Verse 1

Herre! du er min Gud, jeg vil ophøie dig, jeg vil bekjende dit Navn, thi du gjorde en underlig Ting; de Anslag, (som du haver sagt) længe tilforn, ere Trofasthed og Sandhed.

Referenced Verses

  • 2 Mos 15:2 : 2 Herren er min Styrke og Lovsang, og blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil gjøre ham en Bolig, min Faders Gud, og jeg vil ophøie ham.
  • 4 Mos 23:19 : 19 Gud er ikke et Menneske, at han lyver, ei heller et Menneskes Barn, at han skulde angre (Noget); haver han sagt det og skulde ikke gjøre det? og haver han talet og skulde ikke holde det?
  • Sal 40:5 : 5 Salig er den Mand, som sætter sin Tillid til Herren, og vender ikke sit Ansigt til de Hovmodige og til dem, som bøie sig til Løgn.
  • Sal 98:1 : 1 En Psalme. Synger Herren en ny Sang, thi han haver gjort underlige Ting; hans høire Haand og hans hellige Arm frelste ham.
  • Sal 118:28 : 28 Du er min Gud, derfor vil jeg takke dig; min Gud! jeg vil ophøie dig.
  • Sal 146:2 : 2 Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg endnu (er til).
  • Jes 46:10 : 10 som kundgjør fra Begyndelsen det Sidste, og fra fordum (Tid) de Ting, som ikke (endnu) ere gjorte, som siger: Mit Anslag skal bestaae, og jeg vil gjøre alt det, som mig behager.
  • Jes 61:10 : 10 Jeg vil glæde mig storligen i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud, thi han iførte mig Saligheds Klædebon, han klædte mig med Retfærdigheds Kappe, som en Brudgom ifører sig med præstelig Prydelse, og som en Brud pryder sig med sit Tøi.
  • Sal 99:5 : 5 Ophøier Herren vor Gud, og tilbeder for hans Fødders Fodskammel, han er hellig.
  • Ef 1:11 : 11 i hvem ogsaa vi have faaet Lod, vi, som forud vare bestemte efter hans Beslutning, der virker Alt efter sin Villies Raad,
  • Sal 33:10-11 : 10 Herren gjorde Hedningernes Raad til Intet, han forvendte Folkenes Tanker. 11 Herrens Raad bestaaer evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.
  • Hebr 6:17-18 : 17 Hvorfor, da Gud vilde end ydermere vise Forjættelsens Arvinger sit Raads Uforanderlighed, føiede han en Ed dertil, 18 paa det vi ved to uforanderlige Grunde, efter hvilke det var umuligt, at Gud skulde lyve, kunde have en stærk Trøst, naar vi flye hen at holde fast ved det (os) foresatte Haab,
  • Åp 5:9-9 : 9 Og de sang en ny Sang, sigende: Du er værdig til at tage Bogen og oplade dens Segl, fordi du er slagtet haver med dit Blod kjøbt os til Gud af alle Stammer og Tungemaal og Folk og Slægter. 10 Og du haver gjort os til Konger og Præster for vor Gud, og vi skulle regjere, over Jorden. 11 Og jeg saae, og hørte mange Engles Røst omkring Thronen og Dyrene og de Ældste; og deres Tal var titusinde Gange Titusinde, og tusinde Gange Tusinde, 12 der sagde med høi Røst: Lammet, som er slagtet, er værdigt til at annamme Magt og Rigdom og Viisdom og Styrke og Priis og Ære og Velsignelse! 13 Og hver Skabning, som er i Himmelen og paa Jorden og under Jorden og i Havet, de Ting, som ere, og Alt hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham, som sidder paa Thronen, og Lammet være Velsignelsen og Prisen og Æren og Kraften i al Evighed! 14 Og de fire Dyr sagde: Amen! Og de fire og tyve Ældste faldt ned og tilbade ham, som lever i al Evighed.
  • Åp 7:12 : 12 Amen! Velsignelsen og Æren og Viisdommen og Taksigelsen og Prisen og Magten og Styrken (tilhøre) vor Gud i al Evighed! Amen.
  • Åp 15:3 : 3 Og de sang Mose, den Guds Tjeners, Sang og Lammets Sang, sigende: Store og forunderlige ere dine Gjerninger, Herre, Gud, du Almægtige! retfærdige og sande ere dine Veie, du, de Helliges Konge!
  • Åp 19:11 : 11 Og jeg saae Himmelen opladt, og see, en hvid Hest, og den, der sad paa den, kaldes trofast og sanddru, og han dømmer og strider med Retfærdighed.
  • Sal 107:8-9 : 8 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn; 9 fordi han mættede en tørstig Sjæl, og fyldte en hungrig Sjæl med Godt. 10 De, som sadde i Mørke og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og i Jern, 11 — fordi de vare gjenstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Høiestes Raad. 12 Derfor ydmygede han deres Hjerter ved Møie; de stødte an, og der var ingen Hjælper. 13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler. 14 Han udførte dem af Mørke og Dødens Skygge, og sønderrev deres Baand— 15 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn; 16 fordi han sønderbrød Kobberporte og sønderhuggede Jernstænger. 17 (De, som vare) Daarer formedelst deres Overtrædelses Vei, og bleve plagede for deres Misgjerningers Skyld, 18 — deres Sjæl fik en Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte. 19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler. 20 Han sendte sit Ord og helbredede dem, og reddede dem af deres Fordærvelser — 21 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn, 22 og offre Takoffers Offere, og fortælle hans Gjerninger med Frydesang. 23 De, som fare ned paa Havet i Skibe, som udrette (deres) Gjerning i store Vande, 24 — de, de saae Herrens Gjerninger, og hans underlige Gjerninger i det Dybe. 25 Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger. 26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke. 27 De dreves omkring og ravede som den Drukne, og al deres Viisdom blev opslugt. 28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler. 29 Han lod Stormen blive stille, og deres Bølger lagde sig. 30 Da bleve de glade, at de vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begjæring — 31 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn, 32 og ophøie ham i Folkets Forsamlings og rose ham der, hvor de Gamle sidde. 33 Han gjorde Floder til en Ørk, og Vandløb til et tørstigt (Sted), 34 et frugtbart Land til et salt (Land) for deres Ondskab, som boede deri. 35 Han gjorde en Ørk til en Vandsø, og et tørt Land til Vandløb. 36 Og han lod de Hungrige boe der, og de beredte en Stad, som de kunde boe udi. 37 Og de saaede Agre og plantedeViingaarde, og de fik Frugt (af deres) Indkomme. 38 Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Fæ. 39 Derefter bleve de formindskede, og nedbøiede af ond Trængsel og Bedrøvelse. 40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er. 41 Men han ophøiede en Fattig af Elendighed, og gjorde Slægterne som en Hjord. 42 De Oprigtige skulle see det og glæde sig; men al Uretfærdighed maa lukke sin Mund til. 43 Hvo er viis, han skal bevare disse Ting, og de skulle forstaae Herrens Miskundheder.
  • Sal 111:4 : 4 Han beskikkede en Ihukommelse om sine underlige Gjerninger, den naadige og barmhjertige Herre.
  • Sal 46:10 : 10 som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, brænder Vognene med Ilden.
  • Sal 78:4 : 4 at vi ikke skulde dølge det for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men fortælle Herrens megen Priis og hans Styrke og hans underlige Gjerninger, som han haver gjort.
  • 1 Krøn 29:10-20 : 10 Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øine, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels, vor Faders, Gud, fra Evighed og til Evighed! 11 Dig, Herre, hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Seier og Ære til, thi Alt i Himmelen og paa Jorden, (ja) Riget er dit, Herre! og du er ophøiet over Alt til et Hoved. 12 Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regjerer over Alting, og Kraft og Vælde er i din Haand, og i din Haand (staaer) at gjøre det alt stort og stærkt. 13 Og nu, vor Gud! vi takke dig og love din Herligheds Navn. 14 Thi hvo er jeg, og hvo er mit Folk, at vi skulle formaae (med vor) Kraft at give frivilligen, som dette (gaaer)? thi det er alt af dig, og af din Haand have vi givet dig det. 15 Thi vi ere fremmede for dit Ansigt og Gjæster, som alle vore Fædre; vore Dage paa Jorden ere som en Skygge, og (her er) ingen Forhaabning. 16 Herre, vor Gud! al denne Hob, som vi have beredt til at bygge dig et Huus af til dit hellige Navn, den er af din Haand, og det er altsammen dit. 17 Og, min Gud! jeg veed, at du prøver Hjerter og haver Behagelighed til Oprigtigheder; (derfor) haver jeg i mit Hjertes Oprigtighed givet alle disse Ting frivilligen, og haver nu med Glæde seet dit Folk, som her fandtes, at det haver givet dig frivilligen. 18 Herre, Abrahams, Isaks og Israels, vore Fædres, Gud! bevar dette evindeligen i dit Folks Hjertes Tankers Digt, og bered deres Hjerte til dig. 19 Og giv min Søn Salomo et retskaffent Hjerte til at holde dine Bud, dine Vidnesbyrd og dine Skikke, og til at gjøre det alt og at bygge det Slot, som jeg haver beredt. 20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.
  • Jer 32:17-24 : 17 Ak Herre Herre! see, du, du gjorde Himmelen og Jorden ved din store Kraft og ved din den udrakte Arm; der er ingen Ting underlig for dig; 18 du, som gjør Miskundhed imod Tusinder, og som betaler Fædrenes Misgjerning i deres Børns Barm efter dem; du store, du vældige Gud, hvis Navn er Herren Zebaoth! 19 stor i Raad og mægtig i Gjerning; thi dine Øine ere aabnede over alle Menneskens Børns Veie, til at give hver efter sine Veie og efter sine Idrætters Frugt; 20 du, som gjorde Tegn og underlige Ting i Ægypti Land indtil denne Dag baade med Israel og med (andre) Mennesker, og gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag; 21 og du udførte dit Folk Israel af Ægypti Land ved Tegn og ved underlige Ting, og ved en stærk Haand og ved en udrakt Arm og ved stor Forfærdelse; 22 og du gav dem dette Land, som du svoer deres Fædre at give dem, et Land, som flyder med Melk og Honning; 23 og de kom og eiede det, men hørte ikke din Røst og vandrede ikke efter din Lov; alt det, som du bød dem at gjøre, gjorde de ikke, og du lod al denne Ulykke vederfares dem. 24 See, (der ere) Voldene, de ere komne for Staden til at indtage den, og Staden er given i Chaldæernes Haand, som stride imod den, for Sværdets og Hungerens og Pestilentsens Skyld; og det er skeet, som du haver talet, og see, du seer det.
  • Esek 38:17-23 : 17 Saa sagde den Herre Herre: Mon du være den, som jeg talede om i gamle Dage formedelst mine Tjenere, Propheterne i Israel, som spaaede i de samme Aars Dage, at jeg vilde lade dig komme over dem? 18 Og det skal skee paa den samme Dag, ja paa den Dag Gog kommer over Israels Land, siger den Herre Herre, (da) skal min Grumhed opstige i min Vrede. 19 Thi jeg haver talet (dette) i min Nidkjærhed, i min Grumheds Ild, at paa den samme Dag skal (visseligen) være en stor Bævelse i Israels Land. 20 Og Fiskene i Havet skulle bæve for mit Ansigt, og Fuglene under Himmelen, og de (vilde) Dyr paa Marken, og alt det Krybende, det, som kryber paa Jorden, og hvert Menneske, som er paa Jorden; og Bjergene skulle nedkastes, og Taarnene falde, og hver Muur skal falde til Jorden. 21 Og jeg vil kalde et Sværd over ham paa alle mine Bjerge, siger den Herre Herre; den Enes Sværd skal være imod den Andens. 22 Og jeg vil gaae irette med ham med Pestilentse og med Blod; og en overskyllende Regn og Hagelstene, Ild og Svovel vil jeg lade regne over ham og over hans Hære og over de mange Folk, som (skulle være) med ham. 23 Og jeg, jeg vil bevise mig selv (at være) stor, og bevise mig selv hellig, og jeg vil blive bekjendt for mange Hedningers Øine, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
  • Dan 4:2-3 : 2 Det synes mig godt at forkynde de Tegn og de underlige Gjerninger, som den høieste Gud har gjort imod mig; 3 eftersom hans Tegn ere store, og eftersom hans underlige Gjerninger ere mægtige; hans Rige er et evigt Rige, og hans Herredømme (varer) fra Slægt til Slægt:
  • Rom 11:25-29 : 25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, — paa det I skulle ikke troe eder selv kloge — at Forhærdelse er kommen over en Deel af Israel, indtil Hedningernes Fylde er gaaet ind; 26 og saa skal det ganske Israel frelses, som skrevet er: Den, som befrier, skal komme fra Zion og afvende Ugudeligheder fra Jakob; 27 og denne er min Pagt med dem, naar jeg faaer borttaget deres Synder. 28 Efter Evangelium ere de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskelige for Fædrenes Skyld. 29 Thi Naadegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
  • Jes 26:13 : 13 Herre, vor Gud! der have (andre) Herrer hersket over os foruden dig, (men) alene ved dig ville vi komme dit Navn ihu.
  • Jes 28:29 : 29 Saadant udkommer og fra den Herre Zebaoth; han er underlig i Raad og stor i Væsen.
  • Sal 145:1 : 1 Davids Lov. Min Gud, du Konge! jeg vil ophøie dig, og love dit Navn evindelig og altid.