Verse 11

Og dersom Nogle ikke annamme eder og ei høre eder, da, naar I gaae ud fra dem, afryster Støvet, som er under eders Fødder, dem til et Vidnesbyrd. Sandelig siger jeg eder: Det skal gaae Sodoma og Gomorra taaleligere paa Dommens Dag end den Stad.

Referenced Verses

  • Apg 18:6 : 6 Men der de stode imod og bespottede, afrystede han sine Klæder og sagde til dem: Eders Blod (komme) over eders Hoved! jeg er reen; herefter vil jeg gaae til Hedningerne.
  • Neh 5:13 : 13 Jeg udrystede ogsaa min Kjortelflig og sagde: Saaledes udryste Gud hver Mand fra sit Huus og fra sit Arbeide, som ikke holder dette Ord, og han blive saa udrystet og tom! og den ganske Forsamling sagde: Amen! og de lovede Herren, og Folket gjorde efter dette Ord.
  • Matt 10:14-15 : 14 Og dersom Nogen ikke vil annamme eder og ei høre eders Taler, gaaer ud af det Huus eller den Stad og afryster Støvet af eders Fødder. 15 Sandelig siger jeg eder: Det skal gaae de Sodomiters og Gomorriters Land taaleligere paa Dommens Dag end den Stad.
  • Luk 9:5 : 5 Og dersom Nogle ikke ville annamme eder, da gaaer ud af den Stad og afryster endog Støvet af eders Fødder til et Vidnesbyrd over dem.
  • Luk 10:10-15 : 10 Men hvor I komme ind i en Stad, og de ikke annamme eder, da gaaer ud paa dens Gader og siger: 11 Vi afstryge for eder endog det Støv, som hængte ved os af eders Stad; dog skulle I dette vide, at Guds Rige haver været nær hos eder. 12 Men jeg siger eder: Det skal gaae Sodoma taaleligere paa hiin Dag end den Stad. 13 Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida! thi vare de kraftige Gjerninger gjorte i Tyrus og Sidon, som ere gjorte hos eder, havde de længe siden siddet i Sæk og Aske og omvendt sig. 14 Dog skal det gaae Tyrus og Sidon taaleligere i Dommen end eder. 15 Og du Capernaum, som er ophøiet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Helvede.
  • Apg 13:50-51 : 50 Men Jøderne opirrede de andægtige og fornemme Qvinder og de Ypperste i Staden, og de opvakte en Forfølgelse over Paulus og Barnabas, og udstødte dem fra deres Grændser. 51 Men de rystede Støvet af deres Fødder over dem og kom til Iconium.
  • Joh 15:22-24 : 22 Dersom jeg ikke var kommen og havde talet til dem, saa havde de ikke Synd; men nu have de end ikke et Skin at undskylde deres Synd med. 23 Hvo mig hader, hader og min Fader. 24 Havde jeg ikke gjort de Gjerninger iblandt dem, som ingen Anden haver gjort, da havde de ikke Synd; men nu have de seet dem og dog hadet baade mig og min Fader.
  • Matt 11:20-24 : 20 Da begyndte han at skamme de Stæder ud, i hvilke hans fleste kraftige Gjerninger vare gjorte, fordi de havde ikke omvendt sig. 21 Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida! thi havde de kraftige Gjerninger været gjorte i Tyrus og Sidon, som ere gjorte i eder, da havde de længesiden omvendt sig i Sæk og Aske. 22 Dog, jeg siger eder: Det skal gaae Tyrus og Sidon taaleligere paa Dommens Dag end eder. 23 Og du, Capernaum, som er ophøiet indtil Himmelen! du skal stødes ned indtil Helvede; thi dersom de kraftige Gjerninger havde været gjorte i Sodoma, som ere gjorte i dig, skulde det blevet (staaende) indtil denne Dag. 24 Dog, jeg siger eder: Det skal gaae Sodomæ Land taaleligere paa Dommens Dag end dig.
  • Matt 12:36 : 36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gjøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de have talet.
  • Esek 16:48-51 : 48 (Saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, Sodom, din Søster, hun og hendes Døttre, de have ikke gjort, saasom du haver gjort, du og dine Døttre. 49 See, denne var Sodoms, din Søsters, Misgjerning: Hovmodighed; Brød til Mættelse og stille Rolighed havde hun og hendes Døttre, og hun styrkede ikke den Nødtørftiges og Fattiges Haand. 50 Men de ophøiede sig og gjorde Vederstyggelighed for mit Ansigt; derfor tog jeg dem bort, der jeg saae (det). 51 Og Samaria haver ikke syndet efter Halvdelen af dine Synder; men du gjorde dine Vederstyggeligheder flere end de, og du haver gjort dine Søstre retfærdige formedelst alle dine Vederstyggeligheder, som du haver gjort.
  • Rom 2:5 : 5 Men efter din Haardhed og dit ubodfærdige Hjerte samler du dig selv Vrede paa Vredens og Guds retfærdige Doms Aabenbarelses Dag;
  • Rom 2:16 : 16 paa den Dag, da Gud skal dømme Menneskenes skjulte Idrætter efter mit Evangelium ved Jesum Christum.
  • Hebr 6:4-8 : 4 Thi det er umuligt, at de, som een gang ere blevne oplyste, og som have smagt den himmelske Gave og ere blevne deelagtige i den Hellig-Aand, 5 og have smagt Guds gode Ord og den tilkommende Verdens Kræfter, og falde fra, atter kunne fornyes til Omvendelse, 6 da de korsfæste sig selv Guds Søn og gjøre ham til Spot. 7 Thi Jorden, som drikker Regnen, der ofte falder paa den, og bærer Væxter, tjenlige for dem, af hvilke den dyrkes, faaer Velsignelse af Gud; 8 men den, som bærer Torne og Tidsler, er ubrugbar og Forbandelsen nær, og Enden med den er at brændes.
  • Hebr 10:26-31 : 26 Thi synde vi med Villie, efter at have annammet Sandhedens Erkjendelse, er der ikke Offer mere tilbage for Synden, 27 men en frygtelig Forventelse af Dommen og en brændende Nidkjærhed, som skal fortære de Gjenstridige. 28 Naar Nogen haver brudt Mose Lov, døer han uden Barmhjertighed efter to eller tre Vidners Udsagn. 29 Hvor meget værre Straf mene I, at den skal agtes værd, som haver traadt Guds Søn med Fødder og ringeagtet Pagtens Blod, hvormed han var helliget, og forhaanet Naadens Aand! 30 Thi vi kjende den, som haver sagt: Mig hører Hevnen til, jeg vil betale, siger Herren; og atter: Herren skal dømme sit Folk. 31 Det er forfærdeligt at falde i den levende Guds Hænder.
  • 2 Pet 2:6 : 6 og gjorde Sodomas og Gomorras Steder til Aske og fordømte dem til Ødelæggelse, saa han satte dem til et Exempel for dem, som i Fremtiden vilde leve ugudeligen,
  • 2 Pet 2:9 : 9 da veed Herren og at udfrie de Gudfrygtige af Fristelse, men at bevare de Uretfærdige til Dommens Dag for at straffes,
  • 2 Pet 3:7 : 7 Men Himlene og Jorden, som nu ere, opbevares ved det samme Ord til Ilden, bevarede til Dommens og de ugudelige Menneskers Fordærvelses Dag.
  • 1 Joh 4:17 : 17 Derudi er Kjærligheden bleven fuldkommen hos os, at vi have Frimodighed paa Dommens Dag, fordi, ligesom han er, saa ere og vi i denne Verden.
  • Jud 1:7 : 7 Ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende Stæder, der de i lige Maade som disse vare henfaldne til Utugt og vare gangne efter unaturlig Vellyst, ere satte til et Exempel, idet de lide en evig Ilds Straf: