Jesaja 10:15
Kan øksen rose seg mot ham som hugger med den? Kan saga gjøre seg stor mot ham som svinger den? Som om kjeppen svingte den som løfter den, som om staven løftet ham som ikke er tre!
Kan øksen rose seg mot ham som hugger med den? Kan saga gjøre seg stor mot ham som svinger den? Som om kjeppen svingte den som løfter den, som om staven løftet ham som ikke er tre!
Kan øksen rose seg mot ham som hugger med den, eller saga opphøye seg mot ham som svinger den? Som om staven skulle svinge ham som løfter den, eller stokken løfte seg selv, som om den ikke var tre.
Skal øksen gjøre seg stor mot den som hugger med den, eller saga opphøye seg mot den som svinger den? Som om staven svinger den som løfter den, som om en kjepp løfter ham som ikke er tre!
Skal øksen skryte overfor den som hogger med den? Skal sagen hovere over den som bruker den? Som om stokken skulle svinge den som løfter den! Som om staven skulle løfte den som ikke er av tre!
Skal øksen heve seg mot den som bruker den? Eller skal saga opphøye seg over den som sager med den? Som om stokken kunne svinge dem som løfter den, eller som om staven kunne løfte dem som ikke er av tre!
Skal øksen rose seg mot den som hugger med den? Eller skal saga opphøye seg mot den som svinger den? Som om staven skulle svinge seg mot dem som løfter den opp, eller som om stokken skulle løfte seg selv opp, som om den ikke var tre.
Skal øksen skryte mot ham som hogger med den? Eller skal sagene opphøye seg mot ham som løfter dem? Som om staven skulle riste seg mot dem som løfter den, eller som om staven skulle heve seg selv, som om den ikke var tre.
Kan øksen rose seg mot ham som hugger med den, eller sagen skryte mot ham som drar den? Som om en stav kunne svinges over den som løfter den, eller en kjepp kunne løftes opp, uten at den er av tre!
Vil øksen rose seg over den som bruker den, eller vil sagen forherlige seg over den som bruker den? Som skulle staven svinge den som løfter den, eller klubben løfte den som ikke er tre.
Skal øksen rose seg mot han som hugger med den? Skal saga gjøre seg stor mot den som sager med den? Like som om riset skulle riste dem som løfter det, eller stokken skulle løfte seg som om den ikke var av tre.
Skal øksa skryte mot den som hugger med den? Eller skal sagen rose seg over den som svinger den? Som om staven selv skulle riste seg mot dem som løfter den, eller som om stokken kunne løfte seg opp av seg selv, som om den ikke var tre.
Skal øksen rose seg mot han som hugger med den? Skal saga gjøre seg stor mot den som sager med den? Like som om riset skulle riste dem som løfter det, eller stokken skulle løfte seg som om den ikke var av tre.
Skal øksen prale mot den som hugger med den? Skal sagen rose seg mot den som bruker den? Som om staven skulle styre over den som løfter den, som om stokken ikke er av tre.
Does the axe exalt itself above the one who wields it? Or does the saw boast against the one who moves it? It would be like a rod waving the one who lifts it, or a staff acting as though it were not made of wood.
Roser øksen seg mot den som hugger med den? Opphøyer sagen seg over den som bruker den? Som om staven skulle svinge den som løfter den, eller tornekratsen skulle løfte den som ikke er tre.
Kan og Øxen rose sig imod den, som hugger med den, eller Saugen trodse imod den, som drager den? (det var,) ligesom et Riis vilde bevæge sig imod dem, som opløfte det, eller ligesom en Kjep vilde opløfte sig, (og er den) ikke Træ?
Shall the axe boast itself against him that heweth therewith? or shall the saw magnify itself against him that shaketh it? as if the rod should shake itself against them that lift it up, or as if the staff should lift up itself, as if it were no wood.
Skal øksa rose seg mot han som hugger med den? Eller skal sagen opphøye seg over han som sager med den? Som om staven skulle svinge den som løfter den, eller som om stokken skulle løfte den som ikke er tre.
Shall the ax boast against him who cuts with it? Or shall the saw magnify itself against him who shakes it? As if the rod should shake itself against those who lift it up, or as if the staff should lift up itself, as if it were not wood.
Shall the axe boast itself against him that heweth therewith? or shall the saw magnify itself against him that shaketh it? as if the rod should shake itself against them that lift it up, or as if the staff should lift up itself, as if it were no wood.
Skal øksen rose seg mot ham som hogger med den? Skal sagen forstørre seg mot ham som bruker den? Som om staven skulle veie den som løfter den, eller stokken skulle løfte ham som ikke er av tre.
Vil øksen rose seg mot den som hugger med den? Vil saga heve seg over den som bruker den? Som om staven skulle løfte ham som ikke er tre!
Skal øksen rose seg mot den som hugger med den? Skal sagen rose seg mot den som sager med den? Som om stokken skulle føre dem som løfter den, eller som om staven skulle løfte ham som ikke er tre.
Vil øksen si store ord mot den som bruker den, eller sagen være full av stolthet mot den som sager med den? Som om en stav hadde makten til å riste den som bruker den, eller som om en pinne kunne løfte han som ikke er tre.
But doth the axe boost itself, agaynst him yt heweth therwith, or doth the sawe make eny krakinge, agaynst him that ruleth it? That were euen like, as yf the rod dyd exalte it self agaynst him, that beareth it: or as though ye staff shulde magnifie it self, as who saye: it were no wodd.
Shall the axe boast it selfe against him that heweth therewith? or shall the sawe exalt it selfe against him that moueth it? as if the rod shoulde lift vp it selfe against him that taketh it vp, or the staffe should exalt it selfe, as it were no wood.
Shall the axe boast it selfe against him that heweth therwith? or shal the sawe make any bragging against hym that ruleth it? That were euen lyke as if the rod did exalt it selfe against him that beareth it, or as though the staffe should magnifie it selfe as who say it were no wood.
Shall the axe boast itself against him that heweth therewith? [or] shall the saw magnify itself against him that shaketh it? as if the rod should shake [itself] against them that lift it up, [or] as if the staff should lift up [itself, as if it were] no wood.
Shall the axe boast itself against him who hews therewith? Shall the saw magnify itself against him who wields it? as if a rod should wield those who lift it up, [or] as if a staff should lift up [him who is] not wood.
-- Doth the axe glorify itself Against him who is hewing with it? Doth the saw magnify itself Against him who is shaking it? As a rod waving those lifting it up! As a staff lifting up that which is not wood!
Shall the axe boast itself against him that heweth therewith? shall the saw magnify itself against him that wieldeth it? as if a rod should wield them that lift it up, `or' as if a staff should lift up `him that is' not wood.
Shall the axe boast itself against him that heweth therewith? shall the saw magnify itself against him that wieldeth it? as if a rod should wield them that lift it up, [or] as if a staff should lift up [him that is] not wood.
Will the axe say high-sounding words against him who is using it, or the blade be full of pride against him who is cutting with it? As if a rod had the power of shaking him who is using it, or as if a stick might take up him who is not wood.
Should an axe brag against him who chops with it? Should a saw exalt itself above him who saws with it? As if a rod should lift those who lift it up, or as if a staff should lift up someone who is not wood.
Does an ax exalt itself over the one who wields it, or a saw magnify itself over the one who cuts with it? As if a scepter should brandish the one who raises it, or a staff should lift up what is not made of wood!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2Menneske, hva er vintreets ved fremfor all annen ved, den ranken som var blant skogens trær?
3Tar en trevirke fra den for å gjøre noe arbeid? Eller tar en en plugg fra den for å henge et kar på?
4Se, den blir gitt til ilden som brensel; ilden har fortært begge endene, og midten er svidd. Duger den til noe arbeid?
5Se, da den var hel, ble den ikke brukt til arbeid; hvor mye mindre når ilden har fortært den og den er forkullet — skulle den da fortsatt kunne brukes til arbeid?
10og alle som lever skal forstå at jeg, Herren, har dratt mitt sverd ut av sliren; det skal ikke vende tilbake mer.
5Det så ut som når en løfter økser høyt i et kratt av trær.
6Nå slår de utskjæringene i stykker, sammen, med økser og slegger.
14Han hugger seg sedrer, tar sypress og eik; han velger ut blant skogens trær. Han planter en furu, og regnet lar den vokse.
31For ved Herrens røst blir Assur knust; med staven slår han ham.
32Hvert slag av den staven som Herren lar falle på ham, skal være til lyden av trommer og harper; i strid med løftet hånd kjemper han mot dem.
3For folkeslagenes skikker er tomhet: Et tre felles i skogen, et verk av håndverkerens hender med øks.
4De pryder det med sølv og gull, de fester det med spiker og hammer så det ikke faller.
5Som et fugleskremsel i et agurkbed er de; de kan ikke tale. De må bæres, for de kan ikke gå. Vær ikke redd for dem; de kan ikke gjøre ondt, men godt kan de heller ikke gjøre.
9Den som bryter stein, kan bli skadet av dem; den som kløver ved, kan komme i fare ved det.
16Derfor sender Herren, Allhærs Gud, tæring blant hans fete, og under hans prakt skal det brenne som en ilds brann.
33Se, Herren, Allhærs Gud, lopper av grenverket med skrekkmakt; de som er høye av vekst, blir hogd ned, og de høye blir ydmyket.
34Han hugger skogens kratt med jern, og Libanon faller for den Mektige.
26Herren, Allhærs Gud, svinger pisken over ham som da Midjan ble slått ved Orebklippen; staven løfter han over havet, han løfter den som på Egypts vis.
12Kan man knuse jern, jernet fra nord, og bronse?
9Ve den som trettes med sin skaper, et potteskår blant leirskår på jorden! Sier leiren til den som former den: «Hva er det du gjør?» og om verket ditt: «Han har ingen hender!»
4Det er ikke annet å gjøre enn å knele blant fangene eller falle blant de drepte. Men i alt dette har ikke hans vrede vendt tilbake, og hans hånd er fortsatt rakt ut.
5Ve, Assur, staven for min vrede; kjeppen i deres hånd er min harme.
14For at ingen trær ved vann skal heve seg i sin høyde eller sette toppen opp mellom de tette grenene, og ingen av de velvannede skal reise seg mot dem i høyden. For alle er gitt til døden, til jordens dyp, midt blant menneskene, til dem som går ned i graven.
10De skal ikke hente ved fra marken og ikke hogge i skogene, for våpnene skal de bruke som brensel. De skal røve dem som røvet dem og plyndre dem som plyndret dem, sier Herren GUD.
5Herren har knust de ondes stav, herskernes septer,
7Ingen fyller hånden med det, ingen favnen med kornbåndene.
8Også sypressene gleder seg over deg, Libanons sedrer sier: «Siden du ble lagt ned, kommer huggeren ikke opp mot oss lenger.»
10Smi plogskjærene deres om til sverd og beskjæringsknivene deres til spyd. Den svake skal si: Jeg er en helt!
22Hennes røst går som en slange, for med en hær kommer de; med økser kommer de mot henne som vedhoggere.
15Se, jeg gjør deg til en ny, skarp treskevogn med mange kniver. Du skal treske fjell og knuse dem, og hauger skal du gjøre til agner.
20Du er min hammer, et våpen til krig. Med deg knuser jeg folkeslag, med deg ødelegger jeg riker.
11Se, alle hans venner blir til skamme; håndverkerne er bare mennesker. De skal alle samles og tre fram; de skal skjelve og sammen bli til skamme.
12Smeden arbeider med jernet, han bearbeider det i glørne; med hammerne former han det og lager det med sin sterke arm. Men han er også sulten og uten kraft; han har ikke drukket vann og blir utmattet.
13For han sier: Ved min hånds kraft har jeg gjort det, og ved min visdom, for jeg er forstandig. Jeg har flyttet folkeslagenes grenser, og deres skatter har jeg plyndret; som en mektig har jeg styrtet dem som satt på tronen.
14Min hånd fant som et rede folkenes rikdom. Som når en samler forlatte egg, samlet jeg hele jorden; ingen rørte en vinge, åpnet munnen eller pep.
10Derfor sier Herren Gud: Fordi du ble høy av vekst og lot toppen rage mellom de tette grenene, og hjertet hans ble hovmodig over sin høyde,
13Dere gleder dere over Lo-Dabar og sier: "Har vi ikke med vår egen styrke tatt Karnaim?"
24Da skal alle markens trær kjenne at jeg er Herren. Jeg gjør det høye treet lavt og det lave treet høyt. Det friske treet tørker jeg ut, og det tørre lar jeg blomstre. Jeg, Herren, har talt og vil gjøre det.
13Og Herrens ord kom til meg:
11Når grenene tørker, blir de brutt av; kvinner kommer og tenner på dem. For det er ikke et folk med innsikt; derfor forbarmer ikke han som skapte det, seg over det, og han som formet det, viser det ikke nåde.
9Men oliventreet sa til dem: «Skulle jeg gi opp min olje, som både Gud og mennesker blir æret med, og dra av sted for å sveve over trærne?»
10Da sa trærne til fikentreet: «Kom, du, bli konge over oss!»
31Den sterke blir som knusk og gjerningen hans som en gnist; de to skal brenne sammen, og ingen slokker.
19Ve den som sier til treet: Våkn opp! til den stumme steinen: Reis deg! Kan den lære? Se, den er overtrukket med gull og sølv, men det er ikke livspust i den.
24Derfor sier Herren, Allhærs Gud: Vær ikke redd, mitt folk som bor på Sion, for Assur slår deg med kjeppen, og staven hans løftes mot deg på Egypts vis.
3Se, Assur var en seder på Libanon, vakker i greinverk, som gav skygge i skogen og var høyvokst; mellom de tette grenene rakte toppen hans.
11Den fikk sterke skudd til herskerscepter; den ruvet med sin vekst over det tette løvverket. Den ble lagt merke til for sin høyde og for sine mange ranker.
5Mens en av dem holdt på å felle en bjelke, falt øksehodet i vannet. Da ropte han: Å, min herre! Den var lånt!
2Se, Herren har en sterk og mektig: som haglskur, en ødeleggende storm, som en mektig, flommende strøm av vann – han slår alt til jorden med kraft.
14Etter vokternes beslutning er ordet, og etter de helliges bud er saken, for at de levende skal erkjenne at Den Høyeste rår over menneskers rike og gir det til hvem han vil og setter den ringeste av mennesker over det.