Verse 20

Og naar en Retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da vil jeg sætte Stød for hans Ansigt, han, han skal døe; fordi du haver ikke paamindet ham, skal han døe i sin Synd, og hans Retfærdighed, som han haver gjort, skal ikke ihukommes, men hans Blod vil jeg udkræve af din Haand.

Referenced Verses

  • Esek 18:24 : 24 Men naar en Retfærdig vender sig af fra sin Retfærdighed og gjør Uret, gjør efter alle de Vederstyggeligheder, som den Ugudelige gjør, skulde han da leve? alle hans Retfærdigheder, som han haver gjort, skulle ikke ihukommes; i sin Forgribelse, som han haver forgrebet sig med, og i sin Synd, som han haver syndet, i dem skal han døe.
  • Esek 3:18 : 18 Naar jeg siger til den Ugudelige: Du skal visseligen døe, og du ikke paaminder ham og ikke siger (det) til at paaminde den Ugudelige, (at vare sig) fra den ugudelige Vei, at holde ham i Live, da skal den samme Ugudelige døe i sin Misgjerning, men jeg vil kræve hans Blod af din Haand.
  • Esek 33:12-13 : 12 Og du Menneskesøn! siig til dit Folks Børn: Den Retfærdiges Retfærdighed skal ikke redde ham paa hans Overtrædelses Dag, og den Ugudelige skal ikke falde ved Ugudelighed paa den Dag, han vender sig fra sin Ugudelighed, og en Retfærdig skal ikke kunne leve ved den paa den Dag, han synder. 13 Naar jeg siger om den Retfærdige: Han skal visselig leve, og han, han forlader sig paa sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal ingen af hans Retfærdigheder ihukommes, men han skal døe i sin Uretferdighed, som han gjorde.
  • Esek 18:26 : 26 Naar en Retfærdig vender sig af fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal han døe derfor; han skal døe i sin Uret, som han gjorde.
  • Hebr 10:38 : 38 Men den Retfærdige af Troen skal leve; og dersom Nogen unddrager sig, haver min Sjæl ikke Behag i ham.
  • Sal 125:5 : 5 Men de, som vende sig til deres krogede (Veie), dem skal Herren lade fare med dem, som gjøre Uret. Fred være over Israel!
  • Jer 6:21 : 21 Derfor, saa sagde Herren: See, jeg vil sætte Stød for dette Folk, og Fædre og Børn skulle støde sig derpaa tilhobe, Naboen og hans Staldbroder skulle omkomme.
  • Jes 8:14 : 14 Og han skal være til en Helligdom og til en Anstødssteen og til en Forargelses-Klippe for de tvende Israels Huse, til en Snare og til en Strikke for Jerusalems Indbyggere.
  • Esek 14:3 : 3 Du Menneskesøn! disse Mænd have (høit) opsat deres (stygge) Afguder i deres Hjerte, og de satte deres Misgjernings Stød ret for deres Ansigt; skulde jeg endeligen adspørges af dem?
  • Esek 14:7-9 : 7 Thi hvilket Menneske af Israels Huus eller af den Fremmede, som er fremmed i Israel, som skiller sig bag fra mig, og (høit) opsætter sine (stygge) Afguder i sit Hjerte, og sætter sin Misgjernings Stød ret for sit Ansigt, og kommer til Propheten til at adspørge mig ved ham, ham skal jeg, Herren, svare ved (mig) selv. 8 Og jeg vil sætte mit Ansigt imod den samme Mand, og ødelægge ham til et Tegn og til et Ordsprog, og udrydde ham midt af mit Folk; og I skulle fornemme, at jeg er Herren. 9 Og naar Propheten overtales og taler Noget, (da) haver jeg, Herren, jeg ladet overtale den samme Prophet, og jeg vil udrække min Haand over ham og ødelægge ham midt udaf mit Folk Israel.
  • 2 Pet 2:18-22 : 18 Thi idet de tale Forfængeligheds stolte Ord, lokke de ved Kjødets Lyster og Uteerligheder dem, som virkeligen vare undflyede fra dem, der vandre i Vildfarelse, 19 idet de love dem Frihed, alligevel de selv ere Forkrænkelighedens Trælle; thi af hvem Nogen er overvunden, dens Træl er han og bleven. 20 Thi dersom de, der have undflyet Verdens Besmittelse ved den Herres og Frelsers Jesu Christi Erkjendelse, igjen lade sig indvikle deri og overvindes, da er det Sidste med dem blevet værre end det Første. 21 Thi det havde været dem bedre, at de ikke havde erkjendt Retfærdighedens Vei, end at de, der de erkjendte den, have vendt sig fra det hellige Bud, som var dem overantvordet. 22 Men det er gaaet dem efter det sande Ordsprog: Hunden vender sig igjen til sit eget Spy, og Soen, som var toet, til skiden Søle.
  • Sef 1:6 : 6 og dem, som vende sig tilbage fra (at vandre) efter Herren, og som ikke søge Herren, og ikke spørge efter ham.
  • Matt 12:43-45 : 43 Men naar den urene Aand er udfaren af Mennesket, vandrer han igjennem tørre Steder, søger Hvile og finder den ikke. 44 Da siger han: Jeg vil vende om til mit Huus, som jeg gik ud af; og naar han kommer, finder han det ledigt, feiet og prydet. 45 Saa gaaer han hen og tager syv andre Aander tilligemed sig, som ere værre end han selv, og naar de ere komne derind, boe de der, og det Sidste bliver værre med det samme Menneske end det Første; saaledes skal det og gaae denne onde Slægt.
  • Matt 13:20-21 : 20 Men den, som er saaet paa Steengrund, er den, som hører Ordet og annammer det strax med Glæde. 21 Men han haver ikke Rod i sig, men bliver ved til en Tid; men naar Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets Skyld, forarges han strax.
  • Matt 18:15 : 15 Men om din Broder synder imod dig, gak hen og irettesæt ham imellem dig og ham alene; hører han dig, da haver du vundet din Broder.
  • Luk 2:34 : 34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: See, denne er sat Mange i Israel til Fald og (til) Opreisning, og til et Tegn, som imodsiges,
  • Luk 8:15 : 15 Men det i den gode Jord ere de, hvilke, naar de høre Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte, og bære Frugt i Taalmodighed.
  • Rom 2:7-8 : 7 dem, som ved Standhaftighed i god Gjerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, (skal han give) et evigt Liv; 8 men dem, som ere gjenstridige og ikke lyde Sandhed, men adlyde Uretfærdighed, (skal vorde) Ugunst og Vrede.
  • Rom 9:32-33 : 32 Hvorfor? Fordi de ikke (søgte den) ved Troen, men ved Lovens Gjerninger. Thi de stødte an paa Anstødsstenen; 33 som skrevet er: See, jeg sætter i Zion en Anstødssteen og en Forargelses Klippe; og hver den, som troer paa ham, skal ikke beskjæmmes.
  • Rom 11:9 : 9 Og David siger: Deres Bord vorde dem til en Snare og til en Fælde og til et Anstød og til et Vederlag;
  • 1 Kor 1:23 : 23 men vi prædike den korsfæstede Christum, (som er) Jøderne en Forargelse og Grækerne en Daarlighed;
  • 2 Tess 2:9-9 : 9 Men hiins Tilkommelse skeer efter Satans kraftige Virken med al Løgnens Magt og Tegn og underlige Gjerninger, 10 og med al Ugudelighedens Bedrag iblandt dem, som fortabes, fordi de ikke annammede Sandhedens Kjærlighed til deres Frelse. 11 Derfor skal Gud og sende dem kraftige Vildfarelser, at de skulle troe Løgnen; 12 paa det at alle de skulle dømmes, som ikke troede Sandheden, men havde Velbehag i Uretfærdighed.
  • 1 Joh 2:19 : 19 De ere udgangne fra os, men de vare ikke af os; thi dersom de havde været af os, da vare de vel forblevne hos os. Men det skulde vorde aabenbart, at de ikke alle ere af os.
  • Hebr 13:17 : 17 Adlyder eders Veiledere og værer dem hørige; thi de vaage over eders Sjæle som de, der skulle gjøre Regnskab, at de kunne gjøre det med Glæde og ikke sukkende, thi dette er eder ikke gavnligt.
  • 1 Pet 2:8 : 8 hvilke støde an, idet de ikke troe Ordet, hvortil de og vare bestemte.
  • Esek 33:6 : 6 Men om Vægteren saae Sværdet komme, og ei blæste i Trompeten, og Folket ei advaredes, og Sværdet kom og tog en Sjæl bort af dem, — han blev borttagen for sin Misgjernings Skyld, men jeg vil kræve hans Blod af Vægterens Haand.
  • Esek 33:18 : 18 Naar en Retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal han døe deri.
  • Dan 9:18 : 18 Bøi dit Øre, min Gud! og hør, oplad dine Øine og see vore Ødelæggelser og Staden, som er kaldet efter dit Navn; thi vi lade vore (ydmyge) Begjæringer falde for dit Ansigt ikke for vore Retfærdigheders Skyld, men for dine store Barmhjertigheders Skyld.
  • Esek 7:19 : 19 De skulle kaste deres Sølv paa Gaderne, og deres Guld skal være (dem) som en Ureenhed; deres Sølv og deres Guld skal ikke kunne frie dem paa Herrens Grumheds Dag, de skulle ikke mætte deres Sjæl, og ei fylde deres Indvolde; thi det var et Anstød til deres Misgjerning.
  • Jes 64:6 : 6 Og der var Ingen, som kaldte paa dit Navn, som opvakte sig til at tage fat paa dig; thi du skjulte dit Ansigt for os, og smeltede os i vore Misgjerningers Vold.
  • Ordsp 25:12 : 12 (Som) et Smykke af Guld og en Prydelse af (kosteligt) Guld er en Viis, som straffer, for et Øre, som adlyder.
  • 3 Mos 19:17 : 17 Du skal ikke hade din Broder i dit Hjerte; men du skal jo overbevise din Næste, at du ikke skal bære Synd for hans Skyld.
  • 5 Mos 13:3 : 3 da skal du ikke lyde den samme Prophets Ord, eller den, som drømte den Drøm; thi Herren eders Gud forsøger eder, at han vil fornemme, om I elske Herren eders Gud i eders ganske Hjerte og i eders ganske Sjæl.
  • 2 Sam 12:7-9 : 7 Da sagde Nathan til David: Du er Manden; saa sagde Herren, Israels Gud: Jeg, jeg salvede dig til Konge over Israel, og jeg udfriede dig af Sauls Haand, 8 og jeg gav dig din Herres Huus og din Herres Hustruer i dit Skjød, og gav dig Israels og Judæ Huus; og dersom det er lidet, da vilde jeg lagt dig Saadant og Saadant til. 9 Hvorfor haver du foragtet Herrens Ord, at du gjorde det, som er ondt for hans Øine? Uria, den Hethiter, har du slaget (ihjel) med Sværdet, og hans Hustru har du taget dig til Hustru; men ham haver du slaget (ihjel) med Ammons Børns Sværd. 10 Saa skal nu Sværdet ikke vige fra dit Huus evindeligen, fordi at du foragtede mig og tog Urias, den Hethiters, Hustru, at hun skulde være dig til en Hustru. 11 Saa sagde Herren: See, jeg vil opreise Ulykke over dig af dit Huus, og tage dine Hustruer for dine Øine og give din Næste, at han skal ligge hos dine Hustruer for denne klare Sol. 12 Thi du, du haver gjort det i Løndom, men jeg, jeg vil gjøre denne Gjerning for al Israel og for Solen. 13 Da sagde David til Nathan: Jeg haver syndet imod Herren; og Nathan sagde til David: Herren har ogsaa borttaget din Synd, du skal ikke døe.
  • 2 Krøn 19:2-4 : 2 Og Jehu, Hanani Søn, den Seer, gik ud imod ham og sagde til Kong Josaphat: Skal du hjælpe den Ugudelige og elske dem, som hade Herren? derfor er der Vrede over dig fra Herrens Ansigt. 3 Dog ere der nogle gode Ting fundne hos dig, at du haver borttaget Lundene af Landet og beskikket dit Hjerte til at søge Gud. 4 Saa blev Josaphat i Jerusalem og drog ud igjen iblandt Folket fra Beershaba indtil Ephraims Bjerg, og han førte dem tilbage til Herren, deres Fædres Gud.
  • 2 Krøn 24:2 : 2 Og Joas gjorde det, som var ret for Herrens Øine, i alle Jojadas, Præstens, Dage.
  • 2 Krøn 24:17-22 : 17 Men efter Jojadas Død kom de Øverste af Juda og nedbøiede sig for Kongen; da adlød Kongen dem. 18 Saa forlode de Herrens, deres Fædres Guds, Huus og tjente Lundene og Afguderne; da blev der en Vrede over Juda og Jerusalem for denne deres Syndeskyld. 19 Og han sendte Propheter til dem at omvende dem til Herren, og de vidnede for dem, men de vilde ikke vende Ørene dertil. 20 Og Guds Aand iførte Sacharia, Jojadas, Præstens, Søn, og han stod op over Folket og sagde til dem: Saa sagde Gud: Hvorfor overtræde I Herrens Bud? derfor skulle I ikke være lykkelige; thi I have forladt Herren, og han haver forladt eder. 21 Men de gjorde et Forbund imod ham og stenede ham med Stene efter Kongens Bud i Forgaarden ved Herrens Huus. 22 Og Kong Joas kom ikke den Miskundhed ihu, som Jojada, hans Fader, gjorde mod ham, men slog hans Søn ihjel; og der han døde, sagde han: Herren skal see og randsage det.
  • 2 Krøn 25:15 : 15 Da optændtes Herrens Vrede imod Amazia, og han sendte en Prophet til ham, og han sagde til ham: Hvorfor søger du det Folks Guder, som ikke kunde redde deres Folk af din Haand?
  • Sal 36:3 : 3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
  • Sal 119:165 : 165 Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og (der skal) ikke (være) Anstød for dem.