Verse 26

Men de bleve gjenstridige og vare opsætsige imod dig, og kastede din Lov bag deres Ryg og ihjelsloge dine Propheter, som vidnede for dem for at omvende dem til dig, og de gjorde store Bespottelser.

Referenced Verses

  • 1 Kong 14:9 : 9 men du haver gjort ilde fremfor Alle, som have været før dig, og er bortgaaen og haver gjort dig andre Guder og støbte Billeder at opirre mig, og haver kastet mig bag din Ryg,
  • Dom 2:11-12 : 11 Da gjorde Israels Børn det Onde for Herrens Øine, og de tjente Baalim. 12 Og de forlode Herren, deres Fædres Gud, som havde udført dem af Ægypti Land, og vandrede efter andre Guder af de Folks Guder, som vare trindt omkring dem, og tilbade for dem; og de opirrede Herren.
  • Neh 9:18 : 18 enddog de gjorde sig en støbt Kalv og sagde: Det er din Gud, som opførte dig af Ægypten, og de gjorde store Bespottelser.
  • 1 Kong 18:4 : 4 Thi det skede, der Jesabel udryddede Herrens Propheter, at Obadias tog hundrede Propheter og skjulte dem, halvtredsindstyve Mænd i (hver) Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand.
  • 1 Kong 19:10 : 10 Og han sagde: Jeg har aldeles været nidkjær for Herren Zebaoths Gud, fordi Israels Børn have forladt din Pagt; de have nedbrudt dine Altere og slaget dine Propheter ihjel med Sværdet, og jeg, jeg er alene overbleven, og de søge efter mit Liv til at tage det (fra mig).
  • 2 Krøn 24:20-21 : 20 Og Guds Aand iførte Sacharia, Jojadas, Præstens, Søn, og han stod op over Folket og sagde til dem: Saa sagde Gud: Hvorfor overtræde I Herrens Bud? derfor skulle I ikke være lykkelige; thi I have forladt Herren, og han haver forladt eder. 21 Men de gjorde et Forbund imod ham og stenede ham med Stene efter Kongens Bud i Forgaarden ved Herrens Huus.
  • 2 Krøn 36:16 : 16 Men de bespottede Guds Sendebud og foragtede hans Ord og forhaanede hans Propheter, indtil Herrens Vrede tog til over hans Folk, indtil der var ingen Lægedom (mere).
  • Sal 50:17 : 17 efterdi du, du hader Tugtelse, og du kaster mine Ord bag dig.
  • Esek 20:21 : 21 Men Børnene vare gjenstridige imod mig, de vandrede ikke efter mine Skikke og holdt ikke mine Rette at gjøre efter dem, hvilke Mennesket skal gjøre efter og leve ved dem; de vanhelligede mine Sabbater; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem, at fuldende min Vrede over dem i Ørken,
  • Matt 21:35 : 35 Og Viingaardsmændene toge hans Tjenere; en sloge de, en anden sloge de ihjel, en anden stenede de.
  • Apg 7:52 : 52 Hvilken af Propheterne forfulgte ikke eders Fædre? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte den Retfærdiges Tilkommelse, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,
  • Matt 23:34-37 : 34 Derfor, see, jeg sender til eder Propheter og Vise og Skriftkloge, og Nogle af dem skulle I ihjelslaae og korsfæste, og Nogle af dem skulle I hudstryge i eders Synagoger og forfølge dem fra en Stad til en anden; 35 at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod, indtil Sacharias, Barachias Søns, Blod, hvilken I sloge ihjel imellem Templet og Alteret. 36 Sandelig siger jeg eder, at alt dette skal komme over denne Slægt. 37 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligerviis som en Høne forsamler sine Kyllinger under Vingerne! og I Vilde ikke.
  • Esek 22:25-31 : 25 Hendes Propheters Forbund er midt derudi, de ere som en brølende Løve, som røver Rov; de æde Sjælen, tage Gods og dyrebare Ting, gjøre deres Enker mange midt i den. 26 Dens Præster forvende (fortrædeligen) min Lov og vanhellige mine Helligdomme, gjøre ingen Skilsmisse imellem Helligt og Vanhelligt, og give ikke tilkjende (Forskjellen) imellem Reent og Ureent; og de skjule deres Øine for mine Sabbater, og jeg vanhelliges midt iblandt dem. 27 Dens Fyrster midt derudi ere som Ulve, der røve Rov, til at udøse Blod, at omkomme Sjæle, for at drive Gjerrighed. 28 Og dens Propheter anstryge den med løs (Kalk), de see Forfængelighed og spaae dem Løgn, sigende: Saa sagde den Herre Herre, dog Herren haver ikke talet. 29 Folket i Landet undertrykke de med Vold og røve Rov, og forfordele den Elendige og Fattige, og undertrykke den Fremmede foruden Ret. 30 Og jeg ledte efter en Mand af dem, som vilde gjærde et Gjærde og staae i Gabet for mit Ansigt for Landet, at jeg skulde ikke fordærve det; men jeg fandt ingen. 31 Derfor udøser jeg min Vrede over dem, jeg gjør Ende med dem ved min Grumheds Ild; jeg giver dem deres Vei paa deres Hoved, siger den Herre Herre.
  • Esek 23:4-9 : 4 Og deres Navne vare: Ohola, den Største, og Oholiba, hendes Søster; og de vare mine, og fødte Sønner og Døttre; og deres Navne (forklares saaledes): Samaria er Ohola, og Jerusalem er Oholiba. 5 Og Ohola bedrev Horeri, (og antog Andre) i mit Sted, og brændte af Kjærlighed mod sine Bolere, mod de Assyrer, som vare nær hos, 6 mod dem, som vare klædte med blaat (Silke,) Fyrster og Forstandere, som vare allesammen yndige unge Karle, mod Ryttere, som rede paa Heste. 7 Og hun bedrev sit Horeri med dem, med alle udvalgte (Karle) af Assurs Børn; og med alle, imod hvilke hun brændte af Kjærlighed, med alle deres (stygge) Afguder besmittedes hun. 8 Og hun forlod ikke sit Horeri, (som hun førte med sig) af Ægypten, thi de havde ligget hos hende i hendes Ungdom, og havde befølt hendes Jomfrudoms Vorter, og de havde udøst deres Horeri over hende. 9 Derfor gav jeg hende i hendes Boleres Haand, i Assurs Børns Haand, mod hvilke hun brændte af Kjærlighed. 10 De, de blottede hendes Blusel, borttoge hendes Sønner og hendes Døttre, og ihjelsloge hende med Sværdet; og hun blev navnkundig iblandt Qvinderne, da de udførte (mine) Domme over hende. 11 Der hendes Søster Oholiba det saae, da fordærvede hun sig ved sin Kjærlighed mere end den (anden), og hendes Horeri (var slemmere) end hendes Søsters Horeri. 12 Hun brændte af Kjærlighed mod de Assyrers Børn, (som vare) Fyrster og Forstandere, som vare nær, klædte med fuldkommen (Prydelse), Ryttere, som rede paa Heste, allesammen yndige unge Karle. 13 Og jeg saae, at hun var besmittet; de havde begge een Vei. 14 Og hun lagde til sit Horeri; (thi) der hun saae malede Mænd paa Væggen, de Chaldæers Billeder, malede med den røde (Farve), 15 ombundne med Bælte om deres Lænder, som havde overhængende, farvede (Huer) paa deres Hoveder, allesammen af Udseende som Høvedsmænd, efter Babels Børns, de Chaldæers, Lignelse, (som de bære i) deres Fædreneland, 16 da brændte hun af Kjærlighed mod dem, saasnart hun ansaae dem med sine Øine; og hun sendte Bud til dem til Chaldæa. 17 Og Babels Børn kom til hende, at ligge (hos hende) af Kjærlighed, og de besmittede hende med deres Horeri; og hun besmittede sig med dem, derefter blev hendes Sjæl dragen fra dem. 18 Og hun aabenbarede sit Horeri, og aabenbarede sin Blusel, og min Sjæl blev dragen fra hende, ligesom min Sjæl var dragen fra hendes Søster. 19 Dog formerede hun sit Horeri, i det hun kom ihu sin Ungdoms Dage, der hun bedrev Horeri i Ægypti Land. 20 Og hun brændte mere af Kjærlighed end deres Medhustruer, hvis Kjød var (som) Aseners Kjød, og deres Udflod (som) Hestes Udflod. 21 Saa besøgte du (igjen) din Ungdoms Skjændsel, der de af Ægypten befølte dine Vorter for din Ungdoms Brysters Skyld. 22 Derfor, Oholiba! saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil opvække dine Bolere over dig, fra hvilke din Sjæl har afdraget sig, og lade dem komme trindt omkring fra over dig, 23 (nemlig) Babels Børn og alle Chaldæer, Pekod og Schoa og Koa, (ja) alle Assurs Børn med dem, yndige unge Karle, Fyrster og Forstandere, allesammen Høvedsmænd og udvalgte (Mænd), som allesammen ride paa Heste. 24 Og de skulle komme imod dig med Rustvogne, Vogne og Hjul, og med en forsamling af Folk; Skjolde og (smaae) Skjolde og Hjelme skulle de sætte imod dig trindt omkring, og jeg vil lægge Retten for deres Ansigt, og de skulle dømme dig efter deres Rette. 25 Og jeg vil sætte min Nidkjærhed imod dig, at de skulle handle med dig i Grumhed, de skulle borttage din Næse og dine Øren, og de Sidste af dig skal falde ved Sværdet; de, de skulle tage dine Sønner og dine Døttre, og det Sidste af dig skal fortæres ved Ild. 26 Og de skulle drage dine Klæder af dig, og tage din Prydelses Tøi. 27 Saa vil jeg lade din Skjændsel ophøre fra dig, og dit Horeri fra Ægypti Land; og du skal ikke opløfte dine Øine til dem, og ikke ydermere komme Ægypten ihu. 28 Thi saa sagde den Herre Herre: See, jeg giver dig i deres Haand, som du hader, i deres Haand, som din Sjæl er afdragen fra. 29 Og de skulle handle med dig af Had, og tage alt dit Arbeide, og forlade dig nøgen og blot; og dit Horeries Blusel og din Skjændsel og dit Horeri skal aabenbares, 30 (saa de skulle) gjøre dig dette, fordi du haver bedrevet Horeri efter Hedningerne, med hvilke du er besmittet ved deres (stygge) Afguder. 31 Du haver gaaet i din Søsters Vei, og jeg vil give hendes Bæger i din Haand. 32 Saa sagde den Herre Herre: Du skal drikke af din Søsters Bæger, (som er) dybt og vidt; du skal blive til Latter og til Bespottelse, (thi Bægeret) skal holde meget i sig. 33 Du skal fyldes med Drukkenskab og Bedrøvelse, af Forskrækkelses og Ødelæggelses Bæger, af din Søsters, Samarias, Bæger. 34 Og du skal drikke deraf og udsuge, og sønderbryde Skaarene deraf, og afrive dine Bryster; thi jeg, jeg haver talet det, siger den Herre Herre. 35 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi du glemte mig og kastede mig bag din Ryg, saa bær du nu ogsaa din Skjændsel og dine Horerier! 36 Og Herren sagde til mig: Du Menneskesøn! mon du vil dømme Ohola og Oholiba (fri)? ja, forkynd dem heller deres Vederstyggeligheder. 37 Thi de have horet, og der er Blod paa deres Hænder, og de have bedrevet Horeri med deres (stygge) Afguder; tilmed lode de deres Børn, som de havde avlet mig, gaae igjennem (Ilden) for dem, at fortæres. 38 Ydermere have de gjort mig dette: De have besmittet min Helligdom paa den samme Dag, og vanhelliget mine Sabbater. 39 Thi da de havde slagtet deres Børn for deres (stygge) Afguder, da gik de samme Dag i min Helligdom, at vanhellige den; og see, saaledes have de gjort midt udi mit Huus. 40 Og de sendte ogsaa efter Mænd, som skulde komme langt fra; som, da der var sendt Bud til dem, see, da kom de, og du badede dig for dem, sminkede dine Øine og prydede (dig) deiligen. 41 Og du sad paa en herlig Seng, og der var et Bord beredt for dit Ansigt, og du havde sat min Røgelse og min Olie derpaa. 42 Der den Lyd af Mangfoldigheden var stillet hos hende, du bleve, foruden (de ypperlige) Folk, af den (menige) Mand førte (hertil, nemlig) Sabæer af Ørken; og de gave Armbaand paa deres Hænder og en deilig Krone paa deres Hoveder. 43 Og jeg sagde om hende, som var gammel i Horerier: Nu skal man tilgavns bedrive Horeri med hende, medens hun (er til). 44 Og man kom til hende, som (man pleier) at komme til en Horkone; saa kom de til Ohola og til Oholiba, de skjændelige Qvinder. 45 Og retfærdige Mænd, de skulle dømme dem, som Horkoner dømmes, og som de (Qvinder) dømmes, der udøse Blod; thi de ere Horkoner, og der er Blod paa deres Hænder. 46 Thi saa sagde den Herre Herre: Naar jeg fører en Forsamling op over dem, og giver dem til Ustadighed og til Rov, 47 da skulle de Forsamlede stene dem ihjel med Stene, og sønderhugge dem med deres Sværd; de skulle ihjelslaae deres Sønner og deres Døttre, og opbrænde deres Huse med Ild. 48 Og jeg vil lade den Skjændsel ophøre af Landet, og alle Qvinderne skulle undervises, at de ikke gjøre efter deres Skjændsel. 49 Og de skulle lægge eders Skjændsel paa eder, og I skulle bære eders (stygge) Afguders Synder og fornemme, at jeg er den Herre Herre.
  • Esek 33:3-5 : 3 og han saae Sværdet komme over Landet, og blæste i Trompeten, og advarede Folket, 4 og den, som da noksom hørte Trompetens Lyd, dog ikke vilde lade sig advare, og Sværdet kom og tog ham bort, — hans Blod skulde være paa hans Hoved. 5 Han hørte Trompetens Lyd og lod sig ikke advare, hans Blod skal være paa ham; men lod han sig advare, (da) reddede han sit Liv.
  • Sal 78:56-57 : 56 Men de fristede og forbittrede den høieste Gud, og holdt ikke hans Vidnesbyrd. 57 Og de vendte tilbage og vare troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.
  • Sal 106:34-40 : 34 De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde talet til dem. 35 Men de blandede sig iblandt Hedningerne og lærte deres Gjerninger. 36 Og de tjente deres Afguder, og de bleve dem til en Snare. 37 Og de offrede deres Sønner og deres Døttre til Djævle. 38 Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døttres Blod, som de offrede til Canaans Afguder, saa Landet blev besmittet med Blodskyld. 39 Og de gjorde sig urene ved deres Gjerninger, og de horede ved deres Idrætter. 40 Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
  • Jer 26:20-23 : 20 Der var og en Mand, som spaaede i Herrens Navn, Urias, Semajas Søn, fra Kirjath-Jearim, og han spaaede imod denne Stad og imod dette Land, aldeles som Jeremias Ord ere. 21 Og Kong Jojakim og alle hans Vældige og alle Fyrsterne hørte hans Ord, og Kongen søgte at dræbe ham; og Urias hørte det og frygtede, og flyede og kom til Ægypten. 22 Men Kong Jojakim sendte Mænd til Ægypten, nemlig Elnathan, Achbors Søn, og Mænd med ham til Ægypten. 23 Og de udførte Urias af Ægypten og bragte ham til Kong Jojakim, og han slog ham med Sværdet og lod kaste hans (døde) Krop i Folkets Børns Grave.
  • Esek 16:15-63 : 15 Men du forlod dig paa din Deilighed, og du bedrev Horeri, fordi du var navnkundig, og udøste dit Horeri over hver, som gik forbi; ham blev (den til Deel). 16 Og du tog af dine Klæder, og gjorde dig brogede Høie, og bedrev Horeri paa dem, (hvilket) ikke haver været og ei skal skee (mere). 17 Du tog og din Prydelses Tøi af mit Guld og af mit Sølv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig Mandsbilleder; og du bedrev Horeri med dem. 18 Og du tog dine stukkede Klæder og klædte dem (dermed), og du lagde min Olie og min Røgelse for deres Ansigter. 19 Og mit Brød, som jeg gav dig, (fiint) Meel og Olie og Honning, som jeg lod dig æde, lagde du og for deres Ansigter til en behagelig Lugt, og det skede (saa), siger den Herre Herre. 20 Og du tog dine Sønner og dine Døttre, som du fødte mig, og offrede dem for dem til at fortære; mon det være Lidet af dine Horerier? 21 Og du slagtede mine Børn og gav dem hen, idet du lod dem gaae igjennem (Ilden) for dem. 22 Og ved alle dine Vederstyggeligheder og dine Horerier haver du ikke kommet ihu din Ungdoms Dage, der du var nøgen og blot, nedtraadt i dit Blod. 23 Og det skede efter al din Ondskab, — vee, vee dig! siger den Herre Herre — 24 da byggede du dig en Hvælving, og gjorde dig en Høi i hver Gade. 25 Foran paa alle Veie byggede du din Høi, og gjorde din Deilighed til Vederstyggelighed, og adskilte dine Fødder imod hver, som gik forbi, og bedrev dine mange Horerier. 26 Og du bedrev Horeri med Ægypti Børn, dine Naboer, som havde stort Kjød; og du gjorde dit Horeri mangfoldigt til at opirre mig. 27 Og see, jeg udrakte min Haand over dig og formindskede din beskikkede (Deel), og jeg gav dig i dine Haderskers, de Philisters Døttres, Villie, deres, som skammede sig ved din skjændelige Vei. 28 Og du bedrev Horeri med de Assyrers Børn, fordi du kunde ikke mættes; ja, du bedrev Horeri med dem, og blev dog ikke mæt. 29 Og du gjorde dit Horeri mangfoldigt i Canaans Land indtil Chaldæa; du blev ikke end dermed mæt. 30 Hvor vansmægtet er dit Hjerte, siger den Herre Herre, idet du gjør alle disse Ting, som er en mægtig Horkones Gjerning, 31 idet du bygger din Hvælving foran paa hver Vei, og gjør din Høi i hver Gade; og du var ikke som en (anden) Hore, der bespotter en (ringe) Horeløn; 32 (men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted. 33 Alle andre Horer give de Løn; men du, du gav alle dine Bolere (megen) Løn af Dit, og begavede dem, at de skulde komme til dig allevegne fra og bedrive Horeri med dig. 34 Og det skede af dig i dit Horeri tværtimod (det, som skeer) af (andre) Qvinder, og (man løb) ikke efter dig til at bedrive Horeri; og idet du gav Horeløn, og dig blev ikke given Horeløn, saa var du tværtimod (de andre). 35 Derfor, du Hore! hør Herrens Ord: 36 Saa sagde den Herre Herre: Fordi du udøser dine Kobberpenge, og din Blusel er blottet i dine Horerier for dine Bolere, og for alle dine vederstyggelige (stygge) Afguder, og efter dine Børns Blod, som du haver givet dem, 37 derfor, see, jeg samler alle dine Bolere, hvilke du haver været behagelig, og alle dem, som du elskede, med alle dem, som du hadede, og jeg vil samle dem imod dig trindt omkring fra, og blotte din Blusel for dem, og de skulle see al din Blusel. 38 Og jeg vil dømme dig med Horqvinders og Blodsudgyderskers Domme, og jeg vil hengive dig til (dem, som udøse) Blod med Grumhed og Nidkjærhed. 39 Og jeg vil give dig i deres Haand, og de skulle nedbryde din Hvælving, og afbryde dine Høie, og føre dig af dine Klæder, og tage din Prydelses Tøi, og lade dig sidde nøgen og blot. 40 Og de skulle opføre en Forsamling over dig, og stene dig (ihjel) med Stene, og igjennemstikke dig med deres Sværd. 41 Og de skulle opbrænde dine Huse med Ild, og udføre (mine) Domme over dig for mange Qvinders Øine; og jeg vil komme dig til at høre op fra at være en Hore, og du skal heller ikke give Horeløn ydermere. 42 Saa vil jeg lade min Grumhed hvile paa dig, og min Nidkjærhed skal vige fra dig; og jeg vil hvile og ikke fortørnes ydermere. 43 Fordi at du haver ikke ihukommet din Ungdoms Dage, men fortørnet mig ved alle disse Ting, saa haver jeg ogsaa, see jeg, lagt (dig) din Vei paa Hovedet, siger den Herre Herre; og du haver ikke gjort dig en Tanke at omvende dig fra alle dine Vederstyggeligheder. 44 See, hver, som bruger Ordsprog, skal bruge dette Ordsprog om dig, sigende: Som Moderen er, er hendes Datter. 45 Du er din Moders Datter, som væmmedes ved sin Mand og sine Børn, og du er dine Søstres Søster, som væmmedes ved deres Mænd og deres Børn, eders Moder var en Hethitiske, og eders Fader en Amoriter. 46 Og Samaria med hendes Døttre er din større Søster, hun, som boer ved din venstre Side, og Sodom med hendes Døttre er din Søster, den mindre end du, som boer ved din høire Side. 47 Og du haver ikke vandret paa deres Veie og gjort efter deres Vederstyggeligheder; (men) som (det var) lidet (for dig), og du væmmedes (derved), saa haver du fordærvet (dig) mere end de i alle dine Veie. 48 (Saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, Sodom, din Søster, hun og hendes Døttre, de have ikke gjort, saasom du haver gjort, du og dine Døttre. 49 See, denne var Sodoms, din Søsters, Misgjerning: Hovmodighed; Brød til Mættelse og stille Rolighed havde hun og hendes Døttre, og hun styrkede ikke den Nødtørftiges og Fattiges Haand. 50 Men de ophøiede sig og gjorde Vederstyggelighed for mit Ansigt; derfor tog jeg dem bort, der jeg saae (det). 51 Og Samaria haver ikke syndet efter Halvdelen af dine Synder; men du gjorde dine Vederstyggeligheder flere end de, og du haver gjort dine Søstre retfærdige formedelst alle dine Vederstyggeligheder, som du haver gjort. 52 (Saa) bær du ogsaa din Skam, du, som haver dømt for dine Søstre; ved dine Synder, med hvilke du gjorde Vederstyggelighed mere end de, skulle de holdes retfærdigere end du; saa blues ogsaa du, og bær din Skam, fordi du haver retfærdiggjort dine Søstre! 53 Men jeg vil vende deres Fængsel, (nemlig) Sodoms og hendes Døttres Fængsel, og Samarias og hendes Døttres Fængsel, og dine Fangnes Fængsel midt iblandt dem, 54 paa det du skal bære din Skam og skamme dig for alt det, som du haver gjort, naar du skal trøste dem. 55 Og din Søster Sodom og hendes Døttre skulle vende om til deres forrige (Tilstand), og Samaria og hendes Døttre skulle vende om til deres forrige (Tilstand), og du og dine Døttre, I skulle omvendes til eders forrige (Tilstand). 56 Og Sodom, din Søster, blev ikke hørt i din Mund paa din (megen) Hovmodigheds Dag, 57 førend din Ondskab blev aabenbaret som paa den Tid, (da) Syrias Døttre og alle de, som (ere) trindt omkring dem, forhaanede (dig), ja (ogsaa) Philisternes Døttre, hvilke berøvede dig trindt omkring. 58 Din Skjændsel og dine Vederstyggeligheder, dem maatte du bære, siger Herren. 59 Thi saa sagde den Herre Herre: Jeg vil og gjøre imod dig, saasom du haver gjort, du, som foragtede Ed, til at bryde Pagten. 60 Dog, jeg vil ihukomme min Pagt med dig i din Ungdoms Dage, og oprette dig en evig Pagt. 61 Og du skal ihukomme dine Veie og skamme dig, naar du tager dine Søstre, som ere større end du, til de mindre end du; og jeg vil give dig dem til Døttre, dog ikke af din Pagt. 62 Og jeg, jeg vil stadfæste min Pagt med dig, og du skal fornemme, at jeg er Herren, 63 paa det du skal komme det ihu og blues, og ikke ydermere oplade din Mund for din Skams Skyld, naar jeg faaer gjort Forsoning for dig for alt det, som du haver gjort, siger den Herre Herre.
  • Neh 9:30 : 30 Og du forhalede mange Aar over dem og lod vidne for dem ved din Aand formedelst dine Propheter, men de vendte ikke Ørene dertil; derfor gav du dem i Folkenes Haand i Landene.
  • 2 Kong 21:11 : 11 Fordi at Manasse, Judæ Konge, haver gjort disse Vederstyggeligheder, saa han haver gjort værre end alt det, som Amoriterne gjorde, som vare før ham, og kom ogsaa Juda til at synde med sine stygge Afguder,
  • 1 Kong 18:13 : 13 Er det ikke givet min Herre tilkjende, hvad jeg gjorde, der Jesabel slog Herrens Propheter ihjel, at jeg skjulte hundrede Mænd af Herrens Propheter, (her) halvtredsindstyve, (og der) halvtredsindstyve Mænd i en Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand?
  • Dom 3:6-7 : 6 Og de toge deres Døttre sig til Hustruer, og deres Sønner gave de deres Døttre, og de tjente deres Guder. 7 Og Israels Børn gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, og forglemte Herren deres Gud, og tjente Baalim og Lundene.
  • Dom 10:6 : 6 Og Israels Børn bleve ved at gjøre Ondt for Herrens Øine, og tjente Baalim og Astharoth, og de Guder i Syria, og de Guder i Zidon, og Moabs Guder, og Ammons Børns Guder, og Philisternes Guder; og de forlode Herren og tjente ham ikke.
  • Dom 10:13-14 : 13 Og I, I forlode mig og tjente andre Guder; derfor vil jeg ikke blive ved at frelse eder. 14 Gaaer og raaber til de Guder, som I have udvalgt; de maae frelse eder i eders Trængsels Tid.