Verse 26

Derfor hører Herrens Ord, al Juda, I, som boe i Ægypti Land! see, jeg, jeg haver svoret ved mit store Navn, siger Herren: Mit Navn skal ikke ydermere nævnes i nogen Mands Mund i Juda, som vilde sige i alt Ægypti Land: (Saa vist som) den Herre Herre lever!

Referenced Verses

  • 1 Mos 22:16 : 16 Og han sagde: Jeg haver svoret ved mig, siger Herren, at fordi du gjorde dette Stykke og ikke sparede din Søn, din eneste,
  • Sal 50:16 : 16 Men Gud sagde til den Ugudelige: Hvad (kommer det) dig ved at fortælle mine Skikke, og hvad vil du tage min Pagt i din Mund?
  • Esek 20:39 : 39 Og I af Israels Huus! saa sagde den Herre Herre: Gaaer (da) hver (efter) sine (stygge) Afguder, tjener (dem) og herefter, om I ikke ville høre mig; og I skulle ikke ydermere besmitte mit hellige Navn med eders Gaver og med eders (stygge) Afguder.
  • Hebr 6:13 : 13 Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, der han ingen Større havde at sværge ved, svoer han ved sig selv, sigende:
  • Amos 6:8 : 8 Den Herre Herre haver svoret ved sig selv, siger Herren, den Zebaoths Gud: Jeg haver Vederstyggelighed til Jakobs Hovmodighed, og hader hans Paladser; derfor vil jeg overantvorde Staden og dens Fylde.
  • Jer 4:2 : 2 Men du skal sværge: (Saa vist som) Herren lever! i Sandhed, i Dom og i Retfærdighed, og Hedningerne skulle velsigne sig i ham og rose sig af ham.
  • Jer 5:2 : 2 Og om de (end) sige: (Saa vist som) Herren lever! saa sværge de dog falskeligen.
  • Jes 48:1-2 : 1 Hører dette, Jakobs Huus! I, som ere kaldte med Israels Navn, og de, som ere udgangne af Judæ Vand, de, som sværge ved Herrens Navn og ville ihukomme Israels Gud, (men) ikke i Sandhed og ei i Retfærdighed. 2 Thi de kaldte sig af den hellige Stad og forlode sig fast paa Israels Gud; Herre Zebaoth er hans Navn.
  • Jes 62:8 : 8 Herren svoer ved sin høire Haand og ved sin Magts Arm: Jeg vil ikke ydermere give dine Fjender dit Korn til Spise, ei heller skulle en Udlændings Børn drikke din Most, som du haver arbeidet for.
  • Sal 89:34 : 34 men jeg vil ikke gjøre min Miskundhed til Intet, (at tage den) fra ham, og ikke feile i min Sandhed.
  • 4 Mos 14:21-23 : 21 Men sandeligen, saa sandt som jeg lever, da skal alt Landet opfyldes med Herrens Herlighed. 22 Thi alle de Mænd, som have seet min Herlighed og mine Tegn, som jeg gjorde i Ægypten og i Ørken, og have nu fristet mig ti Gange og ikke hørt paa min Røst, 23 de skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret deres Fædre; ja Ingen af dem, som have opirret mig, skal see det.
  • 4 Mos 14:28 : 28 Siig til dem: Saa sandt som jeg lever, siger Herren, ligesom I have talet for mine Øren, saaledes vil jeg gjøre ved eder.
  • 5 Mos 32:40-42 : 40 Thi jeg vil opløfte min Haand til Himmelen, og jeg vil sige: Jeg, jeg lever evindeligen. 41 Naar jeg skjærper mit Sværds Lynild, og min Haand griber til Ret, da vil jeg lade Hevnen komme igjen paa mine Fjender, og jeg vil betale dem, som mig hade. 42 Jeg vil gjøre mine Pile drukne af Blod, og mit Sværd skal æde Kjød, af den Ihjelslagnes og Fangnes Blod; fra Hovedet af (skal der komme) megen Hevn over Fjenden.
  • Jer 7:9 : 9 Skulde I stjæle, slaae ihjel og bedrive Hor og sværge falskeligen, og gjøre Røgelse for Baal og vandre efter fremmede Guder, som I ikke kjende?
  • Jer 22:5 : 5 Men om I ikke ville høre disse Ord, da haver jeg svoret ved mig (selv), siger Herren, at dette Huus skal blive til et øde Sted.
  • Jer 46:18 : 18 (Saa vist som) jeg lever, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth, sandeligen, som Thabor iblandt Bjergene og som Carmel ved Havet skal han komme.
  • Amos 6:10 : 10 Og hans næste Slægt skal optage ham og opbrænde ham, at udbære Benene af Huset, og han skal sige til den, som er ved Siderne i Huset: Mon endnu (være Flere) hos dig? og han skal sige: Ingen; da skal han sige: Ti stille! thi man har ikke (villet lade sig) paaminde i Herrens Navn.
  • Amos 8:7 : 7 Herren haver svoret ved Jakobs Ypperlighed: Jeg vil ikke glemme alle deres Gjerninger evindelig.
  • Sef 1:4-5 : 4 Og jeg vil udstrække min Haand imod Juda og imod alle Jerusalems Indbyggere, og jeg vil udrydde af dette Sted det Overblevne af Baal og de afgudiske Præsters Navne med (de andre) Præster, 5 og dem, som tilbede paa Tagene for Himmelens Hær, og dem, som tilbede (og) sværge ved Herren, og sværge ved Malkom,
  • Hebr 3:18 : 18 Og om hvilke svoer han, at de ikke skulde indgaae til hans Hvile, uden om dem, som vare blevne vantroe?
  • Hebr 6:18 : 18 paa det vi ved to uforanderlige Grunde, efter hvilke det var umuligt, at Gud skulde lyve, kunde have en stærk Trøst, naar vi flye hen at holde fast ved det (os) foresatte Haab,