Verse 17
Thi Kjødet begjærer imod Aanden, men Aanden imod Kjødet; men disse ere hinanden modsatte, saa at I ikke kunne gjøre, hvad I ville.
Referenced Verses
- Rom 8:5-8 : 5 Thi de, som ere efter Kjødet, sandse det Kjødelige, men de, som ere efter Aanden, (sandse) det Aandelige. 6 Thi Kjødets Sands er Døden, men Aandens Sands er Liv og Fred; 7 efterdi Kjødets Sands er Fjendskab imod Gud; thi den er ikke Guds Lov underdanig, ja kan ei heller være det. 8 Men de, som ere kjødelige, kunne ikke tækkes Gud.
- Rom 8:13 : 13 thi dersom I leve efter Kjødet, skulle I døe; men dersom I døde Legemets Gjerninger formedelst Aanden, skulle I leve.
- Joh 3:6 : 6 Hvad, som er født af Kjødet, er Kjød, og hvad, som er født af Aanden, er Aand.
- Rom 7:7-8 : 7 Hvad ville vi da sige? at Loven er Synd? Det være langt fra! men jeg kjendte ikke Synden uden ved Loven; thi end Begjærligheden kjendte jeg ikke, dersom Loven ikke havde sagt: Du skal ikke begjære. 8 Men Synden, som tog Anledning af Budet, virkede al Begjærlighed i mig; thi uden Lov er Synden død.
- Jak 4:5-6 : 5 Eller mene I, at Skriften taler forgjæves? Den Aand, som boer i os, begjærer den Avind? Tværtimod, den giver større Naade. 6 Derfor siger Skriften: Gud imodstaaer de Hoffærdige, men giver de Ydmyge Naade.
- Fork 7:20 : 20 Sandelig, der er ikke et Menneske retfærdigt paa Jorden, som gjør Godt og ikke synder.
- Sal 119:20 : 20 Min Sjæl er knust for Længsel efter dine Rette altid.
- Sal 19:12-13 : 12 Ogsaa din Tjener bliver paamindet ved dem; naar man holder dem, da er der stor Løn. 13 Hvo kan forstaae sig paa Vildfarelser? rens du mig af (mine) lønlige (Brøst).
- Sal 51:10-12 : 10 Lad mig høre Fryd og Glæde, at de Been maae fryde sig, som du haver sønderstødt. 11 Skjul dit Ansigt fra mine Synder, og udslet alle mine Misgjerninger. 12 Gud! skab i mig et reent Hjerte, og forny en stadig Aand inden i mig.
- Sal 65:3 : 3 Du, som hører Bønnen, hen til dig skal alt Kjød komme.
- Sal 119:4-6 : 4 Du, du haver budet at holde saare (flitteligen) dine Befalinger. 5 Ak, at mine Veie maatte stadfæstes, at holde dine Skikke! 6 Da skal jeg ikke beskjæmmes, naar jeg seer hen til alle dine Bud.
- Sal 51:1-5 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme; 2 der Nathan, den Prophet, var kommen til ham, efterat han var indgangen til Bathseba. 3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed; udslet mine Overtrædelser efter dine store Barmhjertigheder. 4 To mig meget af min Misgjerning, og rens mig af min Synd. 5 Thi jeg, jeg kjender mine Overtrædelser, og min Synd er altid for mig.
- Matt 12:30 : 30 Hvo, som ikke er med mig, er imod mig, og hvo, som ikke samler med mig, adspreder.
- Matt 16:17 : 17 Og Jesus svarede og sagde til ham: Salig er du, Simon, Jonas Søn! thi Kjød og Blod haver ikke aabenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene.
- Matt 16:23 : 23 Men han vendte sig og sagde til Peder: Vig bag mig, Satan! du er mig til Forargelse; thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er.
- Matt 26:41 : 41 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt.
- Sal 119:24-25 : 24 Jeg forlyster mig i dine Vidnesbyrd, de ere mine Raadgivere. 25 Min Sjæl hænger ved Støv; hold mig i Live efter dit Ord.
- Sal 119:32 : 32 Jeg vil løbe dine Buds Vei, naar du udbreder mit Hjerte.
- Sal 119:35 : 35 Gjør, at jeg fremgaaer paa dine Buds Sti, thi jeg haver Lyst dertil.
- Sal 119:40 : 40 See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.
- Sal 119:133 : 133 Befæst mine Trin i dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig.
- Sal 119:159 : 159 See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
- Sal 119:176 : 176 Jeg haver faret vild som et Lam, der omkommer; opsøg din Tjener, thi jeg haver ikke glemt dine Bud.
- Sal 130:3 : 3 Herre! dersom du vil tage vare paa Misgjerninger, Herre! hvo kan (da) bestaae?
- Luk 22:46 : 46 Og han sagde til dem: Hvi sove I? Staaer op og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse.
- Luk 22:54-61 : 54 Men der de havde grebet ham, førte de (ham bort) og bragte ham ind i Ypperstepræstens Huus; men Peder fulgte efter langt fra. 55 Men da de havde tendt en Ild midt i Paladset og sat sig tilsammen, sad Peder midt iblandt dem. 56 Men en Pige saae ham sidde ved Ilden, og stirrede paa ham og sagde: Denne var og med ham. 57 Men han fornegtede ham og sagde: Qvinde! jeg kjender ham ikke. 58 Og lidt derefter saae en Anden ham og sagde: Du er og En af dem. Men Peder sagde: Menneske! jeg er ikke. 59 Og henved een Time derefter stadfæstede en Anden hardt og sagde: I Sandhed, denne var og med ham; thi han er og en Galilæer. 60 Men Peder sagde: Menneske! jeg veed ikke, hvad du siger. Og strax, der han endnu talede, goel Hanen. 61 Og Herren vendte sig og saae paa Peder; og Peder kom Herrens Ord ihu, hvorledes han havde sagt til ham: Førend Hanen galer, skal du fornegte mig tre Gange.
- Gal 3:21 : 21 Er da Loven mod Guds Forjættelser? Det være langt fra! Thi var der given en Lov, som kunde levendegjøre, da erholdtes Retfærdighed virkeligen ved Loven.
- Fil 3:12-16 : 12 Ikke at jeg haver allerede grebet det, eller er allerede fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg og kan gribe det, efterdi jeg og er greben af Christo Jesu. 13 Brødre! jeg agter ikke mig selv at have grebet det. 14 Men Eet (gjør jeg): forglemmende, hvad der er bagved, og rækkende efter det, som er foran, iler jeg mod Maalet til det Klenodie, som hører til Guds Kald herovenfra i Christo Jesu. 15 Saa Mange af os derfor, som ere fuldkomne, maae have dette Sindelag; og ere I ei ganske saaledes sindede, da skal Gud ogsaa aabenbare eder dette. 16 Kun at vi, saavidt vi ere komne, vandre efter den samme Regel, mene det Samme.
- Jak 3:2 : 2 Thi vi støde Alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke støder an i sin Tale, denne er en fuldkommen Mand, istand til og at holde det ganske Legeme i Tømme.
- 1 Joh 1:8-9 : 8 Dersom vi sige, vi have ikke Synd, bedrage vi os selv, og Sandheden er ikke i os. 9 Dersom vi bekjende vore Synder, er han trofast og retfærdig, saa at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed. 10 Dersom vi sige, at vi ikke have syndet, gjøre vi ham til en Løgner, og hans Ord er ikke i os.
- Rom 7:10-25 : 10 Men jeg døde, og det Bud, som var (givet) til Liv, det fandtes at være mig til Død; 11 thi Synden, som tog Anledning af Budet, forførte mig og dræbte mig formedelst det samme. 12 Saa er da Loven hellig, og Budet er helligt og retfærdigt og godt. 13 Er da det, som er godt, blevet mig (til) Død? Det være langt fra! men Synden (er bleven det), for at den skulde kjendes som Synd, da den formedelst det Gode bevirkede mig Døden, paa det at Synden formedelst Budet skulde vorde overmaade syndig. 14 Thi vi vide, at Loven er aandelig, men jeg kjødelig, solgt under Synden; 15 thi jeg erkjender ikke, hvad jeg gjør; thi det, som jeg vil, dette gjør jeg ikke, men det, som jeg hader, dette gjør jeg. 16 Men gjør jeg det, som jeg ikke vil, da vidner jeg med Loven, at den er god. 17 Men nu gjør ikke jeg det mere, men Synden, som boer i mig; 18 thi jeg veed, at i mig, det er i mit Kjød, boer ikke (noget) Godt; thi at ville, det staaer i min Magt, men at udrette det Gode, formaaer jeg ikke. 19 Thi det Gode, som jeg vil, det gjør jeg ikke; men det Onde, som jeg ikke vil, det gjør jeg. 20 Men dersom jeg gjør det, som jeg ikke vil, saa er det ikke mere mig, som udretter det, men Synden, som boer i mig. 21 Saa finder jeg da den Lov hos mig, naar jeg vil gjøre det Gode, at det Onde hænger ved mig; 22 thi jeg haver Lyst til Guds Lov efter det indvortes Menneske; 23 men jeg seer en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer. 24 Jeg elendige Menneske! hvo skal frie mig fra dette Dødens Legeme? 25 Jeg takker Gud ved Jesum Christum, vor Herre. Saa tjener da jeg, den selvsamme, Guds Lov med Sindet, men Syndens Lov med Kjødet.
- Jes 6:5 : 5 Da sagde jeg: Vee mig! thi jeg maa (visseligen) udryddes, thi jeg haver urene Læber og boer midt iblandt et Folk, som haver urene Læber; thi mine Øine have seet Kongen, den Herre Zebaoth.
- Matt 5:6 : 6 Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdighed, thi de skulle mættes.
- Luk 22:33 : 33 Men han sagde til ham: Herre! jeg er beredt at gaae med dig baade i Fængsel og i Døden.