Verse 2

Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskjæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.

Referenced Verses

  • Sal 31:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
  • Sal 41:11 : 11 Men du, Herre! vær mig naadig og reis mig op; saa vil jeg betale dem.
  • Sal 71:1 : 1 Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskjæmmes evindelig.
  • Jes 26:3 : 3 (Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig.
  • Jes 49:23 : 23 Og Konger skulle være dine Fosterfædre, og deres Fyrstinder skulle være dine Ammer, de skulle nedbøie sig til Jorden paa Ansigtet for dig og opslikke dine Fødders Støv; da skal du fornemme, at jeg er Herren, ved hvem de ikke skulle beskjæmmes, som forvente mig.
  • Rom 5:5 : 5 men Haabet beskjæmmer ikke, fordi Guds Kjærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Hellig-Aand, som er os given.
  • Rom 10:11 : 11 Thi Skriften siger: Hver den, som troer paa ham, skal ikke beskjæmmes.
  • 1 Pet 2:6 : 6 Derfor hedder det og i Skriften: See, jeg sætter i Zion en Hovedhjørnesteen, som er udvalgt og dyrebar, og hvo, som troer paa ham, skal ingenlunde beskjæmmes.
  • Jes 28:16 : 16 derfor, saa sagde den Herre Herre: See, jeg lægger til Grundvold i Zion en Steen, en prøvet Steen, en kostelig Hjørnesteen, (som er) vel grundet; hvo, som troer, den haster ikke.
  • Jes 36:14-20 : 14 Saa sagde Kongen: Lader Ezechias ikke bedrage eder; thi han formaaer ikke at redde eder. 15 Og lader ikke Ezechias komme eder til at forlade eder paa Herren, idet han siger: Herren skal visseligen frie os, denne Stad skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand. 16 Adlyder ikke Ezechias; thi saa sagde Kongen af Assyrien: Gjører Velsignelse med mig, og gaaer ud til mig, og æder, hver af sit Viintræ, og hver af sit Figentræ, og drikker, hver Vand af sin Grøft, 17 indtil jeg kommer og henter eder til et Land, som eders Land er, et Land, (i hvilket der er) Korn og Viin, et Land, (i hvilket der er) Brød og Viingaarde. 18 Lader Ezechias ikke tilskynde eder, idet han siger: Herren skal frie os. Have Hedningernes Guder friet hver sit Land af Kongen af Assyriens Haand? 19 Hvor ere de Guder af Hamath og Arphad? hvor ere de Guder af Sepharvaim? og mon de have friet Samaria af min Haand? 20 Hvo er iblandt alle disse Landes Guder, som have friet deres Land af min Haand, at Herren skulde frie Jerusalem af min Haand?
  • Jes 37:10 : 10 Saa skulle I sige til Ezechias, Judæ Konge, sigende: Lad din Gud ikke bedrage dig, paa hvilken du forlader dig og siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
  • Jes 37:20 : 20 Men nu, Herre, vor Gud! frels os fra hans Haand, at alle Riger paa Jorden maae kjende, at du er Herren, du alene.
  • Jes 37:35 : 35 Thi jeg vil beskjærme denne Stad for at frelse den, for min Skyld og for Davids, min Tjeners, Skyld.
  • Sal 94:3 : 3 Herre! hvorlænge skulle de Ugudelige, hvorlænge skulle de Ugudelige fryde sig?
  • Sal 142:6 : 6 Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.
  • Sal 56:1 : 1 Til Sangmesteren; om en stum Due i de langt fraliggende (Stæder); Davids gyldne (Smykke); der Philisterne havde grebet ham i Gath.
  • Sal 34:8 : 8 Herrens Engel leirer sig trindt omkring dem, som ham frygte, og frier dem.
  • Sal 35:19-25 : 19 Lad dem ikke glædes over mig, som ere mine Fjender uden Skyld, eller dem blinke med Øiet, som hade mig uden Aarsag. 20 Thi de tale ikke Fred, men mod de Stille i Landet optænke de svigfulde Sager. 21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig, de sagde: Ha, ha! det saae vort Øie. 22 Herre! du saae det, ti ikke; Herre! vær ikke langt fra mig. 23 Vaagn op og vær vaagen til min Ret; til min Trætte, min Gud og min Herre! 24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig; 25 at de ikke skulle sige i deres Hjerte: Ha! vor Sjæl (maa glæde sig); at de ikke skulle sige: Vi have opslugt ham.
  • Sal 37:40 : 40 Og Herren skal hjælpe dem og udfrie dem; han skal udfrie dem fra de Ugudelige og frelse dem, thi de troede paa ham.
  • Sal 7:1 : 1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
  • Sal 13:2-4 : 2 Herre! hvorlænge vil du evindeligen glemme mig? hvorlænge vil du skjule dit Ansigt for mig? 3 Hvorlænge skal jeg raadslaae i min Sjæl og have Bedrøvelse i mit Hjerte om Dagen? hvorlænge skal min Fjende ophøie sig over mig? 4 See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
  • Sal 18:2 : 2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
  • Sal 22:1 : 1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.
  • Sal 22:5 : 5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig (paa dig), og du befriede dem.
  • Sal 22:8 : 8 Alle de, mig see, bespotte mig; de udvide Læben, de ryste Hovedet, (sigende):