Hebreerbrevet 11:9
Ved tro oppholdt han seg i det lovede landet som i et fremmed land, og bodde i telt sammen med Isak og Jakob, medarvingene til det samme løftet.
Ved tro oppholdt han seg i det lovede landet som i et fremmed land, og bodde i telt sammen med Isak og Jakob, medarvingene til det samme løftet.
Ved tro bodde han som fremmed i det lovede land, som i et fremmed land. Han bodde i telt sammen med Isak og Jakob, medarvingene til det samme løftet.
I tro levde han som utlending i det lovede landet som i et fremmed land, og han bodde i telt sammen med Isak og Jakob, som var medarvinger til det samme løftet.
Ved tro levde han som fremmed i løftets land som i et fremmed land. Han bodde i telt sammen med Isak og Jakob, medarvingene til det samme løftet.
Ved tro bodde han som innflytter i det lovede land, som i et fremmed land, og bodde i telt med Isak og Jakob, som var sammen med ham arvinger av den samme lovnad.
Ved tro bodde han i det lovede landet som en fremmed og levde i telt sammen med Isak og Jakob, som var medarvinger av det samme løftet.
Ved tro bodde han som innflytter i det lovede landet, i telt sammen med Isak og Jakob, arvingene av det samme løftet.
I tro bosatte han seg i det lovede land som i et fremmedland, bodde i telt med Isak og Jakob, som var medarvinger til den samme løfte.
Ved tro bodde han i løftets land, som i et fremmed land, og bodde i telt med Isak og Jakob, arvingene med ham av det samme løfte.
Ved tro bosatte han seg i det lovede landet som en fremmed, og bodde i telt sammen med Isak og Jakob, medarvingene til det samme løftet.
Ved tro levde han som en fremmed i løftets land, som i et fremmed land, og bodde i telt med Isak og Jakob, medarvinger til samme løfte.
Ved tro oppholdt han seg i det lovede landet, som om det var et fremmed land, og han bodde i telter sammen med Isak og Jakob, som sammen med ham var arvinger til det samme løftet.
Ved tro bodde han som en utlending i løftets land, som i et fremmed land, og bodde i telt sammen med Isak og Jakob, medarvingene til det samme løftet.
Ved tro bodde han som en utlending i løftets land, som i et fremmed land, og bodde i telt sammen med Isak og Jakob, medarvingene til det samme løftet.
Ved tro levde han i det lovede land som i et fremmed land, og bodde i telt med Isak og Jakob, som var medarvinger til det samme løftet.
By faith he sojourned in the land of promise as in a foreign land, living in tents with Isaac and Jacob, heirs with him of the same promise.
Ved tro bodde han som en innflytter i det lovede landet, som i et fremmed land, og bodde i telt med Isak og Jakob, medarvinger til samme løfte;
Formedelst Tro opholdt han sig i Forjættelsens Land, som i et fremmed, boende udi Pauluner med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse;
By faith he sojourned in the land of promise, as in a strange country, dwelling in tabernacles with Isaac and Jacob, the heirs with him of the same promise:
Ved tro oppholdt han seg i det lovede landet, som i et fremmed land, og bodde i telt med Isak og Jakob, medarvingene til det samme løftet.
By faith he dwelt in the land of promise as in a foreign country, dwelling in tents with Isaac and Jacob, the heirs with him of the same promise:
Ved tro bodde han som en fremmed i det lovede land, som i et land som ikke tilhørte ham, i telt sammen med Isak og Jakob, medarvingene til den samme løftenen.
Ved tro bosatte han seg som fremmed i det lovede land, i telt sammen med Isak og Jakob, som var medarvinger til det samme løftet.
Ved tro bodde han i det lovede landet som en fremmed, og slo opp telt sammen med Isak og Jakob, som var medarvinger til det samme løftet.
Ved tro bodde han som fremmed i det landet Gud hadde lovt ham, som i et fremmed land, bodde i telt med Isak og Jakob, som var medarvinger til det samme løftet.
By fayth he removed into the londe yt was promysed him as into a straunge countre and dwelt in tabernacles: and so dyd Isaac and Iacob heyres with him of the same promes.
By faith was he a straunger in the lode of promes as in a straunge countre, & dwelt in tabernacles: and so dyd Isaac & Iacob, heyres with him of the same promes:
By faith he abode in the land of promes, as in a strange countrey, as one that dwelt in tents with Isaac and Iacob heires with him of the same promes.
By fayth he remoued into the lande of promise, as into a straunge countrey, whe he had dwelt in tabernacles, with Isaac and Iacob, heires with hym of the same promise:
By faith he sojourned in the land of promise, as [in] a strange country, dwelling in tabernacles with Isaac and Jacob, the heirs with him of the same promise:
By faith, he lived as an alien in the land of promise, as in a land not his own, dwelling in tents, with Isaac and Jacob, the heirs with him of the same promise.
by faith he did sojourn in the land of the promise as a strange country, in tabernacles having dwelt with Isaac and Jacob, fellow-heirs of the same promise,
By faith he became a sojourner in the land of promise, as in a `land' not his own, dwelling in tents, with Isaac and Jacob, the heirs with him of the same promise:
By faith he became a sojourner in the land of promise, as in a [land] not his own, dwelling in tents, with Isaac and Jacob, the heirs with him of the same promise:
By faith he was a wanderer in the land of the agreement, as in a strange land, living in tents with Isaac and Jacob, who had a part with him in the same heritage:
By faith, he lived as an alien in the land of promise, as in a land not his own, dwelling in tents, with Isaac and Jacob, the heirs with him of the same promise.
By faith he lived as a foreigner in the promised land as though it were a foreign country, living in tents with Isaac and Jacob, who were fellow heirs of the same promise.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Ved tro ble Enok tatt bort så han ikke skulle se døden; og han ble ikke funnet, fordi Gud hadde tatt ham bort; for før han ble tatt bort, hadde han fått det vitnesbyrd at han behaget Gud.
6Uten tro er det imidlertid umulig å behage ham; for den som kommer til Gud, må tro at han er til, og at han lønner dem som flittig søker ham.
7Ved tro, da Noah ble varslet av Gud om det som ennå ikke kunne ses, bygde han i ærefrykt en ark til frelse for sitt hus; ved den dømte han verden og ble arving til den rettferdighet som er av tro.
8Ved tro, da Abraham ble kalt, adlød han og dro ut til et sted som han skulle få i arv, og han dro ut uten å vite hvor han skulle.
10For han ventet på byen med grunnvoller, som har Gud til byggmester og skaper.
11Ved tro fikk også Sara selv kraft til å unnfange og fødte et barn, selv om hun var kommet langt forbi sin alder, fordi hun aktet ham trofast som hadde lovt.
13Alle disse døde i tro uten å ha fått løftene; men de så dem langt borte, lot seg overbevise og tok dem imot, og de bekjente at de var fremmede og pilegrimer på jorden.
14For de som taler slik, viser tydelig at de søker et hjemland.
16Men nå lengter de etter et bedre land, det vil si et himmelsk; derfor skammer ikke Gud seg over å kalles deres Gud, for han har gjort i stand en by for dem.
17Ved tro, da Abraham ble satt på prøve, bar han fram Isak som offer; ja, han som hadde fått løftene, bar fram sin enbårne sønn.
18Om ham var det sagt: «I Isak skal din ætt kalles.»
19Han regnet med at Gud var mektig til å reise ham opp, til og med fra de døde; derfra fikk han ham også tilbake som et forbilde.
20Ved tro velsignet Isak Jakob og Esau med tanke på det som skulle komme.
26i det han holdt Kristi vanære for større rikdom enn Egypts skatter; for han så fram til lønnen.
27Ved tro forlot han Egypt uten å frykte kongens vrede; for han holdt ut som om han så den usynlige.
28Ved tro holdt han påske og strøk blodet, for at han som ødela de førstefødte ikke skulle røre dem.
39Og alle disse, selv om de fikk et godt vitnesbyrd ved troen, mottok ikke løftet,
1Jakob bodde i det landet der hans far hadde vært fremmed, i Kanaans land.
1Troen er full visshet om det vi håper på, overbevisning om det vi ikke ser.
2For ved den fikk de gamle et godt vitnesbyrd.
3Ved tro forstår vi at verdene ble formet ved Guds ord, så det som ses ikke er blitt til av det synlige.
3og sa til ham: Dra ut fra ditt land og bort fra din slekt, og kom til det landet jeg vil vise deg.
4Da drog han ut fra kaldeernes land og slo seg ned i Haran. Og derfra, etter at hans far var død, førte Gud ham videre til dette landet hvor dere nå bor.
5Han gav ham ingen arv i det, ikke engang en plass å sette foten, men lovte å gi det til ham som eiendom og til hans etterkommere etter ham, enda han ikke hadde noe barn.
6Og Gud talte slik: Hans etterkommere skal bo som fremmede i et land som ikke er deres, og de skal gjøre dem til slaver og mishandle dem i fire hundre år.
9pakten han sluttet med Abraham, og eden han ga Isak,
12slik at dere ikke blir sløve, men etterfølgere av dem som ved tro og tålmodighet arver løftene.
13For da Gud ga Abraham løftet, sverget han ved seg selv, siden han ikke kunne sverge ved noen større,
9Derfor blir de som er av tro, velsignet sammen med den trofaste Abraham.
18Så brøt Abram opp med teltet sitt, kom og bosatte seg på sletten ved Mamre, som er i Hebron, og bygde der et alter for Herren.
3Han dro fra leirsted til leirsted fra Negev til Betel, til stedet der teltet hans hadde stått i begynnelsen, mellom Betel og Ai.
6Han trodde Herren, og Herren regnet det ham til rettferdighet.
15Og slik fikk han løftet oppfylt, etter at han tålmodig hadde holdt ut.
4Jeg opprettet også min pakt med dem om å gi dem Kanaans land, landet hvor de bodde som fremmede.
3Opphold deg som fremmed i dette landet, så vil jeg være med deg og velsigne deg; for til deg og din ætt vil jeg gi alle disse landene, og jeg vil holde den eden jeg svor din far Abraham.
17slik det står skrevet: Jeg har gjort deg til far for mange folkeslag – for Guds ansikt, ham han trodde på, han som gjør de døde levende og kaller på det som ikke er til, som om det var til.
18Mot håp trodde han med håp, for at han skulle bli far til mange folkeslag, etter det som var sagt: Så skal din ætt være.
19Og uten å bli svak i troen, så han ikke på at hans egen kropp allerede var nærmest død – han var omkring hundre år – heller ikke på at Saras morsliv var dødt.
20Han tvilte ikke i vantro på Guds løfte, men ble sterk i troen og ga Gud ære,
34Og Abraham bodde som fremmed i filisternes land i mange dager.
6Men han som ikke regnes til deres ætt, tok imot tiende av Abraham og velsignet ham som hadde løftene.
4Må han gi deg Abrahams velsignelse, til deg og din ætt med deg, så du kan arve det landet du bor i som fremmed, det Gud ga Abraham.
14For her har vi ingen by som består, men vi søker den som skal komme.
6Slik som Abraham trodde Gud, og det ble regnet ham til rettferdighet.
5Også Lot, som gikk sammen med Abram, hadde småfe, storfe og telt.
22Ved tro nevnte Josef, ved sin død, Israels barns uttog, og ga påbud om sine ben.
1Herren hadde sagt til Abram: Dra ut fra landet ditt, fra slekten din og fra din fars hus, til det landet som jeg vil vise deg.