Markus 9:20
De kom med ham til Jesus. Da ånden fikk se ham, rev og slet den straks i gutten; han falt til jorden og rullet rundt mens han frådet.
De kom med ham til Jesus. Da ånden fikk se ham, rev og slet den straks i gutten; han falt til jorden og rullet rundt mens han frådet.
De førte gutten til ham. Da ånden fikk se Jesus, rev den straks og slet i ham; han falt til jorden og rullet omkring mens han skummet.
De førte ham til Jesus. Da ånden fikk se ham, rykte den straks i gutten. Han falt til jorden og rullet omkring mens han frådet.
De brakte gutten til ham. Da ånden fikk se Jesus, rev og slet den i gutten. Han falt på jorden og veltet seg rundt mens han fråtet om munnen.
Og de førte ham til ham. Og når han så ham, rev straks ånden i ham, og han falt til jorden og rullet seg skummende.
Og de førte ham til ham; og da han så ham, kastet ånden ham straks ned, og han falt til jorden, rullet rundt og fikk skum.
Og de brakte ham til ham; og da han så ham, rev ånden ham straks; og han falt til jorden og rullet omkring mens han skummet.
De førte gutten til ham, og straks da ånden så Jesus, kastet den ham i bakken. Han falt og begynte å vri seg og fråde.
Og de brakte ham til ham; og da ånden så ham, rev den straks i ham; og han falt ned på jorden og rullet rundt og skummet.
De brakte gutten til ham. Da ånden så Jesus, rev den straks i ham, og han falt til jorden, rullet rundt og fråda.
De førte ham til Jesus, og straks han så ham, vred ånden seg voldsomt; gutten falt til jorden og rullet rundt mens han skummet.
De førte ham til Jesus, og idet han så ham, trengte ånden med en gang inn, og han falt om og kastet seg omkring i skum.
Og de førte gutten til ham. Og da ånden så Jesus, rev og slet den kraftig i gutten, og han falt til jorden og vred seg mens han frådet.
Og de førte gutten til ham. Og da ånden så Jesus, rev og slet den kraftig i gutten, og han falt til jorden og vred seg mens han frådet.
Så brakte de ham til Jesus. Og da ånden fikk se Jesus, ristet den straks gutten voldsomt. Han falt til bakken og rullet rundt mens han frådet.
They brought the boy to him. When the spirit saw Jesus, it immediately threw the boy into convulsions. He fell to the ground, rolled around, and foamed at the mouth.
De førte gutten til ham. Da ånden så Jesus, kastet den straks gutten i krampe, og han falt til jorden og rullet rundt mens han frådet.
Og de ledte ham frem til ham; og der han saae ham, sled Aanden ham strax, og han faldt paa Jorden, væltede sig og fraadede.
And they brought him unto him: and when he saw him, straightway the spirit tare him; and he fell on the ground, and wallowed foaming.
De brakte gutten til ham. Da ånden så Jesus, kastet den straks gutten i krampe; han falt til jorden og rullet rundt mens han frådet.
And they brought him to him; and when he saw him, immediately the spirit convulsed him, and he fell on the ground and wallowed, foaming at the mouth.
And they brought him unto him: and when he saw him, straightway the spirit tare him; and he fell on the ground, and wallowed foaming.
De brakte gutten til ham, og da ånden så ham, kastet den straks gutten over ende, og han falt på jorden og rullet rundt, frådende.
Så brakte de ham til Jesus. Da ånden så ham, rystet den straks gutten kraftig, og han falt til jorden og vellet seg omkring mens han frådet.
De brakte ham til ham, og da han så ham, rev ånden straks hardt i ham, og han falt til jorden og rullet rundt mens han skummet.
Og de førte ham til Jesus, og når ånden så ham, kastet den straks gutten ned, og han rullet på jorden og skummet.
And they brought him vnto him. And assone as ye sprete sawe him he tare him. And he fell doune on the grounde walowinge and fomynge.
And they brought him vnto him. And as soone as the sprete sawe him, he tare him, and fell vpon the earth, and weltred and fomed.
So they brought him vnto him: & assoone as the spirit sawe him, hee tare him, and hee fell downe on the ground walowing and foming.
And they brought him vnto him: And when he sawe hym, strayghtway the spirite tare hym: And he fell downe on the grounde, wallowyng and fomyng.
And they brought him unto him: and when he saw him, straightway the spirit tare him; and he fell on the ground, and wallowed foaming.
They brought him to him, and when he saw him, immediately the spirit convulsed him, and he fell on the ground, wallowing and foaming at the mouth.
and they brought him unto him, and he having seen him, immediately the spirit tare him, and he, having fallen upon the earth, was wallowing -- foaming.
And they brought him unto him: and when he saw him, straightway the spirit tare him grievously; and he fell on the ground, and wallowed foaming.
And they brought him unto him: and when he saw him, straightway the spirit tare him grievously; and he fell on the ground, and wallowed foaming.
And they took him to him: and when he saw him, the spirit in him straight away became violent; and he went down on the earth, rolling about and streaming at the lips.
They brought him to him, and when he saw him, immediately the spirit convulsed him, and he fell on the ground, wallowing and foaming at the mouth.
So they brought the boy to him. When the spirit saw him, it immediately threw the boy into a convulsion. He fell on the ground and rolled around, foaming at the mouth.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
37Neste dag, da de kom ned fra fjellet, møtte en stor folkemengde ham.
38Og se, en mann fra mengden ropte: Mester, jeg ber deg, se til sønnen min, for han er den eneste jeg har.
39Se, en ånd griper ham, og brått skriker han; den sliter i ham så han fråder, og knapt slipper den taket, og den skader ham.
40Jeg ba disiplene dine om å drive den ut, men de klarte det ikke.
41Jesus svarte: Du vantro og vrange slekt, hvor lenge skal jeg være hos dere og tåle dere? Før sønnen din hit!
42Mens han ennå var på vei, kastet demonen ham i bakken og rev og slet i ham. Men Jesus truet den urene ånden, helbredet gutten og ga ham tilbake til faren.
16Han spurte de skriftlærde: "Hva er det dere diskuterer med dem?"
17En i mengden svarte: "Mester, jeg har brakt sønnen min til deg; han har en stum ånd."
18"Hvor den enn får tak i ham, kaster den ham i bakken; han fråder, skjærer tenner og blir stiv. Jeg ba disiplene dine drive den ut, men de klarte det ikke."
19Han svarte dem: "Du vantro slekt! Hvor lenge skal jeg være hos dere? Hvor lenge skal jeg holde ut med dere? Før ham til meg."
24Med det samme ropte guttens far, med tårer: "Jeg tror; Herre, hjelp min vantro!"
25Da Jesus så at folk strømmet sammen, truet han den urene ånden og sa til den: "Du stumme og døve ånd, jeg befaler deg: Far ut av ham, og gå ikke inn i ham mer!"
26Da skrek den og rev hardt i ham og fór ut, og han ble som død, så mange sa: "Han er død."
27Men Jesus tok ham i hånden og reiste ham opp, og han sto opp.
28Da han var kommet inn i huset, spurte disiplene hans ham i enerom: "Hvorfor kunne ikke vi drive den ut?"
21Jesus spurte faren: "Hvor lenge har dette vært slik med ham?" Han svarte: "Fra barndommen av."
22"Mange ganger har den kastet ham både i ild og i vann for å ødelegge ham. Men om du kan gjøre noe, ha medfølelse med oss og hjelp oss."
25Men Jesus truet ham: Ti stille, og far ut av ham!
26Den urene ånden rev og slet i ham, skrek med høy røst og fór ut av ham.
14Da de kom fram til folkemengden, kom en mann bort til ham og falt på kne for ham
15og sa: Herre, ha barmhjertighet med sønnen min! Han har epileptiske anfall og har det vondt; ofte faller han i ilden og ofte i vannet.
16Jeg brakte ham til disiplene dine, men de klarte ikke å helbrede ham.
17Jesus svarte: Du vantro og vrange slekt! Hvor lenge skal jeg være hos dere? Hvor lenge skal jeg tåle dere? Før ham hit til meg.
18Jesus truet den, og demonen fór ut av ham, og gutten ble helbredet fra samme stund.
27Da han steg i land, kom det ham i møte en mann fra byen som hadde hatt demoner i lang tid. Han hadde ikke klær på seg, og han bodde ikke i hus, men i gravene.
28Da han fikk se Jesus, skrek han, falt ned for ham og ropte høyt: Hva har jeg med deg å gjøre, Jesus, du Den høyeste Guds Sønn? Jeg ber deg, pin meg ikke!
29For han hadde befalt den urene ånden å fare ut av mannen. I lang tid hadde den grepet ham; han ble bundet med lenker og fotjern og holdt under oppsyn, men han sprengte lenkene og ble drevet av demonen ut i øde steder.
32Mens de gikk ut, se, førte de til ham en mann som var stum og besatt av en demon.
2Da han steg ut av båten, kom det straks en mann med en uren ånd mot ham fra gravene.
3Han hadde tilhold i gravene, og ingen kunne binde ham, ikke engang med kjettinger.
4For han var ofte blitt bundet med fotjern og kjettinger, men kjettingene rev han av, og fotjernene slo han i stykker; og ingen var sterk nok til å temme ham.
5Hele tiden, natt og dag, i fjellene og blant gravene, skrek han og skar seg med steiner.
6Da han fikk se Jesus langt borte, løp han og kastet seg ned for ham.
7Og han ropte med høy røst: «Hva vil du meg, Jesus, du Den høyeste Guds Sønn? Jeg besverger deg ved Gud: Pine meg ikke!»
8For han hadde sagt til ham: «Far ut av mannen, du urene ånd!»
11Og hver gang de urene åndene så ham, falt de ned for ham og ropte: «Du er Guds Sønn!»
15De kom til Jesus og så den besatte, han som hadde hatt legionen, sitte der, kledd og ved sans og samling; og de ble redde.
16De som hadde sett det, fortalte dem hva som hadde hendt med den besatte, og om grisene.
22Da brakte de til ham en demonbesatt som var blind og stum. Han helbredet ham, så den blinde og stumme både kunne tale og se.
23I synagogen deres var det en mann med en uren ånd, og han ropte:
28Da han kom over til den andre siden, til området ved Gergesa, møtte to demonbesatte ham; de kom ut fra gravene, svært ville, så ingen kunne komme forbi på den veien.
35Men Jesus truet den og sa: Ti stille og far ut av ham! Demonen kastet ham ned midt iblant dem og fór ut av ham uten å ha skadet ham.
40Jesus stanset og befalte at mannen skulle føres til ham. Da han kom nær, spurte han ham,
21Da familien hans fikk høre det, dro de ut for å holde ham fast; for de sa: «Han har gått fra forstanden.»
14Han drev ut en demon som var stum. Da demonen fór ut, begynte den stumme å tale, og folkemengdene undret seg.
33Da fór demonene ut av mannen og inn i grisene; og flokken styrtet seg fra skrenten ned i sjøen og druknet.
32De kom til ham med en som var døv og hadde vanskelig for å tale, og de ba ham legge hånden på ham.
33I synagogen var det en mann med en uren ånd, en demon, og han ropte med høy røst:
36De som hadde sett det, fortalte dem hvordan den demonbesatte var blitt satt fri.
32Han sa til dem: «Dra!» Da fór de ut og inn i svineflokken. Og se, hele svineflokken styrtet seg utfor stupet og ned i sjøen, og de omkom i vannet.