Verse 30

Jeg gik over en lad Mands Ager og over et Menneskes Viingaard, som fattedes Forstand,

Referenced Verses

  • Job 4:8 : 8 Saasom jeg haver seet: De, som pløie Uret, og de, som saae Møie, de maae høste det Samme.
  • Job 5:27 : 27 See dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa du det for dig.
  • Job 15:17 : 17 Jeg vil kundgjøre dig det, hør mig; thi jeg haver seet det og vil fortælle det,
  • Fork 8:9-9 : 9 Alt dette haver jeg seet, der jeg gav mit Hjerte til al den Gjerning, som gjøres under Solen; der er en Tid, da et Menneske hersker over et andet, sig til Ulykke. 10 Saaledes haver jeg og seet de Ugudelige begravne; og de kom og gik fra et helligt Sted, og bleve glemte i Staden, de, som havde gjort Ret; dette er ogsaa Forfængelighed. 11 Efterdi der skeer ikke strax en afsagt Dom over de onde Gjerninger, derfor er Menneskens Børns Hjerte fuldt i dem til at gjøre Ondt.
  • Sal 37:25 : 25 Jeg har været ung og er bleven gammel, men jeg haver ikke seet en Retfærdig forladt, eller hans Sæd søge efter Brød.
  • Sal 107:42 : 42 De Oprigtige skulle see det og glæde sig; men al Uretfærdighed maa lukke sin Mund til.
  • Ordsp 6:6-9 : 6 Du Lade, gak til Myren, see dens Veie og bliv viis. 7 (Enddog) at den haver ingen Fyrste, Foged eller Regent, 8 bereder den sin Mad om Sommeren, den samler sin Spise om Høsten, 9 Du Lade! hvorlænge vil du ligge? naar vil du staae op af din Søvn? 10 (Fordi du siger: Jeg maa endnu) lidet sove, lidet slumre, lidet slaae Hænderne tilsammen at ligge, 11 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold. 12 Et Belials Menneske, en uretfærdig Mand, han gaaer med en vanartig Mund, 13 han blinker med sine Øine, tegner med sine Fødder, viser med sine Fingre. 14 (Der ere saare) forvendte Ting i hans Hjerte, han optænker Ondt til hver Tid, han kommer Trætter afsted. 15 Derfor skal hans Ulykke hastelig komme, han skal snart sønderbrydes, at der skal ingen Lægedom være. 16 Disse sex Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl: 17 Høie Øine, en løgnagtig Tunge, og Hænder, som udgyde en Uskyldigs Blod, 18 et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker, Fødder, som haste at løbe til det Onde, 19 et falskt Vidne, som udblæser (megen) Løgn, og den, som kommer Trætter afsted imellem Brødre.
  • Ordsp 6:32 : 32 Men den, som bedriver Hor med en Qvinde, (ham) fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, han maa gjøre det.
  • Ordsp 10:13 : 13 I en Forstandigs Læber findes Viisdom, men paa hans Ryg, som fattes Forstand, (skal være) Riis.
  • Ordsp 12:11 : 11 Den, som dyrker sit Land, skal mættes med Brød, men den, som jager efter unyttige (Ting), fattes Forstand.
  • Fork 4:1-8 : 1 Derefter vendte jeg mig om og saae alle de Undertrykte, som ilde medhandles under Solen, og see, (der var) deres Graad, som vare undertrykte, og (der var) Ingen, som trøstede dem, og (der gik) Kraft af deres Haand, som undertrykte dem; derimod havde de Ingen, som trøstede dem. 2 Da prisede jeg de Døde, som vare allerede døde, mere end de Levende, som endnu ere levende. 3 Ja, (den haver) bedre end de begge, som endnu ikke haver været til, som ikke saae den onde Gjerning, der gjøres under Solen. 4 Fremdeles saae jeg alt Arbeide og al Redelighed i det, som gjøres, at den (tilfører) et Menneske Avind af det andet; dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse. 5 Daaren lægger sine Hænder sammen og æder sit (eget) Kjød. 6 En Haandfuld med Rolighed er bedre end begge Næver fulde med Møie og Aandsfortærelse. 7 Og jeg, jeg vendte mig om og saae en Forfængelighed under Solen: 8 Der er En eenlig og ikke selv anden, og haver hverken Søn eller Broder, dog er der ingen Ende paa alt hans Arbeide, og hans Øine mættes ikke af Rigdom, og (han siger ikke): Hvem arbeider jeg til og lader min Sjæl fattes det Gode? dette er ogsaa Forfængelighed, og det er en ond Møie.
  • Fork 7:15 : 15 Jeg haver seet Allehaande i min Forfængeligheds Dage; der er en Retfærdig, som omkommer i sin Retfærdighed, og der er en Ugudelig, som lever længe i sin Ondskab.