Verse 13
De, som sidde i Porten, snakke om mig, og (jeg er) deres Strængeleg, som drikke stærk Drik.
Referenced Verses
- Jes 49:8 : 8 Saa sagde Herren: Jeg bønhørte dig paa den behagelige Tid og hjalp dig paa Saligheds Dag, og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt iblandt Folk, at opreise Landet, at lade dem arve de ødelagte Arvedele,
- 2 Kor 6:2 : 2 — thi han siger: Jeg haver bønhørt dig i en behagelig Tid og hjulpet dig paa Frelsens Dag; see, nu er en behagelig Tid, see, nu er Frelsens Dag —
- Hebr 5:7 : 7 Han, som i sine Kjøds Dage, der han med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begjæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Ængstelse,
- 1 Pet 2:23 : 23 som ikke skjendte igjen, der han blev overskjendt, ikke truede, der han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigen;
- Jes 55:6 : 6 Søger Herren, medens han findes, kalder paa ham, medens han er nær.
- Mika 7:20 : 20 Du skal bevise Jakob Sandhed, Abraham Miskundhed, som du haver svoret vore Fædre fra de gamle Dage af.
- Matt 26:36-46 : 36 Da kom Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og sagde til Disciplene: Sætter eder her, imedens jeg gaaer bort derhen og beder. 37 Og han tog Peder og de to Zebedæi Sønner til sig, og begyndte at bedrøves og svarligen at ængstes. 38 Da siger han til dem: Min Sjæl er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig. 39 Og han gik lidet frem, faldt paa sit Ansigt, og bad og sagde: Min Fader! er det muligt, da gaae denne Kalk fra mig! dog ikke som jeg vil, men som du vil. 40 Og han kom til Disciplene og fandt dem sovende, og sagde til Peder: Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig? 41 Vaager og beder, at I ikke skulle komme i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt. 42 Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: Min Fader! er det ikke muligt, at denne Kalk kan gaae fra mig, uden at jeg skal drikke den, da skee din Villie! 43 Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øine vare betyngede. 44 Og han lod dem blive, og gik atter hen og bad tredie Gang og talede de samme Ord. 45 Da kom han til sine Disciple og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? See, Timen er nær, og Menneskens Søn skal overantvordes i Synderes Hænder. 46 Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.
- Luk 1:72 : 72 (for) at gjøre Barmhjertighed mod vore Fædre og tænke paa sin hellige Pagt,
- Luk 22:44 : 44 Og der han stred hart (med Dødsangest), bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.
- Joh 17:1-9 : 1 Disse Ting talede Jesus, og opløftede sine Øine til Himmelen og sagde: Fader! Timen er kommen; herliggjør din Søn, at og din Søn kan herliggjøre dig; 2 ligesom du haver givet ham Magt over alt Kjød, paa det at han maa give alle dem, som du haver givet ham, et evigt Liv. 3 Men dette er det evige Liv, at de kjende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesum Christum. 4 Jeg haver forherliget dig paa Jorden; jeg haver fuldkommet den Gjerning, som du haver givet mig, at jeg skulde gjøre. 5 Herliggjør du mig og nu, Fader! hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var. 6 Jeg aabenbarede dit Navn for de Mennesker, hvilke du haver givet mig af Verden; de vare dine, og du haver givet mig dem, og de have bevaret dit Ord. 7 Nu vide de, at alt det, som du haver givet mig, er af dig. 8 Thi de Ord, som du haver givet mig, haver jeg givet dem; og de have annammet dem og erkjendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de have troet, at du haver udsendt mig. 9 Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som du haver givet mig, thi de ere dine. 10 Og alt det, som mit er, det er dit, og det, som dit er, det er mit; og jeg er herliggjort i dem. 11 Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilke du haver givet mig, at de maae være Eet, ligesom vi. 12 Da jeg var hos dem i Verden, bevarede jeg dem i dit Navn; dem, som du haver givet mig, vogtede jeg, og Ingen blev fortabt af dem, uden det Fortabelsens Barn, paa det at Skriften skulde fuldkommes. 13 Men nu kommer jeg til dig, og disse Ting taler jeg i Verden, for at de skulle have min Glæde fuldkommen i sig. 14 Jeg haver givet dem dit Ord, og Verden haver hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden. 15 Jeg beder ikke, at du skal tage dem (ud) af Verden, men at du skal bevare dem fra det Onde. 16 De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden. 17 Hellige dem i din Sandhed; dit Ord er Sandhed. 18 Ligesom du haver sendt mig til Verden, saa haver og jeg sendt dem til Verden. 19 Og jeg helliger mig selv for dem, paa det de skulle ogsaa være helligede i Sandheden. 20 Men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som formedelst deres Ord skulle troe paa mig; 21 paa det de maae alle være Eet, ligesom du, Fader! i mig og jeg i dig, at de og skulle være Eet i os, at Verden kan troe, at du haver udsendt mig. 22 Og jeg haver givet dem den Herlighed, som du haver givet mig, paa det de skulle være Eet, ligesom vi ere Eet, 23 jeg i dem, og du i mig, paa det de skulle være fuldkommede til Eet, og at Verden kan kjende, at du haver udsendt mig og haver elsket dem, ligesom du haver elsket mig. 24 Fader! jeg vil, at de, som du haver givet mig, skulle og være hos mig, hvor jeg er, at de maae see min Herlighed, som du haver givet mig; thi du haver elsket mig, førend Verdens Grundvold blev lagt. 25 Retfærdige Fader! Verden kjendte dig og ikke, men jeg kjender dig, og disse have erkjendt, at du haver udsendt mig. 26 Og jeg kundgjorde dem dit Navn og vil kundgjøre dem det, paa det at den Kjærlighed, med hvilken du elsker mig, skal være i dem, og jeg i dem.
- Apg 13:32-33 : 32 Ogsaa vi forkynde eder formedelst Evangelium den Forjættelse, som er skeet til Fædrene, at Gud haver opfyldt den for os, deres Børn, idet han opreiste Jesum; 33 som og skrevet er i den anden Psalme: Du er min Søn; idag haver jeg født dig.
- Rom 15:8-9 : 8 Jeg siger nemlig, at Jesus Christus er bleven Omskjærelsens Tjener for Guds Sanddruheds Skyld, til at stadfæste Forjættelserne til Fædrene; 9 men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som skrevet er: Derfor vil jeg bekjende dig iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn.
- 1 Mos 24:27 : 27 Og han sagde: Lovet være Herren, min Herres Abrahams Gud, som ikke haver forladt sin Miskundhed og sin Sandhed mod min Herre; (hvad) mig (anlanger), Herren haver ført mig paa Veien til min Herres Broders Huus.
- 1 Sam 25:8 : 8 Spørg dine unge Karle, og de skulle kundgjøre dig det, og lad de unge Karle finde Naade for dine Øine, thi vi ere komne paa en god Dag; Kjære, giv dine Tjenere og din Søn David, hvad din Haand finder.
- Est 5:2 : 2 Og det skede, der Kongen saae Esther, Dronningen, staae i Forgaarden, da fik hun Naade for hans Øine, og Kongen udrakte til Esther Guldspiret, som var i hans Haand; da kom Esther frem og rørte ved Spidsen paa Spiret.
- Est 5:6 : 6 Da sagde Kongen til Esther under Gjæstebudet ved Vinen: Hvad er din Bøn? og den skal gives dig, og hvad er din Begjæring? (var det) indtil Halvdelen af Riget, da skal det skee.
- Est 7:2 : 2 da sagde Kongen til Esther ogsaa om anden Dagen i Gjæstebudet ved Vinen: Hvad er din Bøn, Dronning Esther? og det skal gives dig, og hvad er din Begjæring? (var det) indtil Halvdelen af Riget, da skal det skee.
- Sal 32:6 : 6 Derfor skal hver Hellig bede til dig til den Tid, (naar du) findes; ja, naar der komme store Vandskyl, skulle de ikke naae til ham.
- Sal 51:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme;
- Sal 55:16-17 : 16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem. 17 Jeg, jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
- Sal 91:15 : 15 Han skal kalde paa mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød; jeg vil frie ham og herliggjøre ham.
- Sal 98:3 : 3 Han kom sin Miskundhed og sin Sandhed ihu imod Israels Huus; alle Verdens Ender saae vor Guds Salighed.
- Sal 40:10-11 : 10 Jeg bebuder Retfærdighed i en stor Forsamling; see, jeg vil ikke (lade) forhindre mine Læber; Herre! du veed det. 11 Jeg skjuler ikke din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg taler om din Trofasthed og din Salighed; jeg dølger ikke din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.