Verse 17

Og Retfærdighedens Gjerning skal være Fred, og Retfærdighedens Arbeides (Frugt) skal være Hvile og Tryghed indtil evig (Tid).

Referenced Verses

  • Sal 119:165 : 165 Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og (der skal) ikke (være) Anstød for dem.
  • Sal 85:8 : 8 Herre! lad os see din Miskundhed, og giv os din Salighed.
  • Rom 14:17 : 17 Thi Guds Rige er ikke Mad og Drikke, men Retfærdighed og Fred og Glæde i den Hellig-Aand.
  • Fil 4:6-9 : 6 Værer ikke bekymrede for Noget, men i alle Ting lader eders Begjæringer fremføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse; 7 og den Guds Fred, som overgaaer al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Christo Jesu. 8 Iøvrigt, Brødre! hvadsomhelst der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er reent, hvad der er elskeligt, hvad der tales vel om, enhver Dyd og Alt, hvad priseligt er, derpaa giver Agt. 9 Hvad I ogsaa have lært og annammet og hørt og seet paa mig, dette gjører; og Fredens Gud skal være med eder.
  • Jak 3:17-18 : 17 Men den Viisdom herovenfra er først reen, dernæst fredsommelig, billig, lader sig gjerne sige, er fuld af Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk og uden Skrømt. 18 Men Retfærdigheds Frugt saaes i Fred for dem, som holde Fred.
  • 2 Pet 1:10-11 : 10 Derfor, Brødre! anvender desmere Flid paa at befæste eders Kald og Udvælgelse; thi naar I gjøre dette, skulle I ikke nogensinde støde an. 11 Thi saaledes skal rigeligen gives eder Indgang i vor Herres og Frelsers Jesu Christi evige Rige.
  • Jes 26:3 : 3 (Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig.
  • Jes 2:3-4 : 3 Og mange Folk skulle gaae og sige: Kommer, og lader os gaae op til Herrens Bjerg, til Jakobs Guds Huus, at han maa lære os om sine Veie, og vi maae vandre paa hans Stier; thi af Zion skal udgaae en Lov, og Herrens Ord af Jerusalem. 4 Og han skal dømme iblandt Hedningerne og straffe mange Folk, og de skulle sammenslaae deres Sværd til Hakker, og deres Spyd til Segle; et Folk skal ikke opløfte Sværd mod et andet, og de skulle ikke ydermere lære (at føre) Krig.
  • 1 Joh 3:18-24 : 18 Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ei heller med Tunge, men i Gjerning og Sandhed. 19 Og paa dette kjende vi, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi stille vore Hjerter tilfreds for hans Aasyn; 20 thi om end Hjertet fordømmer os, da er Gud større end vort Hjerte og kjender alle Ting. 21 I Elskelige! dersom vort Hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed til Gud, 22 og hvad vi bede om, det skulle vi annamme af ham; thi vi holde hans Bud og gjøre det, som er behageligt for ham. 23 Og dette er hans Bud, at vi skulle troe paa hans Søns Jesu Christi Navn og elske hverandre, saaledes som han bød os. 24 Og hvo, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpaa kjende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han haver givet os.
  • 1 Joh 4:17 : 17 Derudi er Kjærligheden bleven fuldkommen hos os, at vi have Frimodighed paa Dommens Dag, fordi, ligesom han er, saa ere og vi i denne Verden.
  • Hebr 6:11 : 11 Men vi ønske, at Enhver af eder maa vise den samme Nidkjærhed til fuld Befæstelse i Haabet indtil Enden,
  • 2 Kor 1:12 : 12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at vi i Eenfoldighed og Retsindighed for Gud, ikke i kjødelig Viisdom, men i Guds Naade, have vandret i Verden og fornemmelig hos eder.
  • Sal 72:2-3 : 2 at han kan dømme dit Folk i Retfærdighed, og dine Elendige med Dom. 3 Lad Bjergene bære Fred til Folket, ogsaa Høiene, ved Retfærdighed.
  • Jes 9:7 : 7 Dette Fyrstendømmes og Freds Storhed (skal være) uden Ende over Davids Throne og over hans Rige, til at befæste det og til at opholde det med Ret og Retfærdighed; fra nu og indtil evig (Tid) skal den Herre Zebaoths Nidkjærhed gjøre dette.
  • Jes 11:6-9 : 6 Og en Ulv skal holde sig til et Lam, og en Parder ligge hos et Kid, og en Kalv og en ung Løve og fedt (Qvæg) tilhobe, og en liden Dreng skal drive dem. 7 Og en Ko og en Bjørn skulle gaae i Græs, deres Affødninger skulle ligge hos hverandre, og en Løve skal æde Straa som en Oxe. 8 Og et diende (Barn) skal forlyste sig ved en Øgles Hul, og et afvant (Barn) stikke sin Haand i en Basilisks Hule. 9 De skulle ei gjøre Ondt og ei fordærve (Noget) paa min Helligheds hele Bjerg; thi Jorden er fuld af Herrens Kundskab, ligesom Vandet skjuler Havets (Bund).
  • Jes 11:13 : 13 Og Ephraims Nidkjærhed skal vige, og Judæ Fjender skulle udryddes; Ephraim skal ikke være nidkjær imod Juda, og Juda skal ikke trænge Ephraim.
  • Sal 112:6-9 : 6 Thi han skal ikke rokkes evindelig; en Retfærdig skal være til en evig Ihukommelse. 7 Han skal ikke frygte for ond Tidende; hans Hjerte er fast, han forlader sig paa Herren. 8 Hans Hjerte er befæstet, han skal ikke frygte, indtil han seer paa sine Fjender. 9 Han udspreder, han giver de Fattige, hans Retfærdighed bestaaer altid, hans Horn skal ophøies med Ære.
  • Ordsp 14:26 : 26 I Herrens Frygt er en tryg Styrke, og han skal være en Tilflugt for sine Børn.
  • Jes 30:15 : 15 Thi saa sagde den Herre Herre, den Hellige i Israel: Ved Omvendelse og Stilhed skulle I frelses, i Hvile og i Tillid skal eders Styrke være; men I vilde ikke.
  • Jes 48:18 : 18 Gid du vilde agte paa mine Bud! da skulde din Fred være som Floden, og din Retfærdighed som Havets Bølger.
  • Jes 54:13-14 : 13 Og alle dine Børn skulle være lærte af Herren, og dine Børn skulle have stor Fred. 14 Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal ikke frygte, og fra Fordærvelse, thi den skal ikke komme nær til dig.
  • Jes 55:12 : 12 Thi I skulle drage ud med Glæde og fremføres med Fred; Bjergene og Høiene skulle raabe for eders Ansigt med Frydesang, og alle Træer paa Marken skulle klappe med Haand.
  • Jes 57:19 : 19 Jeg skaber Læbers Grøde, Fred, Fred for den, (som er) langt borte, og for den, (som er) nær, sagde Herren, og jeg haver læget ham.
  • Jes 66:12 : 12 Thi saa sagde Herren: See, jeg bøier Fred til den som en Flod, og Hedningernes Herlighed som en Bæk, der løber over, og I skulle die; I skulle bæres ved Siden og forlyste eder paa Knæerne.
  • Esek 37:21-22 : 21 Derefter siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg tager Israels Børn, at de skulle ikke være imellem Hedningerne, hvor de fore hen, og jeg vil samle dem trindt omkring fra, og lade dem komme til deres Land. 22 Og jeg vil gjøre dem til eet Folk i Landet, paa Israels Bjerge, og een Konge skal være deres alles Konge, og de skulle ikke ydermere være tvende Folk, og ei ydermere deles i to Riger fremdeles.
  • Esek 37:25 : 25 Og de skulle boe i Landet, som jeg gav min Tjener Jakob, som eders Fædre boede udi; og de skulle boe der, de og deres Børn og deres Børnebørn, til evig Tid, og David, min Tjener, (skal være) deres Fyrste evindeligen.
  • Esek 39:29 : 29 Jeg vil og ikke ydermere skjule mit Ansigt for dem; thi jeg haver udøst min Aand over Israels Huus, siger den Herre Herre.
  • Mika 4:3-4 : 3 Og han skal dømme iblandt mange Folk, og straffe stærke Hedninger indtil langt fraliggende (Stæder), og de skulle sammenslaae deres Sværd til Hakker, og deres Spyd til Segle; et Folk skal ikke opløfte Sværd imod et andet, og de skulle ikke ydermere lære (at føre) Krig. 4 Men de skulle boe, hver under sit Viintræ og under sit Figentræ, og der skal Ingen forfærde (dem); thi den Herre Zebaoths Mund haver talet det.