Verse 14

Men de kom og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er sanddru og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person, men lærer Guds Vei i Sandhed. Er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei? skulle vi give, eller ikke give?

Referenced Verses

  • 2 Mos 23:2-6 : 2 Du skal ikke følge Mængden til det Onde, og du skal ikke svare saaledes i nogen Trætte, at du efter Mængden viger fra (Retten) og forvender den. 3 Og du skal ikke besmykke den Ringe i hans Trætte. 4 Naar du møder din Fjendes Oxe eller hans Asen, som farer vild, da skal du føre det til ham igjen. 5 Naar du seer din Haders Asen ligge under sin Byrde, da vogt dig, at du ikke forlader ham; du skal visseligen løse (Byrden) af tilligemed ham. 6 Du skal ikke bøie din Fattiges Ret i hans Trætte.
  • 5 Mos 16:19 : 19 Du skal ikke bøie Retten, du skal og ikke ansee Nogens Person, og du skal ikke tage Gave; thi Gaven forblinder de Vises Øine og forvender de Retfærdiges Sager.
  • 5 Mos 33:9-9 : 9 den, som siger til sin Fader og til sin Moder: Jeg saae ham ikke, og han kjendte ikke sine Brødre, og vidste ikke af sine Sønner, thi de have holdt din Tale og skulle bevare din Pagt; 10 de skulle lære Jakob dine Rette, og Israel din Lov; de skulle sætte Røgelse for din Næse, og heelt (Offer) paa dit Alter.
  • 2 Krøn 18:13 : 13 Da sagde Michæas: (Saa vist som) Herren lever, det, som min Gud siger (mig), det vil jeg tale.
  • 2 Krøn 19:7 : 7 Derfor lader nu Herrens Frygt være over eder, forvarer eder og gjører (det), thi der er ingen Uret hos Herren vor Gud, ei heller Persons Anseelse, ei heller Gaves Annammelse.
  • Esra 4:12-13 : 12 Det skal være Kongen vitterligt, at Jøderne, som ere dragne op fra dig (og) ere komne til os i Jerusalem, bygge den oprørske og onde Stad, og fuldkomme Muren og føie Grunden tilhobe. 13 Saa være det nu Kongen vitterligt, at dersom den Stad bliver bygget, og Murene blive fuldkommede, da skulle de ikke ville give (dig) Skat, Told og (aarlig) Rente, og du skal lide Skade paa Kongernes Indkomme.
  • Neh 9:37 : 37 Og dets Indkomme bliver formeret for Kongerne, hvilke du satte over os for vore Synders Skyld, og de herske over vore Legemer og over vore Bæster efter deres Villie, og vi ere i stor Nød.
  • Sal 12:2-4 : 2 Frels, Herre! thi en From er borte, thi de Trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn. 3 De tale Forfængelighed, hver med sin Næste, med smigrende Læber; de tale (snart) af et, (snart) af et (andet) Hjerte. 4 Herren skal udrydde alle smigrende Læber, (ja) en Tunge, som taler store (Ord),
  • Sal 55:21 : 21 Han lagde sine Hænder paa hans Fredsommelige, han besmittede hans Pagt.
  • Sal 120:2 : 2 Herre! fri min Sjæl fra en falsk Læbe, fra en svigefuld Tunge!
  • Ordsp 26:23-26 : 23 (Som) et Skaar, der er overdraget med Sølvskum, (saa) ere brændende Læber og et ondt Hjerte. 24 En Hader kan stille sig fremmed an med sine Læber, men inden i sig lægger han Svig. 25 Naar han gjør sin Røst yndig, (da) tro ham ikke; thi der ere syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte. 26 Den, hvis Had haver skjult sig med Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.
  • Jes 50:7-9 : 7 Thi den Herre Herre skal hjælpe mig, derfor bliver jeg ikke beskjæmmet; derfor satte jeg mit Ansigt som en haard Steen, thi jeg veed, at jeg bliver ikke tilskamme. 8 (Han er) nær, som mig retfærdiggjør; hvo vil trætte med mig? lader os staae tilhobe; hvo (er den), som haver Ret imod mig? han komme hid til mig. 9 See, den Herre Herre skal hjælpe mig; hvo er den, som mig kan fordømme? see, de skulle ældes som et Klædebon, Møl skal æde dem.
  • Jer 15:19-21 : 19 Derfor sagde Herren saaledes: Dersom du omvender dig, vil jeg vende (mig) om til dig, du skal staae (fremdeles) for mit Ansigt, og dersom du uddrager det Dyrebare fra det Ringe, skal du være som min Mund; de, de skulle vende om til dig, og du, du skal ikke vende om til dem. 20 Og jeg vil gjøre dig for dette Folk til en Kobbermuur, (som) er fast, og de skulle stride imod dig og ikke faae Overhaand over dig; thi jeg er med dig til at frelse dig og til at redde dig, siger Herren. 21 Og jeg vil redde dig af de Ondes Haand, og forløse dig af Tyranners Haand.
  • Jer 42:2-3 : 2 Og de sagde til Jeremias, Propheten: Kjære, lad vor (ydmyge) Begjæring falde for dit Ansigt, og bed for os til Herren din Gud, for alt dette, som er overblevet; — thi vi ere overblevne, Faa af Mange, saasom dine Øine see os — 3 at Herren din Gud ville give os til kjende den Vei, som vi skulle vandre paa, og den Ting, som vi skulle gjøre.
  • Jer 42:20 : 20 Visseligen have I faret vild i eders Sjæle, thi I sendte mig til Herren vor Gud, sigende: Bed for os til Herren vor Gud, og giv os saa tilkjende efter alt det, som Herren vor Gud siger, saa ville vi gjøre det.
  • Esek 2:6-7 : 6 Og du Menneskesøn! du skal ikke frygte for dem, og ei frygte for deres Ord; thi (de ere vel) gjenstridige og Torne hos dig, og du boer hos Skorpioner; (men) du skal ikke frygte for deres Ord og ei forskrækkes for deres Ansigt, endskjøndt de ere et gjenstridigt Huus. 7 Og du skal tale mine Ord til dem, hvad enten de lyde eller lade være; thi de ere (heel) gjenstridige.
  • Mika 3:8 : 8 Men jeg, jeg er sandeligen fyldt af Herrens Aands Kraft og af Ret og Styrke, til at kundgjøre Jakob sin Overtrædelse, og Israel sin Synd.
  • Matt 17:25-27 : 25 Han sagde: Jo! Og der han kom ind i Huset, forekom Jesus ham og sagde: Hvad tykkes dig, Simon? af hvem tage Kongerne paa Jorden Told eller Skat? af deres egne Børn, eller af Fremmede? 26 Peder siger til ham: Af Fremmede. Jesus sagde til ham: Saa ere jo Børnene frie. 27 Men paa det vi ikke skulle forarge dem, gak hen til Søen, kast en Krog og tag den første Fisk, som kommer op, og naar du aabner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne og giv dem den for dig og mig.
  • Matt 22:17 : 17 Siig os derfor, hvad tykkes dig? er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?
  • Mark 14:45 : 45 Og der han kom, traadte han strax til ham og sagde: Rabbi! Rabbi! og han kyssede ham.
  • Luk 20:22 : 22 Er det os tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?
  • Luk 23:2 : 2 Men de begyndte at anklage ham og sagde: Denne have vi fundet at forvende Folket, og forbyde at give Keiseren Skat, og sige sig selv at være Christus, en Konge.
  • Joh 7:18 : 18 Hvo, som taler af sig selv, søger sin egen Ære; men hvo, som søger hans Ære, som ham udsendte, han er sanddru, og Uret er ikke i ham.
  • Rom 13:6 : 6 Thi af samme Aarsag betale I dem og Skat; thi de ere Guds Tjenere, som just skulle stadigen tage vare paa dette.
  • 2 Kor 2:2 : 2 Thi dersom jeg bedrøver eder, hvo er da den, som gjør mig glad, uden den, som bliver bedrøvet af mig?
  • 2 Kor 2:17 : 17 Thi vi ere ikke som de Mange, der forfalske Guds Ord, men som af Retsindighed, ja som af Gud, tale vi for Guds Aasyn i Christo.
  • 2 Kor 4:1 : 1 Derfor, da vi have denne Tjeneste, efter som os er skeet Barmhjertighed, saa blive vi ikke trætte;
  • 2 Kor 5:11 : 11 Efterdi vi da kjende Herrens Frygt, søge vi at vinde Mennesker, men ere aabenbare for Gud; ja jeg haaber, at vi ogsaa ere blevne aabenbare for eders Samvittighed.
  • 2 Kor 5:16 : 16 Saa at vi herefter kjende Ingen efter Kjødet; men dersom vi og have kjendt Christum efter Kjødet, kjende vi ham dog nu ikke mere (saaledes).
  • Gal 1:10 : 10 Taler jeg vel nu Mennesker til Behag, eller Gud? eller søger jeg at tækkes Mennesker? Ja, dersom jeg endnu tækkedes Mennesker, da var jeg ikke Christi Tjener.
  • Gal 2:6 : 6 Men de, som ansaaes for at være Noget, — hvor Meget de vare, vedkommer mig ikke; Gud seer ikke paa Menneskens Person — ja de Anseede lagde Intet til min Lærdom.
  • Gal 2:11-14 : 11 Men der Petrus kom til Antiochia, modsagde jeg ham lige i Øinene, efterdi han var at laste. 12 Thi førend Nogle fra Jakobus ankom, aad han med Hedningerne; men der de kom, unddrog og fraskilte han sig, fordi han frygtede for dem af Omskjærelsen. 13 Og med ham hyklede ogsaa de andre Jøder, saa at endog Barnabas blev henreven med af deres Hykleri. 14 Men der jeg saae, at de ikke gik lige frem efter Evangelii Sandhed, sagde jeg til Petrus i Alles Paahør: Dersom du, som er en Jøde, lever paa hedensk Viis og ikke paa jødisk Viis, hvorfor tvinger du da Hedningerne til at leve paa jødisk Viis?
  • 1 Tess 2:4 : 4 men ligesom vi ere fundne værdige af Gud til at Evangelium maatte os betroes, saaledes tale vi, ikke som vi vilde behage Menneskene, men Gud, som prøver vore Hjerter.