Verse 10

Og Herren omvendte Jobs Fængsel, der han havde bedet for sine Venner, og Herren forøgede alt det, Job havde havt, til dobbelt.

Referenced Verses

  • Job 8:6-7 : 6 (og) om du er reen og oprigtig, da skal han nu opvække (Godt) over dig og gjøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred. 7 Og det Første, du (haver havt, skal have været) lidet, men det Sidste, (som) du (skal have), skal voxe saare.
  • Sal 14:7 : 7 Hvo vil give Israel Frelse af Zion? Naar Herren skal omvende sit Folks Fængsel, da skal Jakob fryde sig, (og) Israel skal glæde sig.
  • Jes 40:2 : 2 Taler kjærligen til Jerusalem og raaber til den, at dens Strid er fuldendt, thi dens Misgjerning er forligt; thi den haver faaet dobbelt af Herrens Haand for alle dens Synder.
  • 5 Mos 30:3 : 3 da skal Herren din Gud omvende dit Fængsel og forbarme sig over dig, og omvende og forsamle dig fra alle de Folk, hvorhen Herren din Gud havde bortspredt dig.
  • Job 1:3 : 3 Og hans Fæ var syv tusinde Faar og tre tusinde Kameler og fem hundrede Par Øxne og fem hundrede Aseninder, og saare meget Tyende, og den samme Mand var mægtigere end alle de Folk mod Østen.
  • Jes 61:7 : 7 For eders dobbelte Beskjæmmelse og derfor, at de have sjunget: Skjændsel var eders Deel, derfor skulle I eie en dobbelt Arvelod i deres Land, I skulle have evig Glæde.
  • Sal 126:1 : 1 En Sang paa Trapperne. Der Herren omvendte Zions Fængsel, da vare vi som Drømmende;
  • Apg 7:60 : 60 Men han faldt paa Knæ og raabte med høi Røst: Herre, tilregn dem ikke denne Synd! og som han dette sagde, sov han hen.
  • Sal 126:4-6 : 4 Herre! omvend vort Fængsel som Strømme i et tørt (Land). 5 De, som saae med Graad, skulle høste med Frydesang. 6 Den, der bærer Sæden, (som) langsomt (sankes), gaaer flux frem og græder; (men) han skal visseligen komme med Frydesang, (naar) han bærer sine Neg.
  • Ordsp 22:4 : 4 Sagtmodigheds Løn er Herrens Frygt, Rigdom og Ære og Livet.
  • Hagg 2:8 : 8 Sølvet (hører) mig til, og Guldet (hører) mig til, siger den Herre Zebaoth.
  • Luk 16:27 : 27 Men han sagde: Saa beder jeg dig, Fader! at du sender ham til min Faders Huus;
  • Apg 7:50 : 50 Haver ikke min Haand gjort alt dette?
  • Job 5:18-20 : 18 Thi han, han gjør Smerte og forbinder, han saarer, og hans Hænder læge. 19 Han skal frie dig i sex Angester, og i den syvende skal intet Ondt røre dig. 20 I Hunger skal han forløse dig fra Døden, og i Krig fra Sværdets Vold.
  • 1 Sam 2:7 : 7 Herren er den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtrykker, (ja) og den, som ophøier,
  • 2 Krøn 25:9 : 9 Og Amazia sagde til den Guds Mand: Hvad skal man da gjøre med de hundrede Centner, som jeg har givet den Trop af Israel? og den Guds Mand sagde: Herren haver meget mere at give dig end dette.
  • Sal 53:6 : 6 Der frygte de saare, (hvor) Intet er at frygte, thi Gud bortspredte dens Been, som beleirede dig; du gjorde (dem) tilskamme, thi Gud foragtede dem.
  • Sal 85:1-3 : 1 Til Sangmesteren; Korahs Børns Psalme. 2 Herre! du havde Behagelighed, til dit Land, du omvendte Jakobs Fængsel. 3 Du borttog dit Folks Misgjerning, du skjulte al deres Synd. Sela.
  • Job 22:24-25 : 24 Da skal du lægge det (skjønne) Guld paa Støv, og det (Guld af) Ophir paa Klippen ved Bækkene. 25 Ja, den Almægtige skal være dig det (skjønne) Guld, og være dig Sølv til megen Styrke.
  • 1 Mos 20:17 : 17 Saa bad Abraham til Gud; og Gud helbredede Abimelech og hans Hustru og hans Tjenesteqvinder, og de fødte.
  • 2 Mos 17:4-5 : 4 Da raabte Mose til Herren og sagde: Hvad skal jeg gjøre ved dette Folk? om et Lidet, saa stene de mig. 5 Og Herren sagde til Mose: Gak frem for Folket, og tag med dig af de Ældste af Israel, og tag din Kjep, med hvilken du slog Floden, i din Haand, og gak.
  • 4 Mos 12:2 : 2 Og de sagde: Taler Herren ikkun aleneste ved Mose? mon han ikke ogsaa taler ved os? og Herren hørte det.
  • 4 Mos 12:13 : 13 Da raabte Mose til Herren og sagde: Ak, Gud! helbred hende.
  • 4 Mos 14:1-4 : 1 Da raabte al Menigheden høit, og de udgave deres Røst; og Folket græd den samme Nat. 2 Og alle Israels Børn knurrede imod Mose og imod Aron, og al Menigheden sagde til dem: Gid vi havde døet i Ægypti Land! eller gid vi maatte døe i denne Ørk! 3 Og hvorfor fører Herren os til dette Land, at (vi skulle) falde ved Sværdet, (og) vore Hustruer og vore smaae Børn blive til Rov? er det os ikke godt at vende tilbage til Ægypten? 4 Og den Ene sagde til den Anden: Lader os sætte (os) en Høvedsmand og vende tilbage til Ægypten.
  • 4 Mos 14:10 : 10 Da sagde den ganske Menighed, at man skulde stene dem med Stene; da blev Herrens Herlighed seet i Forsamlingens Paulun for alle Israels Børn
  • 4 Mos 14:13-20 : 13 Da sagde Mose til Herren: Saa høre Ægypterne det; thi du haver opført dette Folk med din Kraft midt ud af dem. 14 Og de skulle sige til dette Lands Indbyggere, — naar de høre, at du, Herre, er midt iblandt dette Folk, for hvilke du, Herre, sees øiensynligen, og din Sky staaer over dem, og du gaaer for deres Ansigt i en Skystøtte om Dagen og i en Ildstøtte om Natten; 15 og du slaaer dette Folk ihjel, som een Mand, — da skulle Hedningerne tale, naar de høre det Rygte om dig, og sige: 16 Fordi Herren ikke formaaede at føre dette Folk i det Land, som han havde svoret dem, derfor har han slagtet dem i Ørken. 17 Og nu, Kjære, lad Herrens Kraft blive stor, saasom du haver talet og sagt: 18 Herren er langmodig og af megen Miskundhed, som forlader Misgjerning og Overtrædelse, og som aldeles ikke skal holde (den Skyldige) for uskyldig at være, som hjemsøger Fædrenes Misgjerninger paa Børnene, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led). 19 Kjære, forlad dette Folks Misgjerning efter din store Miskundhed, og ligesom du haver tilgivet dette Folk, fra Ægypten og hidindtil. 20 Og Herren sagde: Jeg haver forladt det, efter dit Ord.
  • 4 Mos 16:21-22 : 21 Fraskiller eder midt udaf denne Menighed, saa vil jeg gjøre Ende med dem, som i et Øieblik. 22 Men de faldt ned paa deres Ansigter og sagde: Gud! som er alt Kjøds Aanders Gud, om den ene Mand vilde synde, vilde du derfor blive vred paa al Menigheden?
  • 4 Mos 16:46-48 : 46 Og Mose sagde til Aron: Tag Ildkarret, og læg Ild (derpaa) af Alteret, og læg Røgelse derpaa, og gak hasteligen hen til Menigheden, og gjør Forligelse for dem; thi en (hastig) Vrede er udgangen fra Herrens Ansigt, Plagen er begyndt. 47 Og Aron tog det, saasom Mose havde sagt, og løb hen midt iblandt Forsamlingen, og see, Plagen var begyndt iblandt Folket; saa gav han Røgelse (derpaa) og gjorde Forligelse for Folket. 48 Og han stod imellem de Døde og imellem de Levende, og Plagen stilledes.
  • 5 Mos 8:18 : 18 Men du skal komme Herren din Gud ihu, thi han er den, som giver dig Kraft til at gjøre mægtige (Gjerninger), for at stadfæste sin Pagt, som han svoer dine Fædre, som (det sees) paa denne Dag.
  • 5 Mos 9:20 : 20 Herren blev ogsaa saare vred paa Aron, saa at han vilde ødelægge ham; men jeg bad og for Aron paa den samme Tid.