5 Mosebok 1:12
Hvordan skulle jeg alene kunne bære deres strev, deres byrder og deres tvister?
Hvordan skulle jeg alene kunne bære deres strev, deres byrder og deres tvister?
Hvordan skulle jeg alene kunne bære deres besvær, deres byrde og deres strid?
Hvordan skulle jeg alene kunne bære bryet deres, byrdene deres og tvistene deres?
Hvordan kan jeg alene bære deres byrde, deres last og deres stridigheter?
Hvordan kunne jeg alene bære byrden av deres problemer og stridigheter?
Hvordan kan jeg bære tyngden, byrden og striden mellom dere alene?
Hvordan kan jeg alene bære deres byrde, deres belastning og deres strid?
Hvordan kan jeg alene bære møtene, byrdene og stridighetene deres?
Hvordan kan jeg bære vanskene, tyngden og stridene deres alene?
Hvordan kan jeg alene bære vekten av deres problemer, byrder og krangler?
Hvordan skal jeg alene klare å bære deres last, deres byrder og deres stridigheter?
Hvordan kan jeg alene bære vekten av deres problemer, byrder og krangler?
Hvordan kan jeg alene bære deres byrder, deres tunge krav og deres strider?
But how can I alone bear your troubles, your burdens, and your disputes?
Hvordan kan jeg alene bære byrden og ansvaret for dere og deres stridigheter?
Hvorledes kan jeg alene bære eders Møie og eders Byrde og eders Trætte?
How can I myself alone bear your cumbrance, and your burn, and your strife?
Hvordan kan jeg alene bære alle de byrder og stridigheter som følger med dere?
How can I alone bear your problems, your burdens, and your complaints?
How can I myself alone bear your cumbrance, and your burden, and your strife?
Hvordan kan jeg alene bære deres byrder, og problemer og strid?
Hvordan kan jeg alene bære deres byrder, vekten og striden?
Hvordan kan jeg alene bære deres problemer, byrder og strider?
Hvordan kan jeg alene bære vekten av deres vanskeligheter, problemer og strid?
How can I myself alone bear your cumbrance, and your burden, and your strife?
how (sayde I) can I myselfe alone, beare the combraunce, charge and stryffe that is amonge you:
How can I alone beare soche cobraunce, & charge, & stryfe amoge you?
Howe can I alone beare your combrance and your charge, and your strife?
Howe can I my selfe alone, beare your cumbraunce, your charge, & your stryfe that is among you?
How can I myself alone bear your cumbrance, and your burden, and your strife?
How can I myself alone bear your encumbrance, and your burden, and your strife?
`How do I bear by myself your pressure, and your burden, and your strife?
How can I myself alone bear your cumbrance, and your burden, and your strife?
How can I myself alone bear your cumbrance, and your burden, and your strife?
How is it possible for me by myself to be responsible for you, and undertake the weight of all your troubles and your arguments?
How can I myself alone bear your encumbrance, and your burden, and your strife?
But how can I alone bear up under the burden of your hardship and strife?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9På den tiden sa jeg til dere: Jeg kan ikke alene bære dere.
10Herren deres Gud har gjort dere mange, og se, i dag er dere tallrike som himmelens stjerner.
11Må Herren, deres fedres Gud, gjøre dere tusen ganger så mange som dere er, og velsigne dere slik han har lovt dere.
13Velg for dere menn som er vise, forstandige og ansette fra stammene deres, så vil jeg sette dem til ledere over dere.
14Dere svarte meg: Det du har sagt, er godt.
15Da tok jeg lederne for stammene deres, kloke og ansette menn, og satte dem til ledere over dere: førere over tusener, førere over hundrer, førere over femti og førere over ti, og tilsynsmenn for stammene deres.
16På den tiden påla jeg dommerne deres: Hør på sakene mellom brødrene deres og døm rett mellom en mann og hans bror og innflytteren hos ham.
11Moses sa til Herren: «Hvorfor har du gjort ondt mot din tjener? Hvorfor har jeg ikke funnet nåde for dine øyne, siden du legger byrden av hele dette folket på meg?
12Er det jeg som har unnfanget hele dette folket? Er det jeg som har født dem, siden du sier til meg: ‘Bær dem i fanget som en amme bærer et spedbarn,’ inn i landet som du med ed lovte fedrene deres?
13Hvorfra skal jeg få kjøtt til hele dette folket? De gråter til meg og sier: ‘Gi oss kjøtt, så vi kan spise!’
14Jeg makter ikke å bære hele dette folket alene; det blir for tungt for meg.
15Hvis du vil gjøre slik mot meg, så drep meg heller med det samme, om jeg har funnet nåde for dine øyne, så jeg slipper å se min ulykke.»
18«Du vil slite deg ut, både du og dette folket som er med deg. For dette er for tungt for deg; du kan ikke gjøre det alene.»
19«Hør nå på meg! Jeg vil gi deg råd, og må Gud være med deg. Du skal være folkets representant for Gud og legge sakene fram for Gud.»
31og i ørkenen, der du så at Herren din Gud bar deg, slik en mann bærer sin sønn, hele veien dere gikk, til dere kom til dette stedet.
9Han sa til dem: Hva råder dere at vi skal svare dette folket som har sagt til meg: «Lett det åket som din far la på oss»?
10De unge mennene som var vokst opp sammen med ham, sa til ham: Slik skal du si til dette folket som har sagt til deg: «Din far gjorde vårt åk tungt, men du må lette det for oss.» Slik skal du tale til dem: Min lillefinger er tykkere enn min fars hofter.
11Og nå: Min far la et tungt åk på dere; jeg vil gjøre åket deres tyngre. Min far tuktet dere med pisker, men jeg vil tukte dere med skorpioner.
17Jeg vil komme ned og tale med deg der. Jeg vil ta av Ånden som er over deg og legge den på dem. Da skal de bære byrden av folket sammen med deg, så du ikke skal bære den alene.
9Han sa til dem: «Hva råder dere at vi skal svare dette folket, som har sagt til meg: ‘Gjør åket som din far la på oss, lettere’?»
10De unge mennene som var vokst opp med ham, sa til ham: «Slik skal du si til dette folket som har sagt til deg: ‘Din far gjorde vårt åk tungt, men du må gjøre det lettere for oss!’ Slik skal du si til dem: ‘Min lillefinger er tykkere enn min fars hofter.’»
22«De skal dømme folket til enhver tid. Alle de store sakene skal de bringe til deg, men alle de små skal de dømme selv. Slik skal de lette byrden for deg; de skal bære den sammen med deg.»
23«Hvis du gjør dette, og Gud befaler deg det, vil du kunne holde ut, og hele dette folket vil komme til sitt sted i fred.»
6Et vitnesbyrd fastsatte han i Josef da han dro ut mot landet Egypt. Jeg hører en røst jeg ikke kjente:
3Mitt folk, hva har jeg gjort mot deg, og hvordan har jeg tynget deg? Svar meg!
4Din far gjorde vårt åk tungt. Men hvis du nå vil lette din fars harde arbeid og det tunge åket han la på oss, da vil vi tjene deg.
7Still dere nå opp, så vil jeg gå i rette med dere for HERRENS ansikt om alle HERRENS rettferdige gjerninger som han har gjort mot dere og fedrene deres.
8Da Jakob kom til Egypt, ropte fedrene deres til HERREN. Da sendte HERREN Moses og Aron, og de førte fedrene deres ut av Egypt og lot dem bo på dette stedet.
27Hvor lenge skal denne onde menigheten holde på å klage mot meg? Jeg har hørt israelittenes klager, de som de frembærer mot meg.
11for at du skal gå inn i Herren din Guds pakt og i den eden som Herren din Gud slutter med deg i dag,
42Men Herren sa til meg: Si til dem: Dra ikke opp og kjemp ikke, for jeg er ikke midt iblant dere; dere vil ellers bli slått av fiendene deres.
4«Din far gjorde vårt åk tungt. Men gjør nå den harde tjenesten fra din far og hans tunge åk, som han la på oss, lettere, så vil vi tjene deg.»
13Se, jeg vil knuse dere, som når en vogn full av kornbånd knuser under seg.
12Så sier HERREN: Om de enn er ved full styrke og mange, skal de likevel bli skåret ned og forsvinne. Jeg har plaget deg; jeg skal ikke plage deg mer.
13Nå vil jeg bryte hans åk av deg og rive dine bånd i stykker.
22Da kom dere alle til meg og sa: La oss sende menn i forveien for oss, så kan de speide ut landet for oss og bringe oss rapport om veien vi skal gå opp og om byene vi kommer til.
23Det syntes jeg var godt. Jeg tok tolv menn blant dere, én mann for hver stamme.
33David sa til ham: «Dersom du går med meg, blir du en byrde for meg.»
20«Du kom jo i går, og i dag skulle jeg få deg til å flakke omkring med oss? Jeg går selv dit jeg må gå. Vend tilbake, og ta med dine brødre. Må godhet og trofasthet være med deg.»
8Din tjener står midt i ditt folk som du har utvalgt, et stort folk som ikke kan telles eller regnes for sin mengde.
24Derfor, sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Mektige: Akk! Jeg vil få oppreisning over mine motstandere, jeg vil hevne meg på mine fiender.
30For det lille du hadde før jeg kom, er blitt til en stor mengde, og Herren har velsignet deg siden jeg kom. Men nå, når skal jeg også sørge for mitt eget hus?»
10Og nå vil dere gjøre Juda og Jerusalem til slaver og slavekvinner for dere. Har ikke dere selv også stor skyld mot Herren, deres Gud?
11Hør derfor på meg: Send tilbake fangene som dere har tatt fra deres brødre, for Herrens brennende vrede er over dere.
10Hvor er nå din konge, så han kan frelse deg i alle dine byer? Og hvor er dine dommere – du som sa: «Gi meg en konge og fyrster»?
12Sidonierne, Amalek og maonittene undertrykte dere. Da ropte dere til meg, og jeg berget dere fra deres hånd.
6Kom nå og forbann dette folket for meg, for det er sterkere enn jeg. Kanskje kan vi da slå det og drive det ut av landet. For jeg vet: Den du velsigner, er velsignet, og den du forbanner, blir forbannet.
16Herren sa til ham: Jeg vil være med deg, og du skal slå Midjan som om det var én mann.
2Han sa til dem: Hva har jeg nå gjort i forhold til dere? Er ikke Efraims etterplukk bedre enn Abiesers druehøst?
29Da sa jeg til dere: Vær ikke skrekkslagne og vær ikke redde for dem.