Verse 5

Kjende de det ikke, de, som gjøre Uret, som æde mit Folk, (som) de aade Brød? de kalde ikke paa Gud.

Referenced Verses

  • 3 Mos 26:17 : 17 Og jeg vil sætte mit Ansigt mod eder, og I skulle blive slagne for eders Fjenders Ansigt, og de, som hade eder, skulle regjere over eder, og I skulle flye, naar Ingen forfølger eder.
  • 3 Mos 26:36 : 36 Og (anlangende) dem, som blive tilovers af eder, dem vil jeg gjøre saa blødhjertige i deres Fjenders Lande, at et rystet Blads Lyd skal forfølge dem, og de skulle flye, som man flyer for Sværd, og falde, naar Ingen forfølger dem.
  • Ordsp 28:1 : 1 De Ugudelige flye, skjøndt der er Ingen, som forfølger (dem), men den Retfærdige skal være tryg som en ung Løve.
  • Esek 6:5 : 5 Ja, jeg vil lægge Israels Børns (døde) Kroppe for deres (stygge) Afguders Ansigt, og adsprede eders Been trindt omkring eders Altere.
  • Sal 141:7 : 7 Som naar En sønderskjærer og sønderslider (Noget) paa Jorden, saa ere vore Been adspredte til Gravens Hul.
  • Jer 6:30 : 30 Forkastet Sølv kalder man dem; thi Herren haver forkastet dem.
  • 5 Mos 28:65-67 : 65 Og du skal ingen Rolighed have iblandt de samme Folk, og din Fodsaale skal ingen Hvile have, og Herren skal give dig der et bævende Hjerte, og at Øinene skulle fortæres, og Sjælen bedrøves. 66 Og dit Liv skal være dig hængende for dig, og du skal ræddes Nat og Dag, og ikke være sikker paa dit Liv. 67 Om Morgenen skal du sige: Gid det var Aften, og om Aftenen skal du sige: Gid det var Morgen, for dit Hjertes Rædsel, som du skal ræddes med, og for dine Øines Syn, som du skal see.
  • 1 Sam 14:15 : 15 Og der var en Forfærdelse i Leiren, paa Marken og iblandt alt Folket; Besætningen og det fordærvende (Parti) bleve ogsaa forfærdede, ja Landet skjælvede, thi det var en Forfærdelse af Gud.
  • 2 Kong 7:6-7 : 6 Thi Herren havde ladet de Syrers Leir høre en Lyd af Vogne og en Lyd af Heste, (ja) en Lyd af en stor Hær; og de sagde, den Ene til den Anden: See, Israels Konge haver leiet imod os de Hethiters Konger og Ægypters Konger at komme over os. 7 Derfor gjorde de sig rede og flyede i Tusmørket, og forlode deres Pauluner og deres Heste og deres Asener og Leiren, saasom den (stod), og flyede for (at redde) deres Liv.
  • Job 15:21 : 21 En Lyd af (mange) Forskrækkelser er for hans Øren; i Fred (frygter han sig, at) en Ødelægger skal komme over ham.
  • Sal 2:4 : 4 (Men) den, som boer i Himmelen, leer (ad dem), Herren bespotter dem.
  • Sal 14:5 : 5 Der frygte de saare, fordi Gud er med den Retfærdiges Slægt.
  • Sal 35:4 : 4 Lad dem blues og forhaanes, som søge efter mit Liv; lad dem vende tilbage og blive beskjæmmede, som ville mig Ondt.
  • Sal 35:26 : 26 Lad dem beskjæmmes og blive tilskamme tillige, som glæde sig ved min Ulykke; lad dem klædes med Skam og Skjændsel, som gjøre sig store imod mig.
  • Sal 40:14 : 14 Herre! lad det behage dig at frie mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.
  • Sal 73:20 : 20 Ligesom en Drøm, naar En er opvaagnet, skal du, o Herre! naar du vaagner op, foragte deres Billede.
  • Sal 83:16-17 : 16 saaledes skal du forfølge dem med din Storm, og forfærde dem med din Hvirvelvind. 17 Gjør deres Ansigt fuldt af Skam, at de maae søge dit Navn, Herre!
  • Jer 8:1-2 : 1 Paa den samme Tid, siger Herren, skulle de udføre Judæ Kongers Been, og hans Fyrsters Been, og Præsternes Been, og Propheternes Been, og Indbyggernes Been i Jerusalem af deres Grave, 2 og udsprede dem for Solen og for Maanen og for al Himmelens Hær, hvilke de elskede, og hvilke de tjente, og hvilke de vandrede efter, og hvilke de søgte, og for hvilke de tilbade; de skulle ikke sankes og ei begraves, men vorde til Møg ovenpaa Jorden.
  • Klag 2:6 : 6 Og han haver med Vold nedrevet sit Gjærde som en Haves, fordærvet sin Forsamling; Herren haver ladet glemme Forsamling og Sabbat i Zion, og foragtet Konge og Præst i sin Vredes Grumhed.
  • Jes 37:22-38 : 22 Dette er det Ord, som Herren haver talet imod ham: Jomfruen, Zions Datter, hun foragter dig (og) bespotter dig, Jerusalems Datter ryster Hovedet efter dig. 23 Hvem haver du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? og du opløftede dine Øine høit imod Israels Hellige. 24 Du bespottede Herren formedelst dine Tjenere og sagde: Med mine Vognes Mangfoldighed er jeg, jeg opfaren paa Bjergenes Høihed, ved Libanons Sider, og jeg vil afhugge dens høie Cedere, dens udvalgte Fyrre, og jeg vil komme paa det Høie yderst paa den, til dens frugtbare Marks Støv. 25 Jeg, jeg haver gravet og drukket Vand, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder. 26 Haver du ikke hørt, at jeg haver gjort det for lang Tid siden, at jeg haver dannet det i gamle Dage? nu haver jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, (at de blive) til ødelagte Steenhobe. 27 Og de, som boede deri, bleve afmægtige, vare knuste og beskjæmmede; de bleve som Græs paa Marken og (som) de grønne Urter, (som) Hø paa Tagene og en (forbrændt) Ager, før (Kornet) staaer (i Ax). 28 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig. 29 Efterdi at du raser imod mig, og dit Bulder er kommet op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber, og føre dig tilbage ad den Vei, som du kom paa. 30 Og dette (skal være) dig Tegnet: at man i dette Aar skal æde det, som opvoxer uden Arbeide, og i det andet Aar det, som voxer af sig selv (deraf); men i det tredie Aar saaer og høster og planter Viingaarde, og æder deres Frugt. 31 Thi det Undkomne af Judæ Huus, som er overblevet, skal ydermere faae Rødder under sig og bære Frugt over sig. 32 Thi det Overblevne skal udgaae af Jerusalem, og det Undkomne af Zions Bjerg; den Herre Zebaoths Nidkjærhed skal gjøre det. 33 Derfor, saa sagde Herren om Kongen af Assyrien: Han skal ikke komme i denne Stad, og ikke skyde en Piil derind, og ikke komme for den med Skjold, og ingen Vold opkaste derimod. 34 Han skal drage tilbage ad den Vei, som han kom paa, og ikke komme i denne Stad, siger Herren. 35 Thi jeg vil beskjærme denne Stad for at frelse den, for min Skyld og for Davids, min Tjeners, Skyld. 36 Da foer Herrens Engel ud og slog i de Assyrers Leir hundrede og fem og fiirsindstyve Tusinde; og der man stod aarle op om Morgenen, see, da vare de allesammen (døde) Kroppe. 37 Saa reiste Senacherib, Kongen af Assyrien, og drog (bort) og vendte tilbage, og han blev i Ninive. 38 Og det skede, der han tilbad i Nisrochs, sin Guds, Huus, da sloge hans Sønner, Adrammelech og Sarezer, ham med Sværdet, og de undkom til Ararats Land; og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted.
  • Esek 37:1-9 : 1 Herrens Haand var over mig, og Herren udførte mig i en Aand og satte mig ned midt i en Dal, og den var fuld af Been. 2 Og han lod mig gaae forbi dem trindt omkring; og see, (der laae) saare mange ovenpaa (Jorden) i samme Dal, og see, de vare saare tørre. 3 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! mon disse Been kunne blive levende? og jeg sagde: Herre Herre! du veed det. 4 Og han sagde til mig: Spaa om disse Been, og du skal sige til dem: I tørre Been! hører Herrens Ord: 5 Saa sagde den Herre Herre til disse Been: See, jeg vil lade komme Aand i eder, og I skulle leve. 6 Og jeg vil gjøre Sener paa eder, og lade Kjød opkomme over eder, og overdrage eder med Hud, og give Aand i eder, og I skulle leve; saa skulle I fornemme, at jeg er Herren. 7 Og jeg spaaede, eftersom mig var befalet; og der skede en Lyd, der jeg spaaede, og see, (der skede) en (heftig) Bevægelse, og Benene nærmede sig, (hvert) Been til sit Been. 8 Og jeg saae, og see, der opkom Sener og Kjød paa dem, og han overdrog dem ovenover med Hud, men der var ikke Aand i dem. 9 Og han sagde til mig: Spaa til Aanden; spaa, du Menneskesøn! og du skal sige til Aanden: Saa sagde den Herre Herre: Kom, du Aand! fra de fire Veir, og blæs paa disse Ihjelslagne, og de skulle leve. 10 Og jeg spaaede, saasom han befoel mig; og Aanden kom i dem, og de bleve levende og stode paa deres Fødder, en saare meget stor Hær. 11 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! disse Been, de ere alt Israels Huus; see, de sige: Vore Been ere blevne tørre, og vor Forhaabning er borte, vi ere afhugne.