Verse 20

Landet skal aldeles rave som den Drukne, og bortflyttes som en Nathytte; thi dets Overtrædelse er svar over det, og det skal falde og ikke staae op ydermere.

Referenced Verses

  • Jes 19:14 : 14 Herren haver blandet (og udøst) en (saare) forvendt Aand inden i dem, og de have forvildet Ægypten i al dens Gjerning, ligesom en Drukken er forvildet, naar han spyer.
  • Jes 29:9 : 9 De dvæle, derfor forundrer eder, de forlyste sig, derfor raaber; de ere drukne, men ikke af Viin, de rave, men ikke af stærk Drik.
  • Amos 8:14 : 14 de, som sværge ved Samarias Skyld og sige: (Saa sandt) din Gud lever, Dan! og (saa sandt) Beershabas Viis lever! og de skulle falde og ikke opstaae mere.
  • Dan 11:19 : 19 Og han skal vende sit Ansigt tilbage til sit Lands Befæstninger, og støde sig og falde og ikke findes.
  • Hos 4:1-5 : 1 Hører Herrens Ord, Israels Børn! thi Herren haver Trætte med dem, som boe i Landet; thi der er ei Sandhed og ei Miskundhed og ei Guds Kundskab i Landet. 2 Sværgen og Løgn og Mord og Tyveri og Horeri, de bryde ud, og Blodskyld rører ved Blodskyld. 3 Derfor skal Landet sørge, og hver skal vansmægte, som boer deri, med (vilde) Dyr paa Marken og med Fuglene under Himmelen, og selv Fiskene i Havet skulle bortsamles. 4 Dog vil Ingen trætte, og Ingen straffe den Anden, og dit Folk er som de, der trætte med en Præst. 5 Derfor skal du støde dig om Dagen, og en Prophet skal ogsaa støde sig med dig om Natten, og jeg vil udrydde din Moder.
  • Sak 5:5-8 : 5 Og Engelen, den, som talede med mig, gik ud og sagde til mig: Opløft dog dine Øine og see, hvad dette er, som udgaaer. 6 Og jeg sagde: Hvad er det? og han sagde: Dette er en Epha, som gaaer ud; og han sagde: Dette er deres Øiemærke i alt Landet. 7 Og see, der opløftedes et Centner Bly, og der var en Qvinde, som sad midt i den Epha. 8 Og han sagde: Denne er Ugudeligheden, og han kastede hende midt i den Epha, og kastede den Vægt af Bly for Munden derpaa.
  • Matt 23:35-36 : 35 at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod, indtil Sacharias, Barachias Søns, Blod, hvilken I sloge ihjel imellem Templet og Alteret. 36 Sandelig siger jeg eder, at alt dette skal komme over denne Slægt.
  • Åp 18:21 : 21 Og en vældig Engel opløftede en Steen, som en stor Møllesteen, og kastede den i Havet og sagde: Saa skal Babylon, den store Stad, nedkastes med Hast og ikke findes mere.
  • Jes 38:12 : 12 Min Levetid er bortfaren og bortflyttet fra mig som en Hyrdes Paulun; jeg haver afrevet mit Levnet som en Væver, han vil afskjære mig ved Magerhed; fra om Dagen indtil om Natten vil du (fuldkommeligen) gjøre Ende med mig.
  • Jes 43:27 : 27 Din første Fader syndede, og dine Talsmænd have gjort Overtrædelse imod mig.
  • Jer 8:4 : 4 Og du skal sige til dem: Saa sagde Herren: Skulde man falde og ikke opstaae? skulde man afvende sig og ikke omvende sig?
  • Jer 25:27 : 27 Og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Drikker og bliver drukne og spyer og falder, og I skulle ikke staae op, for Sværdet, som jeg sender iblandt eder.
  • Klag 1:14 : 14 Mine Overtrædelsers Aag er tilbundet ved hans Haand, de ere sammenviklede, de ere komne op over min Hals, han lod min Kraft falde; Herren haver givet mig i (deres) Hænder, jeg kan ikke opkomme.
  • Sal 38:4 : 4 (Der er) intet Sundt i mit Kjød for din Vrede, (der er) ingen Fred i mine Been for min Synds Skyld.
  • Sal 107:27 : 27 De dreves omkring og ravede som den Drukne, og al deres Viisdom blev opslugt.
  • Jes 1:8 : 8 (Men) Zions Datter er bleven tilovers som en Hytte i en Viingaard, som en Nathytte i en Græskarhave, som en belagt Stad.
  • Jes 1:28 : 28 Men Overtrædere og Syndere skulle sønderbrydes tillige, og de, som forlade Herren, skulle aldeles omkomme.
  • Jes 5:7-9 : 7 Thi den Herre Zebaoths Viingaard er Israels Huus, og Judæ Mænd ere hans Lysters Plantelse; og han forventede Ret, og see, (da er der) Plagen, (og) Retfærdighed, og see, (da er der) Skrig. 8 Vee dem, som drage det ene Huus til det andet, som føie den ene Ager til den anden, indtil der ikke er mere Rum, at I kunne alene blive siddende midt i Landet. 9 Dette er for mine Øren, (siger) den Herre Zebaoth; (hvad gjælder det), om de mange Huse ikke skulle blive til en Ødelæggelse, (om) de store og gode (ikke skulle staae) uden Indbyggere! 10 Thi Viingaardens ti Stykker Land skulle (kun) give een Bath, og en Homer Sæd skal (kun) give een Epha. 11 Vee dem, som staae aarle op om Morgenen og jage efter stærk Drik, som tøve (længe), til Tusmørket, at Viin maa brænde dem! 12 Og Harpe og Psalter, Tromme og Pibe og Viin var i deres Gjæstebud, men de vilde ikke see til Herrens Gjerning, og de saae ikke hans Hænders Gjerning. 13 Derfor er mit Folk bortført, fordi det haver ikke Kundskab, og dets ærede (Folk) er blevet til hungrige Folk, og dets menige (Folk) er forsmægtet af Tørst. 14 Derfor haver Graven udvidet sig selv og opladt sin Mund umaadeligen, at (baade) dets ypperlige (Folk) og dets menige (Folk), baade den, som buldrer, og den, som er glad udi den, skal (der) nedfare. 15 Og et Menneske skal nedbøie sig, og en Mand fornedre sig, og de Hovmodiges Øine skulle fornedres. 16 Men den Herre Zebaoth skal ophøies ved Retten, og den hellige Gud skal helliges ved Retfærdighed. 17 Da skulle Lammene fødes efter deres Viis, og de Fremmede skulle æde i de Fedes Ørkener. 18 Vee dem, som drage Misgjerning med Forfængeligheds Snorer, og Synd med Vognreb! 19 som sige: Lad ham skynde sig, lad hans Gjerning komme hastig, at vi see det, og lad nærme sig og lad komme Israels Helliges Anslag, at vi kunne fornemme det. 20 Vee dem, som sige om det Onde Godt, og om det Gode Ondt, som gjøre Mørke til Lys, og Lys til Mørke, som gjøre Bittert til Sødt, og Sødt til Bittert! 21 Vee dem, som ere vise for deres (egne) Øine og forstandige hos sig selv! 22 Vee (dem, som ere) vældige til at drikke Viin og duelige Mænd til at blande (og iskjenke) stærk Drik, 23 dem, som for Gaves Skyld dømme en Ugudelig at have Ret, og bortvende de Retfærdiges Ret fra (hver af dem)! 24 Derfor, ligesom Ildens Tunge fortærer Halm, og en Lue formindsker Straa, (saa) skal deres Rod vorde, som den var forraadnet, og deres Blomster opfare som Støvet; thi de have forkastet den Herre Zebaoths Lov, og foragtet den Helliges Tale i Israel. 25 Derfor er Herrens Vrede optændt over hans Folk, og han udrakte sin Haand over det og slog det, at Bjergene bævede, og deres (døde) Kroppe vare som Skarnet midt paa Gaderne; i dette altsammen vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt. 26 Og han skal opløfte et Banner for Hedningerne, (som komme) langt fra, og hvisle efter dem fra Jordens Ende; og see, de skulle komme hasteligen (og) let. 27 Der er ingen Træt eller Skrøbelig af det (samme Folk), der skal Ingen slumre ei heller sove, og Ingens Bælte skal løses fra hans Lænder, og Ingens Skotvinge skal sønderrives. 28 Dets Pile ere skjærpede, og alle dets Buer ere spændte; dets Hestehove maae agtes som en Klippe, og dets Hjul som en Hvirvelvind. 29 Dets Brølen (skal være) som en Løves, og det skal brøle som de unge Løver, og bruse og gribe Rov og bortføre, og der skal Ingen redde. 30 Og det skal bruse derover paa den samme Dag, ligesom Havet bruser, og det skal see til Landet, og see, da er der Mørkhed, Angest, og Lyset skal formørkes i dets Ødelæggelser.