2 Krønikebok 10:8

Original Norsk Bibel 1866

Men han forlod de Ældstes Raad, som de raadede ham, og raadførte sig med de Unge, som vare opvoxede med ham, de, som stode for hans Ansigt.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Sam 17:14 : 14 Da sagde Absalom og hver Mand i Israel: Husai, den Architers, Raad er bedre end Achitophels Raad; men Herren bød det (saa), at han skulde tilintetgjøre Achitophels det gode Raad, fordi at Herren vilde føre Ulykke over Absalom.
  • 2 Krøn 25:15-16 : 15 Da optændtes Herrens Vrede imod Amazia, og han sendte en Prophet til ham, og han sagde til ham: Hvorfor søger du det Folks Guder, som ikke kunde redde deres Folk af din Haand? 16 Men det skede, der han talede til ham, da sagde han til ham: Mon man har sat dig til Kongens Raad? lad af, dig (selv til Bedste); hvorfor skulle de slaae dig? da lod Propheten af og sagde: Jeg fornemmer, at Gud haver (i sit Raad) besluttet at fordærve dig, fordi du gjorde dette og ikke adlød mit Raad.
  • Ordsp 1:25 : 25 og I have ladet alt mit Raad fare, og I vilde ikke (lide) min Straf,
  • Ordsp 9:9 : 9 Giv en Viis (Underviisning), og han skal endnu blive visere; underviis en Retfærdig, og han skal forbedres i Lærdom.
  • Ordsp 13:20 : 20 Den, som omgaaes med Vise, skal blive viis, men den, som er Daarers Staldbroder, skal faae Ulykke.
  • Ordsp 19:20 : 20 Adlyd Raad og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit Sidste.
  • Ordsp 25:12 : 12 (Som) et Smykke af Guld og en Prydelse af (kosteligt) Guld er en Viis, som straffer, for et Øre, som adlyder.
  • Fork 10:2-3 : 2 Den Vises Hjerte er ved hans høire Side, men Daarens Hjerte er ved hans venstre Side. 3 Ja og naar Daaren vandrer paa Veien, fattes hans Hjerte (ham), og han siger til Enhver, at han er en Daare.
  • Fork 10:16 : 16 Vee dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster ville æde om Morgenen.
  • Jes 30:1 : 1 Vee de gjenstridige Børn, siger Herren, til at holde Raad, men ikke af mig, og til at bedække sig med Dække, men ikke af min Aand, til at lægge Synd til Synd!

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 97%

    6Og Kong Rhoboam raadførte sig med de Ældste, som havde staaet for hans Faders Salomos Ansigt, der han var levende, og sagde: Hvorledes raade I at give dette Folk Svar tilbage?

    7Og de sagde til ham, sigende: Dersom du vil være dette Folk til Tjeneste idag og tjene dem, og svare dem (vel) og tale gode Ord til dem, da blive de dine Tjenere alle Dage.

    8Men han forlod de Ældstes Raad, som de raadede ham, og raadførte sig med de Unge, som vare opvoxede med ham, de, som stode for hans Ansigt.

    9Og han sagde til dem: Hvad raade I, at vi skulle give dette Folk for Svar tilbage, som talede til mig, sigende: Gjør du os det Aag lettere, som din Fader lagde paa os?

    10Og de Unge, som vare opvoxede med ham, talede til ham, sigende: Saa skal du sige til det Folk, som talede til dig, sigende: Din Fader gjorde vort Aag svart, men gjør du os det lettere, saa skal du tale til dem: Min mindste (Finger) skal være tykkere end min Faders Lænder.

  • 80%

    9Og han sagde til dem: Hvad raade I, at vi skulle give dette Folk for Svar tilbage, som talede til mig, sigende: Gjør du os det Aag lettere, som din Fader lagde paa os.

    10Og de Unge, som vare opvoxede med ham, talede til ham, sigende: Saa skal du sige til det Folk, som talede til dig, sigende: Din Fader gjorde vort Aag svart, men gjør du os det lettere, — saa skal du sige til dem: Min mindste (Finger skal være) tykkere end min Faders Lænder.

  • 79%

    13Og Kongen svarede Folket haardt og forlod de Ældstes Raad, som de havde raadet ham.

    14Og han talede til dem efter de Unges Raad og sagde: Min Fader gjorde eders Aag svart, men jeg, jeg vil lægge til over eders Aag; min Fader tugtede eder med Svøber, men jeg, jeg vil tugte eder med Skorpioner.

  • 13Og Kongen svarede dem haardt, og Kong Rhoboam forlod de Ældstes Raad.

    14Og han talede til dem efter de Unges Raad og sagde: Min Fader gjorde eders Aag svart, men jeg, jeg vil lægge til over det; min Fader tugtede eder med Svøber, men jeg vil tugte eder med Skorpioner.

    15Og Kongen hørte ikke Folket; thi Aarsagen var af Gud, for at Herren vilde stadfæste sit Ord, som han talede formedelst Ahia, den Siloniter, til Jeroboam, Nebats Søn.

  • 77%

    6Og Kong Rhoboam raadførte sig med de Ældste, som stode for hans Faders Salomos Ansigt, der han var levende, og sagde: Hvorledes raade I at give dette Folk Svar tilbage?

    7Og de talede til ham, sigende: Vil du være dette Folk god og behage dem og tale gode Ord til dem, da blive de dine Tjenere alle Dage.

  • 8Da sagde alle de Ældste og alt Folket til ham: Du skal ikke adlyde og ikke samtykke.

  • 4Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, ligesom Achabs Huus; thi de, de vare hans Raadgivere efter hans Faders Død til at fordærve ham.

  • 2Jeg (siger dig): Bevar Kongens Munds (Ord), dog efter Guds Eds Ord.

  • 8da Drengene saae mig og skjulte sig, og de Udlevede stode op, (og) de bleve staaende;

  • 20Han borttager Læberne fra de Sanddrue, og borttager de Gamles Fornuftighed.

  • 13Bedre er et fattigt Barn, som er viist, end en gammel Konge, som er en Daare, som endnu ikke veed at lade sig paaminde.

  • 14Saa toge Mændene af deres Tæring, og de spurgte ikke Herrens Mund ad.

  • 5Og de sagde til ham: See, du, du er bleven gammel, og dine Sønner, de vandre ikke i dine Veie; saa seet nu en Konge over os til at dømme os, ligesom alle Hedningerne have.

  • 11Og han sagde: Denne skal være Kongens Viis, som skal regjere over eder: Han skal tage eders Sønner til at sætte for sig hos sine Vogne og iblandt sine Ryttere, og at de skulle løbe frem for hans Vogn;

  • 68%

    7Og løse Mænd, Belials Børn, samlede sig til ham og bekræftede sig imod Rhoboam, Salomos Søn; thi Rhoboam var ung og blødhjertig, at han ikke kunde styrke sig imod dem.

    8Og nu sige I (ved eder selv), at I ville styrke eder imod Herrens Rige, (som er) under Davids Sønners Magt, fordi I ere en stor Hob og (have) hos eder Guldkalve, som Jeroboam gjorde eder til Guder.

  • 20Da sagde Absalom til Achitophel: Giver I (nu) Raad, hvad vi skulle gjøre.

  • 19Nu lyd min Røst, jeg vil give dig Raad, og Gud skal være med dig: Vær du for Folket hos Gud, og du, du skal føre Sagerne til Gud.

  • 67%

    10Beslutter et Raad, og det skal (dog) blive til Intet; taler et Ord, og det skal dog ikke bestaae, thi med os er Gud.

    11Thi saa sagde Herren til mig, der han tog fat paa (min) Haand og underviste mig, at jeg skulde ikke vandre paa dette Folks Vei, og sagde:

  • 13Forskaffer I (mig) vise og forstandige og forsøgte Mænd af eders Stammer, og jeg vil sætte dem til Høvedsmænd over eder.

  • 1Men nu lee de ad mig, (som ere) yngre af Aar end jeg, hvis Fædre jeg havde foragtet at sætte ved mine Faarehunde.

  • 6Og du skal gjøre efter din Viisdom, at du ikke lader hans graae Haar nedfare i Graven med Fred.

  • 22Og han forlod Herren, sine Fædres Gud, og vandrede ikke i Herrens Vei.

  • 12Da vendte Davids unge Karle sig til deres Vei, ja de vendte tilbage, og kom og forkyndte ham efter alle disse Ord.

  • 9(Saa) glæd dig, du Unge, i din Barndom, og lad dit Hjerte være vel (tilmode) i din Ungdoms Dage, og vandre paa dit Hjertes Veie og efter dine Øines Syn; viid dog, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.

  • 7Og jeg saae iblandt de Vanvittige, jeg blev vaer iblandt Sønnerne en ung Karl, som fattedes Forstand,

  • 16Men det skede, der han talede til ham, da sagde han til ham: Mon man har sat dig til Kongens Raad? lad af, dig (selv til Bedste); hvorfor skulle de slaae dig? da lod Propheten af og sagde: Jeg fornemmer, at Gud haver (i sit Raad) besluttet at fordærve dig, fordi du gjorde dette og ikke adlød mit Raad.

  • 10Der ere baade Graae og Udlevede iblandt os, som have levet længere end din Fader.

  • 3saa seer, hvilken der er god og den rette af eders Herres Sønner, og sætter ham paa hans Faders Throne, og strider for eders Herres Huus.

  • 17Han lader Raadgiverne gaae berøvede bort, og gjør Dommerne gale.

  • 14Da sagde Absalom og hver Mand i Israel: Husai, den Architers, Raad er bedre end Achitophels Raad; men Herren bød det (saa), at han skulde tilintetgjøre Achitophels det gode Raad, fordi at Herren vilde føre Ulykke over Absalom.

  • 28Thi de, de ere et Folk, som fordærves ved (sine egne) Raad, og der er ikke Forstand i dem.

  • 50et ublu Folk, som ikke skal agte den Gamles Person og ei være den Unge naadig.

  • 15Tilmed havde de forkastet hans Skikke og hans Pagt, som han havde gjort med deres Fædre, og hans Vidnesbyrd, som han havde vidnet for dem, og havde vandret efter Forfængelighed og vare blevne forfængelige, og efter Hedningerne, der vare trindt omkring dem, om hvilke Herren havde budet dem ikke at gjøre som de.

  • 12Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke (tjene) mig.

  • 9De Store ere ikke (altid) vise, ei heller forstaae de Gamle (altid) Retten.

  • 8Spørg dine unge Karle, og de skulle kundgjøre dig det, og lad de unge Karle finde Naade for dine Øine, thi vi ere komne paa en god Dag; Kjære, giv dine Tjenere og din Søn David, hvad din Haand finder.