Verse 14

Men jeg (flyer med) min Bøn til dig, Herre! (lad det være) en velbehagelig Tid, O Gud! efter din megen Miskundhed; bønhør mig for din, Frelses Sandheds Skyld.

Referenced Verses

  • Sal 144:7 : 7 Udræk dine Hænder af det Høie, udfri mig og red mig af store Vande, af en Fremmeds Børns Haand,
  • Sal 69:1-2 : 1 Til Sangmesteren; paa Schoschannim; Davids (Psalme). 2 Gud! frels mig, thi Vandet er kommet indtil Sjælen.
  • Sal 69:15 : 15 Fri mig af Dynd, at jeg ikke synker; lad mig fries fra mine Hadere og af det dybe Vand.
  • Sal 109:3 : 3 Og de omkringgave mig med hadefulde Ord, ja, de strede imod mig uden Aarsag.
  • Sal 109:21 : 21 Men du, Herre Herre! handle med mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
  • Sal 124:4-5 : 4 da havde Vandene løbet over os, en Bæk havde gaaet over vor Sjæl; 5 da havde de stolte Vande gaaet over vor Sjæl.
  • Sal 25:18-19 : 18 See min Elendighed og min Møie, og forlad (mig) alle mine Synder. 19 See til mine Fjender, thi de ere mange og hade mig med fortrædeligt Had.
  • Sal 35:19 : 19 Lad dem ikke glædes over mig, som ere mine Fjender uden Skyld, eller dem blinke med Øiet, som hade mig uden Aarsag.
  • Sal 40:1-3 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. 2 Jeg biede taalmodig efter Herren, og han bøiede sig til mig og hørte mit Raab. 3 Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, saa han befæstede mine Gange.
  • Sal 42:2 : 2 Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme, saa skriger min Sjæl til dig, o Gud!
  • Sal 42:7 : 7 Min Gud! min Sjæl nedbøier sig i mig; derfor vil jeg komme dig ihu fra Jordans Land og Hermonim, fra det lille Bjerg.
  • Jer 38:6-9 : 6 Da toge de Jeremias og kastede ham i Malchijas, Melechs Søns, Hule, som var i Fængslets Forgaard, og nedlode Jeremias ved Strikker; og der var ikke Vand i Hulen, men Dynd, og Jeremias sank ned i Dyndet. 7 Der Ebed-Melech, den Morian, en Mand, (som var) Kammertjener og var i Kongens Huus, hørte, at man havde kastet Jeremias i Hulen, og Kongen sad i Benjamins Port, 8 da gik Ebed-Melech ud af Kongens Huus, og han talede med Kongen og sagde: 9 Min Herre Konge! disse Mænd have gjort ilde i alt det, de have gjort imod Jeremias, Propheten, som de kastede i Hulen, og han maa døe i sit Sted af Hunger, thi her er ikke ydermere Brød i Staden. 10 Da befoel Kongen Ebed-Melech, den Morian, og sagde: Tag tredive Mænd herfra med dig, og du skal drage Jeremias, Propheten, op af Hulen, førend han døer. 11 Og Ebed-Melech tog Mændene med sig, og gik ind i Kongens Huus, hen under Forraadskammeret, og tog derfra gamle Pjalter og gamle Klude, og kastede dem ned til Jeremias i Hulen med Strikkerne. 12 Og Ebed-Melech, Morianen, sagde til Jeremias: Læg dog de gamle Pjalter og Klude under dine Hænder (og) Arme om Strikkerne; og Jeremias gjorde saa. 13 Og de droge Jeremias med Strikkerne, og førte ham op af Hulen; og Jeremias blev i Fængslets Forgaard.
  • Klag 3:55 : 55 Herre! jeg kaldte paa dit Navn nederst af Hulen.
  • Mark 14:34-42 : 34 Og han sagde til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager. 35 Og han gik lidet frem, faldt ned paa Jorden og bad, at denne Time maatte gaae ham forbi, om det var muligt. 36 Og han sagde: Abba, Fader! Alting er dig muligt, tag denne Kalk fra mig; dog (skee) ikke, hvad jeg vil, men hvad du (vil). 37 Og han kom og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Simon, sover du? kunde du ikke vaage een Time? 38 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt. 39 Og han gik atter hen og bad, og sagde de samme Ord. 40 Og han kom igjen og fandt dem atter sovende; thi deres Øine vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham. 41 Og han kom tredie Gang og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? Det er forbi, Timen er kommen; see, Menneskens Søn forraades i Synderes Hænder. 42 Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.
  • Mark 15:34 : 34 Og ved den niende Time raabte Jesus med høi Røst og sagde: Eloi! Eloi! Lama Sabachtani? det er udlagt: Min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?
  • Luk 19:14 : 14 Men hans (Riges) Borgere hadede ham, og skikkede Sendebud efter ham og lode sige: Vi ville ikke, at denne skal regjere over os.
  • Luk 19:27 : 27 Fører dog hid hine mine Fjender, som ikke vilde, at jeg skulde regjere over dem, og slaaer dem ihjel for mine Øine.
  • Apg 5:30-31 : 30 Vore Fædres Gud opreiste Jesum, hvilken I sloge ihjel, da I hængte ham paa et Træ. 31 Denne haver Gud ophøiet til en Fyrste og Frelser ved sin høire Haand, for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.