Verse 1

Men han sagde dem og en Lignelse derom, at man altid bør bede og ikke blive træt.

Referenced Verses

  • Kol 4:2 : 2 Bliver varagtige i Bønnen og vaager i samme med Taksigelse,
  • 1 Tess 5:17 : 17 Beder uden Afladelse.
  • Rom 12:12 : 12 værer glade i Haabet, taalmodige i Trængslen, varagtige i Bønnen;
  • Ef 6:18 : 18 bedende til hver Tid i Aanden med al Bøn og Begjæring, aarvaagne til det Samme med al Varagtighed og Bøn for alle de Hellige,
  • Fil 4:6 : 6 Værer ikke bekymrede for Noget, men i alle Ting lader eders Begjæringer fremføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;
  • Sal 55:16-17 : 16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem. 17 Jeg, jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
  • Luk 21:36 : 36 Derfor vaager til enhver Tid og beder, at I maae agtes værdige til at undflye alle disse Ting, som skulle skee, og blive bestaaende for Menneskens Søn!
  • Luk 11:5-9 : 5 Og han sagde til dem: Hvilken af eder monne have en Ven, og vilde gaae til ham om Midnat for at sige til ham: Kjære, laan mig tre Brød, 6 efterdi min Ven er kommen til mig af Reisen, og jeg haver Intet at sætte for ham; 7 og han derinde skulde svare og sige: Gjør mig ikke Umage; Døren er nu tillukket, og mine smaae Børn ere med mig i Senge; jeg kan ikke staae op at give dig. 8 Jeg siger eder: Dersom han endog ikke staaer op og giver ham, fordi han er hans Ven, saa staaer han dog op for hans Ubluheds Skyld og giver ham saameget, han haver behov. 9 Og jeg siger eder: Beder, saa skal eder gives; leder, saa skulle I finde; banker, saa skal eder oplades.
  • Jer 29:12 : 12 Og I skulle paakalde mig og gaae og bede til mig, og jeg vil høre eder.
  • Sal 86:3 : 3 Herre! vær mig naadig, thi til dig raaber jeg den ganske Dag.
  • Sal 102:17 : 17 naar Herren haver bygget Zion (og) skal sees i sin Ære,
  • Gal 6:9 : 9 Men naar vi gjøre det Gode, lader os ikke blive trætte; thi vi skulle og høste i sin Tid, saafremt vi ikke forsage.
  • 2 Kor 4:1 : 1 Derfor, da vi have denne Tjeneste, efter som os er skeet Barmhjertighed, saa blive vi ikke trætte;
  • 1 Mos 32:24-26 : 24 Og Jakob blev tilbage for sig selv alene; og der brødes en Mand med ham, indtil det dagedes. 25 Og der han saae, at han ikke kunde overvinde ham, da rørte han ved hans Hofteskaal; og Jakobs Hofteskaal gik af Led, idet han brødes med ham. 26 Og han sagde: Lad mig gaae, thi det dages; og han sagde: Jeg vil ikke lade dig gaae, uden du faaer velsignet mig.
  • Job 27:8-9 : 8 Thi hvad er en Øienskalks Forventelse, naar (Gud) afskjærer (ham)? thi Gud skal oprykke hans Sjæl. 9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham? 10 Kan han forlyste sig over den Almægtige? kan han kalde altid paa Gud?
  • Sal 27:13 : 13 (Vee mig,) dersom jeg ikke troede at see Herrens Gode i de Levendes Land!
  • Sal 65:2 : 2 Gud, man lover dig i det Stille i Zion, og dig skal betales Løfte.
  • Sal 142:5-7 : 5 Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl. 6 Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land. 7 Giv Agt paa mit Skrig, thi jeg er bleven saare ringe; fri mig fra dem, som forfølge mig, thi de ere mig for stærke.
  • Jona 2:7 : 7 Jeg sank ned til Bjergenes Grunde, Jordens Stænger vare om mig evindeligen; men du, Herre min Gud! opførte mit Liv fra Fordærvelse.
  • Hebr 12:3-5 : 3 Betragter derfor den, som haver taalmodigen lidt en saadan Modsigelse af Syndere imod sig, paa det at I ikke skulle blive trætte og forsage i eders Sjæle. 4 Endnu stode I ikke imod indtil Blodet, idet I strede imod Synden; 5 og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham;
  • Kol 4:12 : 12 Epaphras hilser eder, han, som er fra eder, en Christi Tjener, som altid strider for eder i (sine) Bønner, at I maatte staae fuldkomne og fuldendte efter al Guds Villie.
  • 1 Mos 32:9-9 : 9 Og Jakob sagde: Min Faders Abrahams Gud, og min Faders Isaks Gud, Herre, som sagde til mig: Drag igjen til dit Land og til din Slægt, og jeg vil gjøre vel imod dig; 10 jeg er ringere end alle de Miskundheder og al den Trofasthed, som du haver gjort imod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over denne Jordan, og nu er jeg vorden til to Hære. 11 Kjære, udfri mig af min Broders Haand, af Esaus Haand; thi jeg frygter for ham, at han skal komme og slaae mig, ja Mødrene med Børnene. 12 Og du haver sagt: Jeg vil gjøre meget vel imod dig, og gjøre din Sæd som Sand ved Havet, hvilket ikke kan tælles for Mangfoldighed.