1 Mosebok 47:9
Jakob svarte: «Min reisetid har vart hundre og tretti år. Mine dager har vært få og preget av motgang, og de har ikke målt seg med den levetiden mine fedre hadde under deres reise.»
Jakob svarte: «Min reisetid har vart hundre og tretti år. Mine dager har vært få og preget av motgang, og de har ikke målt seg med den levetiden mine fedre hadde under deres reise.»
Jakob svarte Farao: Mine år som fremmed er hundre og tretti. Få og onde har dagene i mitt liv vært, og de har ikke nådd opp til de dagene mine fedre levde i sitt fremmedliv.
Jakob svarte farao: «Jeg har levd som fremmed i 130 år. Mine år har vært få og harde, og de når ikke opp til leveårene fedrene mine hadde, de årene de levde som fremmede.»
Jakob sa til farao: Årene i min fremmedvandring er hundre og tretti. Få og harde har mine livsår vært, og de har ikke nådd opp til årene i mine fedres liv i deres fremmedvandring.
Jakob svarte farao: 'Årene av mitt liv er hundre og tretti. Mine år har vært få og vanskelige, og de når ikke opp til leveårene til mine fedre.'
Jakob svarte farao: Mine vandringsår er hundre og tretti. Få og vanskelige har mine leveår vært, og de har ikke nådd opp til leveårene til mine fedre i deres vandringer.
Og Jakob sa til farao: "Mine leveår er hundre og tretti år; få og vanskelige har de vært. Jeg har ikke nådd opp til leveårene til mine fedre."
Jakob svarte faraoen: Jeg har vært på vandring i 130 år. Få og vanskelige har mine leveår vært, og jeg har ikke nådd mine forfedres leveår i deres vandringer.
Jakob svarte: "Mitt vandrerliv har vart i hundre og tretti år. Få og vanskelige har mine leveår vært, og de har ikke nådd mine fedres år i deres vandrerliv."
Jakob svarte farao: De dagene jeg har levd som en fremmed her på jorden er hundre og tretti år. Få og onde har mine dager vært, og de har ikke nådd opp til min fedres dager i de årene de levde som fremmede.
Jakob svarte farao: De dagene jeg har levd som en fremmed her på jorden er hundre og tretti år. Få og onde har mine dager vært, og de har ikke nådd opp til min fedres dager i de årene de levde som fremmede.
Jakob svarte farao: "Mine år som jeg har levd som fremmed, er et hundre og tretti år. Lite og vondt har årene av mitt liv vært, og jeg har ikke nådd opp til årene av mine fedres liv i deres tid som fremmede."
Jacob replied to Pharaoh, 'The days of my sojourning have been one hundred thirty years. My years have been few and difficult, and they do not compare to the years of the lives of my fathers during their sojourning.'
Jakob svarte farao: 'Leveårene hvor jeg er fremmed bor har vært hundre og tretti år. Få og vanskelige har leveårene mine vært, og de når ikke opp til leveårene til mine fedre i deres levetid.'
Og Jakob sagde til Pharao: Min Udlændigheds Aars Dage ere hundrede og tredive Aar; faa og onde have mit Livs Aars Dage været, og have ikke naaet til mine Fædres Livs Aars Dage, i deres Udlændigheds Dage
And Jacob said unto Pharaoh, The days of the years of my pilgrima are an hundred and thirty years: few and evil have the days of the years of my life been, and have not attained unto the days of the years of the life of my fathers in the days of their pilgrima.
Og Jakob svarte farao: Jeg har vandret i fremmed land i hundre og tretti år. Få og vanskelige har mine leveår vært, og de har ikke nådd opp til årene i livet til mine fedre i deres fremmedlandsvandring.
And Jacob said to Pharaoh, The days of the years of my pilgrimage are one hundred and thirty years: few and evil have the days of the years of my life been, and have not attained to the days of the years of the life of my fathers in the days of their pilgrimage.
Jakob svarte farao: "Årene av mitt utlendighets liv er hundre og tretti år. Få og vonde har årene av mitt liv vært, og de har ikke nådd opp til årene av mitt fedres liv i deres utlendighet."
Og Jakob sa til farao: 'Mine år på vandring er hundre og tretti år; få og onde har mine levedager vært, og de har ikke nådd mine fedres leveår under deres vandringer.'
Jakob svarte farao: Dagene i mitt livs vandring er hundre og tretti år; få og onde har dagene i mitt liv vært, og de har ikke nådd mine fedres levetid i deres vandrings dager.
Jakob svarte: Årene jeg har vandret, har vært hundre og tretti; få og vanskelige har årene av mitt liv vært, og de har vært færre enn årene til mine fedres vandringer.
And Jacob{H3290} said{H559} unto Pharaoh,{H6547} The days{H3117} of the years{H8141} of my pilgrimage{H4033} are a hundred{H3967} and thirty{H7970} years:{H8141} few{H4592} and evil{H7451} have been the days{H3117} of the years{H8141} of my life,{H2416} and they have not attained{H5381} unto the days{H3117} of the years{H8141} of the life{H2416} of my fathers{H1} in the days{H3117} of their pilgrimage.{H4033}
And Jacob{H3290} said{H559}{(H8799)} unto Pharaoh{H6547}, The days{H3117} of the years{H8141} of my pilgrimage{H4033} are an hundred{H3967} and thirty{H7970} years{H8141}: few{H4592} and evil{H7451} have the days{H3117} of the years{H8141} of my life{H2416} been, and have not attained{H5381}{(H8689)} unto the days{H3117} of the years{H8141} of the life{H2416} of my fathers{H1} in the days{H3117} of their pilgrimage{H4033}.
And Iacob sayde vnto Pharao: the dayes of my pilgremage are an hundred and.xxx. yeres. Few and euell haue the dayes of my lyfe bene and haue not attayned vnto the yeres of the lyfe of my fathers in the dayes of their pilgremages.
Iacob sayde: The tyme of my pylgremage is an hudreth and thirtie yeares: litle and euell is the tyme of my pilgremage, and attayneth not vnto the tyme of my fathers in their pylgremages.
And Iaakob sayd vnto Pharaoh, The whole time of my pilgrimage is an hundreth & thirty yeeres: fewe and euill haue the dayes of my life bene, and I haue not attayned vnto the yeeres of the life of my fathers, in the dayes of their pilgrimages.
Iacob sayd vnto Pharao, The dayes of my pilgrimage are an hundred and thirtie yeres: Fewe and euill haue the dayes of my life ben, and haue not attayned vnto the yeres of ye lyfe of my fathers, in the dayes of theyr pilgrimage.
And Jacob said unto Pharaoh, The days of the years of my pilgrimage [are] an hundred and thirty years: few and evil have the days of the years of my life been, and have not attained unto the days of the years of the life of my fathers in the days of their pilgrimage.
Jacob said to Pharaoh, "The days of the years of my pilgrimage are one hundred thirty years. Few and evil have been the days of the years of my life, and they have not attained to the days of the years of the life of my fathers in the days of their pilgrimage."
And Jacob saith unto Pharaoh, `The days of the years of my sojournings `are' an hundred and thirty years; few and evil have been the days of the years of my life, and they have not reached the days of the years of the life of my fathers, in the days of their sojournings.'
And Jacob said unto Pharaoh, The days of the years of my pilgrimage are a hundred and thirty years: few and evil have been the days of the years of my life, and they have not attained unto the days of the years of the life of my fathers in the days of their pilgrimage.
And Jacob said unto Pharaoh, The days of the years of my pilgrimage are a hundred and thirty years: few and evil have been the days of the years of my life, and they have not attained unto the days of the years of the life of my fathers in the days of their pilgrimage.
And Jacob said, The years of my wanderings have been a hundred and thirty; small in number and full of sorrow have been the years of my life, and less than the years of the wanderings of my fathers.
Jacob said to Pharaoh, "The days of the years of my pilgrimage are one hundred thirty years. Few and evil have been the days of the years of my life, and they have not attained to the days of the years of the life of my fathers in the days of their pilgrimage."
Jacob said to Pharaoh,“All the years of my travels are 130. All the years of my life have been few and painful; the years of my travels are not as long as those of my ancestors.”
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Josef førte sin far Jakob inn og satte ham for farao, og Jakob velsignet farao.
8 Farao spurte Jakob: «Hvor gammel er du?»
28 Jakob levde i Egypt i sytten år, så hans totale levetid ble hundre og førtisju år.
29 Da tiden nærmet seg at Israel måtte dø, kalte han sin sønn Josef og sa til ham: «Om jeg nå har funnet nåde i dine øyne, legg da, jeg ber deg, hånden under mitt lår og vis meg godhet og sannhet; begrav meg ikke i Egypt.»
30 «Nei, jeg vil hvile med mine fedre, og du skal føre meg ut av Egypt for å begrave meg i deres gravsted,» fortsatte han. Og Josef sa: «Jeg skal gjøre som du har bedt.»
10 Jakob velsignet farao, og gikk bort fra ham.
3 Og førti dager ble overholdt for ham, for slik er den fastsatte tiden for de som blir balsamerte; og egypterne sørget over ham i syttito dager.
4 Da sørgetiden var over, talte Josef til Faraos husholdning og sa: «Om jeg nå har funnet nåde i deres øyne, vær så snill å tale for meg for Farao og si:»
5 «Min far påla meg å sverge og sa: Se, jeg dør; og i graven jeg har gravd for meg i Kanaan, der skal du begrave meg. La meg derfor få gå opp og begrave min far, så vender jeg tilbake.»
22 Josef bosatte seg i Egypt sammen med sin fars hus, og han levde 110 år.
15 Så dro Jakob ned til Egypt, og han døde der sammen med våre fedre.
10 Våre dager er sytti år; og om vi ved styrke når åtti år, er de likevel fylt med slit og sorg, for de er snart forbi, og vi farer bort.
1 Jakob bosatte seg i det landet der hans far var en fremmed, i Kanaan.
2 Dette er slekten til Jakob. Josef, som var sytten år gammel, holdt flokken sammen med sine brødre; gutten var med Bilhas og Zilpas sønner, det vil si sønnene til hans fars kvinner. Josef formidlet deres uhelbredelige rykter til sin far.
46 Josef var tretti år gammel da han sto for Farao, Egypts konge. Deretter forlot han Faraos nærvær og reiste rundt i hele landet.
28 Isaks levetid var hundreogåttifire år.
30 Israel sa til Josef: «La meg dø, for jeg har fått se ditt ansikt nå som du fremdeles lever.»
31 Josef sa til sine brødre og til husstanden: «Jeg skal gå opp og vise farao at mine brødre og min fars hus, som var i Kanaan, har kommet til meg.»
7 Dette er de år Abrahams liv, han levde hundre og trettifem år.
5 Farao talte så til Josef: «Din far og dine brødre har kommet til deg.»
3 Farao spurte dem: «Hva er deres yrke?» Og de svarte: «Vi, og også våre fedre, er gjetere.»
26 Så døde Josef, han var 110 år gammel; de balsamerte ham og la ham i en kiste i Egypt.
40 Oppholdet til Israels barn i Egypt var på fire hundre og tredve år.
4 «Jeg skal følge deg ned til Egypt, og jeg vil virkelig bringe deg opp igjen; og Josef skal legge sin hånd på dine øyne.»
5 Og Jakob reiste seg fra Beer-Sjeba; Israels sønner bar sin far, med små barn og koner, i de vognene som farao hadde sendt for å frakte ham.
25 De dro opp ut av Egypt og ankom Kanaan, til Jakob, deres far.
15 Han velsignet Josef og sa: 'Gud, foran hvem mine fedre Abraham og Isak vandret, den Gud som har tatt vare på meg hele mitt liv fram til i dag,
21 Da sa Jakob til Laban: «Gi meg min kone, for mine dager er oppfylt, slik at jeg kan gå inn til henne.»
5 Og alle de sjeler som kom ut fra Jakobs lemmer, var sytti sjeler; for Josef var allerede i Egypt.
15 Hvordan våre fedre dro ned til Egypt, og vi bodde der lenge; og egypterne plaget oss og våre fedre.
42 «Om ikke min fars Gud, Abrahams Gud, og Isaaks ærefrykt hadde vært med meg, ville du nå uten tvil ha sendt meg bort tomhendt. Gud har sett mitt elendighet og all min slit, og irettesatte deg i går kveld.»
17 Farao sa til Josef: «Si til dine brødre: Slik skal dere gjøre: Last dyrene deres og dra til Kanaan.»