Verse 33

O Rigdoms Dyb baade paa Guds Viisdom og Kundskab! hvor urandsagelige ere hans Domme, og hans Veie usporlige!

Referenced Verses

• Sal 92:5 : 5 Thi, Herre! du glædede mig ved din Gjerning; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gjerninger.
• Job 5:9 : 9 (til ham,) som gjør store Ting, hvilke man ikke kan randsage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa;
• Rom 2:4 : 4 eller foragter du hans Godheds og Taalmodigheds og Langmodigheds Rigdom, og veed ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?
• Ef 3:10 : 10 paa det at Guds mangfoldige Viisdom skulde nu ved Menigheden blive kundgjort for Fyrstendømmer og Magter i Himmelen,
• Kol 2:2-3 : 2 paa det at deres Hjerter maatte opmuntres, idet de sammenføies i Kjærlighed og (komme) til den fuldvisse Indsigts hele Rigdom, til Erkjendelsen af Guds, baade Faderens og Christi Hemmelighed, 3 i hvilken alle Viisdommens og Kundskabens Skatte ere skjulte.
• Ef 1:7 : 7 i hvem vi formedelst hans Blod have Forløsning, Syndernes Forladelse, efter hans Naades Rigdom,
• Job 37:23 : 23 (Han er) den Almægtige, vi finde ham ikke, (han er) stor af Kraft; dog vil han ikke plage med Ret og Retfærdigheds Mangfoldighed.
• Sal 36:6 : 6 Herre! din Miskundhed er i Himlene, din Sandhed (naaer) indtil de (øverste) Skyer.
• Sal 40:5 : 5 Salig er den Mand, som sætter sin Tillid til Herren, og vender ikke sit Ansigt til de Hovmodige og til dem, som bøie sig til Løgn.
• Sal 77:19 : 19 Din Tordens Lyd var i (Luftens) Kreds, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skjælvede.
• Job 11:7-9 : 7 Mon du kan finde det, Gud haver randsaget? mon du vil finde den Almægtiges Fuldkommenhed? 8 (Den er saa) høi som Himmelen, hvad vil du gjøre? (den er) dybere end Helvede, hvad kan du vide? 9 Maalet paa den er længere end Jorden, og Bredden (bredere) end Havet.
• Ef 3:8 : 8 Mig, den Allerringeste af alle Hellige, er denne Naade given, at prædike i Evangelium for Hedningerne Christi urandsagelige Rigdom,
• Kol 1:27 : 27 hvem Gud vilde tilkjendegive, hvilken denne Hemmeligheds herlige Rigdom er iblandt Hedningerne, nemlig Christus i eder, det Herlighedens Haab,
• Ef 2:7 : 7 paa det han i de tilkommende Tider kunde vise sin Naades overvættes Rigdom i Godhed mod os udi Christo Jesu.
• Ef 3:16 : 16 at han efter sin Herligheds Rigdom vil forunde Eder mægtigen at bekræftes ved hans Aand i Henseende til det indvortes Menneske;
• Job 26:14 : 14 See, disse ere de yderste (Parter) af hans Veie, og hvor lidet er det Ord, som vi have hørt om ham? hvo skulde da kunne forstaae sig paa hans Magts Torden?
• Job 33:13 : 13 Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.
• Job 37:19 : 19 Lad os vide, hvad vi skulle sige ham; (thi) vi kunne ikke ordentlig forestille (Noget) for Mørkheds Skyld.
• Rom 9:23 : 23 og (det) for at kundgjøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertighedens Kar, hvilke han forud havde beredt til Herlighed,
• Job 9:10 : 10 som gjør store Ting, saa de ikke (staae til) at randsage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal paa.
• Sal 97:2 : 2 Sky og Mørke ere trindt omkring ham, Retfærdighed og Dom ere hans Thrones Befæstelse.
• Sal 107:8-9 : 8 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn; 9 fordi han mættede en tørstig Sjæl, og fyldte en hungrig Sjæl med Godt. 10 De, som sadde i Mørke og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og i Jern, 11 — fordi de vare gjenstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Høiestes Raad. 12 Derfor ydmygede han deres Hjerter ved Møie; de stødte an, og der var ingen Hjælper. 13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler. 14 Han udførte dem af Mørke og Dødens Skygge, og sønderrev deres Baand— 15 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn; 16 fordi han sønderbrød Kobberporte og sønderhuggede Jernstænger. 17 (De, som vare) Daarer formedelst deres Overtrædelses Vei, og bleve plagede for deres Misgjerningers Skyld, 18 — deres Sjæl fik en Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte. 19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler. 20 Han sendte sit Ord og helbredede dem, og reddede dem af deres Fordærvelser — 21 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn, 22 og offre Takoffers Offere, og fortælle hans Gjerninger med Frydesang. 23 De, som fare ned paa Havet i Skibe, som udrette (deres) Gjerning i store Vande, 24 — de, de saae Herrens Gjerninger, og hans underlige Gjerninger i det Dybe. 25 Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger. 26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke. 27 De dreves omkring og ravede som den Drukne, og al deres Viisdom blev opslugt. 28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler. 29 Han lod Stormen blive stille, og deres Bølger lagde sig. 30 Da bleve de glade, at de vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begjæring — 31 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn, 32 og ophøie ham i Folkets Forsamlings og rose ham der, hvor de Gamle sidde. 33 Han gjorde Floder til en Ørk, og Vandløb til et tørstigt (Sted), 34 et frugtbart Land til et salt (Land) for deres Ondskab, som boede deri. 35 Han gjorde en Ørk til en Vandsø, og et tørt Land til Vandløb. 36 Og han lod de Hungrige boe der, og de beredte en Stad, som de kunde boe udi. 37 Og de saaede Agre og plantedeViingaarde, og de fik Frugt (af deres) Indkomme. 38 Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Fæ. 39 Derefter bleve de formindskede, og nedbøiede af ond Trængsel og Bedrøvelse. 40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er. 41 Men han ophøiede en Fattig af Elendighed, og gjorde Slægterne som en Hjord. 42 De Oprigtige skulle see det og glæde sig; men al Uretfærdighed maa lukke sin Mund til. 43 Hvo er viis, han skal bevare disse Ting, og de skulle forstaae Herrens Miskundheder.
• Ordsp 25:3 : 3 Himmelens Høihed og Jordens Dybhed og Kongers Hjerte ere urandsagelige.
• Fork 3:11 : 11 Han gjorde Alting smukt i sin Tid, og lagde Verden i deres Hjerte, uden hvilken et Menneske ikke kan udfinde den Gjerning, som Gud haver gjort, fra Begyndelsen indtil Enden.
• Dan 4:35 : 35 Og Alle, som boe paa Jorden, ere som Intet at regne, og efter sin Villie gjør han med Himmelens Hær og dem, som boe paa Jorden, og der er Ingen, som kan forhindre hans Haand og sige til ham: Hvad gjør du?
• Ef 3:18 : 18 og at I, rodfæstede og grundfæstede i Kjærlighed, kunne formaae at begribe med alle de Hellige, hvad der er det Brede og Lange og Dybe og Høie,