| Bibelvers

Verse 19

Den Herre Herre er min Magt, og skal sætte mine Fødder som Hindernes, og lade mig træde paa mine Høie. For Sangmesteren paa mine Strængelege.

Referenced Verses

2 Sam 22:34 : 34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
Sal 18:33 : 33 den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen.
5 Mos 32:13 : 13 Han lod ham fare paa Jordens Høie, og han aad Markens Grøde; og han lod ham suge Honning af en Klippe, og Olie af den haarde Steenklippe,
5 Mos 33:29 : 29 Salig er du, Israel! hvo er som du? o Folk, som er frelst i Herren, (som er) din Hjælps Skjold, og som er din Høiheds Sværd; og dine Fjender skulle smigre for dig, og du, du skal træde paa deres Høie.
Sal 46:1 : 1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.
2 Kor 12:9-9 : 9 og han sagde til mig: Min Naade er dig nok; thi min Kraft fuldkommes i Skrøbelighed. Derfor vil jeg helst rose mig af mine Skrøbeligheder, paa det at Christi Kraft kan boe i mig. 10 Derfor er jeg vel tilfreds i Skrøbeligheder, i Forhaanelser, i Nød, i Forfølgelser, i Angester for Christi Skyld; thi naar jeg er skrøbelig, da er jeg mægtig.
Sal 27:1 : 1 Davids (Psalme). Herren er mit Lys og min Salighed, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Kraft, for hvem skal jeg ræddes?
Jes 45:24 : 24 Sandelig, i Herren, siger man om mig, ere Retfærdigheder og Styrke; til ham skal man komme, men alle de, som optændes imod ham, skulle beskjæmmes.
Jes 58:14 : 14 da skal du forlyste dig i Herren, og jeg vil lade dig fare over de høie (Stæder) paa Jorden, og lade dig æde Jakobs, din Faders, Arv; thi Herrens Mund haver talet det.
Sak 10:12 : 12 Og jeg vil bekræfte dem i Herren, og de skulle vandre frem i hans Navn, siger Herren.
Jes 12:2 : 2 See, Gud er min Salighed, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre Herre er min Styrke og Psalme, og er bleven mig til Salighed.
Sal 4:1-8 : 1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids Psalme. 2 Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Tranghed udbredte du (Rummet) for mig; vær mig naadig og hør min Bøn. 3 I Menneskens Børn! hvor længe skal min Ære være til Skjændsel? (hvor længe) ville I elske Forfængelighed (og) søge Løgn? Sela. 4 Vider dog, at Herren haver adskilt en From til sig; Herren skal høre, naar jeg raaber til ham. 5 Bliver vrede og synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leie, og værer stille! Sela. 6 Offrer Retfærdigheds Offere, og forlader eder paa Herren. 7 De ere mange, som sige: Hvo vil vise os Godt? (men) Herre! opløft dit Ansigts Lys over os. 8 Du gav Glæde i mit Hjerte fremfor (den, de havde) den Tid, deres Korn og deres Most vare mangfoldige.
Ef 3:16 : 16 at han efter sin Herligheds Rigdom vil forunde Eder mægtigen at bekræftes ved hans Aand i Henseende til det indvortes Menneske;
Fil 4:13 : 13 Jeg formaaer Alt i Christo, som gjør mig stærk.
Kol 1:11 : 11 styrkede med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al Taalmodighed og Langmodighed med Glæde,
Sal 54:1-55:23 : 1 Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning; 2 der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os? 3 Frels mig, Gud! ved dit Navn, og skik mig Ret ved din Magt. 4 Gud! hør min Bøn, vend (dine) Øren til min Munds Tale. 5 Thi Fremmede staae op imod mig, og Tyranner søge efter mit Liv; de sætte ikke Gud for sig. Sela. 6 See, Gud hjælper mig, Herren er iblandt dem, som opholde min Sjæl. 7 Han skal betale mine Fjender det Onde igjen; udryd dem ved din Sandhed! 8 Jeg vil offre dig frivilligt (Offer); jeg vil takke dit Navn, Herre! thi (det er) godt. 9 Thi han friede mig af al Nød, og mit Øie saae paa mine Fjender. 1 Til Sangmesteren paa Neginoth; Davids (Psalme), som giver Underviisning. 2 Gud! vend (dine) Øren til min Bøn, og skjul dig ikke for min (ydmyge) Begjæring. 3 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret 4 for Fjendens Røst, for en Ugudeligs Fortrykkelses Skyld; thi de ville føre Uretfærdighed paa mig, og hade mig i Vrede. 5 Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig. 6 Frygt og Bævelse komme paa mig, og Gruelse skjuler mig. 7 Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, (da) vilde jeg flyve bort og boe (roligen et Sted). 8 See, jeg vilde begive mig langt bort (og) flytte bort, jeg vilde blive Natten over i Ørken. Sela. 9 Jeg vilde haste, at jeg kunde undkomme fra Uveir (og) fra Storm. 10 Herre! opslug (dem), adskil deres Tunge; thi jeg haver seet Vold og Trætte i Staden. 11 De gaae Dag og Nat omkring den paa dens Mure, og der er Uret og Møie inden i den. 12 (Der er) megen Skade inden i den, og Bedrageri og Svig viger ikke fra dens Gade. 13 Thi (det er) ikke Fjenden, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; (det er) ikke min Hader, som gjør sig stor over mig, ellers skulde jeg skjule mig for ham. 14 Men (det er) dig, o Menneske! som var agtet lige med mig, min Leder og min Kynding. 15 Vi, som havde venligen hemmeligt Raad tilsammen, som vandrede i Guds Huus i Samqvem. 16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem. 17 Jeg, jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig. 18 Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, saa skal han høre min Røst. 19 Han forløste min Sjæl i Fred fra Strid, (som var) imod mig; thi de vare med Mange imod mig. 20 Gud skal høre og ydmyge dem, han, der bliver evindelig, Sela— fordi aldeles ingen Forandring er hos dem, og de frygte ikke Gud. 21 Han lagde sine Hænder paa hans Fredsommelige, han besmittede hans Pagt. 22 Hans Munds Ord vare glattere end Smør, men der var Strid i hans Hjerte; hans Ord vare blødere end Olie, og de (ere dog) uddragne (Sværd). 23 Kast din Omhu paa Herren, og han, han skal forsørge dig; han skal ikke tilstede, at den Retfærdige rokkes evindeligen.
Sal 67:1-7 : 1 Til Sangmesteren paa Neginoth; en Psalmesang. 2 Gud være os naadig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse hos os, Sela — 3 at vi maae kjende din Vei paa Jorden, din Salighed iblandt alle Hedninger. 4 Gud! Folk skulle takke dig, (ja) Folk skulle takke dig allesammen. 5 Folk skulle glæde sig og synge (med Fryd); thi du skal dømme Folk med Ret, og Folk paa Jorden, dem skal du føre. Sela. 6 Gud! Folk skulle takke dig, (ja) Folk skulle takke dig allesammen. 7 Landet har givet sin Grøde; Gud, vor Gud, skal velsigne os.
Sal 76:1-9 : 1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; en Psalme; Asaphs Sang. 2 Gud er kjendt i Juda, hans Navn er stort i Israel. 3 Og hans Hytte er i Salem, og hans Bolig i Zion. 4 Der sønderbrød han Buens gloende (Pile), Skjold og Sværd og Krig. Sela. 5 Du er mere skinnende (og) mægtigere end (de paa) Røverbjergene. 6 De, som vare stolte i Hjertet, bleve berøvede, de slumrede deres Søvn, og ingen af Stridsmændene fandt (Magt i) sine Hænder. 7 Ved din Trudsel, Jakobs Gud! er falden i en dyb Søvn baade Hest og Vogn. 8 Du, du er forfærdelig, og hvo kan, staae for dit Ansigt, saasnart som du bliver vred? 9 Du lod høre Dom af Himmelen; Jorden frygtede og blev stille, 10 da Gud gjorde sig rede til Dom, til at frelse alle de Sagtmodige paa Jorden. Sela. 11 Thi et Menneskes Vrede skal gjøre, at man takker dig; det Overblevne fra (deres) store Vrede skal du ombinde (som med et Bælte). 12 Gjører Løfte og betaler Herren eders Gud det; alle I, som ere omkring ham, skulle føre den Forfærdelige Skjenk;
Sal 6:1-9 : 1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; paa Scheminith; Davids Psalme. 2 O Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig ikke i din Hastighed. 3 Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Been ere forfærdede. 4 Og min Sjæl er saare forfærdet; og du, Herre! hvor længe? — 5 Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld. 6 Thi (der skeer) ingen Erindring om dig i Døden; hvo vil takke dig i Graven? 7 Jeg er træt af mine Suk, jeg kommer min Seng til at svømme den ganske Nat; jeg gjennembløder mit Leie med min Graad. 8 Mit Øie er gjennemstukket af Harm; (det) er blevet gammelt formedelst alle mine Fjender. 9 Viger fra mig, alle I, som gjøre Uret; thi Herren haver hørt min Graads Røst. 10 Herren haver hørt min ydmyge Begjæring, Herren vil antage min Bøn.
Sal 18:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, Psalme, som talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand.