Verse 40

Og der kom en Spedalsk til ham, bad ham og faldt paa Knæ for ham, og sagde til ham: Dersom du vil, kan du rense mig.

Referenced Verses

  • Matt 8:2-4 : 2 Og see, en Spedalsk kom, tilbad ham og sagde: Herre, om du vil, saa kan du rense mig. 3 Og Jesus udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: Jeg vil; bliv reen! og hans Spedalskhed blev strax renset. 4 Og Jesus sagde til ham: See til, at du siger Ingen det; men gak hen, betee dig selv for Præsten og offre den Gave, som Moses haver befalet, dem til et Vidnesbyrd.
  • Mark 10:17 : 17 Og der han var udgangen paa Veien, løb En til, og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: Gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
  • Luk 5:12-14 : 12 Og det begav sig, der han var i en af Stæderne, see, da var der en Mand, fuld af Spedalskhed; og der han saae Jesum, faldt han paa sit Ansigt, bad ham og sagde: Herre, om du vil, kan du rense mig. 13 Og han udrakte sin Haand, og rørte ved ham og sagde: Jeg vil; vorde reen! og strax gik Spedalskheden bort af ham. 14 Og han bød ham, at han skulde Ingen sige det, men (sagde): Gak bort og betee dig for Præsten og offre for din Renselse, saasom Moses haver befalet, dem til Vidnesbyrd.
  • Matt 17:14 : 14 Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og faldt paa Knæ for ham og sagde:
  • Mark 9:22-23 : 22 og den haver ofte kastet ham baade i Ild og Vand, at den kunde omkomme ham; men formaaer du Noget, da forbarm dig over os og hjælp os. 23 Men Jesus sagde til ham: Ja, dersom du kan troe; alle Ting ere den mulige, som troer.
  • Matt 11:5 : 5 Blinde see og Halte gaae, Spedalske renses og Døve høre, Døde staae op og Evangelium prædikes for Fattige.
  • Luk 17:12-19 : 12 Og der han kom til en By, mødte ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte. 13 Og de opløftede Røsten og sagde: Jesu, Mester, forbarm dig over os! 14 Og der han saae dem, sagde han til dem: Gaaer hen og beteer eder for Præsterne; og det skede, der de gik bort, bleve de rensede. 15 Men Een af dem, der han saae, at han var helbredet, vendte tilbage og prisede Gud med høi Røst. 16 Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og han var en Samaritan. 17 Da svarede Jesus og sagde: Bleve ikke de Ti rensede? men hvor ere de Ni? 18 Blev der ellers Ingen funden, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne Fremmede? 19 Og han sagde til ham: Staa op, gak bort; din Tro haver frelst dig.
  • Luk 22:41 : 41 Og han sled sig fra dem saa (langt) som et Steenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:
  • Apg 7:60 : 60 Men han faldt paa Knæ og raabte med høi Røst: Herre, tilregn dem ikke denne Synd! og som han dette sagde, sov han hen.
  • Ef 3:14 : 14 For denne Sags Skyld (altsaa) bøier jeg mine Knæ for vor Herres Jesu Christi Fader,
  • 1 Mos 18:14 : 14 Skulde nogen Ting være underlig for Herren? Til den bestemte Tid vil jeg komme til dig igjen ved denne Aarsens Tid, og Sara skal have en Søn.
  • 3 Mos 13:1-9 : 1 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde: 2 Naar der paa (noget) Menneskes Kjøds Hud er en Hævelse eller Skab eller skinnende Plet, og det er paa hans Kjøds Hud ligesom Spedalskheds Plage, da skal han fremføres til Aron, Præsten, eller til en af hans Sønner iblandt Præsterne. 3 Og naar Præsten beseer Plagen paa Kjødets Hud, at Haaret i Plagen er forvandlet til hvidt, og Plagen er dybere at see til end den (anden) Hud paa hans Kjød, da er det Spedalskheds Plage; naar Præsten har beseet ham, da skal han dømme ham ureen. 4 Men er der en hvid skinnende Plet paa hans Kjøds Hud, og den ikke er dybere at see til end den (anden) Hud, og Haaret derpaa ikke er forvandlet til hvidt, da skal Præsten lukke (den, som har) Plagen, inde i syv Dage. 5 Og naar Præsten beseer ham paa den syvende Dag, og see, Plagen staaer stille for hans Øine, Plagen haver ikke givet sig videre ud paa Huden, da skal Præsten anden Gang indelukke ham i syv Dage. 6 Og naar Præsten beseer ham paa den syvende Dag anden Gang, og see, Plagen er mørkagtig, og Plagen haver ikke givet sig videre ud paa Huden, da skal Præsten dømme ham reen, det er Skab, og han skal toe sine Klæder, saa er han reen 7 Men naar den Skab giver sig flux videre ud i Huden, efterat han var beseet af Præsten til sin Renselse, da skal han anden Gang besees af Præsten. 8 Og naar Præsten beseer (ham), og see, Skaben haver givet sig videre ud i Huden, da skal Præsten dømme ham ureen, det er Spedalskhed. 9 Naar Spedalskheds Plage er paa et Menneske, da skal han fremføres til Præsten. 10 Og Præsten skal besee (ham), og see, der er en hvid Hævelse paa Huden, og Haaret er forvandlet til hvidt, og der er karskt Kjød, som er karskt i Hævelsen, 11 da er det en gammel Spedalskhed i Huden paa hans Kjød, og Præsten skal dømme ham ureen; han skal ikke lukke ham inde, thi han er ureen. 12 Men om Spedalskheden blomstrer stærkt i Huden, og Spedalskhedens Plage skjuler den ganske Hud fra hans Hoved og til hans Fødder, alt det, som sees for Præstens Øine, 13 og naar Præsten beseer det, og see, Spedalskheden haver skjult alt hans Kjød, da skal han dømme (den, som har) Plagen, reen; han er ganske bleven hvid, han er reen. 14 Men paa hvilken Dag karskt Kjød sees paa ham, bliver han ureen.
  • 4 Mos 12:10-15 : 10 Og Skyen veg bort fra at være over Paulunet, og see, Maria var spedalsk som Snee; og Aron vendte sig til Maria, og see, hun var spedalsk. 11 Og Aron sagde til Mose: (Hør) mig, min Herre, Kjære, læg ikke den Synd paa os, i hvilken vi have gjort daarligen, og i hvilken vi have syndet. 12 Kjære, lad hende ikke være som en Død, hvilken, naar han udkommer af sin Moders Liv, da er hans halve Kjød fortæret. 13 Da raabte Mose til Herren og sagde: Ak, Gud! helbred hende. 14 Og Herren sagde til Mose: Om hendes Fader havde spyttet (hende haanligen) i hendes Ansigt, skulde hun da ikke beskjæmmes syv Dage? lad hende blive udelukket fra Leiren syv Dage, og derefter maa hun annammes. 15 Og Maria blev udelukket fra Leiren syv Dage; og Folket reiste ikke, førend Maria blev annammet.
  • 5 Mos 24:8-9 : 8 Tag dig vare i Spedalskheds Plage, at du tager saare (vel) vare, og at du gjør efter alt det, som Præsterne, Leviterne, skulle lære eder; eftersom jeg haver budet dem, skulle I tage vare paa at gjøre. 9 Kom ihu, hvad Herren din Gud gjorde ved Maria paa Veien, der I droge ud af Ægypten.
  • 2 Sam 3:29 : 29 Det skal blive paa Joabs Hoved og paa alt hans Faders Huus, og der skal ikke fattes af Joabs Huus den, som har Flod og er spedalsk, og som holder sig ved Stav, og som falder ved Sværdet og haver Mangel paa Brød.
  • 2 Kong 5:5-9 : 5 Da sagde Kongen af Syrien: Gak hen, kom, saa vil jeg sende et Brev til Israels Konge; og han drog bort og tog ti Centner Sølv med sig, og sex tusinde (Sekel) Guld og ti Klædninger til at omskifte med. 6 Og han førte Brevet til Israels Konge, (hvori) han lod sige: Og nu, naar dette Brev kommer til dig, see, (da skal du vide,) jeg haver sendt Naaman, min Tjener, til dig, at du vilde skille ham af med hans Spedalskhed. 7 Og det skede, der Israels Konge læste Brevet, da sønderrev han sine Klæder og sagde: Er jeg Gud, at jeg kan ihjelslaae og give Liv, efterdi denne sender til mig, at jeg skal skille den Mand af med hans Spedalskhed? men Kjære, mærker dog og seer, hvorledes han søger Aarsag imod mig. 8 Men det skede, der Elisa, den Guds Mand, hørte, at Israels Konge havde sønderrevet sine Klæder, da sendte han til Kongen og lod sige: Hvorfor haver du sønderrevet dine Klæder? Kjære, lad ham komme til mig, saa skal han fornemme, at her er en Prophet i Israel. 9 Saa kom Naaman med sine Heste og sin Vogn, og stod for Elisas Huses Dør. 10 Da sendte Elisa et Bud til ham og lod sige: Gak og to dig syv Gange i Jordanen, saa skal dit Kjød komme sig paa dig igjen, og du skal blive reen. 11 Da blev Naaman vred og foer bort; og han sagde: See, jeg tænkte, han skulde vist komme ud til mig, og staae og paakalde Herrens sin Guds Navn, og røre med sin Haand paa Stedet og skille mig af med Spedalskheden. 12 Ere ikke de Floder Abana og Pharphar i Damascus bedre end alle de Vande i Israel? kunde jeg ikke toe mig i dem og blive reen? og han vendte sig og foer bort med Vrede. 13 Da gik hans Tjenere frem og talede til ham, og de sagde: Min Fader, havde Propheten talet til dig om en stor Ting, skulde du ikke gjort det? og hvor meget mere, da han sagde til dig: To dig, saa skal du blive reen! 14 Da gik han ned og dyppede sig i Jordanen syv Gange efter den Guds Mands Ord; og hans Kjød kom igjen, ligesom en liden Drengs Kjød, og han blev reen. 15 Og han vendte om til den Guds Mand igjen, han og hans ganske Hær, og han kom og stod for hans Ansigt og sagde: Kjære, see, jeg veed, at der er ikke en Gud paa al Jorden uden i Israel; og nu Kjære, tag en Velsignelse af din Tjener. 16 Men han sagde: (Saa vist som) Herren lever, for hvis Ansigt jeg staaer, jeg tager den ikke; og han vilde nøde ham til at tage den, men han vægrede sig. 17 Da sagde Naaman: Kjære, maa da ikke din Tjener gives en Byrde Jord, (saa meget, som) et Par Muler (kunne bære)? thi din Tjener vil ikke ydermere gjøre Brændoffer eller Slagtoffer til andre Guder, men til Herren. 18 (Anlangende) denne Sag, da ville Herren forlade din Tjener det, naar min Herre gaaer ind i Rimmons Huus at tilbede der, og han hælder sig til min Haand, og jeg nedbøier mig i Rimmons Huus; naar jeg (saa) nedbøier mig i Rimmons Huus, da ville Herren forlade din Tjener (det, som skeet er) i denne Sag. 19 Og han sagde til ham: Drag bort med Fred; og han foer fra ham et Stykke (Vei) paa Marken. 20 Da sagde Gihesi, Elisas, den Guds Mands, Dreng: See, min Herre sparede denne Syrer Naaman, at han tog ikke af hans Haand, det han førte; (saa vist som) Herren lever, jeg vil løbe efter ham og tage Noget af ham. 21 Saa løb Gihesi hasteligen efter Naaman; og der Naaman saae, at han løb efter ham, da sprang han af Vognen for at møde ham og sagde: (Staaer det) vel (til)? 22 Og han sagde: Vel! min Herre sendte mig (til dig) og lod sige: See, der kom nu to Drenge til mig fra Ephraims Bjerg af Propheternes Børn; Kjære, giv dem et Centner Sølv og to Klædninger til at omskifte med. 23 Og Naaman sagde: Kjære, vil du, da tag to Centner; og han nødte ham, og han bandt to Centner Sølv i to Punge, og to Klædninger til at omskifte med, og gav det til to af sine Drenge, og de bare det frem for hans Ansigt. 24 Og han kom til en Høi, da tog han det af deres Haand og nedlagde det i et Huus; og han lod Mændene gaae, og de gik bort. 25 Og han selv kom og traadte frem for sin Herre; men Elisa sagde til ham: Hvorfra (kommer du), Gihesi? og han sagde: Din Tjener haver hverken gaaet hid eller did. 26 Men han sagde til ham: Vandrede ikke mit Hjerte med, der Manden vendte sig fra sin Vogn imod dig? var det Tid til at tage Sølv og at tage Klæder og Oliegaarde og Viingaarde og smaat Qvæg og stort Qvæg og Tjenere og Tjenestepiger? 27 Derfor skal Naamans Spedalskhed hænge ved dig og ved din Sæd evindeligen; og han gik ud fra hans Ansigt spedalsk som Snee.
  • 2 Kong 7:3 : 3 Men der vare fire spedalske Mænd ved Portens Dør, og de sagde, den Ene til den Anden: Hvad ville vi blive her, indtil vi døe?
  • 2 Kong 15:5 : 5 Og Herren plagede Kongen, at han var spedalsk indtil sin Dødsdag og boede udi et adskilt Huus; men Jotham, Kongens Søn, var over Huset (og) dømte Folket i Landet.
  • 2 Krøn 6:13 : 13 Men Salomo havde gjort en Kobberkjedel og sat den midt i Gaarden; fem Alen var dens Længde, og fem Alen var dens Bredde, og tre Alen var dens Høide; og han stod ved den og knælede paa sine Knæ for al Israels Forsamling, og udbredte sine Hænder mod Himmelen.