Verse 25

Johannis Daab, hvorfra var den? af Himmelen, eller af Menneskene? Men de betænkte ved sig selv og sagde: Sige vi: Den var af Himmelen, da siger han til os: Hvi troede I ham da ikke?

Referenced Verses

  • 1 Joh 3:20 : 20 thi om end Hjertet fordømmer os, da er Gud større end vort Hjerte og kjender alle Ting.
  • Matt 3:1-9 : 1 Men i de samme Dage fremstod Johannes den Døber, som prædikede i Judæas Ørken og sagde: 2 Omvender eder; thi Himmeriges Rige er kommet nær. 3 Thi han er den, om hvilken Propheten Esaias haver talet, som siger: Det er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vei, gjører hans Stier rette. 4 Men Johannes, han havde sit Klædebon af Kameelhaar og et Læderbælte om sin Lænd; men hans Mad var Græshopper og vild Honning. 5 Da udgik Jerusalem til ham, og det ganske Judæa og alt Landet omkring Jordan. 6 Og de døbtes af ham i Jordan, de, som bekjendte deres Synder. 7 Men der han saae mange Pharisæer og Sadducæer komme til sin Daab, sagde han til dem: I Øgleunger! hvo viste eder at flye fra den tilkommende Vrede? 8 Bærer derfor Omvendelsens værdige Frugter, 9 og mener ikke, at I ville sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene. 10 Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden. 11 Jeg døber eder vel med Vand til Omvendelse; men den, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, hvis Skoe jeg ikke er værdig at bære; han skal døbe eder med den Hellig-Aand og Ild. 12 Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal gjennemrense sin Lo og sanke sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.
  • Matt 11:7-9 : 7 Men der disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Folket om Johannes: Hvad ere I udgangne i Ørken at see? et Rør, som bevæges hid og did af Vinden? 8 Eller hvad ere I udgangne at see? et Menneske, iført bløde Klæder? See, de, som bære bløde (Klæder), ere i Kongers Huse. 9 Eller hvad ere I udgangne at see? en Prophet? Ja, jeg siger eder, (han er) og langt mere end en Prophet. 10 Thi denne er den, som der er skrevet om: See, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig. 11 Sandelig siger jeg eder: Iblandt dem, som ere fødte af Qvinder, er ingen Større opreist end Johannes den Døber; men den Mindste i Himmeriges Rige er større end han. 12 Men fra Johannes den Døbers Dage indtil nu trænger man med Magt ind i Himmeriges Rige, og de, som trænge ind med Magt, rive det til sig. 13 Thi alle Propheter og Loven spaaede indtil Johannes, 14 og, dersom I ville annamme det: Han er Elias, som skal komme. 15 Hvo, som haver Øren at høre med, han høre!
  • Matt 17:12-13 : 12 men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkjendte ham ikke, men gjorde mod ham, hvad de vilde; saa skal ogsaa Menneskens Søn lide af dem. 13 Da forstode Disciplene, at han havde talet til dem om Johannes den Døber.
  • Mark 1:1-9 : 1 Jesu Christi, Guds Søns, Evangelii Begyndelse. 2 Ligesom skrevet er i Propheterne: See, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig; 3 det er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vei, gjører hans Stier rette, 4 (saaledes) døbte Johannes i Ørkenen og prædikede Omvendelsens Daab til Syndernes Forladelse. 5 Og det ganske Land Judæa gik ud til ham, ogsaa de af Jerusalem; og alle de, som bekjendte deres Synder, døbtes af ham i Jordans Flod. 6 Men Johannes havde Klæder af Kameelhaar, og et Læderbælte om sin Lænd, og aad Græshopper og vild Honning, 7 og prædikede og sagde: Der kommer den efter mig, som er stærkere end jeg, hvilken jeg ikke er værdig til at bukke mig ned for og opløse hans Skorem. 8 Jeg haver vel døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Hellig-Aand. 9 Og det skede i de samme Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og døbtes af Johannes i Jordan. 10 Og strax, der han steg op af Vandet, saae han Himlene adskilte og Aanden ligesom en Due komme ned over ham. 11 Og der skede en Røst af Himlene: Du er min Søn den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag.
  • Mark 11:27-33 : 27 Og de kom atter til Jerusalem, og der han gik i Templet, kom de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Ældste til ham. 28 Og de sagde til ham: Af hvad Magt gjør du disse Ting? og hvo haver givet dig denne Magt, at du gjør disse Ting? 29 Men Jesus svarede og sagde til dem: Jeg vil ogsaa spørge eder om een Ting, og svarer mig, saa vil jeg og sige eder, af hvad Magt jeg gjør disse Ting. 30 Johannis Daab, var den af Himmelen eller af Menneskene? svarer mig. 31 Og de tænkte ved sig selv og sagde: Sige vi: Den var af Himmelen, da siger han: Hvi troede I ham da ikke? 32 Men sige vi: Den var af Mennesker, — da frygtede de for Folket; thi Alle holdt Johannes for i Sandhed at være en Prophet. 33 Og de svarede og sagde til Jesum: Vi vide ikke. Og Jesus svarede og sagde til dem: Saa siger jeg eder heller ikke, af hvad Magt jeg gjør disse Ting.
  • Luk 1:11-17 : 11 Men Herrens Engel aabenbaredes for ham og stod ved den høire Side af Røgelsens Alter. 12 Og da Zacharias saae ham, forfærdedes han, og Frygt faldt paa ham. 13 Men Engelen sagde til ham: Frygt ikke, Zacharias! thi din Begjæring er bønhørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes. 14 Og du skal have Glæde og Fryd af ham, og Mange skulle glædes over hans Fødsel. 15 Thi han skal være stor for Herren, og ikke drikke Viin og stærk Drik, og alt fra sin Moders Liv af fyldes med den Hellig-Aand, 16 og omvende mange af Israels Børn til Herren deres Gud. 17 Og han skal gaae frem for ham i Elias Aand og Kraft, at omvende Fædrenes Hjerter til Børnene og de Ulydige til de Retfærdiges Sindelag, at berede Herren et velskikket Folk.
  • Luk 1:67-80 : 67 Og Zacharias, hans Fader, blev fyldt med den Hellig-Aand, og han spaaede og sagde: 68 Lovet være Herren, Israels Gud! at han haver besøgt og forløst sit Folk, 69 og haver opreist os et Frelses Horn i Davids, sin Tjeners, Huus, 70 saa som han talede ved sine hellige Propheters Mund, som have været fra fordums Tid, 71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som os hade, 72 (for) at gjøre Barmhjertighed mod vore Fædre og tænke paa sin hellige Pagt, 73 efter den Ed, som han svoer vor Fader Abraham, at han vilde give os, 74 at, naar vi vare friede fra vore Fjenders Haand, skulde vi tjene ham uden Frygt, 75 i Hellighed og Retfærdighed for ham alle vort Livs Dage. 76 Og du, Barnlille! skal kaldes den Høiestes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn at berede hans Veie, 77 at give hans Folk Kundskab om Saliggjørelsen ved deres Synders Forladelse, 78 formedelst vor Guds inderlige Barmhjertighed, ved hvilken Lyset fra det Høie haver besøgt os, 79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at styre vore Fødder paa Fredens Vei. 80 Men Barnet voxte og blev styrket i Aanden, og var udi Ørkenerne indtil den Dag, han fremstillede sig for Israel.
  • Luk 3:2-9 : 2 der Annas og Caiphas vare Ypperstepræster, skede Guds Ord til Johannes, Zacharias Søn, i Ørkenen. 3 Og han kom i den hele Egn omkring Jordan, og prædikede Omvendelses Daab til Syndernes Forladelse; 4 som skrevet er i Propheten Esaias Talers Bog, der siger: Det er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vei, gjører hans Stier lige. 5 Hver Dal skal opfyldes, og hvert Bjerg og Høi skal fornedres, og det Krogede skal blive lige, og de ujævne Veie skulle blive jævne. 6 Og alt Kjød skal see Guds Frelse. 7 Derfor sagde han til Folket, som gik ud for at døbes af ham: I Øgleunger! hvo viste eder at flye fra den tilkommende Vrede? 8 Bærer derfor Omvendelsens værdige Frugter og begynder ikke at sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene. 9 Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden. 10 Og Folket spurgte ham ad og sagde: Hvad skulle vi da gjøre? 11 Men han svarede og sagde til dem: Hvo, som haver to Kjortler, dele med den, som ikke haver (nogen), og hvo, som haver Mad, gjøre ligesaa. 12 Men og Toldere kom for at døbes, og de sagde til ham: Mester, hvad skulle vi gjøre? 13 Men han sagde til dem: Kræver intet Mere, end eder er forordnet. 14 Men Stridsmændene spurgte ham og ad og sagde: Hvad skulle da vi gjøre? og han sagde til dem: Udsuer Ingen med Vold, og gjører ei Uret med Underfundighed, og lader eder nøie med eders Sold. 15 Men da Folket forventede og tænkte alle i deres Hjerter om Johannes, om han ikke skulde være Christus, 16 da svarede Johannes og sagde til Alle: Jeg døber eder vel med Vand, men den kommer, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg er ikke værdig til at løse; han skal døbe eder med den Hellig-Aand og Ild. 17 Hans Kastestovl er i hans Haand, og han skal gjennemrense sin Lo og sanke Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild. 18 Derfor formanede han og Folket om mange andre Ting og forkyndte dem Evangeliet. 19 Men der den Fjerdingsfyrste Herodes blev irettesat af ham for Herodias, sin Broders Philippi Hustrues, Skyld, og for alt det Onde, som Herodes gjorde, 20 da lagde han og dette til alt (det Øvrige), at han indsluttede Johannes i Fængslet.
  • Luk 7:28-35 : 28 Thi jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Qvinder, er ingen større Prophet end Johannes den Døber; men den Mindste i Guds Rige er større end han. 29 Og alt Folket, som ham hørte, endog Toldere, gave Gud Ret, da de bleve døbte med Johannis Daab. 30 Men Pharisæerne og de Lovkyndige foragtede Guds Raad dem selv angaaende, og bleve ikke døbte af ham. 31 Men Herren sagde: Med hvem skal jeg derfor ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ere de lige? 32 De ere de smaae Børn lige, som sidde paa Torvet, og raabe til hverandre og sige: Vi pebe for eder, og I vilde ikke dandse, vi sang klageligen for eder, og I vilde ikke græde. 33 Thi Johannes den Døber kom, og hverken aad Brød eller drak Viin; og I sige: Han haver Djævelen. 34 Menneskens Søn er kommen, æder og drikker; og I sige: See, (det Menneske er) en Fraadser og en Viindranker, Tolderes og Synderes Ven. 35 Og Viisdommen er retfærdiggjort af alle sine Børn.
  • Luk 20:5 : 5 Men de overveiede ved sig selv og sagde: Sige vi: Af Himmelen, da siger han: Hvorfor troede I ham da ikke?
  • Joh 1:6 : 6 Der blev et Menneske udsendt af Gud, han hedte Johannes.
  • Joh 1:15 : 15 Johannes vidnede om ham og raabte, sigende: Det var denne, om hvilken jeg sagde: Den, som kommer efter mig, haver været før mig; thi han var førend jeg.
  • Joh 1:25-34 : 25 Og de spurgte ham og sagde til ham: Hvi døber du da, dersom du ikke er Christus, ei heller Elias, ei heller den Prophet? 26 Johannes svarede dem og sagde: Jeg døber med Vand; men han staaer midt iblandt eder, den I ikke kjende. 27 Han er den, som kommer efter mig, hvilken haver været før mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at opløse. 28 Dette skede i Bethabara paa hiin Side Jordan, hvor Johannes døbte. 29 Den anden Dag seer Johannes Jesum komme til sig og siger: See det Guds Lam, som bærer Verdens Synd! 30 Han er den, om hvilken jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, hvilken haver været før mig; thi han var førend jeg. 31 Og jeg kjendte ham ikke; men paa det han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand. 32 Og Johannes vidnede og sagde: Jeg saae Aanden fare ned som en Due af Himmelen, og den blev over ham. 33 Og jeg kjendte ham ikke; men den, som sendte mig at døbe med Vand, han sagde til mig: Paa hvilken du seer Aanden fare ned og blive over ham, han er den, som døber med den Hellig-Aand. 34 Og jeg haver seet det og vidnet, at denne er den Guds Søn.
  • Joh 3:18 : 18 Hvo, som troer paa ham, dømmes ikke; men hvo, som ikke troer, er allerede dømt; thi han haver ikke troet paa Guds eenbaarne Søns Navn.
  • Joh 3:26-36 : 26 Og de kom til Johannes og sagde til ham: Mester! den, som var hos dig paa hiin Side Jordan, hvilken du gav Vidnesbyrd, see, han døber, og Alle komme til ham. 27 Johannes svarede og sagde: Et Menneske kan slet Intet tage, uden det bliver givet ham af Himmelen. 28 I ere selv mine Vidner, at jeg sagde: Jeg er ikke Christus, men at jeg er udsendt for ham. 29 Den, som haver Bruden, er Brudgommen; men Brudgommens Ven, som staaer og hører ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Derfor er denne min Glæde fuldkommen. 30 Ham bør at voxe, men mig at forringes. 31 Den, som kommer ovenfra, er over Alle; den, som er af Jorden, er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer af Himmelen, er over Alle. 32 Og det, som han haver seet og hørt, vidner han; og Ingen annammer hans Vidnesbyrd. 33 Den, som annammer hans Vidnesbyrd, haver beseglet, at Gud er sanddru. 34 Thi den, som Gud udsendte, taler Guds Ord; thi Gud giver ham Aanden uden Maal. 35 Faderen elsker Sønnen og haver givet alle Ting i hans Haand. 36 Hvo, som troer paa Sønnen, haver et evigt Liv, men hvo, som ikke troer Sønnen, skal ikke see Livet, men Guds Vrede bliver over ham.
  • Joh 5:33-36 : 33 I have sendt til Johannes, og han haver vidnet for Sandheden. 34 Men jeg tager ikke Vidnesbyrd af et Menneske; dette siger jeg (kun), paa det I skulle frelses. 35 Han var et brændende og skinnende Lys; men I vilde til en Tid fryde eder i hans Lys. 36 Men jeg haver større Vidnesbyrd end Johannis (Vidnesbyrd); thi de Gjerninger, som Faderen haver givet mig at fuldkomme, disse Gjerninger, som jeg gjør, vidne om mig, at Faderen haver udsendt mig.
  • Joh 5:44-47 : 44 Hvorledes kunne I troe, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er af den eneste Gud, søge I ikke! 45 Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er den, som eder anklager, Moses, paa hvem I haabe. 46 Dersom I troede Moses, troede I vel mig; thi han haver skrevet om mig. 47 Men troe I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I troe mine Ord?
  • Joh 10:25-26 : 25 Jesus svarede dem: Jeg haver sagt eder det, og I troe ikke; de Gjerninger, som jeg gjør i min Faders Navn, disse vidne om mig. 26 Men I troe ikke; thi I ere ikke af mine Faar, som jeg sagde eder.
  • Joh 12:37-43 : 37 Men alligevel han havde gjort saa mange Tegn for deres Øine, troede de dog ikke paa ham, 38 at Propheten Esaias Tale skulde fuldkommes, som han haver sagt: Herre, hvo haver troet det, han hørte af os, og for hvem er Herrens Arm aabenbaret? 39 Derfor kunde de ikke troe; thi Esaias siger atter: 40 Han haver forblindet deres Øine og forhærdet deres Hjerte, at de ikke skulde see med Øinene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem. 41 Dette sagde Esaias, der han saae hans Herlighed og talede om ham. 42 Dog alligevel troede Mange, endog af de Øverste, paa ham; men for Pharisæernes Skyld bekjendte de det ikke, at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen. 43 Thi de elskede Menneskens Ære mere end Guds Ære.