2 Krønikebok 18:5
Da samlet Israels konge profetene, fire hundre menn, og sa til dem: «Skal vi dra mot Ramot i Gilead til krig, eller skal jeg la være?» De svarte: «Dra opp, Gud vil gi det i kongens hånd.»
Da samlet Israels konge profetene, fire hundre menn, og sa til dem: «Skal vi dra mot Ramot i Gilead til krig, eller skal jeg la være?» De svarte: «Dra opp, Gud vil gi det i kongens hånd.»
Da samlet Israels konge fire hundre profeter og sa til dem: Skal vi dra opp for å kjempe mot Ramot i Gilead, eller skal jeg la det være? De sa: Dra opp, for Gud vil gi det i kongens hånd.
Da kalte Israels konge sammen profetene, fire hundre mann, og han sa til dem: Skal vi gå til krig mot Ramot i Gilead, eller skal jeg la det være? De svarte: Dra opp! Gud vil gi det i kongens hånd.
Da samlet Israels konge fire hundre profeter og sa til dem: «Skal vi dra til Ramot i Gilead for å stride, eller skal jeg la det være?» De sa: «Dra opp! Gud vil gi det i kongens hånd.»
Israels konge samlet de profetene, fire hundre menn, og spurte dem: 'Skal vi dra til krig mot Ramot-Gilead, eller skal jeg la være?' De svarte: 'Dra opp, for Gud skal gi det til kongen.'
Så samlet Israels konge profetene, fire hundre menn, og sa til dem: «Skal vi dra til Ramot i Gilead for å kjempe, eller skal jeg la være?» Og de sa: «Dra opp; for Gud vil overgi det i kongens hånd.»
Derfor samlet Israels konge fire hundre profeter og spurte dem: «Skal vi dra til Ramot i Gilead for å kjempe, eller skal jeg avstå?» De svarte: «Dra opp; for Gud skal gi dette til kongen.»
Så samlet Israels konge profetene, fire hundre mann, og spurte dem: Skal vi dra til Ramot i Gilead for å kjempe, eller skal vi la være? Og de svarte: Dra opp, for Gud vil gi det i kongens hånd.
Da kalte Israels konge sammen profetene, fire hundre mann, og han sa til dem: 'Skal vi dra til Ramot i Gilead for å kjempe, eller skal jeg la være?' Og de sa: 'Dra opp, for Gud vil gi byen i kongens hånd.'
Da samlet Israels konge profetene, fire hundre menn, og sa til dem: Skal vi dra til kamp mot Ramot i Gilead, eller skal jeg la være? Og de sa: Dra opp, for Gud vil gi det i kongens hånd.
Da samlet Israels konge 400 profeter og spurte dem: «Skal vi dra til kamp ved Ramot Gilead, eller skal jeg avstå?» De svarte: «Dra opp, for Gud vil overgi den i kongens hender.»
Da samlet Israels konge profetene, fire hundre menn, og sa til dem: Skal vi dra til kamp mot Ramot i Gilead, eller skal jeg la være? Og de sa: Dra opp, for Gud vil gi det i kongens hånd.
Israels konge samlet da profetene, fire hundre mann, og sa til dem: «Skal vi dra i krig mot Ramot i Gilead, eller skal jeg la være?» De svarte: «Dra opp, for Gud skal gi byen i kongens hånd.»
So the king of Israel gathered the prophets, four hundred men, and asked them, 'Shall we go to war against Ramoth Gilead, or should I refrain?' They answered, 'Go up, for God will give it into the hand of the king.'
Israels konge samlet profetene, fire hundre menn, og spurte dem: 'Skal vi dra i krig mot Ramot i Gilead, eller skal jeg la være?' De svarte: 'Dra opp, for Gud vil gi byen i kongens hånd.'
Da samlede Israels Konge Propheterne, fire hundrede Mænd, og sagde til dem: Skulle vi drage til Ramoth i Gilead til Krig, eller skal jeg lade det være? og de sagde: Drag op, og Gud skal give (den) i Kongens Haand.
Therefore the king of Israel gathered together of prophets four hundred men, and said unto them, Shall we go to Ramoth-gilead to battle, or shall I forbear? And they said, Go up; for God will deliver it into the king's hand.
Da samlet Israels konge sammen profetene, fire hundre menn, og spurte dem: Skal vi dra i krig mot Ramot i Gilead, eller skal jeg la være? De svarte: Dra opp, for Gud vil gi det i kongens hånd.
Therefore the king of Israel gathered the prophets together, four hundred men, and said to them, Shall we go to Ramoth-gilead to battle, or shall I refrain? And they said, Go up, for God will deliver it into the king's hand.
Therefore the king of Israel gathered together of prophets four hundred men, and said unto them, Shall we go to Ramothgilead to battle, or shall I forbear? And they said, Go up; for God will deliver it into the king's hand.
Da samlet Israels konge profetene, fire hundre menn, og sa til dem: Skal vi dra opp til Ramot i Gilead for å kjempe, eller skal jeg la være? De sa: Dra opp, for Gud vil overgi det i kongens hånd.
Så samlet Israels konge profetene, fire hundre menn, og sa til dem: 'Skal vi dra til krig mot Ramot-Gilead, eller skal jeg la være?' Og de sa: 'Dra opp, for Gud vil gi det i kongens hånd.'
Da samlet Israels konge profetene, fire hundre menn, og sa til dem: Skal vi dra til Ramot-Gilead for å kjempe, eller skal jeg la være? Og de sa: Dra opp, for Gud vil overgi det i kongens hånd.
Så samlet Israels konge alle profetene, fire hundre menn, og sa til dem: Skal jeg dra til Ramot i Gilead for å føre krig eller ikke? Og de sa: Dra opp, for Gud vil overgi det i kongens hånd.
And the kynge of Israel gathered the prophetes together, euen foure hundreth men, & saide vnto them: Shal we go to the battayll vnto Ramoth in Gilead, or shal I let it alone? They sayde: Go vp, God shal delyuer it into the kynges hade.
Therefore the King of Israel gathered of Prophets foure hundreth men, and sayde vnto them, Shall we goe to Ramoth Gilead to battel, or shall I cease? And they sayd, Go vp: for God shall deliuer it into the Kings hand.
Therfore the king of Israel gathered together of prophetes foure hundred men, & saide vnto them: Shall we go to Ramoth in Gilead to fight, or should I ceasse? And they saide: Go vp, & God shall deliuer it into the kinges hand.
Therefore the king of Israel gathered together of prophets four hundred men, and said unto them, Shall we go to Ramothgilead to battle, or shall I forbear? And they said, Go up; for God will deliver [it] into the king's hand.
Then the king of Israel gathered the prophets together, four hundred men, and said to them, Shall we go to Ramoth-gilead to battle, or shall I forbear? They said, Go up; for God will deliver it into the hand of the king.
And the king of Israel gathereth the prophets, four hundred men, and saith unto them, `Do we go unto Ramoth-Gilead to battle, or do I forbear?' And they say, `Go up, and God doth give `it' into the hand of the king.'
Then the king of Israel gathered the prophets together, four hundred men, and said unto them, Shall we go to Ramoth-gilead to battle, or shall I forbear? And they said, Go up; for God will deliver it into the hand of the king.
Then the king of Israel gathered the prophets together, four hundred men, and said unto them, Shall we go to Ramoth-gilead to battle, or shall I forbear? And they said, Go up; for God will deliver it into the hand of the king.
So the king of Israel got together all the prophets, four hundred men, and said to them, Am I to go to Ramoth-gilead to make war or not? And they said, Go up: for God will give it into the hands of the king.
Then the king of Israel gathered the prophets together, four hundred men, and said to them, "Shall we go to Ramoth Gilead to battle, or shall I forbear?" They said, "Go up; for God will deliver it into the hand of the king."
So the king of Israel assembled 400 prophets and asked them,“Should we attack Ramoth Gilead or not?” They said,“Attack! God will hand it over to the king.”
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3Israels konge sa til sine tjenere: «Vet dere at Ramot i Gilead hører oss til? Men vi sitter stille og tar den ikke fra kongen i Arams hånd.»
4Han sa til Josjafat: «Vil du gå med meg til kamp mot Ramot i Gilead?» Josjafat svarte Israels konge: «Jeg er som du, mitt folk som ditt folk, mine hester som dine hester.»
5Josjafat sa videre til Israels konge: «Spør først Herren om råd.»
6Da samlet Israels konge profetene, omkring fire hundre menn, og sa til dem: «Skal jeg dra mot Ramot i Gilead til kamp, eller skal jeg la være?» De svarte: «Dra opp! Herren vil gi den i kongens hånd.»
7Men Josjafat sa: «Finnes det ikke her enda en profet for Herren, så vi kan spørre gjennom ham?»
14Da han kom til kongen, sa kongen til ham: «Mika, skal vi dra mot Ramot i Gilead til krig, eller skal jeg la være?» Han svarte: «Dra opp og få lykke! De blir gitt i deres hånd.»
15Kongen sa til ham: «Hvor mange ganger skal jeg ta deg i ed at du ikke sier meg annet enn sannhet i Herrens navn?»
15Da han kom til kongen, sa kongen til ham: «Mika, skal vi dra mot Ramot i Gilead for å føre krig, eller skal vi la være?» Han svarte: «Dra opp og få framgang! Herren vil gi den i kongens hånd.»
2Etter noen år dro han ned til Akab i Samaria. Akab slaktet for ham og for folket som var med ham en mengde småfe og storfe, og han lokket ham til å dra opp mot Ramot i Gilead.
3Akab, Israels konge, sa til Josjafat, Judas konge: «Vil du gå med meg mot Ramot i Gilead?» Han svarte: «Jeg er som du, og mitt folk som ditt folk; vi går med deg i krigen.»
4Men Josjafat sa til Israels konge: «Søk, jeg ber, i dag råd hos Herren.»
11Alle profetene profeterte på samme vis og sa: «Dra opp mot Ramot i Gilead og ha lykke! Herren vil gi det i kongens hånd.»
12Budet som gikk for å kalle Mika, talte til ham og sa: «Se, profetenes ord er samstemt og gode for kongen. La nå ditt ord være som én av deres, og tal det som er godt.»
28Så dro Israels konge og Josjafat, Judas konge, opp mot Ramot i Gilead.
29Israels konge sa til Josjafat: «Jeg vil kle meg ut og gå inn i kampen, men du, ta på deg dine klær.» Så kledde Israels konge seg ut, og de gikk inn i kampen.
30Kongen av Aram bød vognførernes høvdinger som han hadde: «Dere skal ikke kjempe mot noen, verken liten eller stor, men bare mot Israels konge.»
12Alle profetene profeterte på samme måte og sa: «Dra opp mot Ramot i Gilead og få framgang! Herren vil gi den i kongens hånd.»
13Sendebudet som hadde gått for å hente Mika, talte til ham og sa: «Se, profetenes ord er med én munn gode for kongen. La derfor ditt ord være som ett av deres, og tal det som er godt.»
29Israels konge og Josjafat, kongen i Juda, dro da opp mot Ramot i Gilead.
30Israels konge sa til Josjafat: «Jeg vil kle meg ut og gå i strid, men du skal ta på deg dine kongelige klær.» Så kledde Israels konge seg ut og gikk inn i striden.
31Kongen i Aram hadde befalt de trettito kommandantene for vognhæren sin: «Dere skal ikke kjempe mot verken liten eller stor, bare mot Israels konge.»
20«Herren sa: Hvem vil lokke Akab, så han drar opp og faller ved Ramot i Gilead? Den ene sa slik, den andre sa slik.»
13Da kom en profet bort til Ahab, Israels konge, og sa: "Så sier Herren: Har du sett hele denne store hopen? Se, i dag gir jeg den i din hånd, og da skal du kjenne at jeg er Herren."
14Ahab sa: "Ved hvem?" Han svarte: "Så sier Herren: Ved de unge mennene hos provinsenes høvdinger." Da sa han: "Hvem skal begynne kampen?" Han sa: "Du."
19Herren sa: «Hvem vil lokke Akab, Israels konge, så han drar opp og faller ved Ramot i Gilead?» Den ene sa slik, den andre sa slik.
6Men Josjafat sa: «Er det ikke her ennå en profet for Herren, så vi kan spørre ham?»
19Send nå bud og samle hele Israel til meg på Karmelfjellet, også Baals profeter, fire hundre og femti, og Asjeras profeter, fire hundre, de som spiser ved Jesabels bord.
20Akab sendte bud til alle israelittene og samlet profetene på Karmelfjellet.
10Da sa Israels konge: «Å, ve! Herren har kalt disse tre kongene sammen for å gi dem i Moabs hånd.»
11Josjafat sa: «Finnes det ikke her en profet for Herren, så vi kan søke Herren gjennom ham?» Da svarte en av tjenestene til Israels konge: «Her er Elisja, Sjafats sønn, han som pleide å helle vann over hendene til Elia.»
12Josjafat sa: «Hos ham er Herrens ord.» Så gikk Israels konge, Josjafat og Edoms konge ned til ham.
13Elisja sa til Israels konge: «Hva har jeg med deg å gjøre? Gå til din fars profeter og til din mors profeter!» Men Israels konge sa til ham: «Nei; det er Herren som har kalt disse tre kongene sammen for å gi dem i Moabs hånd.»
5Han fulgte også deres råd. Han dro sammen med Joram, Ahabs sønn, Israels konge, i krig mot Hasael, kongen i Aram, ved Ramot i Gilead. Men arameerne såret Joram.
7Men en gudsmann kom til ham og sa: Kongen, la ikke Israels hær gå med deg, for Herren er ikke med Israel, med hele Efraim.
17Israels konge sa til Josjafat: «Sa jeg ikke til deg at han ikke profeterer godt om meg, men bare ondt?»
18Israels konge sa til Josjafat: «Sa jeg ikke til deg at han ikke profeterer godt om meg, bare ondt?»
8Israels konge ropte på en offiser og sa: «Skynd deg, hent Mika, Jimlas sønn!»
9Israels konge og Josjafat, Judas konge, satt hver på sin trone, kledd i kapper, på treskeplassen ved inngangen til Samarias port, og alle profetene profeterte foran dem.
4Så gikk den unge mannen, profeten, til Ramot i Gilead.
9Israels konge kalte på en hoffmann og sa: «Skynd deg og hent Mika, Jimlas sønn.»
10Israels konge og Josjafat, kongen i Juda, satt hver på sin trone, kledd i drakter, på treskeplassen ved porten i Samaria, og alle profetene profeterte foran dem.
22Da kom profeten fram til Israels konge og sa til ham: "Gå av sted, styrk deg! Legg merke til og se hva du skal gjøre, for ved årsskiftet kommer Arams konge opp mot deg."
11Derfor råder jeg: La hele Israel samle seg hos deg, fra Dan til Beersjeba, så tallrike som sanden ved havet. Og du selv skal gå i spissen for dem i striden.
1Elisa, profeten, kalte til seg en av profetsønnene og sa til ham: Bind beltet om livet, ta denne oljeflasken i hånden og gå til Ramot i Gilead.
25Mønstér deg en hær like stor som den du mistet fra deg, hest for hest og vogn for vogn. Så vil vi kjempe med dem på sletten; da skal vi nok bli sterkere enn dem." Han hørte på dem og gjorde slik.
8Kongen av Aram førte krig mot Israel. Han rådførte seg med sine tjenere og sa: På det og det stedet vil jeg slå leir.
7Han sendte bud til Josjafat, kongen i Juda, og sa: «Kongen av Moab har gjort opprør mot meg. Vil du gå med meg mot Moab til krig?» Han svarte: «Jeg går. Jeg er som du, mitt folk som ditt folk, mine hester som dine hester.»
1Ben-Hadad, kongen av Aram, samlet hele sin hær – trettito konger var med ham, med hester og vogner. Han dro opp, la beleiring om Samaria og kjempet mot byen.
28Da trådte Guds mann fram og sa til Israels konge: "Så sier Herren: Fordi arameerne har sagt: Herren er fjellenes gud, men ikke dalenes Gud, derfor vil jeg gi hele denne store hopen i din hånd, og dere skal kjenne at jeg er Herren."
15Han sa: "Lytt, hele Juda og dere som bor i Jerusalem, og du, kong Josjafat! Så sier Herren til dere: Vær ikke redde og mist ikke motet på grunn av denne store hæren, for striden er ikke deres, men Guds.