1 Mosebok 48:15
Han velsignet Josef og sa: Gud, som mine fedre Abraham og Isak vandret for, Gud som har forsørget meg hele mitt liv til denne dag,
Han velsignet Josef og sa: Gud, som mine fedre Abraham og Isak vandret for, Gud som har forsørget meg hele mitt liv til denne dag,
Han velsignet Josef og sa: Gud, han som mine fedre Abraham og Isak vandret for hans ansikt, Gud som har vært min hyrde fra jeg ble til og til denne dag,
Han velsignet Josef og sa: «Gud, som mine fedre Abraham og Isak vandret framfor, Gud som har vært min hyrde fra jeg ble til og til denne dag,
Og han velsignet Josef og sa: Gud, for hvis ansikt mine fedre Abraham og Isak vandret, den Gud som har vært min hyrde hele mitt liv inntil denne dag,
Han velsignet Josef og sa: "Gud, for hvem mine fedre Abraham og Isak vandret, Gud som har vært min hyrde hele mitt liv til denne dag,
Og han velsignet Josef og sa: «Gud, for hvem mine fedre Abraham og Isak vandret, Gud som har vært min hyrde hele mitt liv til denne dag,
Og han velsignet Josef og sa: Gud, som mine fedre Abraham og Isak vandret foran, Gud som har mettet meg hele mitt liv fram til denne dag,
Han velsignet Josef og sa: "Den Gud som mine fedre Abraham og Isak vandret for, den Gud som har vært min hyrde fra jeg ble til, til denne dag,
Og han velsignet Josef og sa: "Gud, for hvem mine fedre Abraham og Isak vandret, Gud som har vært min hyrde fra min ungdom til denne dag,
Og han velsignet Josef og sa: Gud, som mine fedre Abraham og Isak vandret for hans ansikt, den Gud som har fødd meg hele mitt livs dager til i dag,
Han velsignet Josef og sa: 'Gud, foran hvem mine fedre Abraham og Isak vandret, den Gud som har tatt vare på meg hele mitt liv fram til i dag,
Og han velsignet Josef og sa: Gud, som mine fedre Abraham og Isak vandret for hans ansikt, den Gud som har fødd meg hele mitt livs dager til i dag,
Han velsignet Josef og sa: 'Gud, for hvem mine fedre Abraham og Isak vandret, Gud som har vært min hyrde fra fødselen til denne dag,
Then he blessed Joseph and said, 'The God before whom my fathers Abraham and Isaac walked faithfully, the God who has been my shepherd all my life to this day,'
Han velsignet Josef og sa: 'Den Gud som mine fedre, Abraham og Isak, vandret for; den Gud som har vært min hyrde hele mitt liv til denne dag.'
Og han velsignede Joseph og sagde: Den Gud, for hvis Ansigt mine Fædre, Abraham og Isak, vandrede, den Gud, som føder mig, fra jeg blev til, indtil denne Dag,
And he blessed Joseph, and said, God, before whom my fathers Abraham and Isaac did walk, the God which fed me all my life long unto this day,
Og han velsignet Josef og sa: Gud, for hvem mine fedre Abraham og Isak vandret, Gud som har tatt vare på meg hele mitt liv til denne dag,
And he blessed Joseph, and said, God, before whom my fathers Abraham and Isaac walked, the God who has fed me all my life long unto this day,
Han velsignet Josef og sa: "Den Gud som mine fedre Abraham og Isak vandret for, den Gud som har tatt vare på meg hele mitt liv til denne dag,
Han velsignet Josef og sa: 'Gud, for hvem mine fedre Abraham og Isak vandret, Gud som har fødd meg hele mitt liv til denne dag,
Og han velsignet Josef og sa: Den Gud for hvem mine fedre Abraham og Isak vandret, den Gud som har fødd meg hele mitt liv til denne dag,
Og han velsignet Josef og sa: Måtte Gud, som mine fedre Abraham og Isak tilbad, Gud som har tatt vare på meg hele mitt liv til denne dag,
And he blessed Ioseph saynge: God before whome my fathers Abraham and Isaac dyd walke and the God which hath fedd me all my life longe vnto this day
And he blessed Ioseph, & saide: The God before who my fathers Abraha & Isaac haue walked: ye God yt hath fed me my lyfe longe vnto this daye:
Also he blessed Ioseph and sayde, The God, before whom my fathers Abraham and Izhak did walke, the God, which hath fed me al my life long vnto this day, blesse thee.
And he blessed Ioseph, and sayde: God in whose syght my fathers Abraham & Isahac dyd walke, God which hath fedde me al my lyfe long vnto this day,
And he blessed Joseph, and said, God, before whom my fathers Abraham and Isaac did walk, the God which fed me all my life long unto this day,
He blessed Joseph, and said, "The God before whom my fathers Abraham and Isaac did walk, the God who has fed me all my life long to this day,
And he blesseth Joseph, and saith, `God, before whom my fathers Abraham and Isaac walked habitually: God who is feeding me from my being unto this day:
And he blessed Joseph, and said, The God before whom my fathers Abraham and Isaac did walk, the God who hath fed me all my life long unto this day,
And he blessed Joseph, and said, The God before whom my fathers Abraham and Isaac did walk, the God who hath fed me all my life long unto this day,
And he gave Joseph a blessing, saying, May the God to whom my fathers, Abraham and Isaac, gave worship, the God who has taken care of me all my life till this day,
He blessed Joseph, and said, "The God before whom my fathers Abraham and Isaac did walk, the God who has fed me all my life long to this day,
Then he blessed Joseph and said,“May the God before whom my fathers Abraham and Isaac walked– the God who has been my shepherd all my life long to this day,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16Engelen som forløste meg fra alt ondt, velsigne guttene! La mitt navn og mine fedres navn, Abraham og Isak, bli nevnt over dem, og la dem vokse og bli til en mengde midt på jorden.
17Da Josef så at faren la høyre hånd på Efraims hode, mislikte han det. Han tok tak i farens hånd for å flytte den fra Efraims hode over på Manasses hode.
18Josef sa til sin far: Ikke slik, far, for dette er den førstefødte; legg din høyre hånd på hans hode.
19Men faren ville ikke og sa: Jeg vet det, min sønn, jeg vet det. Også han skal bli til et folk, og også han skal bli stor. Men hans yngre bror skal bli større enn ham, og hans ætt skal bli til en mengde av folkeslag.
20Han velsignet dem den dagen og sa: Med deg skal Israel velsigne og si: Må Gud gjøre deg som Efraim og som Manasse. Slik satte han Efraim foran Manasse.
21Israel sa til Josef: Se, jeg dør. Men Gud skal være med dere og føre dere tilbake til deres fedres land.
22Og jeg gir deg en del mer enn dine brødre, det jeg tok fra amoritten med mitt sverd og min bue.
1Etter dette fikk Josef høre: Se, faren din er syk. Da tok han med seg sine to sønner, Manasse og Efraim.
2Det ble sagt til Jakob: Se, sønnen din Josef kommer til deg. Da samlet Israel kreftene og satte seg opp i sengen.
3Jakob sa til Josef: Gud, Den Allmektige, viste seg for meg i Lus i Kanaans land og velsignet meg,
4og sa til meg: Se, jeg vil gjøre deg fruktbar og tallrik, jeg vil gjøre deg til en mengde folk, og jeg vil gi dette landet til din ætt etter deg som en evig eiendom.
8Israel så Josefs sønner og sa: Hvem er disse?
9Josef sa til sin far: Det er mine sønner, som Gud har gitt meg her. Han sa: La dem komme hit til meg, så vil jeg velsigne dem.
10Israels øyne var blitt svake av alder, så han ikke kunne se. Josef førte dem bort til ham, og han kysset dem og omfavnet dem.
11Israel sa til Josef: Jeg hadde ikke trodd at jeg skulle få se ansiktet ditt; og se, Gud har også latt meg se dine barn.
12Da tok Josef dem bort fra hans knær, og Josef bøyde seg med ansiktet til jorden.
13Så tok Josef dem begge, Efraim i sin høyre hånd mot Israels venstre hånd, og Manasse i sin venstre hånd mot Israels høyre hånd, og førte dem fram til ham.
14Men Israel rakte ut sin høyre hånd og la den på Efraims hode, som var den yngste, og sin venstre hånd på Manasses hode; han la hendene slik med vilje, for Manasse var den førstefødte.
7Josef førte inn sin far Jakob og stilte ham fram for Farao, og Jakob velsignet Farao.
25ved din fars Gud — han skal hjelpe deg — og ved Den Allmektige, han skal velsigne deg med velsignelser fra himmelen der oppe, velsignelser fra dypet som ligger der nede, velsignelser av brystene og av morslivet.
26Din fars velsignelser overgår mine forfedres velsignelser, like til de evige åsenes ytterste grense. De skal komme over Josefs hode, over issen på ham som var skilt ut fra sine brødre.
13Om Josef sa han: Velsignet av Herren være hans land med himmelens dyrebare ting, med dugg og med dypet som hviler under,
16med det dyrebare fra jorden og alt som fyller den, og med velviljen fra ham som bodde i tornebusken. La velsignelsen komme over Josefs hode, over issen til ham som ble skilt fra sine brødre.
5Fra den tid han satte ham over huset og over alt han eide, velsignet Herren egypterens hus for Josefs skyld. Herrens velsignelse hvilte over alt han hadde, både i huset og på marken.
23Josef fikk se Efraims barn i tredje ledd; også Makir, Manasses sønn, fikk barn som ble født og lagt på Josefs knær.
24Josef sa til brødrene sine: Jeg dør, men Gud vil visselig se til dere og føre dere ut av dette landet til det landet han svor å gi Abraham, Isak og Jakob.
10Jakob velsignet Farao og gikk ut fra ham.
8Det var altså ikke dere som sendte meg hit, men Gud. Han har gjort meg til en far for Farao, til herre over hele hans hus og til hersker over hele Egypt.
9Skynd dere og dra opp til min far og si til ham: Så sier din sønn Josef: Gud har gjort meg til herre over hele Egypt. Kom ned til meg, drøy ikke.
10Du skal bo i landet Gosen, og du skal være nær meg – du, dine barn og dine barnebarn, dine småfe og ditt storfe og alt du har.
9Og Jakob sa: Å Gud, min far Abrahams Gud og min far Isaks Gud, du, Herren, som sa til meg: Vend tilbake til landet ditt og til slekten din, så vil jeg gjøre vel mot deg.
21Ved tro velsignet Jakob, da han lå for døden, begge Josefs sønner; og han tilba, bøyd over enden av staven sin.
5og han sa til dem: Jeg ser på deres fars ansikt at det ikke er som før mot meg, men min fars Gud har vært med meg.
28Han sendte Juda i forveien til Josef for at han skulle lede dem til Gosen; og de kom til landet Gosen.
3Da sa han: Jeg er Gud, din fars Gud. Vær ikke redd for å dra ned til Egypt, for der vil jeg gjøre deg til et stort folk.
51Josef kalte den førstefødte Manasse: For Gud, sa han, har latt meg glemme all min møye og hele min fars hus.
12Josef forsørget sin far, sine brødre og hele sin fars hus med brød, etter hvor store familiene var.
30Da sa Israel til Josef: Nå kan jeg dø, siden jeg har sett ansiktet ditt, for du er ennå i live.