| Bibelvers

Verse 12

hvis rige Folk ere fulde af Vold, og dens Indbyggere tale Løgn, og deres Tunge er falsk i deres Mund.

Referenced Verses

Jes 1:23 : 23 Dine Fyrster ere modvillige og Tyvenes Staldbrødre, de elske alle Skjenk og jage efter Gaver; de ville ikke skaffe en Faderløs Ret, og Enkens Sag maa ikke komme for dem.
Jer 9:8 : 8 Deres Tunge er en Slagtepiil, den talede Bedrageri; med sin Mund taler (Enhver vel) Fred med sin Ven, men i sit Hjerte ligger han paa Luur efter ham.
Hos 7:13 : 13 Vee dem! thi de vanke hid og did fra mig; Ødelæggelse (skal vederfares) dem, thi de have gjort Overtrædelse imod mig; og jeg, jeg vilde forløse dem, men de, de talede idel Løgn imod mig.
Jer 9:2-6 : 2 Gid jeg havde i Ørken et Herberge (som for) de Veifarende! da vilde jeg forlade mit Folk og gaae fra dem; thi de ere allesammen Horkarle, som handle troløst, (endog) paa Forbudsdagen. 3 Og de spænde deres Tunge som deres Bue til Løgn, og de blive Vældige i Landet, ikke ved Sandhed; men de udgaae fra det (ene) Onde til det andet og kjende mig ikke, siger Herren. 4 Forvarer eder, hver for sin Ven, og forlader eder ikke paa nogen Broder; thi hver Broder skuffer visseligen, og hver Ven vandrer (som) en Bagvasker. 5 Og de handle bedrageligen, hver mod sin Ven, og tale ikke Sandhed; de lære deres Tunge at tale Løgn, de gjøre sig Møie for at forvende (Retten). 6 Du boer midt i Bedrageri, (og) for Bedrageri vægre de sig ved at kjende mig, siger Herren.
Mika 2:1-2 : 1 Vee dem, som optænke Uret og gjøre Ondt paa deres Leie! naar det bliver lyst om Morgenen, gjøre de det; thi det er i deres Hænders Magt. 2 Og de begjærede Agre og røvede (dem), og Huse og toge (dem) bort, og de undertrykkede Manden og hans Huus, ja hver og hans Arv.
Jes 3:8 : 8 Thi Jerusalem støder sig, og Juda falder, efterdi deres Tunge og deres Idræt er imod Herren, at forbittre hans Herligheds Øine.
Jes 5:7 : 7 Thi den Herre Zebaoths Viingaard er Israels Huus, og Judæ Mænd ere hans Lysters Plantelse; og han forventede Ret, og see, (da er der) Plagen, (og) Retfærdighed, og see, (da er der) Skrig.
Jes 59:3-9 : 3 Thi eders Hænder ere besmittede med Blod, og eders Fingre med Misgjerning; eders Læber tale Løgn, eders Tunge udsiger Uret. 4 (Der er) Ingen, som raaber paa Retfærdighed, og Ingen, som dømmer troligen; man forlader sig paa Intet og taler Forfængelighed, undfanger Møie og føder Uret. 5 De udlægge Basiliskæg og væve Spindelvæve; hvo, som æder af deres Æg, maa døe, og om det trykkes (istykker), udfarer der en Øgle. 6 Deres Væve skulle ikke blive til Klæder, og de skulle ikke skjule sig med deres Gjerninger; deres Gjerninger ere uretfærdige Gjerninger, og (der er) fortrædeligt Arbeide i deres Hænder. 7 Deres Fødder løbe til det Onde og skynde sig til at udgyde uskyldigt Blod, deres Tanker ere uretfærdige Tanker, (der er) Ødelæggelse og Forstyrrelse paa deres banede Veie. 8 De kjende ikke Fredens Vei, og (der er) ingen Ret i deres Gange; deres Stier forvende de for sig selv, hver, som træder derpaa, veed ikke af Fred. 9 Derfor er Retten langt fra os, og Retfærdighed naaede ikke til os; vi forventede Lyset, og see, (her er) Mørke, (vi ventede idel) Skin, og see, vi vandre i (idel) Mørkhed. 10 Vi føle os for som de Blinde efter en Væg, ja, vi føle os for som de, der have ingen Øine; vi støde os om Middagen som i Tusmørket, vi ere i stinkende Steder som de Døde. 11 Vi brumme allesammen som Bjørnene, og kurre ideligen som Duerne; vi bie efter Retten, (og den er der) ikke, efter Saligheden, og den er langt borte fra os. 12 Thi vore Overtrædelser ere mange for dig, og vore Synder svare imod os; thi vore Overtrædelser ere hos os, og vi kjende vore Misgjerninger, 13 (som ere) at overtræde og at lyve imod Herren, og at vende os tilbage fra vor Gud, at tale om Fortrykkelse og Afvigelse, at undfange og udsige falske Ord af Hjertet. 14 Og Retten er vegen tilbage, og Retfærdigheden staaer langt borte; thi Sandheden støder an paa Gaden, og Retten kan ikke gaae (der) ind. 15 Og Sandheden er borte, og den, som viger fra det Onde, bliver berøvet; og Herren saae det, og det var ondt for hans Øine, at der er ingen Ret.
Jer 5:5-6 : 5 Jeg vil gaae til de Store og tale med dem, thi de, de vide Herrens Vei, deres Guds Ret; men de, de havde tilhobe sønderbrudt Aaget, sønderslidt Baandene. 6 Derfor haver en Løve af Skoven slaget dem, en Ulv om Aftenen skal forstyrre dem, en Parder vaager (og lurer) mod deres Stæder; hver den, som udgaaer af dem, skal sønderrives; thi deres Overtrædelser ere mange, deres Afvendelser ere blevne (saare) mange.
Jer 5:26-29 : 26 Thi der findes Ugudelige iblandt mit Folk: (hver) seer til, som Fuglefængere stille sig; de stille en fordærvelig (Snare), de ville fange Folk. 27 Som et Fuglebuur er fuldt af Fugle, saa ere deres Huse fulde af Svig; derfor ere de blevne store og rige. 28 De ere blevne fede (og) glindse, de overgik ogsaa en Onds Handeler; de udførte ingen Sag, (ja ikke) den Faderløses Sag, og havde (dog) Lykke, og de skaffede ikke de Fattige Ret. 29 Skulde jeg ikke hjemsøge dem for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hevne sig paa saadant Folk som dette?
Jer 6:6-7 : 6 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Afhugger Træerne og opkaster en Vold imod Jerusalem; denne er den Stad, som er hjemsøgt, der (findes) idel Fortrykkelse inden i den. 7 Som en Brønd udvælder sit Vand, saa lod hun udvælde sin Ondskab; Vold og Ødelæggelse blev hørt i den, Sygdom og Slag er stedse for mit Ansigt.
Esek 22:6-9 : 6 See, Fyrsterne i Israel, de vare hver i dig efter sin Arms (Styrke) til at udøse Blod. 7 De ringeagtede Fader og Moder i dig, de handlede med Vold imod den Fremmede midt udi dig, de forfordelede Faderløs og Enke i dig. 8 Du foragtede mine Helligdomme og vanhelligede mine Sabbater. 9 Bagvaskere vare i dig, paa det de kunde udøse Blod; og de aade paa Bjergene i dig, de gjorde skjændelige Ting midt i dig. 10 Man haver blottet en Faders Blusel i dig, de have krænket (den Qvinde, som var) ureen ved Fraskillelse. 11 Og man haver bedrevet Vederstyggelighed med sin Næstes Hustru, og man haver besmittet sin Sønnekone skjændeligen, og man haver krænket sin Søster, sin Faders Datter, i dig. 12 De toge Skjenk i dig for at udøse Blod; du tog Aager og Overgivt, og forfordelede din Næste med Vold, og glemte mig, siger den Herre Herre. 13 Og see, jeg haver slaget med min Haand for din Gjerrighed, som du bedrev, og over dit Blod, som var midt i dig.
Esek 22:25-29 : 25 Hendes Propheters Forbund er midt derudi, de ere som en brølende Løve, som røver Rov; de æde Sjælen, tage Gods og dyrebare Ting, gjøre deres Enker mange midt i den. 26 Dens Præster forvende (fortrædeligen) min Lov og vanhellige mine Helligdomme, gjøre ingen Skilsmisse imellem Helligt og Vanhelligt, og give ikke tilkjende (Forskjellen) imellem Reent og Ureent; og de skjule deres Øine for mine Sabbater, og jeg vanhelliges midt iblandt dem. 27 Dens Fyrster midt derudi ere som Ulve, der røve Rov, til at udøse Blod, at omkomme Sjæle, for at drive Gjerrighed. 28 Og dens Propheter anstryge den med løs (Kalk), de see Forfængelighed og spaae dem Løgn, sigende: Saa sagde den Herre Herre, dog Herren haver ikke talet. 29 Folket i Landet undertrykke de med Vold og røve Rov, og forfordele den Elendige og Fattige, og undertrykke den Fremmede foruden Ret.
Hos 4:1-2 : 1 Hører Herrens Ord, Israels Børn! thi Herren haver Trætte med dem, som boe i Landet; thi der er ei Sandhed og ei Miskundhed og ei Guds Kundskab i Landet. 2 Sværgen og Løgn og Mord og Tyveri og Horeri, de bryde ud, og Blodskyld rører ved Blodskyld.
Hos 7:1 : 1 Der jeg lægede Israel, da blottedes Ephraims Misgjerning og Samarias Ondskaber, thi de have gjort Falskhed; og Tyven kommer ind, en Krigstrop overfalder udentil.
Mika 3:1-3 : 1 Og jeg sagde: Hører dog, I Hoveder i Jakob, og I Fyrster i Israels Huus! (burde) I ikke at vide Dommen? 2 De hade Godt og elske Ondt, de rive deres Hud af dem, og deres Kjød af deres Been. 3 Ja, de ere de, som æde mit Folks Kjød, som drage og deres Hud af dem og bryde deres Been; og de udsprede (Stykkerne) saasom i en Gryde, og som Kjød midt i en Kjedel.
Mika 3:9-9 : 9 Hører dog dette, I Hoveder i Jakobs Huus, og I Fyrster i Israels Huus! I, som have Vederstyggelighed til Dom og forvende alt det, som er Ret, 10 (hver,) som bygger Zion med Blod, og Jerusalem med Uret! 11 Dens Hoveder dømme for Skjenk, og dens Præster lære for Betaling, og dens Propheter spaae for Penge; dog forlade de sig fast paa Herren, sigende: Er ikke Herren midt iblandt os? der skal ikke komme Ulykke over os.
Mika 7:2-6 : 2 En Miskundelig er borte af Landet, og der er ikke en Oprigtig iblandt Folket; de, de lure alle efter Blod, jage En den Anden i Garnet. 3 Foruden at de gjøre tilgavns Ondt med Hænderne, begjærer Fyrsten (Gaver), og Dommeren (dømmer) for Betaling, og den Mægtige taler (om det, som er) hans Sjæls Skade, han og de sammensnoe det. 4 Den Bedste af dem er som Torn, den Oprigtigste som et Tornegjærde; dine Vægteres Dag, (ja) din Hjemsøgelse kommer, nu skal deres Forvirrelse skee. 5 Troer ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en Fyrste; vaer din Munds Døre for hende, som ligger i dit Skjød! 6 Thi Sønnen ringeagter Faderen, Datteren sætter sig op imod sin Moder, Sønnens Hustru imod sin Mands Moder; en Mands Fjender ere hans Huusfolk.
Sef 3:3 : 3 Dens Fyrster midt i den ere brølende Løver, dens Dommere ere Ulve om Aftenen, som ikke bryde et Been om Morgenen.
Rom 3:13 : 13 Deres Strube er en aabnet Grav; med deres Tunge besvige de; Øglers Forgift er under deres Læber;
Amos 5:11-12 : 11 Derfor, fordi I traadte paa den Fattige, og I toge Korns tunge (Rente) af ham, (saa) have I (vel) bygget Huse af hugne Stene, men I skulle ikke boe i dem, I have plantet ønskelige Viingaarde, men I skulle ikke drikke Viin af dem. 12 Thi jeg kjender eders mange Overtrædelser og eders stærke Synder; de trænge den Retfærdige, tage Forsoning, og bøie (Retten) for de Fattige i Porten.
Amos 6:1-3 : 1 Vee de Trygge i Zion, og dem, som forlade sig paa Samarias Bjerg, de Navnkundige af de Fornemste iblandt Folkene, og til hvilke de af Israels Huus komme. 2 Gaaer forbi Calne og seer, og gaaer derfra til Hamath, den store (Stad), og drager ned til Philisternes Gath; mon (de ikke vare) bedre end disse Riger? mon deres Landemærke ikke var større end eders Landemærke? 3 I, som vanke hid og did for (at undgaae) en ond Dag, og holde eder dog nær til Volds Sæde;