Verse 8

Hos Gud er min Frelse og min Ære; min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.

Referenced Verses

• Klag 2:19 : 19 Staa op, raab (høit) om Natten først i Vagterne, udøs dit Hjerte som Vandene for Herrens Ansigt, opløft dine Hænder til ham for dine spæde Børns Sjæls Skyld, som ere forsmægtede af Hunger foran paa alle Gader.
• Fil 4:6 : 6 Værer ikke bekymrede for Noget, men i alle Ting lader eders Begjæringer fremføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;
• Sal 142:2 : 2 Jeg vil raabe til Herren med min Røst, jeg vil bede til Herren om Naade med min Røst.
• 1 Sam 1:15 : 15 Og Hanna svarede og sagde: (Det er) ikke (saa), min Herre; jeg er en Qvinde, som er hart (bedrøvet) i Aanden, og jeg har ikke drukket Viin eller stærk Drik, men jeg haver udøst mit Hjerte for Herrens Ansigt.
• Sal 42:4 : 4 Min Graad er min Mad Dag og Nat, fordi man siger den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?
• Jes 26:4 : 4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
• Jes 26:16 : 16 Herre! i Angesten besøgte de dig, de udøste deres stille Bøn, der du tugtede dem.
• Sal 18:2 : 2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
• Sal 102:1 : 1 En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
• 1 Joh 2:28 : 28 Og nu, (mine) Børn! bliver i ham, at, naar han aabenbares, vi da kunne have Frimodighed og ikke skulle blive beskjæmmede af ham i hans Tilkommelse.
• Sal 22:4-5 : 4 Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange. 5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig (paa dig), og du befriede dem.
• Job 13:15 : 15 See, vil han slaae mig ihjel, skulde jeg (dog) ikke haabe? jeg vil bevise mine Veie (at være rette) for hans Ansigt.
• Sal 46:11-47:3 : 11 Lader af og vider, at jeg er Gud; jeg vil ophøies iblandt Hedningerne, jeg vil ophøies i Landet. 12 Herren Zebaoth er med os; Jakobs Gud er vor Ophøielse. Sela. 1 En Psalme til Sangmesteren, for Korahs Børn. 2 Alle Folk, klapper med Haand, raaber (med Glæde) for Gud med frydefuld Røst! 3 Thi Herren, den Høieste, er forfærdelig, en stor Konge over al Jorden.
• Sal 34:1-2 : 1 Davids (Psalme), der han forvendte sin Sands for Abimelechs Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik (bort). 2 Jeg vil love Herren til hver Tid, hans Lov skal altid være i min Mund.
• Sal 37:3 : 3 Forlad dig paa Herren og gjør Godt, bo i Landet og nær dig troligen.
• Hebr 6:18 : 18 paa det vi ved to uforanderlige Grunde, efter hvilke det var umuligt, at Gud skulde lyve, kunde have en stærk Trøst, naar vi flye hen at holde fast ved det (os) foresatte Haab,
• Jes 50:10 : 10 Hvo er iblandt eder, som frygter Herren, som adlyder hans Tjeners Røst? Den, som vandrer i Mørke og haver ikke (Lysets) Skin, han skal forlade sig paa Herrens Navn, ja (fast) forlade sig paa sin Gud.
• Ordsp 14:26 : 26 I Herrens Frygt er en tryg Styrke, og han skal være en Tilflugt for sine Børn.