Hebreerbrevet 11:9
Ved tro bodde han som fremmed i det lovede land, som i et fremmed land. Han bodde i telt sammen med Isak og Jakob, medarvingene til det samme løftet.
Ved tro bodde han som fremmed i det lovede land, som i et fremmed land. Han bodde i telt sammen med Isak og Jakob, medarvingene til det samme løftet.
Ved tro oppholdt han seg i det lovede landet som i et fremmed land, og bodde i telt sammen med Isak og Jakob, medarvingene til det samme løftet.
I tro levde han som utlending i det lovede landet som i et fremmed land, og han bodde i telt sammen med Isak og Jakob, som var medarvinger til det samme løftet.
Ved tro levde han som fremmed i løftets land som i et fremmed land. Han bodde i telt sammen med Isak og Jakob, medarvingene til det samme løftet.
Ved tro bodde han som innflytter i det lovede land, som i et fremmed land, og bodde i telt med Isak og Jakob, som var sammen med ham arvinger av den samme lovnad.
Ved tro bodde han i det lovede landet som en fremmed og levde i telt sammen med Isak og Jakob, som var medarvinger av det samme løftet.
Ved tro bodde han som innflytter i det lovede landet, i telt sammen med Isak og Jakob, arvingene av det samme løftet.
I tro bosatte han seg i det lovede land som i et fremmedland, bodde i telt med Isak og Jakob, som var medarvinger til den samme løfte.
Ved tro bodde han i løftets land, som i et fremmed land, og bodde i telt med Isak og Jakob, arvingene med ham av det samme løfte.
Ved tro bosatte han seg i det lovede landet som en fremmed, og bodde i telt sammen med Isak og Jakob, medarvingene til det samme løftet.
Ved tro levde han som en fremmed i løftets land, som i et fremmed land, og bodde i telt med Isak og Jakob, medarvinger til samme løfte.
Ved tro oppholdt han seg i det lovede landet, som om det var et fremmed land, og han bodde i telter sammen med Isak og Jakob, som sammen med ham var arvinger til det samme løftet.
Ved tro bodde han som en utlending i løftets land, som i et fremmed land, og bodde i telt sammen med Isak og Jakob, medarvingene til det samme løftet.
Ved tro bodde han som en utlending i løftets land, som i et fremmed land, og bodde i telt sammen med Isak og Jakob, medarvingene til det samme løftet.
Ved tro levde han i det lovede land som i et fremmed land, og bodde i telt med Isak og Jakob, som var medarvinger til det samme løftet.
By faith he sojourned in the land of promise as in a foreign land, living in tents with Isaac and Jacob, heirs with him of the same promise.
Ved tro bodde han som en innflytter i det lovede landet, som i et fremmed land, og bodde i telt med Isak og Jakob, medarvinger til samme løfte;
Formedelst Tro opholdt han sig i Forjættelsens Land, som i et fremmed, boende udi Pauluner med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse;
By faith he sojourned in the land of promise, as in a strange country, dwelling in tabernacles with Isaac and Jacob, the heirs with him of the same promise:
Ved tro oppholdt han seg i det lovede landet, som i et fremmed land, og bodde i telt med Isak og Jakob, medarvingene til det samme løftet.
By faith he dwelt in the land of promise as in a foreign country, dwelling in tents with Isaac and Jacob, the heirs with him of the same promise:
By faith he sojourned in the land of promise, as in a strange country, dwelling in tabernacles with Isaac and Jacob, the heirs with him of the same promise:
Ved tro bodde han som en fremmed i det lovede land, som i et land som ikke tilhørte ham, i telt sammen med Isak og Jakob, medarvingene til den samme løftenen.
Ved tro bosatte han seg som fremmed i det lovede land, i telt sammen med Isak og Jakob, som var medarvinger til det samme løftet.
Ved tro bodde han i det lovede landet som en fremmed, og slo opp telt sammen med Isak og Jakob, som var medarvinger til det samme løftet.
Ved tro bodde han som fremmed i det landet Gud hadde lovt ham, som i et fremmed land, bodde i telt med Isak og Jakob, som var medarvinger til det samme løftet.
By fayth he removed into the londe yt was promysed him as into a straunge countre and dwelt in tabernacles: and so dyd Isaac and Iacob heyres with him of the same promes.
By faith was he a straunger in the lode of promes as in a straunge countre, & dwelt in tabernacles: and so dyd Isaac & Iacob, heyres with him of the same promes:
By faith he abode in the land of promes, as in a strange countrey, as one that dwelt in tents with Isaac and Iacob heires with him of the same promes.
By fayth he remoued into the lande of promise, as into a straunge countrey, whe he had dwelt in tabernacles, with Isaac and Iacob, heires with hym of the same promise:
By faith he sojourned in the land of promise, as [in] a strange country, dwelling in tabernacles with Isaac and Jacob, the heirs with him of the same promise:
By faith, he lived as an alien in the land of promise, as in a land not his own, dwelling in tents, with Isaac and Jacob, the heirs with him of the same promise.
by faith he did sojourn in the land of the promise as a strange country, in tabernacles having dwelt with Isaac and Jacob, fellow-heirs of the same promise,
By faith he became a sojourner in the land of promise, as in a `land' not his own, dwelling in tents, with Isaac and Jacob, the heirs with him of the same promise:
By faith he became a sojourner in the land of promise, as in a [land] not his own, dwelling in tents, with Isaac and Jacob, the heirs with him of the same promise:
By faith he was a wanderer in the land of the agreement, as in a strange land, living in tents with Isaac and Jacob, who had a part with him in the same heritage:
By faith, he lived as an alien in the land of promise, as in a land not his own, dwelling in tents, with Isaac and Jacob, the heirs with him of the same promise.
By faith he lived as a foreigner in the promised land as though it were a foreign country, living in tents with Isaac and Jacob, who were fellow heirs of the same promise.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Ved tro ble Enok tatt bort så han ikke skulle se døden; og han ble ikke funnet, fordi Gud hadde tatt ham opp. For før han ble tatt bort, fikk han det vitnesbyrd at han hadde behaget Gud.
6Uten tro er det umulig å behage ham; for den som kommer til Gud, må tro at han finnes og at han lønner dem som søker ham.
7Ved tro, da Noa ble guddommelig varslet om det som ennå ikke var å se, bygde han, grepet av gudsfrykt, en ark til frelse for sitt hus. Ved den dømte han verden og ble arving til den rettferdighet som er etter tro.
8Ved tro var Abraham lydig da han ble kalt til å dra ut til et sted som han skulle få til arv; han drog av sted uten å vite hvor han skulle komme.
10For han ventet på byen som har grunnvoller, den som har Gud til arkitekt og byggmester.
11Ved tro fikk også Sara selv kraft til å unnfange, og hun fødte – til tross for at hun var forbi alderen – fordi hun aktet ham trofast som hadde gitt løftet.
13I tro døde alle disse uten å ha fått det som var lovet; de så det langt borte og hilste det og bekjente at de var fremmede og utlendinger på jorden.
14For de som sier slikt, gjør det klart at de søker et fedreland.
16Men nå strekker de seg etter et bedre, det vil si et himmelsk. Derfor skammer ikke Gud seg over dem, over å kalles deres Gud; for han har gjort i stand en by for dem.
17Ved tro bar Abraham fram Isak som offer da han ble satt på prøve; ja, han som hadde fått løftene, var i ferd med å ofre sin enbårne.
18Det var om ham det var sagt: I Isak skal din ætt kalles.
19Han regnet med at Gud også kunne reise opp fra de døde, og derfra fikk han ham også tilbake – billedlig talt.
20Ved tro velsignet Isak Jakob og Esau med tanke på det som skulle komme.
26for han holdt Kristi vanære for en større rikdom enn skattene i Egypt; for han så fram til lønnen.
27Ved tro forlot han Egypt uten å frykte kongens vrede; han holdt ut som om han så Den usynlige.
28Ved tro holdt han påsken og strøk blodet, for at ødeleggeren ikke skulle røre de førstefødte.
39Og alle disse, selv om de fikk godt vitnesbyrd ved sin tro, fikk likevel ikke det som var lovt,
1Jakob bosatte seg i landet der hans far hadde bodd som innflytter, i Kanaans land.
1Troen er et pant på det vi håper, en overbevisning om ting vi ikke ser.
2For ved den fikk de gamle godt vitnesbyrd.
3Ved tro forstår vi at verden ble skapt ved Guds ord, så det som sees ikke er blitt til av det synlige.
3og sa til ham: Dra ut fra ditt land og fra din slekt, og kom til det landet som jeg vil vise deg.
4Da dro han ut fra kaldeernes land og slo seg ned i Harran. Derfra, etter at hans far var død, førte Gud ham hit til dette landet som dere nå bor i.
5Han ga ham ingen arv her, ikke så mye som en fotbredde. Men han lovte å gi ham landet til eiendom, både ham og hans etterkommere etter ham, enda han ikke hadde barn.
6Gud talte slik: Hans etterkommere skal bo som fremmede i et land som ikke er deres, og de skal gjøre dem til slaver og mishandle dem i fire hundre år.
9Den han sluttet med Abraham, og sin ed til Isak.
12så dere ikke blir sløve, men blir etterfølgere av dem som ved tro og tålmod arver løftene.
13For da Gud ga Abraham løftet, sverget han ved seg selv, siden han ikke hadde noen større å sverge ved,
9Derfor blir de som har tro, velsignet sammen med den troende Abraham.
18Så flyttet Abram teltet, kom og slo seg ned ved eikelunden i Mamre, som er ved Hebron. Der bygde han et alter for Herren.
3Fra Negev dro han fra leirplass til leirplass fram til Betel, til stedet der teltet hans hadde stått tidligere, mellom Betel og Ai.
6Abram trodde Herren, og Herren regnet det ham til rettferdighet.
15Og slik fikk han, etter å ha ventet tålmodig, det som var lovet.
4Jeg opprettet også min pakt med dem, for å gi dem Kanaans land, landet der de bodde som fremmede.
3Bo som fremmed i dette landet, så vil jeg være med deg og velsigne deg. For til deg og din ætt vil jeg gi alle disse landene, og jeg vil stadfeste eden som jeg sverget din far Abraham.
17– som det står skrevet: "Jeg har gjort deg til far for mange folkeslag" – foran Gud, som han trodde på, Gud som gjør de døde levende og kaller det som ikke er til, som om det var til.
18Han håpet mot håp og trodde, for at han skulle bli far til mange folkeslag, etter det som var sagt: "Slik skal din ætt bli."
19Uten å bli svak i troen, tenkte han ikke på at hans egen kropp allerede var utlevd – han var om lag hundre år – og at Saras morsliv var dødt.
20På Guds løfte tvilte han ikke i vantro, men ble sterk i troen og gav Gud ære,
34Abraham bodde lenge i filisternes land.
6Men han som ikke er ført inn i deres ættetavle, tok tiende av Abraham og velsignet ham som hadde løftene.
4Må han gi deg Abrahams velsignelse, deg og din ætt med deg, så du får eie det landet hvor du bor som fremmed, det Gud ga Abraham.
14For her har vi ingen by som består; vi søker den som skal komme.
6Som det står om Abraham: Han trodde Gud, og det ble regnet ham til rettferdighet.
5Også Lot, som fulgte Abram, hadde småfe og storfe og telt.
22Ved tro talte Josef, da han døde, om israelittenes utgang og ga påbud om sine ben.
1Herren sa til Abram: Dra bort fra landet ditt og fra din slekt og fra din fars hus, til det landet som jeg vil vise deg.