Verse 5
Thi Herren er god, hans Miskundhed er evindelig, og hans Sandhed fra Slægt til Slægt.
Referenced Verses
- Sal 106:1 : 1 Halleluja! Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed (varer) evindelig.
- Sal 107:1 : 1 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
- Sal 36:5 : 5 Han optænker Uret paa sit Leie, han stiller sig paa en Vei, som ikke er god; det Onde forkaster han ikke.
- Jer 33:11 : 11 Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst, (ja) deres Røst, som sige: Takker den Herre Zebaoth, fordi Herren er god, fordi hans Miskundhed er evindelig! (ja) deres, som bære Takoffer til Herrens Huus; thi jeg vil omvende Landets Fængsel som i Begyndelsen, sagde Herren.
- Sal 86:5 : 5 Thi du, Herre! er god og forlader, og (haver) megen Miskundhed imod Alle, som kalde paa dig.
- Sal 136:1-9 : 1 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig. 2 Takker den Guders Gud, thi hans Miskundhed er evindelig. 3 Takker den Herrers Herre, thi hans Miskundhed er evindelig; 4 han, som gjør store underlige Ting alene, thi hans Miskundhed er evindelig; 5 han, som gjorde Himlene med Forstand, thi hans Miskundhed er evindelig; 6 han, som udstrakte Jorden paa Vandet, thi hans Miskundhed er evindelig; 7 han, som gjorde de store Lys, thi hans Miskundhed er evindelig, 8 Solen til at regjere om Dagen, thi hans Miskundhed er evindelig, 9 Maanen og Stjernerne til at regjere om Natten, thi hans Miskundhed er evindelig; 10 han, som slog Ægypterne paa deres Førstefødte, thi hans Miskundhed er evindelig, 11 og udførte Israel midt ud fra dem, thi hans Miskundhed er evindelig, 12 med en stærk Haand og en udrakt Arm, thi hans Miskundhed er evindelig; 13 han, som deelte det røde Hav i Dele, thi hans Miskundhed er evindelig, 14 og lod Israel gaae midt igjennem det, thi hans Miskundhed er evindelig, 15 og udstødte Pharao og hans Hær i det røde Hav, thi hans Miskundhed er evindelig; 16 han, som førte sit Folk igjennem Ørken, thi hans Miskundhed er evindelig; 17 han, som slog store Konger, thi hans Miskundhed er evindelig, 18 og ihjelslog mægtige Konger, thi hans Miskundhed er evindelig, 19 Sihon, de Amoriters Konge, thi hans Miskundhed er evindelig, 20 og Og, Kongen i Basan, thi hans Miskundhed er evindelig, 21 og gav deres Land til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig, 22 sin Tjener Israel til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig; 23 han, som kom os ihu, der vi vare nedtrykte, thi hans Miskundhed er evindelig, 24 og udrev os fra vore Fjender, thi hans Miskundhed er evindelig; 25 han, som giver alt Kjød Spise, thi hans Miskundhed er evindelig. 26 Takker Himlenes Gud, thi hans Miskundhed er evindelig.
- Sal 118:1-4 : 1 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig. 2 Israel sige nu: Hans Miskundhed er evindelig. 3 De, (som ere) Arons Huus, sige nu: Hans Miskundhed er evindelig. 4 De, som frygte Herren, sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.
- Sal 119:68 : 68 Du er god og gjør vel; lær mig dine Skikke.
- 1 Krøn 16:34 : 34 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed (varer) evindelig;
- 2 Krøn 5:13 : 13 ja det skede, at de, som sang og basunede, vare som Een med at lade sig høre med een Røst til at love og takke, Herren, og da de opløftede Røsten med Basuner og med Cymbler og med (andre) Sanginstrumenter, og da de lovede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig, da blev Huset fyldt med en Sky, (som var) i Herrens Huus.
- Esra 3:11 : 11 Og de sang (mod hverandre), idet de lovede og takkede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig over Israel; og alt Folket raabte med et stort Frydeskrig, idet de lovede Herren, fordi Grundvolden til Herrens Huus var lagt.
- 2 Mos 34:6-7 : 6 Og Herren gik forbi for hans Ansigt og raabte: Herren, Herren, en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed, 7 som bevarer Miskundhed mod tusinde (Led), som forlader Misgjerning og Overtrædelse og Synd, og som aldeles ikke skal holde (den Skyldige) for uskyldig at være, som hjemsøger Fædrenes Misgjerning paa Børn og paa Børnebørn, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led).
- 5 Mos 7:9 : 9 Saa skal du vide, at Herren din Gud, han er Gud, den trofaste Gud, som holder Pagten og Miskundheden mod dem, som ham elske, og mod dem, som holde hans Bud, til tusinde Led.
- Sal 89:1-2 : 1 Ethans, den Esrachiters, (Psalme,) som giver Underviisning. 2 Jeg vil synge om Herrens Miskundheder evindeligen, jeg vil kundgjøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
- Sal 103:17 : 17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed til Børnebørn,
- Sal 52:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), som giver Underviisning;
- Sal 85:10 : 10 Sandelig, hans Frelse er nær hos dem, som ham frygte, at Ære maa boe i vort Land.
- Sal 119:90-91 : 90 Din Sandhed (varer) fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den skal bestaae. 91 De bestaae endnu denne Dag efter dine Domme, thi de ere alle dine Tjenere.
- Sal 107:8 : 8 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn;
- Jer 33:20-21 : 20 Saa sagde Herren: Dersom I kunne rygge min Pagt med Dagen og min Pagt med Natten, og at der ikke bliver Dag og Nat i deres Tid, 21 da skal ogsaa min Pagt rygges med David, min Tjener, at han ikke skal have en Søn, som skal være Konge paa hans Throne, og med Leviterne, Præsterne, mine Tjenere.
- Nah 1:7 : 7 Herren er god, (han er) til Befæstning paa Nøds Dag, og kjender dem, som troe paa ham.
- Luk 1:50 : 50 Og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt mod dem, som ham frygte.
- Rom 15:8-9 : 8 Jeg siger nemlig, at Jesus Christus er bleven Omskjærelsens Tjener for Guds Sanddruheds Skyld, til at stadfæste Forjættelserne til Fædrene; 9 men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som skrevet er: Derfor vil jeg bekjende dig iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn.
- Tit 1:2 : 2 i Haab om det evige Liv, hvilket Gud, som ikke lyver, havde lovet fra evige Tider,
- Hebr 6:13-18 : 13 Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, der han ingen Større havde at sværge ved, svoer han ved sig selv, sigende: 14 Sandelig, jeg vil visselig velsigne dig og visselig formere dig. 15 Og saaledes, der han taalmodigen havde ventet, bekom han Forjættelsen. 16 Thi Mennesker sværge jo ved en Større, og Eden er dem en Ende paa al Tvist, til Stadfestelse. 17 Hvorfor, da Gud vilde end ydermere vise Forjættelsens Arvinger sit Raads Uforanderlighed, føiede han en Ed dertil, 18 paa det vi ved to uforanderlige Grunde, efter hvilke det var umuligt, at Gud skulde lyve, kunde have en stærk Trøst, naar vi flye hen at holde fast ved det (os) foresatte Haab,