsens Lugt til Liv; dog hvo er dertil dygtig? 17 Thi vi ere ikke som de Mange, der forfalske Guds Ord, men som af Retsindighed, ja som af Gud, tale vi for Guds Aasyn i Christo.
1 Tess 4:6 : 6 at Ingen skal forurette eller bedrage sin Broder i nogen Handel; thi Herren er Hevner over alt Saadant, som vi og forud have sagt og vidnet for eder.
2 Tess 1:8-9 : 8 med Ilds Lue, naar han bringer Hevn over dem, som ikke kjende Gud, og over dem, som ikke ere vor Herres Jesu Christi Evangelium lydige; 9 hvilke skulle lide Straf, en evig Fortabelse fra Herrens Ansigt og fra hans Magts Herlighed,
Luk 10:10-11 : 10 Men hvor I komme ind i en Stad, og de ikke annamme eder, da gaaer ud paa dens Gader og siger: 11 Vi afstryge for eder endog det Støv, som hængte ved os af eders Stad; dog skulle I dette vide, at Guds Rige haver været nær hos eder.
Apg 13:45-46 : 45 Men der Jøderne saae den Mængde, bleve de fulde af Nidkjærhed, og imodsagde det, som blev sagt af Paulus, ja imodsagde og bespottede. 46 Men Paulus og Barnabas talede frimodigen og sagde: Det var fornødent, at det Guds Ord skulde først tales for eder; men efterdi I forskyde det og agte eder selv ikke værdige til det evige Liv, see, saa vende vi os til Hedningerne;
Esek 33:5 : 5 Han hørte Trompetens Lyd og lod sig ikke advare, hans Blod skal være paa ham; men lod han sig advare, (da) reddede han sit Liv.
2 Kong 17:13-23 : 13 Og Herren havde ladet vidne i Israel og i Juda formedelst alle Propheter, alle Seere, sigende: Vender om fra eders onde Veie og holder mine Bud, mine Skikke, efter al den Lov, som jeg bød eders Fædre, og som jeg sendte til eder om formedelst mine Tjenere, Propheterne. 14 Men de havde ikke været lydige; men de havde forhærdet deres Nakke, som deres Fædres Nakke, hvilke ikke troede paa Herren deres Gud. 15 Tilmed havde de forkastet hans Skikke og hans Pagt, som han havde gjort med deres Fædre, og hans Vidnesbyrd, som han havde vidnet for dem, og havde vandret efter Forfængelighed og vare blevne forfængelige, og efter Hedningerne, der vare trindt omkring dem, om hvilke Herren havde budet dem ikke at gjøre som de. 16 Ja, de havde forladt alle Herrens deres Guds Bud og gjort sig støbte Billeder, to Kalve, og de havde gjort Lunde og tilbedet for al Himmelens Hær og tjent Baal. 17 Og de havde ladet deres Sønner og deres Døttre gaae igjennem Ilden, og omgaaets med Spaadom og agtet paa Fugleskrig, og solgt sig til at gjøre det, som var ondt for Herrens Øine, til at opirre ham. 18 Derfor blev Herren saare vred paa Israel og borttog dem fra sit Ansigt; der blev Ingen tilovers uden Judæ Stamme alene. 19 Dertil holdt heller ikke Juda Herrens deres Guds Bud, men de vandrede efter Israels Skikke, som de gjorde. 20 Saa forkastede Herren al Israels Sæd og plagede dem og gav dem i Røveres Hænder, indtil han kastede dem bort fra sit Ansigt. 21 Thi Israel rev sig fra Davids Huus, og de gjorde Jeroboam, Nebats Søn, til Konge; og Jeroboam drev Israel af fra (at følge) efter Herren og kom dem til at synde en stor Synd. 22 Og Israels Børn vandrede i alle Jeroboams Synder, som han gjorde; de vege ikke derfra, 23 indtil Herren borttog Israel fra sit Ansigt, saasom han havde sagt formedelst alle sine Tjenere, Propheterne; saa blev Israel bortført af sit Land til Assyrien indtil denne Dag.
2 Krøn 36:15-16 : 15 Og Herren, deres Fædres Gud, sendte til dem formedelst sine Bud tidligen og ideligen; thi han sparede sit Folk og sin Bolig. 16 Men de bespottede Guds Sendebud og foragtede hans Ord og forhaanede hans Propheter, indtil Herrens Vrede tog til over hans Folk, indtil der var ingen Lægedom (mere).
Ordsp 29:1 : 1 En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
Jes 49:4-5 : 4 Men jeg, jeg sagde: Jeg haver bemøiet mig forgjæves, fortæret min Kraft for Intet og forfængeligen; alligevel min Ret er med Herren, og min Gjerning med min Gud. 5 Og nu sagde Herren, som dannede mig fra (Moders) Liv til (at være) sin Tjener, at (jeg skulde) omvende Jakob til ham, — men Israel vil ikke lade sig sanke; dog skal jeg herliggjøres for Herrens Øine, og min Gud er min Styrke —
Jer 42:19-22 : 19 Herren haver talet imod eder, (I, som ere) det Overblevne af Juda: I skulle ikke komme i Ægypten; I skulle visseligen vide, at jeg lader vidne for eder idag. 20 Visseligen have I faret vild i eders Sjæle, thi I sendte mig til Herren vor Gud, sigende: Bed for os til Herren vor Gud, og giv os saa tilkjende efter alt det, som Herren vor Gud siger, saa ville vi gjøre det. 21 Og jeg haver idag givet eder (det) tilkjende, men I hørte ikke Herrens eders Guds Røst eller alt det, om hvilket han sendte mig til eder. 22 Derfor skulle I nu visseligen vide, at I skulle døe ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pestilentsen paa det Sted, som I have Lyst at komme til, at være fremmede der.
Jer 44:4-5 : 4 Og jeg sendte til eder alle mine Tjenere, Propheterne, tidligen og ideligen, sigende: Kjære, gjører ikke denne Vederstyggeligheds Handel, som jeg hader. 5 Men de hørte ikke og bøiede ikke deres Øre, at vende om fra deres Ondskab og aflade at gjøre Røgelse for andre Guder.
Esek 3:18 : 18 Naar jeg siger til den Ugudelige: Du skal visseligen døe, og du ikke paaminder ham og ikke siger (det) til at paaminde den Ugudelige, (at vare sig) fra den ugudelige Vei, at holde ham i Live, da skal den samme Ugudelige døe i sin Misgjerning, men jeg vil kræve hans Blod af din Haand.
Esek 3:21 : 21 Men du, naar du paaminder ham, (som er) retfærdig, at (han, som er) retfærdig, skal ikke synde, og han, han ikke synder, da skal han visseligen leve, thi han paamindedes, og du, du haver friet din Sjæl.